| |
Gentofte Kino præsenterer 70mm filmfestival
27. januar - 29. januar 2023 |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
Gentofte Kino & Thomas Hauerslev |
Dato:
28.12.2022 |
Velkommen
til store oplevelser i det store format i Gentofte Kino. Foto: Thomas
Hauerslev
Gentofte International Film Festival 2023 løber af stablen
i weekenden 27. januar - 29. januar
og byder på store filmoplevelser.
I Gentofte Kino er vi stolte over at danne rammen om en af de blot fire
filmfestivaler i Europa, hvor 70mm formatet vises og hyldes.
GIFF-70 byder i år på hele 3 danmarkspremierer. Det er nemlig lykkes
at skaffe helt nye kopier hjem af ”Den Vilde Bande” og "Ready Player
One" af Steven Spielberg, samt "Bjørnen" af franske masterinstruktør
Jean-Jacques Annaud.
Til visningen af ”Bjørnen” vil Annaud selv være til stede og introducere
filmen, så det bliver en eksklusiv filmbegivenhed man absolut ikke vil
gå glip af. Vi har igen i år sammensat et forrygende festivalprogram,
som består af både helt nye og ældre film skabt af store
filminstruktører, som
hengiver sig til de helt store filmformater.
• Gå til galleri GIFF 70, 2023
Vi viser alle festivalens film fra vores egen 70mm filmprojektor.
Gentofte Kino's Philips
DP70 70mm filmprojektor er en af de få
tilbageværende i Europa. Maskinen er den nyeste 70mm maskine i Danmark,
og er den ene af kun tre kommercielt fungerende 70mm maskiner tilbage i
landet. Vi har glædet os til at kunne dele vores begejstring for 70mm
formatet med jer, og vi håber, programmet falder i din smag.
GIFF-70 er en årlig tilbagevendende begivenhed, og vores ønske er
fortsat at bidrage til en øget viden om denne helt ekstraordinære
filmoplevelse.
Vi håber, programmet falder i din smag.
Rigtig god fornøjelse!
Sune Lind Thomsen, biografdirektør Gentofte Kino
• Gå til PDF GIFF 70, Gentofte Kino præsenterer
70mm filmfestival, 2023
• Gå til
DP70, Todd-AO filmprojektoren fra Philips Cinema - nu i Gentofte Kino
• Gå til Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem med 6-sporet, stereofonisk lyd
For mere information: Kontakt
Kasper Berg Jørgensen, PR & Marketing Manager i Gentofte Kino
|
Læs mere her:
Gentofte 7OMM Film Festival - GIFF 70
Galleri:
GIFF 70, 2023
Gentofte Kino præsenterer 70mm
filmfestival
DP70, Todd-AO
filmprojektoren fra Philips Cinema - nu i Gentofte Kino
Gentofte Kino
2021 galleri af Gentofte Kino
Historien om 70mm Film i Danmark
Gentofte Kino indviet
som 70mm biograf med Danmarkspremiere på "Tenet"
Det er NO TIME TO DIE for Kino og Sune!
Filmfestival
Internet link:
gentoftekino.dk
|
7OMM Filmprogram GIFF 70 2023
Gentofte International Film Festival 2023 præsenterer:
|
|
Fredag 27.
januar 2023
|
|
• 20:00 "Den Vilde Bande"
præsenteret
i Panavision 70
DANMARKS PREMIERE i 7Omm
I 1913 er det meste af det vilde vesten tæmmet - men der er endnu mænd, der ikke
vil bøje sig for civilisationen. Sådan en mand er Pike Bishop. Han leder en
bande, som udfører dristige bank- og togrøverier. Hverken han eller hans
følgesvende kender til barmhjertighed. Menneskeliv er intet - guld og spænding
er alt! "The Wild Bunch" er fotograferet i 35mm Panavision og senere
"blæst op" til 70mm med 6-sporet analog stereolyd.
Instruktør: Sam Peckinpah
Medvirkende: William Holden, Ernest Borgnine, Robert Ryan m.fl.
Org. titel: The Wild Bunch
Spilletid: 144 min + oplæg.
Oprindelig Censur: Hvid (16 år).
