Tycho Brahe Planetarium og Omnimaxteater |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: Thomas Hauerslev | Dato: 01.02.2021 |
 Arkitekt M.A.A. Knud Munk, brugte tre år på at tegne planetariet.
Bygningen består
af en 35 meter høj skråt afskåret cylinder, der indeholder
planetariesalen, en lav bygning med bl.a. hovedindgang, auditorium
og administration samt en forhal med trapper til planetariesalen.
Tycho Brahe Planetarium var i 30 år (1989-2019) udstyret med IMAX systemet, der var det mest spektakulære af alle de 70mm filmformater vi hidtil har set i Danmark. Publikum sad på luxus stole i en biograf med 30 graders hældning - nærmest som at sidde og nyde udsigten på en bjergside. "Udsigten" var et 1000 m2 stor kuppellærred, der helt omsluttede publikums synsvinkel med store skarpe billeder og 6-kanal stereolyd. I København var det Omnimax versionen der blev installeret i Tycho Brahe Planetariet. En filmoplevelse lidt i samme stil som den "first-person" oplevelse man kunne opleve med Cinema 180 på Dyrehavnsbakken, Tivoli, Tivoliland, Tivoli Friheden i 1970erne og 1980erne. Lige så underholdende, men teknisk MEGET bedre. Siden starten af 1970erne har IMAX Corporation produceret nogle af de mest spektakulære dokumentarfilm, der nogen sinde er set, heraf er flere blevet Oscarnomineret. IMAX gav publikum mulighed for at rejse ud til ellers utilgængelige steder. Med IMAX kom publikum ombord på rumfærgen flere gange og gav for første gang almindelige mennesker mulighed for at se Jorden i levende billeder i hidtil uset detaljerigdom. NASA's astronauter beskriver selv IMAX oplevelsen som det næst bedste, efter at være der selv. Overalt har det store IMAX kamera fotograferet vores klode på knivskarp 65mm film. Fra Sahara's ørken til vraget af Titanic på bunden af Atlanterhavet. Fra kolde Sydpolen og til verdens store tropiske regnskove. Fra toppen af Mount Everest i Himalaya, til Grand Canyon i USA og videre til Great Barrier Reef i Australien. Publikum beundrede de store skarpe billeder, fordi det gav dem en fantastisk illusion af at være der selv. På et splitsekund kan man med en telefon, søge nærmest ubegrænset naturvidenskabelig filminformation om alt mellem himmel og jord. YouTube og utallige streamingkanaler står klar til at vise dig alt om alle tænkelige emner hvor end du måtte ønske det. Sådan var det ikke 1980'erne, hvor der groft sagt kun eksisterede dokumentarfilm på "flow-TV". Naturvidenskabelig information blev distribueret til den brede befolkning via magaziner og bøger, TV, og i Folkeskolen på 16mm film leveret af Statens Filmcentral. INGEN af disse "platforme" kunne dog leve op til IMAX oplevelsen på et lærred, der var seks etager højt og fyldte hele din synsvinkel. Kun få filmformater kunne levere en bedre biografillusion af at "være der selv" end IMAX kunne. I 1989 kom IMAX formatet endelig til Danmark, da "Tycho Brahe Planetarium" åbnede i København. IMAX blev udviklet i 1970 i Canada, og var det bedste og mest avancerede filmsystem man kunne installere på den tid. En storby med en IMAX biograf var noget helt særligt og eftertragtet. I 1989 var der 65 IMAX biografer verden over i kun 15 lande. IMAX blev en integreret del af mange nye planetarier og museer i disse år. I løbet af 1980erne begyndte IMAX biografer derfor at dukke op i Europa. Beekse Bergen (NL 1981), Bradford (UK 1983), Omniversum (NL 1983) og Paris' La Geode (FR 1985) var de første fire Europæiske biografer indrettet med det Canadiske filmsystem. De første planer om at bygge et planetarium i København går helt tilbage til 1961 hvor Carlsbergfonden indkøbte en stjerneprojektor, og forærede den til Københavns Kommune i anledning af 150 året for brygger Jacobsen's fødsel. Stedet skulle hedde Carlsberg Planetarium og ville koste 5 millioner kr. Arkitekt M.A.A. Knud Munk stod for tegningerne til det nye planetarium. I 1963 var der planer om placeringer ved Bellahøj, i Valby Parken eller i Fælledparken, men alle planerne måtte endeligt opgives i 1974 pga politiske stridigheder om placeringen og ikke mindst prisen på et planetarium. Projektoren blev solgt til et planetarium i Stuttgart i Vesttyskland. Der gik 10 år til før planer om et nyt planetarium atter dukker op i medierne. Frederiksberg Bladet skrev den 26. marts 1985, at Bodil og Helge Petersen har foræret Urania Fonden (af 22.11.1983) 50 millioner kroner til bygning af et planetarium vis-a-vis Sheraton hotellet. Det var en af de største private gaver nogensinde i Danmark. Bodil og Helge Petersen var på det tidspunkt begge over 80 år gamle. • Urania Fonden • Tycho Brahe Planetariet (Astronomisk Tidsskrift) • Grundstensnedlæggelse (Astronomi og Rumfart) |
Læs mere her: Tycho Brahe Planetarium IMAX Dome / Omnimax Film PDF: Program efterårsferie 2004 PDF: Stoleplan 2020 Filmflyers Planetariet |
 Skitse
til udformningen af Tycho Brahe Planetarium med den centrale OMNIMAX
biograf. Et alsidigt kulturhus hvor man forventede 350.000 -
400.000 gæster om året.Bodil Pedersen (1905 - 1995), der var kendt fra "Bodil's Biobrød" på Borups Allé, var datter af Thorvald Petersen, der stiftede medicinalfirmaet Novo i 1925. Helge Pedersen (1905 - 1998) var meget interesseret i astronomi, og ville gerne dele den interesse med danskerne. Helge Petersen forklarede, hvorfor han mente, at København skulle have et planetarium.
