| |
Hele Danmarks Rolf Konow, Stillbillede Fotograf
Den internationalt kendte still fotograf fortæller om sit
arbejde - 8.
august 2013 |
Tilbage til
forsiden
|
Interviewet & fotograferet af:
Thomas Hauerslev |
Dato:
13.08.2013 |
Rolf
ved indgangen til sit studie i det indre København
Mit job er at få folk til at gå i biografen og se filmen. Jeg tager billeder
under optagelserne, og jeg prøver at fange essensen af scenerne. Billederne
bruges til at hænge op i biograferne. Især før i tiden blev der hængt 30-35
billeder op, som publikum kunne se på før de så filmen. Mit job er at lave
disse billeder, og dermed skabe publicity for filmen igennem blade, aviser
og bøger. Et godt stillbillede fanger scenen på en måde, så publikum vil gå
ind og se filmen.
Jeg ville egentlig have startet min film karriere som filmfotograf, men min
ven Ole Lutken, der var filmfotograf på Sagastudierne foreslog, at jeg
uddannede mig som reklamefotograf i stedet for. Efter 4 års uddannelse og
endt examen, fik jeg et job i Nordisk Film igennem min ven Jan Lehman.
Jan arbejdede i Nordisk Film, og han sagde til mig, at de ikke var så glade for den
fotograf de havde. "Gå ud og vis dem dine billeder", sagde han. Jeg fik
jobbet, og den første film jeg arbejdede på var "Ballade på Christianshavn", som var en biografversion af den populære TV serie
"Huset på Christianshavn". Jeg arbejdede for Erik Balling i mange år, og tog bl.a. billeder til 12
Olsen Banden film. Det var i 1970, og sådan startede det. Jeg var meget glad
for mit arbejde og på et tidspunkt tog jeg til Cannes Festivalen hvor jeg
mødte Joel H. Coler, der var chef for 20th Century Fox's internationale
publicity. Jeg ville gerne mere end blot arbejde i Danmark, og igennem ham
lykkedes det mig at komme til at arbejde som Special Photographer på "Enemy Mine", en
film af Wolfgang Petersen, der blev optaget i München. Dermed startede min
internationale karriere.
Jeg var også Special Photographer på "Aliens" for James Cameron, og
"Alien
3" for David Fincher. Normalt har de store amerikanske studier en fastansat
still fotograf til at tage billeder, så hvis de skal bruge nogle særlige
billeder, engagerer de f.eks. mig til at tage portrætter.
På et tidpunkt blev jeg ringet op af [publicity bureauet] Corbett & Keene, der repræsenterer
Kenneth Branagh, og de spurgte om jeg vil komme til Italien og tage still
billeder til filmen "Othello". Jeg havde mødt dem [C&K] under optagelserne til
"Sofie" af Liv Ullmann nogle år tidligere. Det var jo fantastisk,
at de spurgte, men jeg var i fuld
gang med den danske TV serie "Charlott og Charlotte" med Ole Bornedal, og
kunne jo ikke bare forlade optagelserne. Det endte med at jeg fortalte
Ole, at jeg var blevet tilbudt dette job i udlandet. Han tænkte over det, og
sagde: "Du skal da gøre det! Bare find mig en still fotograf, der er bedre
end dig".
Jeg tog til Italien og tog billeder til "Othello". Der fulgte andre film,
bl.a. Kenneth Brangh's "Hamlet", og hans næste "The Magic Flute".
Havde jeg ikke
sagt ja tak til "Othello" ville "Hamlet" og de andre ikke være sket. Jeg
arbejder free lance, og har altid gjort det. De fleste bag kameraet på en
film arbejde free lance i dag. I gamle dage var der en fastansat
filmfotograf på Nordisk Film, men ikke mere.
|
Læs mere her:
Lun smørkage og varm kaffe i
Gedser Remise
Indvielse af Kommandopost "Tårnet"
fra "Olsen Banden på Sporet", 1975
• Rolf Konow
(engelsk)
• Enestående chance for at opleve
"Hamlet" i 70mm på Kronborg slot
• "Hamlet" i
70mm på Kronborg
• ”Hamlet”
in 70mm at Kronborg Castle
Internet link:
•
Rolf Konow
•
Rolf Konow @ Google
•
Stills @
Konow.dk
•
Rolf på
imdb.com
•
Bob Willoughby
The Society of Motion Picture Still Photographers
Om Rolf
•
onfilm.dk
•
dfi.dk
|
Udstyr
|
|
Blimpen
Rolf anvender i sit arbejde
Da jeg startede i 1970 havde jeg to kameraer, et Hasselblad og et Rolliflex.