Uden Danske undertekster
|
|
Lørdag 28. januar 2023
|
|
•
12:30 "Tenet"
Præsenteret i
Panavision Super 70
Christopher Nolans originale actionspækkede science fiction-værk, "Tenet", har
John David Washington i hovedrollen. Bevæbnet med kun ét eneste ord, Tenet,
kæmper han for hele verdens overlevelse. Han rejser gennem en mørk verden fuld
af international spionage på en mission, der bevæger sig ud over grænserne for
tid, som vi kender det.
Med i filmen ses også Robert
Pattinson, Michael Caine og Kenneth Branagh. Bag kameraet er fotografen Hoyte
van Hoytema, der har fotograferet "Tenet" i det store IMAX 70mm format og
i Panavision System 65.
Instruktør: Christopher Nolan
Medvirkende: John David Washington, Robert Pattinson, Michael Caine m.fl.
Org. titel: Tenet
Spilletid: 150 min. + oplæg
Censur: 11 år.
Med Danske undertekster
|
|
• 16:00 "Ready Player One"
præsenteret i 70mm
DANMARKS PREMIERE i 7Omm
Filmen forgår i 2045, i en verden på randen af kaos og sammenbrud. Men
folk har fundet tilflugt i OASIS, et ekspansivt virtuelt virkeligheds
univers, skabt af den geniale og excentriske James Halliday. Da Halliday
dør, efterlader han sin enorme formue til den første person, som finder
et digitalt ”Easter egg”, som han har skjult et sted i OASIS. Det
udløser en konkurrence, der spreder sig til hele verden. Da en ung fyr
ved navn Wade Watts beslutter sig for at deltage i konkurrencen, bliver
han trukket ind i en halsbrækkende og virkelighedsfjern skattejagt og
igennem et fantastisk univers af mysterie, opdagelse og fare. Til at beskrive de forskellige verdener har
Steven Spielberg
filmet med digitale kamerarer og på 35mm film. Oplev 70mm
Danmarkspremiere på "Ready Player One" på Gentofte Kino's store lærred i
70mm og DATASAT multikanal stereo.
Instruktør: Steven Spielberg
Medvirkende: Mark Rylance, Tye Sheridan m.fl.
Org. titel: Ready Player One
Varighed: 140 min. + oplæg
Censur: 11 år
Uden Danske undertekster
|
|
•
20:00 "Bjørnen" præsenteret i Panavision 70
DANMARKS PREMIERE i 7Omm
"Bjørnen" er en fransk familiefilm fra 1988 instrueret af Jean-Jacques
Annaud. Bearbejdet fra romanen The Grizzly King (1916) af den
amerikanske forfatter James Oliver Curwood, er manuskriptet skrevet af
Gérard Brach. Filmen foregår i British Columbia, Canada, og fortæller
historien om en forældreløs grizzlybjørneunge, der bliver ven med en
stor voksen Kodiak-hanbjørn, mens to jægere forfølger dem gennem naturen.
"Bjørnen" er filmet næsten udelukkende i de italienske og østrigske
områder af Dolomitterne, med levende dyr – inklusive Bart the Bear, en
trænet 2,74 meter høj Kodiak-bjørn. Filmen er en stor oplevelse, der kun
har minimal dialog. "Bjørnen" blev nomineret til en OSCAR og vandt
prisen som årets bedste film i Frankrig 1990. Filmen havde premiere i
Imperial Bio og var en stor success. Nu i 70mm med 6-sporet analog Dolby Stereo i Gentofte Kino
Instruktør: Jean-Jacques Annaud
Medvirkende: Tchéky Karyo, Jack Wallace, André Lacombe
Org. titel: L'Ours
Varighed: 94 min. + oplæg af filmens instruktør
Oprindelig
Censur: 12 år
Uden Danske undertekster
|
|
Gentofte
Kino får eksklusivt besøg af Jean-Jacques Annaud, der på aftenen vil
introducere filmen.