Gaven blev givet til Københavns Kommune, da bygningen ikke kunne
opføres i Frederiksberg kommune, som manglede en velegnet byggegrund.
Det var planen, at Planetariet skulle åbne i december 1987 og at det
skulle blive det bedst udstyrede og mest moderne planetarium i hele
verden. Et alsidigt kulturhus hvor man forventede 350.000 - 400.000
gæster om året. Det ville blive en ny turistattraktion i København,
da et planetarium har stor folkeoplysende værdi. Der skulle også
være mulighed for at vise lasershow og computergrafik. Den
underholdningsmæssige værdi var også høj, da Planetariet skulle
indrettes til at vise Omnimax film. Der blev budgetteret med, at
billet- og souvenirsalg kunne financiere driften.
Efter en lang og bitter debat om placeringen af Planetariet i
borgerrepresentationen blev det vedtaget den 26. juni 1985 at bygge
Planetariet. Socialdemokratiet og de Konservative stemte for med 28
stemmer, og VS, SF og de Radikale stemte imod med 18 stemmer. Så
havde byggeriet også været igennem tre udvalg: Byplan- og
trafikudvalg, Budgetudvalg og Kulturudvalg. |
|
 Indvielse
i november 1989. Personalet er iført Tycho Brahe inspireret
hovedbeklædning. Foto: Thomas HauerslevHvor Planetariet ligger i dag, lå der oprindeligt en rød murstensbygning, der bl.a. husede København Kommunes's forhenværende saltlager, Kommunens vejkontor & Retshjælpen. I 1975 da kommunen ikke længere skulle bruge bygningen som lager til vejsalt, blev bygningen i stedet indrettet som kurturhus under navnet "Saltlageret". Det var en stor og populær musikscene, som havde et trofast publikum, og en lang række musikere som f.eks B. B. King og Gasolin spillede koncerter i "Saltlageret". Lokalet blev også brugt til andre arrangementer, som f.eks. LP-plademesser og lignende. For at gøre plads til Planetariet, skulle Saltlageret skulle rives ned og grunden skulle byggemodnes. 5x Kaj og Sofaløven spillede den sidste koncert den 4. april 1987, og benyttede samtidigt lejligheden til at protestere mod nedrivningen og mod overborgmester Egon Weidekamp's "enevælde". Under afskedsfesten blev der kastet med flasker og råbt ukvemsord efter kulturborgmester Tom Ahlberg (SF). Musikstedet havde et stort publikum, og der opstod tumultagtige scener og optøjer, da nedrivningen startede dagen efter. Saltlageret blev besat af BZ'ere med slangebøsser og køller. 150 politifolk måtte fjerne de uønskede gæster. De væltede og satte ild til en politibil, og knuste ruder på hotel Sheraton. 54 personer blev anholdt. Saltlageret blev revet ned den 18. maj 1987, og den 1. juni 1987 skulle grunden være ryddet og Kommunens vejkontor & Retshjælpen skulle finde nye lokaler. Bodil Petersen var ulykkelig over at de unge mistede deres musiksted. Urania fonden tilbød 3.000.000 kr i kompensation til indretning af det tidligere maskinhus på Københavns Vandværks grund ved Axeltorv. Senere i 1987 åbnede "Pumpehuset" i Studiestræde 52, som nyt musiksted til erstatning for "Saltlageret". • Galleri: Planetariet bygges 1985-1989 Arkitekt M.A.A. Knud Munk, der også havde været tilknyttet Carlsberg Planetarium 30 år tidligere brugte tre år på at tegne planetariet. Knud Munk havde også tegnet Gladsaxe Rådhus' nye tilbygning, Ringsted Bibliotek og Carlsbergs bryggeri i Northhampton i England. Bygningen blev placeret på bastionen ud i Skt Jørgens sø og består af en 35 meter høj skråt afskåret cylinder, der indeholder planetariesalen, en lav bygning med bl.a. hovedindgang, auditorium og administration samt en forhal med trapper til planetariesalen. Grunden blev piloteret med 200 betonpæle i 5-8 meters dybte. Betonen blev støbt på stedet og skalmuret med blå glaserede teglsten. Bruttoetageareal er 3310 kvadratemeter, heraf er 1300 kvadratmeter bebygget. Interiøret er udført rå beton i brutalistisk stil. I huset er der også undervisningsfaciliteter og udstillingsrum til skiftene udstillinger. Ud mod søen er der restaurantfaciliteter og restaurant Cassiopeia havde plads til 90 gæster indendørs og 75 gæster udendørs. |
|
 I
centrum af bygningen ligger planetariesalen med det imponerende
kuppellærred på 23 meter i diameter. Planetariesalen er et cirkulært
rum, der er skråtstillet 30 grader i forhold til vandret plan.