Jeg havde ikke nogen blimp den gang. En blimp er en lydisoleret kasse til
kameraet, der reducerer kamerastøj, så man ikke kan høre, at jeg tager
billeder. Så, når jeg skulle tage billeder, foregik det efter optagelsen når
jeg bad om "still billede.
Instruktøren hjalp mig derpå med at stille skuespillerne op så jeg kunne tage 3-4
billeder. Nogle gange kunne jeg snige mig ind og tage et billede med min
Rolliflex, da den ikke støjer så meget. En ven fortalte mig, at i Hollywood
bruger de noget udstyr, der kunne hjælpe mig, så jeg kunne tage billeder
under selve optagelsen. Det var lige det jeg manglede, og jeg var den første,
der importerede en blimp i Danmark til dette formål.
Det er vigtigt at tage billederne imens kameraet kører.
Skuespillerne er meget bedre når kameraet kører ,så snart de hører klaptræet
smælde. De er fulde af liv og meget koncentrerede, og har den gejst der skal
til, for at billederne kan blive gode. Når optagelsen er slut, slapper de af,
og det kan være svært - selv for store skuespillere - at genfinde gejsten, og "være
på" når kameraet ikke kører. Nogle gange kan jeg ikke tage billeder under
optagelserne hvis det foregår på et meget lille set - så bliver jeg nødt til
at gøre det efter optagelsen er færdig. Men min blimp er et uundværligt
værktøj. Mit kamera sidder inde i blimpen, og jeg kan styre autofokus og
udløseknappen fra ydersiden. Jeg bruger typisk to når jeg er på
arbejde.
Jeg er Canon mand, og jeg bruger Canon's 5D Mark 3. Det er i forvejen meget
lydløst, så man kan ikke høre det ret meget. Mikrofonen peger også imod skuespillerne,
og optager ikke meget til siderne. Jeg bruger 2
objektiver, en 24-70mm, 2,8 og en 70-200mm zoom. I modsætning for 10-15 år
siden styrer jeg det hele selv. Der er ingen laboratorier, der fremkalder de
digitale billeder. Jeg nyder at kunne gøre hele arbejdet selv.
Antallet af billeder varierer lidt, men på en typisk amerikansk action film
laver jeg måske 10.000 billeder. Der er jeg ansat fra start til slut under
hele optagelsesprocessen. Sådan var det i Danmark indtil for et par år siden.
Nu er det desværre anderledes. Jeg startede normalt den første dag med hele
holdet, og så slutter jeg også den sidste dag. Nu tager en film, hvis man er
heldig 6-8 uger at optage, og jeg er kun med i ca.18 dage i alt. Det er også
lidt frustrerende at komme på settet en dag, hvor alle siger "Du skulle have
været her i går. Hold da op, det var lige billedet til plakaten. Du ville
have elsket det". Måske driller de, men måske er jeg gået glip af et super
fantastisk plakatbillede, fordi det var en dag jeg ikke var på sættet.
Sådan er det i dag i Danmark, og det er ærgerligt, og det er da et dumt sted
at spare penge på publicity! Og så er det skidt for min økonomi. Nogle
produktioner er
også begyndt at bruge framegrabs som still billeder. Det vil sige at man
bruger billeder fra filmstrimmelen. Det er altså ikke godt nok.
Kvaliteten er ikke god nok til at lave en plakat, når billedet skal forstørres så
meget.
|
Et udvalg af film
Danske film:
Marie Krøyer
Adams Æbler
Dogville
Pelle Erobreren
Tro, Håb og Kærlighed
Midt om Natten
Flugten
Olsen Banden i Jylland
Ballade på Christianshavn
Udenlandske film:
The Three Musketeers
Resident Evil
Hamlet
The House of the Spirits
Othello
Sofie
Enemy Mine
Special Photography:
Die Hard 2
Red heat
Alien 3
Aliens
Enemy Mine
Conan the Destroyer
Fuld liste
|
Blimpen
Rolf anvender i sit arbejde
Mine amerikanske kollegaer arbejder
hver dag på produktionerne, for producenterne ved, at man ikke skal spare på publicity. For
nylig forberedte jeg billeder til en bog om "Olsen Banden", og Morten Grundwald og jeg sad her og kikkede
gamle billeder igennem. Det var helt fantastisk at se dette materiale. Vi
fandt 120 billeder til bogen, men det ville ikke være muligt at have de
samme slags billeder i dag, fordi still fotografen ikke er til stede hver
dag. Bogen udkommer til jul.