Den franske filminstruktør Jean-Jaques Annaud vandt en Oscar for sin
gennembrudsfilm ”Sorte og hvide i farver” i 1976, og har sidenhen haft
stor succes som filmskaber, både i hjemlandet og internationalt. Annaud
har vundet en række udmærkelser og priser over hele verden for sit
arbejde for filmkunsten. Han har sat dybe spor i filmhistorien og nået
ud til et enormt verdensomspændende publikum, med filmværker som ”Kampen
om ilden” (1981), ”Rosens navn” (1986), ”Bjørnen” (1988), ”Elskeren”
(1992) og ”Syv år i Tibet” (1997) og senest med hans højdramatiske film
"Notre-Dame i flammer" (2022). Hans film, der både tematisk og visuelt
er svært forskellige, forbindes af en særlig fornemmelse for storslåede
billeder, velskrevet dramatik, og for at formidle et stort spektrum af
følelser og helt uafhængigt af tidsepoke.
|
|
Søndag 29. januar 2023
|
|
• 14:30 "Lawrence af
Arabien" præsenteret i Super
Panavision 70
Historien handler om T. E. Lawrence, der var bedre kendt som "Lawrence af Arabien",
hans
oplevelser og erfaringer på den Arabiske Halvø under Første Verdenskrig.
"Lawrence af Arabien" er
instrueret af David Lean og produceret af Sam Spiegel. Optagelserne begyndte den
15. maj 1961 i Jebel Tubeiq i Jordan, og sluttede 21. september 1962. Freddie Young's
stod for den fantastiske fotografering af de storslåede
locations i Jordan og Spanien. "Lawrence" er filmet på 65mm film, i Super
Panavision 70 formatet, med så mange detaljer, mættede farver og dybte, at billedene
nærmest virker tre-dimentionelle.
Instruktør: Sir David Lean
Medvirkende: Alec Guinness, Omar Sharif, Peter O'Toole mfl.
Org. titel: Lawrence of Arabia
Varighed:
3 timer og 47 minutter, inklusiv
ouverture, pausemusik og udgangsmusik + oplæg
Oprindelig
Censur: 12 år
Uden Danske undertekster
• Gå til "Lawrence af
Arabien" Presse
|
|
Om 7OMM, DP70 og GIFF 70
|
|
Hyldest til de store film og filmskabere
Sune Lind Thomsen
overtog Gentofte Kino den 1. marts 2020, og under forårets nedlukning
insisterede han på, at Gentofte Kino skulle være en biograf, der kan
rumme alle filmformater. Derfor gik jagten ind på at fremskaffe en
maskine til afvikling af det ultimative filmformat: 70mm. Filmfestivalen
GIFF-70 er en hyldest til
de store film og
filmskabere, og kommer i kølvandet på Gentofte Kinos succes med
Christopher Nolans storfilm
"Tenet", som
biografen har vist hen over efteråret 2020 i ægte 70mm-film – som blot én af
tyve biografer i hele Europa. Fra begyndelsen var det en ambition at
etablere en ekstraordinær filmfestival, hvor både nye og ældre film kan
opleves på den mest optimale måde.
70mm-formatet er det bedste analoge filmformat med en helt enestående
autenticitet og dybde i billedet. Det er et must for alle
filmentusiaster og helt unikt for publikum generelt at opleve film i
70mm.
Med støtte fra Det Danske
Filminstitut og Carlsberg lancerer
Gentofte Kino
nu Danmarks officielle filmfestival udelukkende med film i det
legendariske 70mm filmformat.
Gentofte International Film Festival GIFF-70 er etableret som en årlig
tilbagevendende festival, der hylder de store filmskaberes
yndlingsformat.
“Ambitionerne er store med et
højt kunstnerisk niveau, og på sigt er det målet at få folk til at
rejse ind fra udlandet for at se film i ægte 70mm i Gentofte Kino”
-, siger biografdirektør Sune Lind
Thomsen.
Hvad er Todd-AO 70mm?
Hvad er det, der gør, at 70mm film er noget helt særligt i forhold til
almindelig 35mm film, og hvorfor er det en bedre oplevelse at se en film
i 70mm? Instruktøren Kenneth Branagh ("Hamlet", "Mordet i
Orientekspressen" og "Døden på Nilen") udtrykker det sådan:
“65mm film er dobbelt så stor
som 35mm negativer. I praksis betyder det, at 65mm/70mm ser skarpere
ud, er mere dynamisk og har meget bedre farver. Det føles, som om du
er med i toget.”
