Apollo, Frederiksberg |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 |
 APOLLO
/ FOLKE-BIOGRAFENLangelandsvej 48-52 Åbnet 9. november 1908 Lukket 30. juni 1957 Folke-Biografen blev opført som bindingsværkshus af tømrermester Christian J. Fjeldsøe, der fik tilladelse til at drive biograf i det tætbefolkede arbejderkvarter på Frederiksberg. Der var ingen dikkedarer; man købte sin billet, gik gennem tælleapparatet og trådte direkte ind i den lavloftede sal med 126 pladser, der strakte sig på bænkerækker umiddelbart bagved med et flygel placeret i hjørnet nede for enden. På væggen fandtes intet lærred! Filmene blev fremvist på den bare, hvide væg klistret op på savsmuld iblandet kærnemælk! Programmerne er desværre ukendt de første år, da biografen ikke annoncerede og ingen har bragt notits om indholdet, men det var en billig fornøjelse. I 1911 kan voksne kommet ind så billigt som for ti øre og børn slipper med bare fem øre. Fredag den 21. juni 1912 genåbner biografen efter ombygning som ’Apollo – teater for levende billeder’. Der findes nemlig også et Apollo på Vesterbro og navnet har været flittigt benyttet forud. En ny cementfacade strækker sig foran op over bindingsværkshuset, der hermed får et nyt indgangsparti. Biografen er shinet op i forbindelse med lukningen af den nærliggende Godthåbsvejs Biografteater, hvor direktionen her er rykket med indenfor i det nye Apollo, der fortsat drives på Fjeldsøes bevilling. En del af forbedringerne er muligvis sket i forbindelse med brandvæsenets krav. Der er i hvert fald væsentlig flere udgangsdøre end hidtil i den nu femten meter lange sals højre side, der efter udvidelsen rummer plads til 216 gæster på hårde træsæder. Den blottede endevæg har man ikke fundet anledning til at ændre på, men i foyeren er der dog kommet en lille chokoladekiosk. Også Apollo blev i folkemunde kendt som ’biografen der aldrig annoncerede’ på lige fod med andre af byens små biografer, bl.a. Istedgades Biografteater og benævnte Godthåbsvejs Biografteater, men det var nu ikke helt sandt. Enkelte annoncer fandt vej til avisernes biografspalter, bl.a. genåbningsprogrammet den 21. juni, der bestod af et guldgraverdrama fra Alaska med titlen ”Med døden i hælene”, der ’lod til at interessere publikum med sine fremmedartede effekter’. Herudover kunne man opleve dramaet ”Sådan svinder lykkens drømme”, se optagelser fra Amsterdam og som finale som vanligt et komisk nummer med titlen ”Zigoto som chauffør”. Tre dage senere skiftes til Holger Rasmussens ”Den sorte panter”. Generelt klarede biografen sig imidlertid på helt egen hånd. Der var et endog særdeles trofast lokalpublikum, der gennem alle årene ignorerede det faktum, at biografen end ikke rådede over toiletfaciliteter. Herrerne såvel som damerne måtte besørge i det buskads af græs og hyldebærbuske, der heldigt nok lå uforstyrret på biografens areal til højre for biografbygningen afskærmet af plankeværk ud mod gaden. Tørsten kunne slukkes fra en gammeldags vandpost. Alligevel svært at forestille sig i dag. Det var nu i sandhed en biograf, der fortjente øgenavnet ’loppebiograf’. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Folke-Biografen
i 1908Efter Fjeldsøes død sorterede spørgsmålet om biografbevillinger nu under Justitsministeriet og hans børn blev nægtet at føre biografen videre. Bevillingen gik i stedet til E.V. Pedersen. Fjeldsøes børn ejede imidlertid bygningen i hele dens levetid og forsøgte flere gange at få den revet ned. Biografen gjorde sig aldrig rigtig i cowboyfilm, som trak fulde huse andre steder i byen, selvom Tom Mix flere gange red på sin hest i biografens ungdom. Gamle danske film var overordentlig populære i Apollo og det samme var film med lidt indhold også gerne kærlighedsfilm. Så på den front ikke just den typiske ”loppe”. 16. juni 1930 har Apollo imidlertid premiere på ”Rædslernes hus” fra First National. Filmen var amerikansk men instrueret af danske Benjamin Christensen. Den spillede for fulde huse i en uge og nåede først to måneder senere forbi Vesterbros Teater. Sjovt nok, netop denne fik premiere i Apollo. I 1937 havde biografen premiere på ”I junglens dyb” fra Gloria Film. Muligvis kun københavnerpremiere, men så forblev biografen da ikke helt premiereløs i sin knap 50-årige levetid. Der kan endda teoretisk endnu være flere uidentificerede i de tidlige år. |
|
 Apollo
1912Biografen levede videre i bedste velgående de næste tyve år, trods der under krigen var planer om at rive den ned og flytte bevillingen over til en ny bygning med plads til 400 på hjørnet af Nyelandsvej og Nordre Fasanvej. Det blev aldrig til noget og en aften under krigsårene dør Pedersen pludselig på gaden på vej hjem efter sidste forestilling. Biografen bliver herefter kortvarigt videreført af Jenny Pedersen. Ved lukningen var biografen byens ældste, men nåede, så vidt arkæologiske spadestik bevidner, lige akkurat ikke at fejre sit 50-års jubilæum. Hvis man da ikke medregner opførelsen af biografen. Biografens sidste direktør var Henry Frits Abel, som i 1950 overtog bevillingen efter navnkundige Johan Ankerstjerne, der efter at have drevet Apollo mellem 1945 og 1950 havde fået bevillingen til Bispebjerg Bio. Abel blev øjeblikkeligt yderst populær blandt biografens stampublikum, men de så ham da også i alle mulige funktioner: Som telefonpasser, som billetsælger, som kontrollør og han fungerede også som operatør. Det blev beskrevet som nærmest ”lokal landesorg”, da lejemålet blev endeligt opsagt i februar 1957 og biografen planlagt lukket allerede ved udgangen af samme måned. Apollo endte dog med endnu en gang at få udskudt sin skæbne og fik lov at spille videre helt til udgangen af juni. Så var det også definitivt slut. Da biografen lukkede, havde salen havde stort set ikke forandret sig bortset fra installationen til tonefilm. Og så var der kommet nummererede pladser. Selv ”graven” foran lærredet, hvor klaverbokseren havde siddet, var der endnu. Lige til det sidste blev sæderne til børneforestillingerne afspærret med tov for at tydeliggøre prisforskellen på siddepladserne. Forestillingerne var de typiske kl. 19 og 21 med en 16-forestilling søndag eftermiddag. Biografen blev selv i vinterhalvåret 1956/57 opvarmet af en enlig kakkelovn. Der var end ikke widescreen, ja, som ovenfor beskrevet havde biografen fortsat slet ikke noget lærred, da sidste forestilling fandt sted. Biografbygningen blev kort efter lukningen den 30. juni 1957 revet ned for at give plads til et nyt stort boligkompleks. Henry Frits Abel fik kort efter bevillingen til ”Fasanen”, den nærliggende Fasan Bio. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Apollo, Frederiksberg |
|
 • Gå til Apollo |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:12:46 |
|