Alle mine gamle billeder er fotograferet på negativ og dias. Jeg har kopier
som jeg kan scanne. Alle de nye film er digitale, så der har jeg et sæt
originale billeder, ligesom studiet har et sæt originale billeder. Det hele
ligger på RAID diske, med flere back up kopier, så jeg kan finde dem. Når
jeg kommer hjem efter en arbejdsdag, kopierer jeg alle billederne, og så
sletter jeg dem jeg ikke kan bruge. Det kan være at skuespillerne har
lukkede øjne eller lignende. I USA har skuespillerne en "right to kill" på
op til 50% af billederne. Sådan foregår det ikke i Danmark, men der er ingen
grund til at gemme billeder hvor de har lukkede øjne. I USA smider de ikke
noget ud. Der bruger de lidt herfra og lidt herfra. Den nyeste film jeg har
arbejdet på er "Antboy"*), og jeg syntes ikke rigtigt at jeg kunne genkende
billedet på plakaten. Det er fordi de har bruget kroppen fra et billede og
hovedet fra et andet billede. Plakaten er lavet i Los Angeles.
Jeg har ingen rettigheder til mine billeder. I Danmark så har filmselskabet
rettighederne til publicity når filmen har premiere, og hvis billederne
bruges i andern sammenhæng som f. eks i en bog, så har stillfotografen
rettighederne. Hvis jeg ville bruge,
eller offentliggøre et billede skulle jeg spørge filmselskaberne først. Særligt
hvis det er et "kill billede", de har afvist, så kan jeg ikke bruge det.
Sådan er det for alle still fotografer. Selskaberne har alle de originale 35mm dias
og negativer.
|
*) 13.08.2013
"Antboy" til Toronto
"Antboy" er udtaget til Toronto International Film Festival (5.-15.
september), som i dag har løftet sløret for de sidste af festivalens mange
filmprogrammer. Ask Hasselbalch får dermed en fornem verdenspremiere på sin
debutspillefilm, der er inviteret til at deltage i programmet for børne- og
familiefilm, TIFF Kids, som en ud af kun fem film udvalgt fra hele verden.
"Antboy", der bygger på Kenneth Bøgh Andersens børnebøger, fortæller
historien om 12-årige Pelle Nørhmann, der ved et skæbnetræf bliver bidt af
en myre og opdager, at han har fået dens styrke og egenskaber. Med hjælp fra
sin eneste ven, tegneserienørden Wilhelm, udvikler Pelle en hemmelig
identitet som superhelten Antboy. Snart viser det sig, at Pelle ikke er den
eneste i byen med superkræfter. Og da superskurken, Loppen, melder sig på
banen, må Antboy træde til for alvor.
Filmen får dansk premiere den 3. oktober.
|
Kenneth Branagh's "Hamlet"
|
|
Rolf
Konow, født i 1946 i København. Han har arbejdet i 43 år som still fotograf
på mere end 130 spillefilm og TV serier. Han har arbejdet i Danmark og i
udlandet, og han har ingen planer om at gå på pension.
Under optagelserne af "Othello" i Italien lærte jeg produceren Dave Barron
og Kenneth Branagh at kende. Da de skulle lave "Hamlet", blev jeg kontaktet
af Castle Rock, der producerede filmen, og blev spurgt om jeg ville lave
stills. Jeg kendte dem, og de kunne lide mit arbejde, så det er ikke kun
instruktøren og produceren, der bestemmer. "The money people" har også noget
at skulle have sagt med hensyn til valg af still fotografen. Jeg kendte
allerede fotografen på "Hamlet". Det var Alex Thomson, som jeg havde mødt
under optagelserne til "Alien 3".
Jeg bestemmer hvad der skal fotograferes. En gang imellem kommer der en
liste fra produktionsselskabet, men ofte er det lidt tosset, idet jeg skyder
meget "aggressivt". Jeg skyder løs, og fotograferer alt jeg kan komme i
nærheden af. På "Hamlet" fik jeg manuskriptet, som jeg
læste igennem for at
forberede mig på hvad der skal ske. Og så læste jeg call sheets dagen før,
så jeg ved hvilke scener der skal filmes. Jeg skyder ikke under prøverne,
fordi skuespillerne ofte ikke har kostumer på, men jeg bruger prøverne til
at forberede mig på hvad jeg skal fotografere.
