biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Bio Nr. Aaby (1948)

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk Dato: 26.02.2023
Arkitekt Holger Pind tegnede biografen i 1947/48, og Bio står stort set i original dansk version i 2023. Foto: Thomas Hauerslev

Bio Nr. Aaby (1948)
Postbakken 4B
Åbnet 20. februar 1948

Indgangen til den nye biograf i Nr. Aaby klemmer sig ind mellem to eksisterende forhuse. Bygningen til højre fra 1896 rummede det gamle afholdshotel og tidligere også det postkontor, der gav vejen sit navn. Her lå en forsamlingssal inde bagved, der siden 1938 havde fungeret som permanent biograf. Familien Nielsen drev herudover rejsebiograf i stor stil under navnet Vestfyns Rejsebio.

Fru Maren overtog efter sin mands død i 1943 biografbevillingen i Nr. Aaby og valgte at koncentrere sig om den faste biograf, som hun ønsker at forbedre betragteligt med hjælp fra arkitekternes overmand, der stormer frem rundt om i landet. Hans navn er Holger Pind.

• Gå til galleri Bio Nørre Aaby, 25. feb 2023

Efter lukningen i februar 1947 rives den gamle sal ned og ikke mange måneder senere kan der afholdes rejsegilde for den nye, der dog først åbner 20. februar 1948 på grund af efterkrigstidens materialemangler. Det er Holger Pinds tredje biograf på Fyn.

En stor baldakin hænger over indgangsportalen, som er udsmykket med små fliser og udhængsskabe. Bygningen indeholder også beboelse på første sal. En passage fører ind til billetkontoret i midten og bagved en nedre foyer med chokoladekiosk foran salen, hvis 277 sæder er de gode modeller fra Odense Stolefabrik. Dansk Kinematograffabrik har leveret teknikken. Der er en lille scene med tæppe foran lærredet. Hele salen er tragtformet og dermed bredest bagtil, hvor den er inddelt i terrasser. Samme koncept benytter Pind til stribevis af biografer landet over.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 
Solen går ned i horisonten, imens "Bio" lyser op på Postbakken i Nørre Aaby på en kold februar aften i 2023. Foto: Thomas Hauerslev

Åbningsprogrammet byder på Poul Reicchardt og Bodil Kjer som ”Soldaten og Jenny”. Plakaten hænger i biografens foyer den dag i dag. Fra 1957 bliver filmene endnu bredere, da biografen nu også kan vise film i CinemaScope uden store forandringer af prosceniet. I operatørrummet står nu maskiner fra Bauer.

Efter Maren Nielsens død i 1972 overtages biografen af sønnen Henry Michael, der i sin tid havde videreført byens rejsebiograf efter faderen. Fra 1974 drev han også biografen i Assens sammen med sin kone Lis, som Pind også når at renovere i det små sammen med sin søn i 1975. Henry Michael Nielsen afsluttede familiens lange biografkarriere i byen med ”Sommer i Tyrol” i 1977.

2. pinsedag 1977 overtog købmand Erling Naundrup Petersen og frue Nr. Aaby Bio og lagde ud med ”Affæren i Mølleby”. Danske film var grundstenen for biografens succes og nogle år senere gik Naundrup Petersen bogstaveligt selv til filmen, da han sidst i 1980’erne overtog bagkataloget på en række gamle danske titler fra Merry, Saga og Obel Film, som han frem til 1997 udlejede til landets øvrige biografer under navnet Bio Film. I 1985 havde han sin største succes i eget hus, da ”Op på fars hat” med Jarl Friis-Mikkelsen og Ole Stephensen var helt udsolgt de første fire dage.

I 1978 var filmmaskinerne blevet udskiftet og den gamle Bauer sendt til Gentofte Kino, men ellers lignede biografen sig selv i årevis. Engagementet var stort og danske film fortsat i høj kurs. I 1986 fik han eksempelvis den da 82-årige skuespiller Else-Marie til at komme og fortælle om sine mange oplevelser indenfor branchen ikke mindst aktuelt her få år efter afslutningen på tv-serien ”Matador”, før der blev blændet op for komedien ”Gys og gæve tanter” fra 1966 med skuespillerinden i en af hovedrollerne. Hun var i det hele taget flittig til at gæste de gamle biografer rundt om i landet. Både Ørbæk her på Fyn og den ellers nedlagte Windsor på Peter Bangsvej i København fik besøg.
 
