Biografmuseet's Formål

"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den sidste nye superbiograf."

Forord | Ris & Ros
Ansvar | Kontakt
 

BIOGRAFER
Oversigt
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

Rejsebiografer
Pop-Op | Pioner
1000 & 2000 Vintage

KÆDER AF BIOGRAFER
Kosmorama | Biorama | Fotorama | Rialto | Lademan | Saga | Sandberg | Nordisk Film Biografer | CinemaxX

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 CinemaScope
1953 Widescreen
1954 VistaVision
1955 Todd-AO
1957 Ultra Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super Panavision 70
1959 Super Technirama
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension 150
1970 IMAX / Omnimax
1972 Pik-A-Movie
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65

NYHEDER

• 2027 | 2026 | 2025
2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Filmannoncer
Biografdrift Annoncer
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Store Lærreder
Holger Pind
Stoleplaner
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden

Indhold | Opdateret
Din historie | Søg
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 


Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Ballerup Bio - Baltoppen Bio 1-2

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk Dato: 15.03.2022
BALLERUP BIO – BALTOPPEN BIO 1-2
Baltorpvej 20

Åbnet 6. april 1991
Lukket 20. december 2020

”Forfængelighedens bål” med Tom Hanks åbner med en dags premiereforsinkelse Ballerups to nye biografer lørdag den 6. april 1991 med plads til hhv. 149 og 111 gæster. Det nye kulturhus er indrettet i Ellegårdsskolens tidligere samlingssal opført mellem 1977 og 1980, som før ombygningen bestod af ét, meget stort rum med løse rækker, der kunne placeres på kryds og tværs alt efter formål. Hallen bestod blot af ét plan med plads til 800 ad gangen og fik navnet Baltorphallen. Biografsalene indrettes på toppen af hinanden i den ene side, mens en ny teatersal i den anden får plads til 494 gæster. Denne kan også alternativt benyttes til biografforestillinger.

• Gå til Galleriet 16. april 2019: Baltoppen Bio

Det er fortsat Arne Vest Andersen, der også driver de nye biografer for kommunen. Han kunne slukøret konstatere, at omsætningen slet ikke matchede de optimistiske forestillinger, man ellers havde gjort sig. Fra omkring 150.000 årlige gæster var man nået ned på omkring 50.000 i den forrige biograf, men nu blev der solgt endnu færre billetter trods et stabilt antal premierefilm. Vest Andersen holder ved indtil 1994, hvor det først bliver Pascal Wersinger og siden Rikart Købke, der tager sig af den daglige drift med Gerhard Pedersen som direktør fra 1996. Pedersen er tidligere direktør for Nordisk Film Biografer, som ellers ikke havde høje tanker om omegnsbiograferne.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign

 
Ballerup Bio (1991) - nedre plan (skitse)

Som led i foryngelseskuren og i håb om øget fokus på biografen skifter Ballerup Bio i oktober 1996 navn til Baltoppen Bio 1-2. Foyerområderne og salene pyntes med tiden gevaldigt op. Den ene sal udsmykkes med motiver af Marilyn Monroe, Alfred Hitchcock, Groucho Marx og Humphrey Bogart, hvor sæderne er særdeles behagelige, yderst behagelige og særegne, dybe sæder, mens den større de sidste år mere traditionelt udstyres med sorte luksusstole på de fire rækker bagved og røde stole foran. Kiosken er alle dage indrettet med popcorn og sodavand samt øvrige søde sager og de forgrenede foyerarealer males flot i lyst eller rødt på de bare mursten med klassiske filmplakater fra fx Luc Besson-klassikeren ”Leon”, mens et gammelt filmkamera står opstillet i et hjørne. Der er desuden forskellige bløde sofaer og stole at slænge sig i, før turen går ind i mørket.

Biografens ydre kan slet ikke måle sig med alt for tydeligt præg af kommunale skolebygninger og med en placering udenfor alfarvej, skal man bevidst opsøge biografen. Man kommer ikke bare lige forbi, hvilket formentlig alle dage var den største hæmsko.
 
 
Ballerup Bio (1991) - øvre plan (skitse)

De seneste år drives biografen energisk af Jan Boye Thomsen, der har mange års biograferfaring at trække på helt tilbage fra dagene i Husum Bio over Scala inde i centrum ud til Ballerups evige konkurrent, biograferne i City 2. Ved åbningen af Atlas Biograferne i Rødovre Centret i 2013 var Jan Boye Thomsen også involveret her. Da han trækker sig ud, er det med planerne at bygge et tilsvarende biografkompleks i luksuskvalitet også her i Ballerup. De nye biografer placeres øverst på Ballerup Centret, så man flytter stort set tilbage, hvor man kom fra.

Lukningen af Baltoppen bliver lidt abrupt på grund coronanedlukning nr. 2 mandag den 21. december 2020. Den nye Format Biograf var planlagt til at åbne i februar 2021, men forsinkes nu i tre måneder, mens Baltoppen pludselig måtte spille for sidste gang et par måneder tidligere end forventet. Ved lukningen havde den lille sal 61 pladser, mens den store ved forandringer af gangarealerne rummede 168.
 
 
Baltoppen, december 2019

 
 
   

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om Kino-Teatret / Ballerup Kino | Ballerup Bio | FORMAT Biograf
 

 
   
   

• Gå til
Ballerup Bio - Baltoppen Bio 1-2
 
Gå: tilbage - op
Opdateret onsdag, 08 januar 2025 11:31:33