Det var en stor oplevelse at være med på "Hamlet" - det er jo en klassiker.
Bare prøv at forestille dig at stå - som eneste dansker - bag Jack Lemmon og
høre ham sige "There is something rotten in the State of Denmark". Det er
oplevelser, der giver gåsehud flere år senere. At få lov til at arbejde sammen med Derek Jacoby, Julie Christie, Kate Winslet
og Charlton Heston, WOW! Alle sammen fantastiske skuespillere. Og ikke mindst
Kenneth Branagh, han er helt fantastisk og meget inspirerende. Dagen før
optagelserne gik i gang, samlede han hele holdet og fortalte os hvordan han
gerne ville have filmen skulle se ud. Han er både skuespiller og instruktør
og ved alt om at lave film og alt om teknikken. Han var meget begejstret for
65mm og ville lave denne fantastiske film i dette fantastiske format. På det
tidspunkt havde 65mm ikke været anvendt i mange år, og Kodak betalte vist
forskellen på 35mm og 65mm råfilm.
|
|
Kenneth
Branagh til venstre og Alex Thomson med Panavision's 65mm kamera. Foto: Rolf
Konow
Jeg kan huske at der var så meget lys på settet i den store tronsal, at jeg
kunne skyde med en blænde imellem 5,6 og 8. Det er meget usædvanligt.
En sjov anekdote i den sammenhæng. Alex Thomson's datter var focus puller,
og hun havde et problem med skarpheden på et tidspunkt, og Alex spurgte om
hun ville have MERE lys. "Nej tak, der er rigeligt", sagde hun. Der var så
meget lys, at det var nemt for mig at arbejde. Ofte er der ikke ret meget lys at
arbejde med, så dette var helt unikt. Alex Thomson var fantastisk at
arbejde sammen med, en rigtig gentleman og et dejligt menneske. Vi så "rushes" en gang imellem, så jeg tilstræbte at
få mine billeder til at ligne hans. Men der gik lang tid før jeg så de
endelige billeder, idet billederne dengang blev fremkaldt og kopieret på
laboratorier. Det var 35mm film og jeg
fotograferede det hele på slides og sort/hvid negativer. I Danmark bruger
man farve negativ og dias.
Jeg prøver ikke at være alt for aggressiv, når jeg tager billeder af
skuespillerne. En medarbejder fra Corbett & Keene bad mig tage nogle
billeder af Charlton Heston, der fik sat skæg på. Men han så på mig, og
sagde "Rolf, don't do that, as CCB said, "It takes away the illusion"".
Sjovt, der fik vi lige lidt filmhistorie fra "De 10 Bud" fra 40 år tidligere. En
anden dag kom Julie Christie og sagde til mig: "Rolf, I've killed some
photoes, but Rolf, it is not your photoes I don't like, it is me I don't
like” - hvor sødt. Man skal være lidt varsom med at sende billederne til
skuespillernes agenter, for de har en vane med at kassere alt for mange
billeder syntes jeg. Men jeg forstår dem, det er jo deres karriere, der er
på spil hele tiden.
|
|
Rolf
og "Hamlet" på hans skærm
På "Hamlet" optog jeg også de såkaldte Gallery billeder. Det er officielle
portrætter af skuespillerne i fuld kostume. Jeg havde et lille fotostudie på
Shepperton, hvor Charlton Heston, Kate Winslet og alle sammen kom ind for at
få taget billederne. Jeg kan huske en dag hvor mit flashanlæg drillede, og
jeg kunne ikke få det til at virke. Sveden drev af mig, imens Jack Lemmon
sagde "Don't worry. Don't worry. I'll come back later". Så blev jeg helt
rolig igen. Han var et dejligt menneske. Det er normalt studierne der beder
om gallery shots, men da jeg lavede "Dogville" med Lars von Trier, var der
ingen der havde bedt mig om det. Jeg organiserede det selv, så der blev
lavet gallery shorts af alle skuespillerne.