Stolerækkerne er opstillet på trappe- og niveauopbygninger. Det er
en amfiteatralsk placering, der giver en stærk illusion af at
befinde sig i universet. Publikum går ind nederst i salen før
forestillingen starter, og ud øverst efter forestillingen. Der er
installeret elevator til operatørrummet og udgangene fra salen. Der
er plads til 273 gæster, der sidder i behagelige franske
Quinettestole i turkis stof samt plads til tre kørestole. Lærredets areal er 1000 m2 og opbygget af perforerede aluminiumsplader. Bortset fra en lille del helt i toppen, blev ca 800 m2 af lærredet anvendt når der blev vist IMAX film og alle 1000 m2 når stjerneprojektoren var i brug. Bagerst i salen er der installeret en række lysbilledapparater, der anvendes til planetarieforestillingerne. Fortrængningsventilationen i planetariesalen er det første af sin slags i verden. Salen køles ned om natten udelukkende ved hjælp af kølig natteluft, der blæses ind bag hver stolesæde. Planetariet huser også et stort udstillingslokale "Tycho Salen" - indrettet lige under planetariesalen. Her kan man lære alt om vores eget solsystem. Store modeller af alle solsystemets planeter omkranset af en gul neon ring, der symboliserer størrelsen på Solen. En vaskeægte sten fra Apollo 17's mission til Månen i 1972, et stort panorama fra månens overflade og flere andre ting er udstillet. Man kan sige at dette område er biografens foyer, hvor gæsterne venter på at blive lukket ind før filmen starter. I rundgangen omkring planetariet, er der også udstillet flere forskellige ting, bl.a. en 1:1 model af Danmarks første sattelit i naturlig størrelse. Satelitten hedder Ørsted, opkaldt efter elektromagnetismens opdager og fader, Hans Christian Ørsted (14. august 1777 - 9. marts 1851). Den 6. maj 1987 blev det besluttet, at indvielsen skulle finde sted i september 1989, og navnet skulle være "Tycho Brahe Planetarium", opkaldt efter den verdensberømte Danske astronom Tycho Brahe (14. december 1546 – 24 oktober 1601). Den 22. februar 1988 blev grundstenen nedlagt, og den markerer hvor planeterne Saturn og Uranus stod præcis den dag. Grundstenen er egentlig er en bronzeplade, der er nedstøbt foyerens gulv. Pladen har tidsangivelse efter "Juliansk Datum", som tager sit udgangspunkt 4713 fvt. Mødet mellem Mars og Uranus sker JD-dato 2447214,37. Systemet blev opfundet i 1582 af franskmanden Joseph Justus Scalinger. Inskriptionen er Tycho Brahes valgsprog:
Grundstenen blev nedlagt i 400 året
for Tycho Brahes bygning af Uranienborg på Hven. Der er rejsegilde
den 14. oktober 1988. I samme måned tager ledelsen til USA for at
indkøbe de første film. Tycho Brahe Planetariet A/S bestyrelse
bestod af Bent Jørgensen (ZOO), astronom Richard M. West og
universitetsprofessor Henning Sørensen. Planetariets første direktør
Nils Armand Petersen, søn af Bodil og Helge Petersen, var
oprindeligt uddannet som bagermester. |
|
 Bodil
og Helge Petersen sammen med IMAX's William C. Shaw (til højre) ved
invielsen af Tycho Brahe Planetariet i 1989. Bill Shaw (1929-2002)
var en af IMAX's grundlæggere sammen med
Graeme Ferguson, Roman Kroitor og Robert Kerr.
