Rahbek Teater, Frederiksberg |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 |
 RAHBEK TEATER Vesterbrogade 161 (i dag Rahbeks Allé 2A) Åbnet 13. januar 1924 Lukket 16. marts 1939 Rahbek Teater indrettes på hjørnet af Vesterbrogade og Rahbeks Allé i 1923-24. Det er det hidtil største privatbyggeri siden krigen og biografen er kun en lille del af bygningskomplekset, der rummer 54 lejligheder samt en lang række butikker i stueetagen ud mod Vesterbrogade foruden posthus og biografteater. Det bliver kendt som ’Rahbekshus’. Rahbeks Allé løber vinkelret fra Vesterbrogade og huset kommer derfor til at bestå af to fløje, der mødes på hjørnegavlen. Det nye byggeri er opført i funktionalistisk stil med nyklassicistiske træk af arkitekterne Gunnar Juul Brask og Christian Krøyer. Seks lave trin fører op til en indgangsportal, der deles med posthuset på hjørnet til højre ud mod Vesterbrogade, mens biografen får lokalet til venstre mod Rahbeks Allé. Biografsalen benævnes ved åbningen som nydelig, men også lavloftet og upraktisk med en del bærende søjler. Salen har 305 pladser, 178 på gulvet og 123 på balkonen incl. loger langs siden, så det er bestemt ikke noget stort, nyt biograflokale som så mange andre i tiden og slet ikke i 1924, hvor afstanden mellem rækkerne var beskeden. Der er dog guldlister på træstolene. Lidt fint skulle det være, men lokalet var slet ikke tænkt som biograf. Man havde oprindelig forestillet sig en bankfilial, men da ingen var interesseret i at forhåndsleje, blev tegningerne ændret til at indeholde biograf, hvor man også inddrog første sal. De bærende søjler kunne man dog ikke flytte rundt på. I tegningerne indgår en café og restaurant til biografen, men de kommer nu ikke til at indgå i kompagniskab med hinanden. Antallet af siddepladser reduceres efter nogen tid til 267. Der åbnes søndag den 13. januar 1924 med Richard Barthelmess i ”Fiskerdrengen”. Filmen er på programmet i fem dage. I begyndelsen annonceres der som Rahbek Teater, men månederne derpå kan man kortvarigt støde på ’Rahbek Teatret’. Siden er man oftest kun ’Rahbek’. I alt har biografen blot tre premierefilm gennem sine femten år og kun den første er en danmarkspremiere. De to øvrige er den svenske ”Forandring fryder” samt en amerikansk film fra MGM med titlen ”Cowboy-bruden”, der har Joan Crawford på plakaten. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Rahbek
i 1923Rahbek Teaters bevillingshavere er forfatter Ingeborg Vollquarts og skuespiller Charles Schwanenflügel, men biografen drives i det daglige af grosserer Svend Davidsen. Ved hans død blev P. M. Heyman, der på dette tidspunkt var sekretær i finansministeriet, anmodet om midlertidigt at bestyre biografen. Da han kort efter fik sin eksamen som statsautoriseret revisor, kunne han ikke længere varetage dette hverv og overlod driften af Rahbek til sin kun 20-årige forlovede, Ebba Heyman. Hun havde altid drømt om at blive filmstjerne, men nu blev hun i 1930 biografdirektrice i stedet. Ebba Heyman fortsætter samme stil som hidtil og filmene er ofte amerikanske, danske eller svenske. Davidsen havde år forinden hyret en mandlig pianist ved navn Andersen, der i dagtimerne arbejdede som typograf. De bedste pianister improviserede eller kunne efter hukommelsen finde frem til et stykke musik, der passede til lige netop den aktuelle scene eller stemning. Andre fik hjælp af såkaldte ’kinoteker’, hvor man kunne finde et rigt udvalg af musikstykker på noder passende til enhver tænkelig situation. Nogle publikummer kommer udelukkende i biografen for musikkens skyld. I de biografer hvor det enlige klaver gør det ud for musikledsagelsen, er pianistens færdigheder af overordentlig stor betydning. I Rahbek er publikum særdeles begejstret for Andersens frembringelser på klaveret. På samme tid hvor folk valfarter til Rahbek, er der lige så mange, der forfærdes over musikken på forskellige strøgteatre, men blot få år senere er dette et overstået kapitel. I begyndelsen af 1930’erne finder tonefilmene også vej til Rahbek. Man har blot installeret et billigere tonefilmsanlæg og til nogle af de første film lægger Ebba Heyman selv grammofonpladerne på, før teknikken bliver langt bedre. Der var ikke mange ansatte og det hele skulle jo løbe rundt. Biografen har alle år overskud men sjældent mere end få tusind kroner. |
|
 Der
var indgang i midten (som nu) og biografen var placeret i venstre side,
hvor der har været lejlighed, lige siden biografen lukkede.
