Jernbanebiografen, Frederiksberg |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 |
 Jernbanebiografen
som Zeitec computerbutik i 2008. I 2021, er der bagerbutik på Falkoner Alle 19. Foto: Thomas HauerslevJERNBANEBIOGRAFEN Falkoner Allé 19 Åbnet senest 30. oktober 1908 Lukket 14. maj 1939 Jernbanebiografen indrettes i 1908 i en rød femetagers murstensbygning opført i år 1900 på hjørnet af Frederiksberg Stationsvej (den nuværende Solbjergvej) lige ved Frederiksberg Station. Husets arkitekt er Anton Rosen, der også er manden bag tre andre bygninger, der alle kort efter åbningen kom til at rumme biograf. Det drejer sig om det nuværende Grand Teatret, Metropol (på Strøget) og Royal Biograf på Vesterbrogade, hvor facaderne i alle tre tilfælde består næsten uforandret i dag, selvom biograferne for de to sidstes vedkommende for længst er væk. Jernbanebiografen kommer dermed i fornemt historisk selskab. Som adskillige andre af de tidligste stumme teatre (bl.a. Royal) er også denne startet af Constantin Philipsen. Det er en af de sidste små biografer, han etablerer, før han udelukkende fokuserer på langt mere givtige storbiografer. Jernbanebiografen åbner den 30. oktober 1908, hvor detektivfilmen ”Nick Carter – Det store juveltyveri” er på plakaten som hovedattraktion. Nøjagtig ét år senere genåbner biografen lørdag den 30. oktober 1909 med et kortfilmsprogram bestående af westerndramaet ”Indianerbrudens flugt” samt naturfilm og et komisk indslag. Philipsen har solgt biografen videre til boghandler Charles Andersen, der driver den til sin død i 1935, hvorefter driften varetages af hans enke, Maria Andersen og sønnen Ove. I annoncerne forkortes biografens navn på dette tidspunkt til ’Jernbane-bio’. Placeringen i hjertet af Frederiksberg er fortræffelig og Jernbanebiografen bliver en af de længst levende småbiografer i kvarteret. Indgangen er nu ikke noget at prale af. En minimal billetluge er placeret i et hul til venstre i den lille indgangsportal med biografens navn i tidstypisk rundbueform ovenover. Oprindelig var der en plakatstreamer henover, men de sidste mange år lignede det nærmest indgangen til en hule med plakatskabe på hver side og i de tildækkede vinduer. To trædøre med små rudefirkanter fører ind til en lille vestibule, hvorfra der er adgang til salen til højre, der strækker sig nogle meter op langs stationsvejen. Operatørrummet ligger adskilt bagerst helt ud til selve hjørnet. Der er kun 124 pladser, som alle er fordelt på træbænke. I hele biografens levetid kommer der aldrig stole. Jernbanebiografen er derfor heller ikke en premierebiograf, selvom der sagtens kan have været premierer blandt de første års kortfilm. Alligevel går biografen hen og bliver både berømt og berygtet. Det sidste nu så ganske ufortjent. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Tegning
af Jernbanebiografen med Falkoner Alle til venstre, og Frederiksberg Stationsvej (den
nuværende Solbjergvej) nederst.Oppe i 1930’erne begynder biografen at skille sig ud blandt de andre. Jernbanebiografen bliver nemlig den første biograf i Danmark, som viser det, der siden bliver betragtet som ’kultfilm’, dvs. film, der jævnligt sættes på plakaten i et længere spilleforløb med et publikum, der vender tilbage og ser filmen igen og igen. Det er disse særegne titler, der holder biografen kørende meget længere end alle andre af sin (primitive) slags. Folk kommer langvejs fra og man må abstrahere fra en visningsform, som stort set ingen andre længere benytter. Operatørrummet er nemlig så lille, at der kun er plads til én 35mm-maskine. Det betyder, der er pause sådan cirka hvert kvarter, men det kan selvfølgelig have været en charme i sig selv. Lokalet er tilmed dårligt