Foto: Tycho Brahe Planetarium.Tycho Brahe Planetarium åbnede sine døre for publikum den 1. november 1989 og var Skandinaviens første Omnimaxbiograf. Endelig lykkedes det at bygge et planetarium til danskerne og til Københavnerne i særdeleshed. Dagen før var der gallaåbning under stor festivitas, hvor bl.a dronning Margrethe II deltog som gæst. En stolt direktør for Planetariet bød dronningen og gæster indenfor i de nye flotte lokaler. Blandt æresgæsterne var også en af IMAX Systems Corporations' grundlæggere William "Bill" C. Shaw (1929-2002). Bill Shaw havde stået udviklingen af alle de enkelte dele af IMAX teknikken: Imax biograferne, IMAX projektoren, kamera og andet udstyr, og endvidere Imax Dome (Omnimax), Imax 3D, Imax Solido, Imax Magic Carpet, og Imax HD. Det var også Bill Shaw, der i 1985 i Hollywood repræsenterede IMAX, da han modtog den fornemme filmpris: "OSCAR" (SCIENTIFIC OR TECHNICAL AWARD (Scientific and Engineering Award)), der blev givet til IMAX Systems Corporation med begrundelsen "for at udvikle en metode til at fotografere og præsentere high-fidelity, storformatfilm optaget med vidvinkel" [Oscar plaque]. I 1996 måtte han til Hollywood igen. Denne gang have Akademiet opgraderet prisen til en "rigtig" OSCAR statuette. Prisen blev tildelt IMAX Corporation med den samme begrundelse som i 1985. • Åbningstale • Indvielse ved E. Fogh Hansen • Indvielse ved Helge Petersen • 10 års jubilæum ved Richard West (1999) Fra åbningens start var der forestillinger hver fulde time fra kl 9 om morgen til kl 21 om aftenen. Hver tredie time blev der præsenteret en stjerneforestilling. Første film på det store kuppellærred var IMAX filmene "The Dream is Alive" og Ron Fricke's smukke time-lapse kortfilm om Halley's komet, "Sacred Site". Omtrent 2/3 af alle forestillinger var Omnimax filmforestillinger 1/3 var stjerneforestillinger. |
|
 "Tycho
Salen", lige
under planetariesalen med store modeller solsystemets planeter omkranset af en gul
neon ring, der symboliserer størrelsen på Solen. Foto: Thomas HauerslevDe første udstillinger handlede om Tycho Brahe, ESO (Det Europæiske Sydobservatorium) og generelt om Astronomi og Rumfart. Udstillinger 01.11.1989 Særudstilling om Tycho Brahe 01.11.1989 ESO Det Europæiske Sydobservatorium 01.11.1989 Astronomi og Rumfart 01.05.1990 Astronomiens Historie fra 1429 frem til i dag + Mars sonden Phobus 01.05.1990 - 30.09.1990 "Sputnik" Sovjetisk Astronomi og Rumfart + Soyuz Rumdragt 23.08.1999 - 14.11.1999 Extreme Pictures 2000 Dyk med Delfiner 09.02.2002 Det Aktive Univers I 1989 ved åbningen kostede biografbilletterne 60 kroner, men så var der også fri adgang til udstillingen i foyerne. Billetpriserne varierede en anelse afhængigt af f.eks. spilletid. "At the Max", som var en IMAX koncertfilm med The Rolling Stones med en spilletid på 90 minutter excl. pause og kostede 100 kr at overvære. Til "At the Max" forstillingerne blev der iøvrigt også kun solgt maksimalt 222 billetter således, at kunderne ikke kom til at sidde på de allerforreste rækker. Planetariet var en stor succes, og kunne således byde gæst nummer 1.000.000 velkommen allerede i april 1991. Nyhedens interesse dalede lidt i 1991 og 1992 indtil det årlige antal gæster fandt et naturligt leje på omkring 350.000. Sommeren 1993 havde en daglig indtjening på over 130.000,- kr. Et beløb der automatisk udløste iskager til personalet. En af billetsalgsannekdoterne fra Planetariet er historien om kronprinsen. Kronprins Frederik, der var en ivrig gæst i de første år, kom en gang imellem på privat besøg og ville betale med sit Dankort. Billetdamen tager hans kort og kører det igennem. Imens han står og venter siger hun til ham:
-, indtil han fandt ud af, at
billetdamen tog gas på ham, hvorefter han grinede. |
|
 240
flotte nye røde biografstole og Carl Zeiss stjerneprojektoren type
VI TD lige midt i biografen (2005). Foto Thomas HauerslevPlanetariet fik udskiftet de gamle stole med 240 nye og bredere sæder i januar 2005. Renoveringen af planetariesalen og udskiftningen af stolene tog tid, og Tycho Brahe Planetarium holdt lukket lukket fra 1. januar til 14. januar 2005. Ny digital fremvisningsteknik fra Barco blev introduceret i 2006 som supplement til IMAX. I planetariesalen blev der installeret to DLP projektorer, der også kunne vise 3D film. Med disse projektorer har Planetariet bl.a. vist "Sea Monsters" og "Dinosurs Alive" i 3D versioner. I forestillingen med "Martin & Ketil på Mælkevejen" indgik der også 3D elementer samt IMAX film. "3D" var det store "buzz word" på den tid. Alt skulle være 3D, og Planetariet kom med på vognen med ikke mindre end en kongelig åbning. Den 10. januar 2006 indviede HKH Kronprins Frederik Planetariet's nye digitale 3D-teknik. Almindeligt publikum kunne komme ind og se den nye teknik fra den 14. januar 2006.
• Gå til
"Havet's
Giganter"
|
|
Stjerneforestillinger |
|
 Her
ses lærredet med et lille udsnit at vores lokale afdeling af
Mælkevejen, med vores egen sol i centrum og planeterne cirklede
herom. Foto Thomas HauerslevHelge Petersen, der stod bag ideen om Planetariet, havde som ønske, at
Det var det enkle formål med Planetariet, og for at nå dette mål viste viste Planetariet fra begyndelsen i 1989 egenproducerede stjerneforestillinger, der forklarede alt om astonomi og verdenssrummet. Planetariet beskrev deres stjerneforestillinger sådan her på hjemmesiden:
Til Planetariets egenproducerede stjerneforestillinger kom den den
store Carl Zeiss stjerneprojektor i brug flere gange om dagen.
Forestillingerne blev spillet imellem IMAX forestillingerne.
