Skagen Biografteater (1908)

Skagen Biografteater / Biografen
Hovedgaden (siden Sct. Laurentii Vej 28)

Åbnet 27. juni 1908
Lukket 20. august 1922

Den 24. juli 1890 åbnede jernbanen mellem Frederikshavn og Skagen og med sig bragte den snart afholdsfolk, der fejrede begivenheden med stor fest søndag den 3. august. Så mange forventedes til byen, at der blev indsat ekstratog mod Frederikshavn kl. 22, hvis man ikke ventede på den ordinære afgang mandag morgen kl. 7. Snedkermester Karsten Peteren er som medlem af Skagens Afholdsforening formand for festkomiteen og tænker jo, at de gode folk må have et sikkert sted at overnatte.

Et halvt år senere medbringer en foredragsholder sig en række lysbilleder, der i cirkulation rundt om i landet faktisk tilhører Petersen, som ikke tager sig betalt for brugen. I stedet ’gjøres opfordring til publikum om at yde et bidrag til det Skagens Afholdshjem, som afholdsfolkene i Skagen arbejder paa at faa rejst.’ I 1891 købes grunden ved Sankt Laurentii Vej, hvor Afholdshotellet indvies i det, der senere kendes som Thorkel Skarpæs gård. For at invitere enhver rejsende indenfor udvides et stykke derfra i 1900 med Skagen Højskolehjem, der drevet af Petersen selv får så megen vind i sejlene, at det på allersmukkeste vis tilføres en fløj yderligere parallelt bagtil mod haven akkurat op mod stationspladsen.

I 1907 har Frederikshavn fået en nyopført biograf, så det skal Skagen selvfølgelig også have, mener velsagtens Karsten Petersen, der i foråret 1908 opfører et velvoksent biografteater helt oppe mod Jernbanepladsen og dette ikke af træ, men solide mursten. Mellem sporene, der fører videre ned mod havnen og hotellets gavl, etableres en sti ind mod herligheden, der udvendigt ’tager sig ganske overordentlig pyntelig og stilfuld ud. Det er sikkert en af de allersmukkeste bygninger for biograftheatre i Danmark’ skriver Vendsyssel Tidende, som er meget begejstret for både film og filmtempler da særligt, når de kommer i et pragteksemplar som dette tegnet af en ung arkitekt fra Aarhus ved navn Aggersborg, der har stået i lære hos kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann. ’Særlig virkningsfuld er biograftheatrets indgangsportal, der naar den om aftenen straaler i det elektriske lys, vil komme til at tage sig overordentlig pragtfuld ud’. Maskinmester Christian Christensen står for apparaturet, der drives med strøm fra hotellets eget, lille elektricitetsværk med billedet kraftigt oplyst på det hvide billedfelt i den anden ende.

Den officielle åbning finder sted lørdag den 27. juni kl. 18, hvor der forud er vist film gratis for skolebørn, der klapper af hjertens lyst parat til nyt besøg indenfor, så langt feriepengene rækker. Biografen bliver en forrygende succes naturligvis særligt i sommermånederne, hvor også turister i stigende grad lægger vejen forbi, at det alkoholfri højskolehjem tager sig mere lystigt ud som Karstens Hotel. Som et sjældent fint blik ind i selve salen afslører, er indretningen dog så traditionel, som man kan forestille sig i 1908 med primitive bænkerækker opstillet så tæt, det overhovedet lod sig gøre med klaver til højre foran lærredet.

Fra 1. maj 1909 skifter programmet henover sommeren to gange ugentligt, hvor alle billeder fortsat fremhæves værende af ’sundt og belærende indhold’. Uden direktøren praler med det, fremstår det nu også indvendigt ekstravagant indbydende, da malermester Christian Pedersen har dekoret væggene i tempelform med optegnede pyntesøjler og draperier foroven med hollandske folkedanse udtrykt som frise ned gennem salen afbrudt foroven af en rund bue mod loftet, som også er sirligt dekoreret i italiensk renæssancestil med lamper i hver side. Foran det ganske store lærred – som i Frederikshavn – er også dette pyntebrudt af teatertæppe. Officielt er der plads til 200 gæster, men med børn tilstede kan der sagtens stoppes mange flere ind efter behov.

