 |
Biografmuseet's Formål:
"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og
billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig
igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den
sidste nye superbiograf."
• Forord |
Ris & Ros
• Ansvar |
Kontakt
|
BIOGRAFER
• Skematisk Oversigt
• København |
Omegn
• Nordsjælland
• Vest, Midt & Syd
• Bornholm
• Møn, Bogø
• Lolland & Falster
• Fyn, Thurø, Tåsinge
• Langeland & Ærø
• Sydjylland |
Øst
• Midt-Vest |
Nord
• Rejsebiograf, Drive-In og Open
Air
PIONERBIOGRAFER
•
Kjøbenhavns Panorama Kinoptikon
• Panoptikons
Kinoptikon
•
Panorama Hafnia
•
Kinoptikon
•
Odeon Teatret
• Kalender
7OMM FORMATET
• Historie |
Biografer
• Film |
Maskiner
• 3 Falke Bio
• Kinopalæet
• Imperial Bio
FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 CinemaScope
1953 Widescreen
1954 Panavision
1954 VistaVision
1955
Todd-AO
1957 Ultra
Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super
Panavision 70
1959 Super
Technirama 70
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension
150
1970 IMAX / Omnimax
1972 Pik-A-Movie
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65
NYHEDER
• 2027 | 2026 | 2025
• 2024 |
2023 |
2022
• 2021 |
2020 |
2019
• 2018 |
2017 |
2016
• 2015 |
2014 |
2013
• 2012 |
2011 |
2010
• 2009 |
2008 | Arkiv
BIBLIOTEK
• Premierer 1911-2020
• Filmannoncer
• Biografdrift Annoncer
• Film- og Kinoteknik
• Teknikkalender
• Store Lærreder
• Holger Pind
• Stoleplaner
• Interview |
Farvel
• Filmfestival
• Det Store Udland
• Olsen Banden
• Indhold |
Søg
• Din historie |
|
|
Åbnet 1. januar 2005
Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder
forbeholdes.
|
 |
Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store
filmformater
in70mm.com
|
| |
Nibe Kino-Teater / Nibe Biograf / Kino Nibe |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af: |
Dato:
24.01.2025 |
Kino
Nibe, 31.07.2020. Foto: Michael Jensen
Nibe Kino-Teater / Nibe Biograf / Kino Nibe
Skomagergade 22
Åbnet 27. januar 1922
I august 1921 sælger snedkermester Kvist sin ejendom fra 1918 med
møbelforretning og ligkistemagasin på Skomagergade til den velhavende
Jens Kærsgaard, der sammen med hoteldirektør Møller driver
Phønix-Biografen med henblik på at opføre et moderne biografteater så
snart overtagelsen har fundet sted i november. En værkstedsbygning i
gården rives ned til fordel for en sal med 202 pladser. Indgang til
forhal med billetsalg sker i husets højre side, mens der fortsat er
forretning til venstre og beboelse henover. Bagved ligger operatørrummet
umiddelbart til venstre for indgangen til salen, der strækker sig bagud
med let drejning mod venstre. Nibe Kino-Teater åbner fredag den 27.
januar 1922.
Møller sælger nogle måneder senere sin andel til en anden hoteldirektør,
nemlig Niels Christian Lindtner, som driver hotel under eget navn i
Mellemgade (i dag Hotel Nibe), men i oktober samme år sælger også han
sin andel, hvorefter Kærsgaard er eneejer. I februar 1924 er det
Kærsgaard, der for 48.000 kroner i udligningssum bytter ejendom med
nuværende ølhandler Christian Møller, men justitsministeriet accepterer
ikke, at bevillingen følger med uden at være opslået. Heldigt for ham er
han eneste ansøger og i oktober dermed officielt herre i eget hus.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og
nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store
Formater
•
CinemaScope
|
Widescreen
•
VistaVision
| Todd-AO
•
"Windjammer" i
Cinemiracle
• "Dette er
Cinerama"!
•
Vises "i
Sensurround"
High-Impact
biografdesign
|
Nibe
Biograf i Skomagergade 22 midt i billedet og Hotel Phønix på hjørnet th.
(lokalhistorisk arkiv)
2. påskedag, den 6. april 1931 indvies biografens nye tonefilmsanlæg
installeret af Bang & Olufsen. Ombygningen af operatørrummet, der nu har
separat indgang fra gården, har stået på i to uger, men resultatet
ovenud tilfredsstillende for publikum, der som første program kan se og
lytte til ”Første violin” med bl.a. Trude Berliner og Werner Fuetterer.
Trods titlen er den levende musik gjort arbejdsløs. Ombygningen koster
også en håndfuld stole.
I 1948 kaster ølglade Møller sig over produktion af mineralvand og
overlader biografen til den nuværende direktør for hotellet i Mellemgade,
der lader til at være blevet mere biografinteresseret end Phønix, nemlig
Villiam Emanuelsen, der foretager en modernisering både inde og ude.