Stjerneforestillinger med Carl Zeiss stjerneprojektoren bestod af
rolige knivskarpe bevægelser henover det store lærred så man kunne
se hvad der foregik med planetbevægelser osv. Forestillingerne
varede godt 45 minutter, og bestod af musik, speak og lysbilleder på
det store lærred. Det var nogle helstøbte forestillinger for
publikum i alle aldre, der var meget spændende.
|
|
 Første
generation af billetdesign med bygningens karakteristiske striber.Stjerneforestillinger fra de første år: 01.11.1989 Tycho's Stjerne + "Sacred Site" i Omnimax xx.04.1990 Planeternes Udforskning. Med Voyagerrumsonderne på rumrejse (klokken 14, 17 og 20) 09.11.1990 Stjernen over Betlehem. Oplev hvad de vise mænd fra Østerland så. En planet, en komet eller en supernova 26.12.1990 Liv i Universet. Findes der liv andre steder? + "We Are Born of Stars" i Omnimax xx.01.1992 Den Lunefulde Måne xx.04.1992 Rundt om Solen. Om generel astronomi. 31.08.1992 Drømmen om Mars med laseranimationer og special effects + Omnimax Mars flyover 1996 Løvens Himmelbrøl 2000 "Solen - livets stjerne" Lasershow 1993 Beat the Visions 1996 Ambient Laser Trance in the Dome Stjerneprojektoren fra Carl Zeiss, der stod i centrum af planetariesalen var den nyeste state-of-the-art maskine af sin art dengang. Den kunne vise stjerner og planeter og et hvilket som helst stjernebillede, man måtte ønske. Projektoreren blev installeret i juli 1989, omtrent 4 måneder før åbningen af planetariet. Modellen var en Carl Zeiss stjerneprojektor type VI TD (Tilted Dome). Maskinen kostede 14 millioner kr. og blev indkørt i april 1989 i Vesttyskland. Carl Zeiss i Oberkochen tilbød projektoren til en fordelagtig pris, da det var den første af sin art i verden. 16 mikrodatamater blev styret af en IBM-AT computer. Desuden var der afsat data til styring af skyprojektorer, satellit projektorer, jordkugleprojektorer, stjerneskudsprojektorer og supernovaprojektorer mm. En lang række tåger, galakser og stjernehobe, mytologi (stjernebilleder) kunne vises med Carl Zeiss stjerneprojektoren. Alle stjerner klarere end størrelsesklasse 6.5 var indbygget og mere end 4000 stjerner var synlige på én gang. Projektoren bestod af en blå projektor med 32 enkeltprojektorer, der blev belyst af to lamper med en farvetemperatur på 5800 Kelvin grader. Jorden har sin egen projektor med en 70mm film indbygget. Endvidere var der projektorer til Mars, Jupiter, Saturn og Uranus samt en Måneprojektor. Venus og Mars projektorerne kunne zoome 1:9. Solprojektoren havde flere indbyggede facilliteter. Der kunne vises Aurora, Korona, Protuberanser samt totale, ringformede og partielle solformørkelser. |
|
Omnimax |
|
 Biografsalen
i Tycho Brahe Planetarium ved Skt. Jørgens sø i København. Danmarks
største biograflærred. 1000 m2. Helt omsluttet af det gigantiske
billede, skal illusionen forestille at sidde på en bjergside og nyde
udsigten. Foto Thomas HauerslevHistorien om teknikken i Tycho Brahe Planetarium tager sin begyndelse ved EXPO '67 i Quebec i Canada og pavilionen "Labyrinth". Filmen "In the Labyrinth" var et stort multimedieshow, der bestod af et mix 35mm film, 70mm film og lysbilleder, der tilsammen skulle skabe ét stort billede på flere forskellige lærreder. Denne film var forløberen til IMAX filmformatet Det var meget kompliceret at få billederne til at passe sammen med de mange maskiner og film, og man kunne altid se samlingerne imellem de forskellige delbilleder. Akkurat som det var kendt fra Cinerama, der også var sat sammen af tre delbilleder. Roman Kroiter, Robert Kerr og Graeme Ferguson, der producerede "In the Labyrinth", begyndte at se sig om efter en mere simpel måde at producere, og vise den slags film på. Deres næste projet var en film til EXPO '70 i Osaka i Japan, der blev produceret af Fuji Group. Til det foremål grundlagde de "Multiscreen Corporation", der senere blev til IMAX Corporation. I København udviklede Nordmanden Jan Jacobsen det første IMAX kamera. Det skulle rumme en 65mm bred film, der løb horisontalt gennem kameraet, og hvor hvert billede var 15 perforationer bredt. Det er tre gange større end det i forvejen kendte Todd-AO format. Multiscreen Corporation havde også sikret sig retten til at bruge Peter Ronald Wright Jones' unikke 35mm "Rolling Loop" filmtransportsystem. William "Bill" C. Shaw var en af grundlæggerne af Multiscreen Corporation, og han fik ansvaret for at tilpasse og udvikle "Rolling Loop" filmprojektoren til det nye 70mm filmformat. Den første IMAX projektor blev installeret i Fujipavilionen, og filmen "Tiger Child" blev vist i seks måneder. Graeme Ferguson's ambition var efterfølgende at kommerciallisere det store lærred og den nye projektor til almindelige biografer. Efter EXPO kom maskinen til Toronto hvor den blev installeret i Ontario Place, og den næste film i