Fra oktober spilles kun søndag til onsdag, men næste sommer er det som årene forinden. I maj 1912 er der henover et par dage populær orkestermusik i mellemakterne, andre gange findes på øvrige påhit. Biografteatret forbliver populært, men i sommeren 1917 begrænser driften sig til tirsdag, fredag og søndag, hvor biografen i ugen med Valdemar Psilander på plakaten i ”Favoritten” på grund af gasudslip rammes af brand lørdag sidst på eftermiddagen den 28. juli. Hverken film eller maskineri undslipper flammerne, ligesom også hotellets elektricitetsværk ødelægges. Der går to timer, før ilden er nedkæmpet og næsten to måneder, før biografdriften genoptages med programmet udvidet til fem-seks dage om ugen.

I april 1918 sælger Petersen sit hotel til direktør Johnsen fra Odd-Fellow Palæet i København, mens ledelsen af biografteatret allerede i oktober året forinden er overdraget Petersens søn, assurandør August Nygaard, som tilstræber at følge i faderens fodspor med forestillinger hver dag og et umiskendeligt kunstnerisk repertoire således på 10-årsdagen i juni ”Pax Æterna” eller ”Den evige fred” i Holger-Madsens instruktion. Den unge direktør kan i september glædeligt notere sig, at også samme instruktørs ”Himmelskibet” har slået alle teatrets hidtidige rekorder, da science-fiction filmen er blevet set af over 2.100 gæster endda udenfor sæsonen. Fru Grethe Nygård driver i øvrigt danseskole på hotellet og annoncer forud for sin tid sit navn med bolle-å mange år før retskrivningsreformen i 1948, men hun er også af svensk afstamning.

Det er nu slet ikke fordi, Karsten Petersen er gået på pension; han har genoptaget sin gamle gerning nu i færd med at ombygge netop Thorkel Skarpæs Gaard, hvorfra der i disse år bliver drevet skotøjsmagasin. Sammen har de dannet firmaet Carsten Petersen & Søn, som i april 1922 går konkurs, men de får dog hægtet enderne sammen. Dette bliver udslagsgivende for biografen, der sidst på sommeren flyttes over til Skarpæs Gaard, hvor der er opført en sidefløj til biografen med indgang direkte fra Hovedgaden. Det gamle biografteater spiller sidste gang søndag den 20. august, hvor ”Vor ven Fritz” er på plakaten med en noget mere interessant Chaplin-film som ekstraprogram. Den nye åbner to måneder senere.

Johnsen overtager herefter selv biografbygningen, der forandret til festsal får nyt indgangsparti i 1925, mens hotellet i sig spiller en rolle fremme i 1936 som statist i, jovist, Holger-Madsens ”Sol over Danmark”. Salen bliver samtidig garage for hotellet, hvor der som et billede antyder faktisk ikke er plads til ret mange. Siden kommer der også vaskeri uden foran, før biografen i 1961 planlægges revet ned til fordel for en benzintank. På grund af kommunale planer om vejudvidelse blev det ikke til noget, hvor i øvrigt arkitekt Holger Pind i forbindelse med atter en ny biografsal hægtet bag på den fra 1922 var så fascineret af, at den oprindelig sal fortsat eksisterede, at et parti af frisen pilles ned for at blive sat op over indgangen til den nye i 1957.

Brugsforeningen køber nu det engang så kønne hotel, men vil på grund af dets dårlige tilstand ikke drive det videre for i 1965, som planen i virkeligheden gik ud på, at opføre en moderne bygning, der nogle år senere får lidt af hotellets gamle udtryk tilbage. Her ligger i dag Superbrugsen udvidet bagtil mod Chr. X’s Vej, der samtidig har opslugt den grå og forfaldne bygning, som engang var biografteatret, der blev påbegyndt nedrevet i december 1964. Sporene ned mod havnepladsen er der endnu som eneste rest fra dengang.