 
Træpaneler overalt i Bio med moderne JBL effekthøjttalere og nyere stole. Foto: Thomas Hauerslev

Fra at vise over 200 film om året sidst i 1970’erne, hvor et tilløbsstykke også kunne være den nye bar med spiritusbevilling, faldt antallet af forestillinger drastisk op gennem 1990’erne, hvor der blev langt mellem plakaterne i de mange udhængsskabe. I salen var der ellers opsat 177 nye stole på terrassen og de to bagerste rækker på gulvet, mens lærredet blev udskiftet og der kom også nye gulvtæpper i hele foyeren. Herefter er der plads til 229 gæster. Naundrup Petersen holdt længe ved, men lukkede slutteligt biografen den 11. december 2011 med Viola Davis og Emma Stone i ”Niceville” på baggrund af den igangværende digitalisering. Billetterne blev selv sidste dag solgt fra det gamle billetkontor. Erling Naundrup Petersen døde i 2014.

Allerede i foråret 2012 genåbnes Nr. Aaby Bio – nu som foreningsbiograf, der på en rimelig kontrakt lejer sig ind. Baren nede i højre hjørnet blev omdannet til kombineret billet- og sliksalg med fortsat mulighed for at købe sig drikkevarer, men nok ikke længere helt så stærke som i gamle dage. Plakaten med Bodil Kjer og Poul Reichhardt fra åbningsfilmen i 1948 hang på bagvæggen sammen med ”Affæren i Mølleby” fra overtagelsen i 1977. I det lange indgangsparti står det gamle billetkontor endnu med sine to salgshuller og salsoversigten nok mest for nostalgiens skyld. På væggene er det klassiske udhængsskab delvist indbygget i væggen renoveret, mens nyere plakattavler på den modsatte side viser programmerne. Imellem er det gamle fremvisningsapparat opstillet, nu hvor digitaliseringen havde gjort det overflødigt i det gamle operatørrum.

Biografen blev senest renoveret i 2015 med ny isolation, nyt varmeanlæg, radiatorer og kloakering. De mange film bliver fortsat vist med succes og sommetider fortsat suppleret med ledsagende foredrag. Den 25. februar 2023 tog Henning Sprogøe eksempelvis publikum ind bag murene på Nordisk Film i Valby, hvor han i sin tid startede som stik-i-rend dreng og arbejdede for Erik Balling. Det var unge Sprogøe, som i 1975 fandt på titlen "Olsen Banden på Sporet" og tre år senere fik en lille rolle i ”Olsen-Banden går i krig”, der blev vist som afrunding på eftermiddagens fornøjelige erindringer i anledning af 75-års jubilæet.
 
 

Nørre Aaby Bios 75 års fødselsdag
Fra biografen's hjemmeside

 
Henning Sprogøe holder foredrag for 50 begejstrede gæster. Foto: Thomas Hauerslev

Lørdag d. 25. februar 2023 fejrer vi, Nørre Aaby Bios 75 års fødselsdag, med masser af gode film tilbud og foredrag. Billetter kan købes i biografen eller via link under filmbeskrivelser på hjemmesiden. Til filmen "Folk og Røvere i Kardemommeby" kl. 10.00 er der en bamse til de første 50 børn i følge med voksen.

Hele dagen holder vi også tombola i biografen, med en masse gode præmier.

Kl. 9.00 Morgenbio for de mindste. Fra 3 år. 10,-
Kl. 10.00 Folk og røvere i Kardemommeby 70,- pr. billet. Incl. en bamse til de første 50 børn (under 12 år) i følge med voksen.
Kl. 12.00 Valhalla – den legendariske tegnefilm fra 1986, 30,- pr. billet.
Kl. 14.00 Chokoladesmagning og foredrag ved Rikek Kring 30,-
Kl. 15.30 Matador, Olsen Banden og Balling, Henning Sprogøe fortæller om arbejdet med filmene og Balling. 30,- pr. billet.
Kl. 16.45 Olsen Banden går i krig. Gratis. (har du overværet foredraget inden, kan du bare blive i salen). Der kan ikke købes eller reserveres billetter på forhånd til den gratis filmvisning.
Kl 19.00 Top Gun 1 fra 1986. 40 ,- pr. billet. Filmen er i lidt mindre format end de nye film, men stadig en stor oplevelse på det store lærred.
Kl. 21.00 Top Gun Maverick, 60,- pr. billet. Hvis du køber billet til både Top Gun 1 og Maverick, giver biografen et lille bæger popcorn.
 
 
   
   

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om Vestfyns Bio / Bio Nr. Aaby (1938)
 
 
   
   

• Gå til
Bio Nr. Aaby (1948)
 
Gå: tilbage - op
Opdateret 01-01-2024