det nye format var "North of Superior" i 1971. I Marts 1973 åbnede den første OMNIMAX biograf i San Diego i Californien. Samme filmformat og projektor, men designet specielt til domelærreder i f.eks. et planetarie. En standard IMAX biograf var udstyret med et KÆMPE biograflærred på gennemsnitlig 20 meter i bredden og 16 meter i højden. Nogle gange helt op til 30 meter i bredden og 20 meter i højden. I reklamerne var slaglinien, at "IMAX var det eneste film system, der kunne vise en blåhval i naturlig størrelse". Det var som at være der selv, at se en IMAX film takket være 70mm systemet, der havde en hidtil uset opløsning og detaljerigdom. Illusionen af virkelighed var overvældende i kraft af det store filmformat, det store lærred og den imponerende lydside. Filmene blev ofte produceret af Nordamerikanske museer og sciencecentre (Destination Cinema) og til EXPO verdensudstillinger hvor særlige IMAX biografer blev bygget til lejligheden. I 1994 blev det oprindelige IMAX Corporation solgt til en investeringsfond og det nykonstruerede firma gik ind markedet for "ridefilm" og senere udviklede det sig også til det IMAX man idag kender fra kommercielle biografer som f.eks CinemaxX. |
Tycho Brahe Planetarium og Omnimaxteater |
 IMAX
filmprojektoren. Foto: Thomas HauerslevOmkring 11. juli 1989 ankommer Omnimax maskinen til København. Mr Willem Boumeester, Europæisk IMAX tekniker fra Rotterdam, sætter den lejede IMAX GT (Grand Theatre) maskine op i samarbejde med personalet i Planetariet. Det er en helt usædvanlig filmfremvisningsmaskine, der er ankommet. Ulig noget man tidligere har set. Groft sagt har alle filmprojektorer - i hele filmens historie - været standardmaskiner med konventionel vertikal filmfremføring med tandruller og transportør. Den nye maskine er en Rolling Loop maskine, med horisontal filmfremføring. IMAX film er 70mm bred, og kører horisontalt gennem kinomaskinen fra venstre mod højre (set forfra) med normal filmfrekvens på 24 bill/sek. Hvert billede er kolossalt stort, og fylder 15 perforationer i bredden. Et enkelt IMAX billede har dimensionerne 70,41 x 52,63mm. IMAX arealet er 15,7 gange større end 1,85:1 formatet på 35mm film og ca 3,5 gange større et konventionelt 70mm billede. Det giver en filmhastighed på 102,87 m/min. En film, der varer 37 minutter ("The Dream is Alive"), er 3806 meter lang. I stedet for en transportør, der trække filmen forbi billedevinduet med 24 ryk i sekundet på en konventionel filmprojektor, så skubbes IMAX filmen frem af en feedertandtromle til en stor tromle, eller rotor, der er 95,25 cm i diameter. Rotor har otte "vinduer" og roterer tre gange i sekundet. I hvert vindue dannes der en lille sløjfe af hvert enkelt billede. Når rotoren kører rundt, laver tandtromlen sløjferne, som nærmest ruller som bølger igennem maskinen i rotorens vinduer. Hver sløjfe er et enkelt billede, der med hjælp af både vacum og trykluft fixeres af nogle register pins i billedvinduet inden billedet transporteres væk og hen til take-out tandrullen. Det er en meget nænsom filmbehandling, og filmkopierne holder også meget lang tid (1000 - 2000 gennemkørsler). En konventionel 70mm kinomaskine baseret på traditionel teknik ville ikke være istand til at sikre den nødvendige billedro på de store IMAX lærreder. • Galleri: 70mm Omnimax i Planetariet, 1990 Lydsiden er i klassiske IMAX standard. Det er et avanceret lydsystem, og unikt i Danmark. Højttalere er fra JBL i USA og forstærkere er fra Sonics i USA. Sonics leverer udstyr til IMAX & Ominmax biografer over hele kloden. Omnimax lydsystemet har 6 separate lydkanaler (nogen kalder det for "hexafonisk lyd"). De 6 lydspor ligger på en full coated 35mm film, som køres på en separat dubber (båndmaskine). Tonehovedet er fra Teccon i USA. Dubberen kører med standard hastighed på 90 fod i minuttet / 27,432 m/min. Dubberen er elektrisk låst sammen med Omnimaxmaskinen, så film og lyd følges ad helt præcist. Højttalerne i salen er placeret på følgende måde: venstre bag, venstre, center, højre, højre bag og top. Lyden er bi-amplificated, og der er fire forstærkere pr. kanal, så lydtrykket kan være mindst 120 dBa. Der er også en subwoofer, som kun spiller lave frekvenser i området 20 - 80 Hz. Det karakteristisk ved en Omnimax biograf er, at publikum sidder meget tæt på det store buede IMAX lærred - meget tættere end i en almindelig biograf. Sammen med den uforvrængede lydside og en billedvinkel på 180 grader, der fylder hele synsfeltet, forstærker det oplevelsen af at være med i filmen. I de første mange år blev Planetariets teknik demonstreret før hver forestilling i form af lyd, lysbilleder samt lys bag lærredet, så man kunne se højttalerne, der var så "store som campingvogne". Det var meget festligt og imponerende, og understregede Planetariets funktion som et