Direktøren forestiller sig gerne en prangende facade med neonlys, men må
beherske sig. Ti år senere installeres
CinemaScope og salen reduceres
til 190 pladser. En mindre brand rammer operatørrummet i december 1965,
hvilket efter nærmere udredning betyder en ombygning i sommeren 1969, så
loftshøjden når op over 2½ meter. Antallet af stole skrumper denne gang
til 170. Ny direktør maj samme år er tidligere bagermester H. Einar
Klokkerholm med fru Gerda.
|
|
Kino
Nibe - annonce
Klokkerholm sælger i december 1976 biografen til Karen og Hans Peter
Sørensen, hvor den nye direktrice hidtil havde været billetkassererske,
mens Hans Peter indtil for tre år siden har styret løjerne i
Aabybro. I januar 1981
genåbner parret biografen i Støvring, der har stået lukket siden oktober
1977 og i september desuden Aars Bio, der var blevet lukket på grund af
sygdom for at drive dem under fælles paraply som Himmerlandsbiograferne.
Ved siden af foyeren indrettes Kino-Kiosken, der et par år senere
supplerer sortimentet med videofilm på papiret under navnet Nibe Bio
Center, der bagved blot har 140 stole tilbage. I Aars udvides biografen
til et reelt biocenter, da butikken til venstre her bliver en ægte bio
2. Anstrengelserne koster biografen i Støvring livet, da halsen vrides
om på denne i maj 1982.
Herefter indstiller så Aars Biocenter i første omgang driften i december
1984 og den 22. juni 1986 lukker også Kino Nibe med Michael Douglas i
”Jagten på Nilens Juvel”. Forretningen ved siden af fortsætter da under
navnet Nibe Døgnkiosk. Der vil under ingen omstændigheder blive biograf
igen, lyder det fra Karen Sørensen, som ikke har modtaget nogen
økonomisk hjælp til driften. Da man i byen begynder at snakke om
kulturhus, stiller både kommunen og biografen sig mere lydhør.
|
|
Nibe
Biograf i rå skitse efter gårdindgang til operatørrummet
Kino Nibe kalder sig herefter atter ved sit alternative Nibe Biograf,
som genåbner 9. juni 1987 med Helle Ryslinges ”Flamberede hjerter” på
baggrund af et tilsagn om støtte i perioden frem til 1. november. Som
hidtil satses på det amerikanske repertoire, men der vises også enkelte
danske film. I julen går det så ringe, at man året derpå beslutter at
lukke i december for først at genåbne midt i januar.
I februar 1989 overtages både biograf og døgner af Marian Larsen og
Ejnar Jørgensen. Til en begyndelse går det udmærket med film som ”Rain
Man”, ”Cocktail” og ”Fisken de kaldte Wanda”, men fortsat er det kiosken,
der giver den bedste indtjening, hvor en lang række vimpler for Premier
Is fylder mere på facaden end plakaterne, der endnu ikke har budt på
premiere inde i selve salen. Endnu flere stole pilles ud, så der kun er
93 tilbage for at etablere en større scene, så lokalet kan benyttes til
andet end filmforevisninger. Den 15. december får Nibe danmarkspremiere
på Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard i ”Jydekompagniet 3”, men snart
bliver det hverdag igen.
Ægteparret lukker tre år senere med ”Snøvsen” og ”Alien 3”
lillejuleaften 1992, for at gå på juleferie uden forventning om
genåbning af biografen efter at have ansøgt kommunen om tilskud på
60.000 kroner til dækning af husleje, el og varme. Parret havde på dette
tidspunkt overtaget Aars Biocenter i april 1991 og den gik det nu bedre
med. Fra kommunen havde der lydt positive toner, men det ville alligevel
langt fra være tilstrækkeligt, idet både maskiner og lydanlæg fremstår
totalt nedslidt. De foreslår, at biografen måske kan gå hen og blive
foreningsdrevet og det er hvad der sker, da en gruppe nibenitter i juni
går sammen om at oprette en forening under navnet Nibe Bio’s Venner.
Denne vil genåbne i oktober, men det trækker ud til onsdag den 23. marts
1994, hvor Kurt Nielsen er valgt som formand og kommunen holder sit
løfte, selvom de samlede udgifter i forbindelse med nødvendig renovering
løber op i 100.000 kroner. En vandskade udbedres, ligesom der foretages
reparationer i foyeren og på toiletterne samt i operatørrummet, der
ender med at få sit nye maskineri med hjælp fra kommunen og Det Danske
Filminstitut. Den lukkede døgnkiosk indgår som caféområde for biografen,
der nu atter er Kino Nibe. Første film er denne gang ”Flygtningen” med
Harrison Ford, der nydes på nyt lærred med Dolby Surround fra
højttalerne.
|
|
Nibe
- gamle bio (rutebilstation) og ny biograf i nr. 22
I 2010 er Torben Olesen formand, da man lørdag den 20. februar fejrer
100 års fødselsdag i formodning om, at det var dagen, Phønix var åbnet,
men det var nu allerede sket nogle måneder i forvejen og der havde været
biograf i byen endnu tidligere. Snart står digitaliseringen for døren,
hvilket afhjælpes med støtte fra fonde og Det Danske Filminstitut.
Samtidig betyder et langt større antal nye film danmarkspremierer i
hobetal. I 2018 gennemgår salen en større renovering med opmaling af
foyeren og caféen, hvor biografen nu er nået ned på 87 pladser i dag med
Lene Poulsen som formand.
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn,
Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø,
Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Nibe Biografteater |
Phønix Biografen / Nibe Biografteater
|
|
|
|
|
|

• Gå til Nibe Kino-Teater / Nibe
Biograf / Kino Nibe |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 28 maj 2025 17:52:09 |
|
|