opvarmet, helt uden udluftning og man kunne nemt komme til at lide af klaustrofobi. Førstepladsen blandt kultfilmene blev indtaget af ”Dr. Jekyll & Mr. Hyde” med Fredric March, som blev vist i sammenlagt 30 uger. Den havde repremiere ikke mindre end tretten gange. Andenpladsen tilhørte den tyske ’nøgenkulturfilm’ ”Det fuldkomne ægteskab” med 29 spilleuger. På en delt tredjeplads sås Fritz Langs ”Dr. Mabuses testamente” og ”M” med Peter Lorre. I opløbet lå ’oplysningsfilmen’ ”Kvindesmerte – kvindeglæde” om kvinders fødselserfaringer. Som mange andre bevillingshavere gennem tiderne kigger man sig sidst i 1930’erne om efter et nyt lokale. En biografbevilling er som regel bundet til et specifikt område og ikke et specifikt lokale. Man havde uden held først forsøgt at få bevilling til enten Standard eller Fasan-biografen. Derefter var det lykkedes at finde en helt ny placering ved krydset til Godthåbsvej, hvor der kunne skabes langt bedre forhold i en sal indrettet med 800 pladser. Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg havde bifaldet projektet, men da man søgte tilladelse, fik man et højst uventet svar. Ikke nok med at man ikke giver tilladelse til at flytte bevillingen; man insisterer rent faktisk på at trække den nuværende tilbage. Det var aldrig sket før. |
|
 Begrundelsen for hverken at ville flytte bevillingen eller forny den lyder fra
Filmrådet, at programmet har været ’for erotisk betonet’. Det er ikke de mange
genoptagelser eller de mange spilleuger, der i sig selv er argumentationen. Fra
biografens side henviser man til, at alle film naturligvis er godkendt af
Statens Filmcensur. Flere har tilmed været opført i de mest respekterede
biografer i byen, nemlig Alexandra
Teatret og Grand Teatret. En af de benævnte
’erotiske’ film, ”Kvindeglæde – kvindesmerte” var tilmed fritaget for afgift på
grund af dens relevante indhold og var ligefrem anbefalet af tidligere
justitsminister Zahle. En anden, ”Kvinder i bur”, havde sågar dansk introduktion
af justitsminister Steincke. Alle yderligere programsatte film gennem to år
redegøres der grundigt for. Ingen burde falde nogen for brystet. Biografen havde
endda gennem alle år ved udvalgte særvisninger skænket entréindtægten til
eksempelvis hjemløse børn. Det gjorde man fx ved visningen af ”Dr. Jekyll & Mr.
Hyde” den 24. oktober 1936. Den 27. juli 1911 var halvdelen af entréen tilfaldet
en tuberkuløs mor med fem børn. Beslutningen om at fratage biografen sin bevilling mødes med hovedrysten rundt om. Nogen får den tanke, at det er konkurrenter, der har haft en finger med i spillet og to nærliggende biografer (Rialto og ROXY) gik da også hen og blev afsløret i at have presset på for at forhindre en flytning. Man havde ikke tålt tanken om, hvad der kunne ske, hvis en succesrig lillebror i området pludselig voksede sig stor. Biografens bevilling var egentlig udløbet den 1. april 1939, men man havde givet tilladelse til fortsat drift indtil den 1. oktober. Biografen vælger dog at lukke umiddelbart efter, søndag den 14. maj. Herefter går der mange år, før man igen ser en biograf, der viser kultfilm som Jernbanebiografen. Vi skal helt op i 1970’erne til etableringen af cafébiograferne. Huset på hjørnet ligner udefra sig selv den dag i dag og her i 2021 er bagerforretningen Reinh van Hauen placeret i de gamle lokaler. Hermed gør man Lagkagehuset på hjørnet af Frederiksberg Allé og Værnedamsvej kunsten efter som den anden bager på Frederiksberg, der har indrettet sig i et fhv. biograflokale. På det andet bagerhjørne lå Edison-biografen for hundrede år siden. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om |
|
 • Gå til Jernbanebiografen |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:13:01 |
|