stort underholdningstempel, der kan vise fantastiske film og planetarieshow om alle egne af vor klode, med den mest moderne biografteknik. Når filmoperatøren havde lagt filmen i maskinen, og lydsiden var synkroniseret, så var forestillingen klar til at blive vist. Fra operatørrummets gulv kørte maskinen ca 5 meter op ad to skinner til et "hundehus", så projektionsobjektivet lige akkurat stak ud i planetariersalen - omtrent midt i biografen. ELCAN fremstillede de specielle lysstærke projektionsobjektiver til IMAX. Planetariets's objektiv havde en brændevidde på 25mm. ELCAN, tidligere kendt som Ernst Leitz, Canada, har også fremstillet objektiver til Leica's kamerasystemer og Panavision's objektiver. IMAX film er optaget således, at det man betragter foregår 22 grader under horisonten og 100 grader over horisonten. Den anbefalede lysstyrke midt på lærredet er 3 footlambers, som aftager ud imod siderne. Lærredet i Planetariet er imidlertid af en meget god kvalitet og kan præstere 5 footlambers. For at lyse det store lærred op krævede det en vandkølet kolbe på 15.000 watt. Normal strømstyrke er 390 Ampere og 190 Ampere i tomgang. Når kolben er kold, er der 8 atm tryk. Dette tryk stiger til 25 atm, når den er varm. Når personalet møder, bliver kolben tændt. Den er herefter tændt hele dagen, og blev først slukket efter sidste forestilling. Spejlet og dowseren (brandklappen) var også vandkølet. 10. januar 1992 var der Danmarkspremiere på Omnimax film med 6 kanals digitallyd, idet Rolling Stones filmen "At the Max" havde premiere i IMAX's digitallydsystem. Systemet kaldes DDP (Digital Disc Playback) og er specielt udviklet af IMAX. Planetariet har vist flere film i 3D, bl.a. "We are Born of Stars" en 11 minutters kortfilm i IMAX. Publikum skulle iføre sig briller for at se de flotte computergenerede billeder på det store kuppellærred. Planetariet har også vist "3D Mania" i IMAX i 2000. IMAX film leveres enten i 600 meter metaldåser, som filmoperatøren satte sammen, spole for spole. Nogle film blev leveret på én stor spole med hele filmen i en flightcase. • Gå til Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien |
|
Willem Bouwmeester - IMAX Kinotekniker |
|
 Chefoperatør
Jacob Sørensen & Kinotekniker Willem Bouwmeester (IMAX Corporation) 24.
august 2010I 1986 skrev jeg til IMAX Corporation og bad om noget information om firmaets historie, teknikken, film og biografer. Jeg fik et meget fint svar retur, og en invitation til at besøge en IMAX biograf i Holland så jeg kunne se IMAX. Nogle år senere stod jeg i operatøtummet i planetariet imens der var besøg af IMAX teknikeren, der servicerede anlægget. Teknikeren kom fra Holland, og på et tidspunkt spurgte ham mig "...kender du Thomas Hauerslev"? Det kunne jeg jo kun svare ja til. Kinoteknikeren's navn var Willem Bouwmeester, og han havde fået en kopi af brevet jeg modtog fra IMAX i 1986. Det blev starten på et venskab med Willem, der nu har varet i mere end 25 år. Willem kom til København tre-fire gange om året for at servicere IMAX projektoren i samarbejde med chefoperatøren. Willem var en af IMAX Corporation's meget respekterede kinoteknikere, og blev en gang imellem sendt på specialopgaver. Jeg husker bl.a., at han skulle på en tur til Melbourne i Australien for at fixe IMAX problemer som de lokale skulle have specialassistance til at kunne klare. En af de første gange han ringede og fortalte, at han var på vej til "Tico Brahe", aftalte vi at mødes på IMAX's "kontor" i København. Jeg var vildt imponeret, og tænkte "Cool, IMAX har kontor her i byen!" Det var imidlertid et eksempel på Willem's form for humor, fordi det viste sig, at kontort var Frida's Bodega på Gammel Kongevej, overfor Planetariet. På Frida's mødtes vi mange gange - også sammen med filmoperatørerne Jacob og Rene - og fik vi snakket om IMAX, Cinerama og Todd-AO i de næste mange år. Willem var opvokset med Cinerama, og kendte alt til historien om IMAX. Willem var en af medstifterne af "The International Cinerama Society", hvis formål det var, at gen-installere CINERAMA i en biograf og genoplive det fantastiske filmformat. Det lykkedes i Bradford i 1993. Vi mødtes i Bradford til Widescreen Weekend mange gange, og i 1997 arrangerede Willem og jeg en "Cinerama Holiday" reunion i Dayton (OH), USA hvor filmens medvirkende mødte hinanden for første gang siden 1955. På turens anden del mødte vi Bill Shaw, en af IMAX's grundlæggere. Ringen var sluttet. I 2009 efter Willem var gået på pension besøgte jeg ham i hans hjem i Rotterdam for at låne meget af hans Cineramamateriale. For nogle år siden blev Willem desværre ramt af en blodprop og er kommet på plejehjem. En trist slutning på et langt liv med film og biografer. |
|
Repertoire |
|
 IMAX filmene havde typisk en gennemsnitlig spilletid på ca 20-40 minutter.
