Skagen Biografteater (1908)

Skagen Biograftheater udefra i 1912 (postkort). Public domain

Skagen Biografteater / Biografen
Hovedgaden (siden Sct. Laurentii Vej 28)

Åbnet 27. juni 1908
Lukket 20. august 1922

Den 24. juli 1890 åbnede jernbanen mellem Frederikshavn og Skagen og med sig bragte den snart afholdsfolk, der fejrede begivenheden med stor fest søndag den 3. august. Så mange forventedes til byen, at der blev indsat ekstratog mod Frederikshavn kl. 22, hvis man ikke ventede på den ordinære afgang mandag morgen kl. 7. Snedkermester Karsten Peteren er som medlem af Skagens Afholdsforening formand for festkomiteen og tænker jo, at de gode folk må have et sikkert sted at overnatte.

Et halvt år senere medbringer en foredragsholder sig en række lysbilleder, der i cirkulation rundt om i landet faktisk tilhører Petersen, som ikke tager sig betalt for brugen. I stedet ’gjøres opfordring til publikum om at yde et bidrag til det Skagens Afholdshjem, som afholdsfolkene i Skagen arbejder paa at faa rejst.’ I 1891 købes grunden ved Sankt Laurentii Vej, hvor Afholdshotellet indvies i det, der senere kendes som Thorkel Skarpæs gård. For at invitere enhver rejsende indenfor udvides et stykke derfra i 1900 med Skagen Højskolehjem, der drevet af Petersen selv får så megen vind i sejlene, at det på allersmukkeste vis tilføres en fløj yderligere parallelt bagtil mod haven akkurat op mod stationspladsen.

I 1907 har Frederikshavn fået en nyopført biograf, så det skal Skagen selvfølgelig også have, mener velsagtens Karsten Petersen, der i foråret 1908 opfører et velvoksent biografteater helt oppe mod Jernbanepladsen og dette ikke af træ, men solide mursten. Mellem sporene, der fører videre ned mod havnen og hotellets gavl, etableres en sti ind mod herligheden, der udvendigt ’tager sig ganske overordentlig pyntelig og stilfuld ud. Det er sikkert en af de allersmukkeste bygninger for biograftheatre i Danmark’ skriver Vendsyssel Tidende, som er meget begejstret for både film og filmtempler da særligt, når de kommer i et pragteksemplar som dette tegnet af en ung arkitekt fra Aarhus ved navn Aggersborg, der har stået i lære hos kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann. ’Særlig virkningsfuld er biograftheatrets indgangsportal, der naar den om aftenen straaler i det elektriske lys, vil komme til at tage sig overordentlig pragtfuld ud’. Maskinmester Christian Christensen står for apparaturet, der drives med strøm fra hotellets eget, lille elektricitetsværk med billedet kraftigt oplyst på det hvide billedfelt i den anden ende.