Rahbeks Allé 2A den 4. oktober 2021. Foto: Thomas HauerslevBevillingshavere og ledelse er ofte to helt forskellige størrelser og det var Rahbek et af de mest markante eksempler på. Oftest hævede bevillingshaverne blot en årlig gage uden at blande sig det mindste, hvilket gjorde hele biografbevillingssystemet omsonst. Ingeborg Vollquarts var død i 1930, mens Charles Schwanenflügel først dør i 1943. I 1936 var bevillingen imidlertid overgået til Dansk Kulturfilm, men Heyman hørte aldrig fra dem, for man var på ’kulturfilmen’ i virkeligheden interesseret i en langt større biograf og åbnede i stedet Toftegaards Bio i julen 1937. Teoretisk skulle Rahbek ophøre, men da Toftegaard åbnede i Valby og Rahbek lå på skellet mellem Københavns og Frederiksberg Kommune, var de ikke just konkurrenter. Rahbek fik lov at bestå og Heyman søgte selv bevillingen trods sine blot 28 år. Normalt skulle man være på den anden side af 40 for overhovedet at komme i betragtning med en lang karriere bag sig som forfatter, skuespiller eller tilsvarende. I dette tilfælde må man tage hatten af for bevillingsnævnets respekt for Heymans gode resultater i biografen trods de slette publikumsforhold, da filmrådet og justitsministeren vælger at udnævne hende som ny bevillingshaver. Antallet af sæder var til slut reduceret til 231 på grund af de generende søjler, der stod i vejen for udsynet mange steder. Stolene var af ringe kvalitet fuld af splinter og betrækket mørnet gennem årene uden at blive repareret. Der var tilmed kvælende i lokalet på alle tidspunkter af året, idet der ikke fandtes noget ventilationsanlæg. Både sommer og vinter var det nødvendigt at holde dørene åbne i pauserne for at få luftet ud. I vinterhalvåret kunne der således være hundekoldt og man måtte periodevis nøjes med én forestilling. Tilmed er biografen indretningsmæssig i 1937 erklæret brandfarlig. Af ovennævnte årsager fik Heyman i 1938 tilladelse til at flytte bevillingen til en ny biograf, der skulle blive mange gange bedre. Hun tager personligt til Paris for at finde inspiration til sin nye biograf og arkitektarbejdet bliver lagt i hænderne på Ernst Kühn, der netop har færdiggjort Palladium-biografen. Rahbek Teater lukker torsdag den 16. marts 1939 med Charles Boyer i ”Algier”. Tre dage senere åbner Platan Biografen skråt overfor på den anden side af gaden og al personale følger med. Rahbekshus står endnu som dengang. Det er en ganske markant bygning prydet af røde mursten i inddelte fag, men man aner tidens tand her knap hundrede år senere. Biografen blev omdannet til lejligheder umiddelbart efter lukningen. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om |
|
 • Gå til Rahbek Teater |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:13:06 |
|