Jeg var med på "Hamlet" under hele optagelsen, bortset fra de sidste 2 uger,
hvor en kollega overtog mit arbejde. Inden "Hamlet" begyndte, havde jeg
allerede sagt ja til Bille August om at lave "Frk. Smilla's Fornemmelse for
Sne". Det var dejligt, at de sagde ja til det, og jeg nød at arbejde på
"Hamlet" med de store 65mm kamera. Ikke at det gjorde nogen forskel for mig,
bortset fra alt det lys der var på settet. Alting var bare stort. Det var to
store studier på Shepperton som man kunne køre imellem med en kameradolly. I
tronsalen var der spejle overalt, og jeg var hele tiden bange for at komme
med i billedet. Spejlene kunne drejes så man undgik at komme med. Der var
kun de to studier, og så en enkelt location hvor alle udendørsoptagelserne
foregik, ved Blenheim Palace i Oxford.
|
|
Kenneth
Branagh med ryggen til i den store bryllupsscene, der endte med at blive til
filmens flotte plakat. Foto: Rolf Konow
Jeg var bag kameraet i den store
scene i tronsalen med konfettien der regner ned. Da producenten David Barron
så billedet sagde han, at det var plakatbilledet. Det var en flot scene med
mange mennesker, og jeg fik også taget nogle billeder med mit panorama
kamera.
Det er så længe siden kan ikke huske alle detaljerne længere, men en normal
dag på alle de store film, starter med morgenmad. Efter morgenmaden er der
prøver med instruktøren og skuespillere, måske også med fotografen, og så er der
en kaffepause. Derefter starter optagelserne og skuespillerne kaldes ind.
Arbejdsdagen kan nemt være 12 timer i udlandet, men i Danmark er den
sjældent over 8½ time plus eventuel overtid. De store film varer omkring 12
uger, og en sidste film af den slags jeg har arbejdet på var "De Tre
Musketeer" i Tyskland. Man bliver træt, især sidst på dagen. Når man kommer
hjem efter tre måneder med 12-timers arbejdsdage, føles en dansk film som det
rene ferie.
Jeg skal se "Hamlet" på lørdag [på Kronborg] i 70mm og det ser jeg frem til. Jeg har den på
DVD - men har ikke set den i 70mm, for den har kun været vist i 35mm
til [1997] premieren i
Danmark. Jeg glæder mig til oplevelsen, det bliver fantastisk.
|
|
Ikon billeder
|
|
Den
franske distributør var meget glad for den lidt dystre version, så den blev
brugt i Frankrig. Til højre, den danske version.
Vi lavede et plakatbillede til "Pelle Erobreren" på båden med en masse
statister i bagrunden, men det viste sig at være alt for deprimerende. Jeg
var i Los Angeles og viste dem billederne, hvor de sagde, at det lignede en
flygtningelejr, og at vi skulle bruge det smukke billede af Max von Sydow og
Pelle Hvenegaard i stedet for. Da jeg kom hjem sagde jeg det til Bille, og
så havde vi plakatbilledet som vi kender i dag. Dette billede ER "Pelle".
Det er et smukt billede af Max og Pelle. Jeg var iøvrigt ikke selv tilfreds
med det billede jeg havde taget den dag
scenen blev optaget, så derfor bad jeg Max og Pelle om at gøre scenen igen
for mig.
Olsen Banden silhuetten er desværre ikke mit billede, det var
allerede taget, da jeg startede på den tredje film. "Det er ikke taget
af mig, og det må jeg leve med", siger Rolf med et smil..
|
|
Mine favoritter
|
|
Rolf
Konow og Thomas Hauerslev, ved hans studie i København, 8. august 2013
Jeg er meget inspireret af Bob Willoughby, som også var "special
photographer" i sin tid. Han har lavet nogle fine
bøger, bl.a. om Audrey Hepburn. Han har været en stor inspiration for mig,
og så brugte han også en blimp til sit kamera.
Jeg plejer at sige, at min favoritfilm, er den film jeg arbejder på lige nu.
Det er svært eller at udvælge en film, men ellers "Pelle" og bestemt
også "Hamlet". Men jeg har arbejdet sammen med så mange vidunderlige mennesker.
Anders Thomas Jensen's, "Blinkende Lygter" og Lars von Trier med
"Dogville" og "Breaking the Waves", var helt fantastiske oplevelser. Mine favoritbiografer
er selvfølgelig Imperial Bio og
Dagmar og
Grand Teatret, også den der ligger
lidt ude, Empire
Bio.
Jeg laver ikke så meget mere på grund af nedskæringer
i branchen, men jeg går ikke på pension, så længe der er efterspørgsel på
still billeder. Jeg elsker mit arbejde.
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
mandag, 01 januar 2024 18:17:00 |
|
|