| |
Det Ny Teater (1925) / Biograf Teatret (1930) /
Haslev Bio
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet
af: JG, biografmuseet.dk |
Dato:
03.08.2024 |
Velkommen
i Haslev
Bio med direktøren Jan Knudsen på den røde løber og danmarkspremiere 20. juli 2008. Foto: Jan Knudsen
Det Ny Teater (1925) / Biograf Teatret (1930) / Haslev Bio
Sofiendalsvej 4
20.10.1925 -
Haslev Biografteater fra 1907 var noget for sig, så da byen i 1925
forgyldes med endnu en biograf, er man stålsat på at give den gamle kamp
til stregen om publikums gunst. Murermester Brühl, som havde fået
fingrene i biografbevillingen, opfører sit biografteater i
funktionalistisk stil med højt hjørneindgangstårn, indvendigt er
forholdene mindre overvældende, men fortsat bedre end i det eksisterende
biografteater. Fra billetsalget umiddelbart ved indgangen går man gennem
tælleapparat ind til en foyer, der strækker sig langs salen til venstre
med lærredet placeret ud mod gaden. Der var chokoladekiosk i bur, som
man brugte det indenfor til højre, mens operatørrummet, der strakte sig
ind over salens bagerste rækker, havde adgang via en trappe på den
modsatte side af bygningen. Salen strålende i hele farveskalaen fra
hvidt over blåt og rødt til sort var bredere og længere end byens første
biograf, men der var færre pladser i det nye biografteater, hvilket
omvendt betød bedre komfort. Åbningsprogrammet er et par tegnefilm forud
for hovedprogrammet, ”Karavanen” med J. Warren Kerrigan, som
lokalskribenten med filmens 98 minutter fandt en kende for lang.
• Gå til galleri Haslev Bio, 2. august 2024
• Gå til Haslev Biografteater
(1907)
|
Læs
mere her:
Haslev Biografteater (1907)
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Haslev
Bio. Foto: Jan Knudsen
Det Ny Teater vandt kampen om publikums gunst. Det gamle bukker som
sådan ikke under, tværtom køber indehaveren, fru Bagger i stedet det
nye, der er ombygget med tonefilmsanlæg, hvilken investering hun nu ikke
behøver udføre i det gamle, der ophører ved udgangen af august 1930 –
under forudsætning af, hun kan få overført sin bevilling til det nye
teater, hvilket da også lykkes. Navnet tager man med sig og Det Ny
Teater er hermed blevet til Haslev Biografteater eller blot ’Biograf
Teatret’.
Fru Baggers bevilling overgik efter hendes død til Ernst Klinker, hendes
svigersøn, som mange år frem varetog driften. Der blev installeret
CinemaScope forholdsvis sent, i 1963. I 1979 overtog filminstruktør
Annelise Hovmand ledelsen af biografen, der på dette tidspunkt har 140
pladser. Hun drev i forvejen med succes den store
Bio i Næstved og tre
år senere valgte hun at koncentrere sig om sin premierebiograf på
Kattebjerg. I stedet overtog Yvonne og Kurt Etin, som i disse år også
drev andre biografer i området. Det gik ikke godt for biografen på
Sofiendalsvej i disse år. Kommunen betalte nu skiftende ledere en pæn
løn for at drive den, en kort stund var Peter Wolsgaard også involveret.
Han havde været med til at starte
Vester Vov Vov i København for siden
at blive direktør for
Dagmar, men i Haslev var det på dette tidspunkt
svært at få film, der blot var tilnærmelsesvis nye.
|
|
Haslev
Bio. Foto: Jan Knudsen
Kommunen driver biografen for egen regning frem til 2006. Dette år
vælges en ny strategi, som giver pote. Haslev Bio bliver nu
bortforpagtet til Jan Knudsen, der driver rengøringsfirma, men som har
en fortid som filmoperatør i Næstved. Under hans ledelse kommer der vind
i sejlene. Antallet af forestillinger bliver kraftigt udvidet, gode
samtaler med filmselskaberne betyder, at filmene kommer hurtigere til
byen, ja, selv danmarkspremierer kommer nu på tale – og langt flere, da
digitaliseringen bryder igennem. Herudover bliver både salen og foyeren
renoveret og smukkeseret. Det gamle billetsalg er væk, det samme er den
bedagede kiosk.
Et nyt, åbent kombineret billet- og sliksalg i højre
side lokker sammen med gode film publikum til og så har Jan Knudsen en
helt usædvanlig tilgang til kundepleje: Gratis kaffe og småkager.
Popcornene vinder også indpas, dem tjenes der penge på. Der er også
etableret en ny trappe med direkte adgang til operatørrummet fra
foyeren, mens alle sæder og lærred er udskiftet. De første rækker
fjernes snart helt, i stedet opsættes runde borde og stole, der dog kun
benyttes til øvrige arrangementer, som receptioner o. lign., men de
bliver stående under forestillingerne. Der er herefter 99 faste
siddepladser. En del operaforestillinger kommer til landet på
direktørens initiativ og distribueres også til øvrige biografer, ligesom
Jan Knudsen varetager en mindre distributørs 35mm forsendelser, som han
også bliver lager for, siden DCP’er. En stor tak for det!
|
|
Haslev
Bio 20. juli 2008. Foto: Jan Knudsen
Da Jan Knudsen efter tro tjeneste pr. 1 september 2018 trækker sig
tilbage for at nyde sit otium, overtages biografledelsen af Sisse Labuz
Andersen. Det er helt unge kræfter, der træder i stedet og fokus flyttes
fra voksenpleje med kaffe til babyforestillinger tidligere på dagen uden
måske helt at have fingeren på pulsen for publikums egentlige behov. Et
lynnedslag kort efter overtagelsen, som ødelagde al teknisk udstyr,
gjorde det heller ikke sjovere. Efter nogen tumult med pludselig lukning
skifter ledelsen pr. 7. december 2020 til Henrik Larsson og Jesper
Larsen, der i forvejen driver
Biografen Kanten i Faxe samt varetager
driften af Bio i Næstved, som Annelise Hovmand havde solgt i 2008 efter
41 år som biografdirektrice. Det nye direktørpar er også ramt af uheld,
de overtager biografen kun et par dage før, coronanedlukning nr. 2
banker på døren. Den tid er heldigvis overstået igen og Haslev Bio er
atter kørende.
|
|
Jan
Knudsens datter Heidi i slik / billetsalg, Haslev Bio
|
|
Haslev
Bio med Jan Knudsen og oldebarn Melanie i slik- og
billetsalg.
|
|
Haslev
Bio 20. juli 2008. Foto: Jan Knudsen
|
|
Haslev
Bio 20. juli 2008. Foto: Jan Knudsen |
|
Haslev Bio, 4. maj 2012
Foto: Thomas Hauerslev
|
|
I årene 2016 - 2018 får salen igen en ny
opdatering. Alle stole som i 2008 blev købt fra Fakse Bio blev udskiftet med
helt nye. Vægge blev beklædt med lyddæmpende plader, så akustiken blev helt
perfekt. Nyt BUET lærred i hele salens bredde blev opsat (3,75 x 8,00 mtr.)
Nye højttalere bag lærred - ny Dolby processor og nyt 3D system (Master
Image) så man slap for at betale afgifter til RealD.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
Haslev Biografteater (1907)
|
|
|
|
|
|
•
Gå til Det Ny
Teater (1925) / Biograf Teatret (1930) / Haslev Bio |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 08 januar 2025 11:32:28 |
|
|