Ét enkelt 70mm billede er ca. 3-4 gange
større end et billede på en 35mm film. Det betyder, at billedet på
lærredet bliver skarpere, og at kontrast og farvemætning bliver bedre.
Tilskueren kan opleve en 70mm film næsten, som om den er tredimensionel,
fordi det store billede indeholder mere billedinformation og detaljer i
forhold til 35mm.
|
|
Historisk
korrekt Todd-AO 70mm projektor i Gentofte Kino.
Foto: Thomas Hauerslev
Mulighederne for at vise analog film i Gentofte Kino blev udvidet i
august 2020. Den klassiske funkisbiograf fra 1938 kan også vise film i
det storslåede 70mm format. I operatørrummet har biografdirektør Sune
Lind Thomsen ladet opstille en original Philips kinomaskine fra 1955,
der er specielt udviklet til det revolutionerende Todd-AO 70mm
filmsystem.
Gentofte Kino kan nu vise klassiske film som "West Side Story",
"Lawrence af Arabien", "The Sound of Music" og "Rumrejsen år 2001" og nutidens 70mm
produktioner som "The Hateful Eight", "Dunkirk" og "Døden
på Nilen", som de var tænkt oprindeligt; i 70mm med 6-sporet
stereofonisk lyd. Todd-AO 70mm formatet har oplevet en renaissance de
seneste år med en halv snes nye produktioner i det store format.
Filminstruktørerne prioriterer biografer, der kan vise filmene i 70mm.
Todd-AO-projektoren, Philips DP70, betragtes som den ypperste blandt
70mm filmprojektorer. Maskinerne blev installeret i mere end 700
prestigefyldte 70mm biografer over hele verden. Udviklingen blev lagt i
hænderne på Philips Cinema i Holland under ledelse af chefdesigner Jan
Jacob Kotte. Maskinen blev en stor succes, og den vandt ovenikøbet en
Oscar i 1963!
Gentofte Kinos maskine blev oprindeligt opstillet i oktober 1966 i
Rialto biografen på Frederiksberg, hvor maskinen spillede 70mm versionen
af "Doktor Zivago" for fulde huse i mere end to år.
• Gå til 70mm Film i
Danmark
• Gå til
Biografmuseet's Historie om
70mm film og De Store Formater
|
|
Om Gentofte Kino
|
|
Gentofte
Kino er bygget i 1938 og er en luksusbiograf i funkisstil. Derfor er
Gentofte Kino meget stringent, og der findes ikke et eneste trappetrin
fra gadeplan til scenekant. Biografen åbnede for offentligheden første
gang den 31. marts 1938. Alle var enige om, at Gentofte Kino var en
gevinst for biografmiljøet, og den blev sammenlignet med en af
Københavns dengang største biografer, det nu hedengangne
Palladium.
• Gå til DP70 - nu i
Gentofte Kino
• Gå til Gentofte
Kino og Danmarkspremiere på "Tenet"
• Gå til
Det er NO
TIME TO DIE for Kino og Sune!
Gentofte Kino's biografsal var oprindeligt indrettet med 564 stole. I
dag rummer salen 290 pladser samt en loge med 6 pladser. Det gør
Gentofte Kino til Danmarks næststørste enkelsalsbiograf, kun overgået af
Imperial biografen i København. Gentofte Kino har Danmarks bedste
benplads med 2 meter mellem alle stolerækker. Biografsalen er så lang,
at Rundetårn kan ligge derinde – den er nemlig 35 meter lang, 25 meter
bred og har på det højeste sted 12 meter fra gulv til loft.
• Gå til galleri 2021:
Gentofte Kino, Storkøbenhavn
• Gå til galleri 2022: GIFF
70 - Gentofte Kino, 2022
Gentofte Kino er en af blot tre biografer i Danmark, der kan afvikle 70mm
film.
Gentofte Kino
Gentoftegade 39
2820 Gentofte
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 08 januar 2025 11:35:15 |
|
|