Nogle var lidt kortere, og ofte poetiske kortfilm om f.eks. Hally's Komet
("Sacred Site"), der kunne vises sammen med en hovedfilm eller en
stjerneforestilling. Det kunne være film om Rumfærgerne, Grand Canyon,
Hawaii eller om Niagara vandfaldet. Altså film, der var produceret til en
bestemt biograf i et bestemt museum - ofte i USA.
Ikke alle IMAX film og shows var imidlertid dokumentarfilm.• Hotel Performa (Live theatre) (1995) • "Wings of Courage" (1996) af drama af Jean-Jacques Annaud • "Samsara" (2013) af Ron Fricke • "Voyage of Time: The IMAX Experience" (2017) af Terrence Malick Planetariet har deltaget i flere filmfestivaler siden åbningen i 1989. De første år præsenterede Planetariet nogle IMAX film undervejs i Copenhagen Film Festival; Copenhagen Film Festival 1991 • Grand Canyon • Light and Life • Skyward • Weaving Ants (kortfilm) Copenhagen Film Festival 1994 • The Secret of Life on Earth • Intel, The Journey Inside • Destiny in Space Copenhagen Film Festival 1995 • Speed Copenhagen Film Festival 1996 • Wings of Courage Næsten 60 forskellige IMAX film nåede Tycho Brahe Planetarium at vise i perioden 1989 - 2006 (17 år) indtil den digitale teknologi gjorde sit indtog. Introduktionen af den digitale teknik i 2006 betød desværre også, at der kom færre og færre IMAX film i 70mm til Planetariet. Kun fire film i det autentiske IMAX 70mm format blev det til i perioden 2006 - 2017: • Gå til "Hubble" (2010) • Gå til "Born to be Wild" (2012) • Gå til "Vores Smukke Planet" (2016) • Gå til Terrence Malick's "Voyage of Time: The IMAX Experience" (2017) Det blev i samme periode også sværere at finde ud af hvad Planetariet egentlig viste i 7OMM. IMAX varemærket til at markedsføre oplevelsen i annoncer på nettet og i aviserne blev gemt godt af vejen. Henimod slutningen af 2019/2020, var det kun en eller to gange om ugen der blev vist 7OMM. • Gå til IMAX Dome / Omnimax film vist i Tycho Brahe Planetarium Til dato har 10 ægte IMAX film modtaget en OSCAR nominering som bedste dokumentarfilm. Af de nominerede blev fem af dem vist i Planetartiet. • "Fires of Kuwait", 1992 Documentary Feature • "The Living Sea", 1995 Documentary Short Subject • "Special Effects: Anything Can Happen", 1996 Documentary Short Subject • "Cosmic Voyage", 1996 Documentary Short Subject • "Dolphins", 2000 Documentary Short Subject |
|
 IMAX
Classic banner fra 2008Den 11. september 2008 slog Tycho Brahe Planetarium dørene op for en filmfestival, der hyldede det store IMAX format med 8 af de bedste film, der har været på plakaten gennem tiderne. Det store IMAX filmformat er elsket af mange. Så mange, at Planetariet ofte får forespørgsler på at vise film, som er taget af programmet.
•
IMAX Classic pressemeddelelse |
|
Lukning og Ombygning |
|
 Planetariets
julekort fra 2017 forestiller den ombyggede foyer med store LEDskærme med
stjerner, sorte huller og Krabbetågen.Planetariet lukkede ned for driften som følge af Corona pandemien den 12. marts 2020. Undervejs i lukkeperioden blev IMAX systemet afmonteret og skrottet. Hele biblioteket af filmkopier, der har været vist siden 1989, blev returneret til de rettet ejere. Carl Zeiss maskinen blev forsøgt afsat som reservedele til et planetarie med en lignende maskine. Men da det nærmeste teater lå i Japan, blev maskinen istedet skrottet. Det 1000 kvadratmeter store aluminiumslærred blev sat i stand efter mere end 30 års drift. IMAX "hundehuset" og området til Carl Zeiss maskinen blev revet ned, så der kunne gøre plads til flere stole i den "fede" sweet spot midt i planetariesalen. Biografsalen blev ombygget, med nye stole overalt. Nu er der 282 pladser fordelt på 11 rækker: række 1 (29 pladser), 2 (32), 3 (33), 4 (33), 5 (33), 6 (31), 7 (28), 8 (24, heraf fire pladser til rullestole), 9 (15), 10 (13) og bagerset række 11 med 11 pladser. Rætte 1-4 (fire forreste rækker, 127 sæder) er pr november/december 2020 endnu ikke udstyret med stole. • Gå til Stoleplan 2020 Til erstatning for IMAX 70mm systemet, er der installeret et nyt 8k digitalt "ESX Giant Dome Cinema" fra Evans & Sutherland i USA. Den eneste anden biograf i Europa med dette system er Omniversum, der ligger Den Haag i Holland:
Program ved genåbning 31.
oktober 2020: |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:12:41 |
|