| |
Biografteatret (1916) / Bio, Svendborg |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk |
Dato:
03.03.2023 |
Biografteatret
i Brogade Svendborg 1916
Biografteatret (1916) / Bio
Brogade 25
Åbnet 10. oktober 1916
Lukket 1. april 1979
I årevis havde Søren Christian Sørensen sonderet terrænet for en ny placering
til sin biograf her i Svendborg, som han drev sideløbende med
Assens Biografteater foruden på dette tidspunkt også
Biografteatret i Roskilde. Nu
havde han endelig fundet placeringen, G.K. Ribers købmandsgård i Brogade med
salen placeret direkte ud mod jernbanen til højre. Kun ydermurene står tilbage,
da håndværkerne endelig går i gang et års tid efter overtagelsen.
Den nye biograf med skrånende gulv og 480 pladser blev indrettet af arkitekt
Vilhelm Gall med smal balkon hele vejen rundt nærmest helt identisk med
direktørens forrige biografteater i
Sangforeningens sal. Der er indgang lige
omkring hjørnet fra banen. Operatørrummet placeres overraskende nok på gulvplan,
mens resten af første etage indrettes til kontorer med anden etage i forhuset er
forbeholdt beboelse. Der er fyrrum i kælderen.
• Gå til Svendborg Faste Biograf-Teater (1906 –
nr. 1) / Svendborg Biograf-Teater
• Gå til Svendborg Faste Biograf-Teater (1906 –
nr. 2) / Biograf-Teatret i Sangforeningen / Biografteatret
• Gå til Biograf-Teatret i Kattesundet
(1906) / Kosmorama (1908) / Centralteatret (1916) / Kino (1950)
• Gå til Kino (i Svendborg Teater) (1954)
• Gå til Scala
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Biografteatret
Svendborg fra 1916 i tegning for udvidelse i 1926
Ved indvielsen, der fandt sted med Valdemar Psilander i ”Manden uden fremtid”,
spillede et femmands orkester under ledelse af teatrets pianistinde, fru Orloff,
som blev en af landets førende og betydningsfulde, idet hun hver 14. dag i
abonnementsform udgav en såkaldt ’Node-Cirkel’, selvom det egentlig blot
indeholdt velegnede melodistykker fra kendte travere. Det franske filmselskab
Pathé havde produceret noget lignende til deres titler og nogle år senere
udgiver Jacob Gade sine egne kompositioner fra
Palads i København til brug for
landets øvrige biografer, bl.a. ”Tango jalousi”. Biografteatret har i øvrigt
herefter enorm succes med de danske titler fra Nordisk Film.
Direktionen meddeler, at:
’Da Teatret nu er fuldt moderne og komplet indrettet
efter københavnsk mønster, ser vi os nødsaget til at indføre enkelte regler, som
driften gør nødvendig, bl.a. billetsalget finder kun sted ved tælleapparater’.
Det hele gik op i en højere enhed som ’ren eventyrlig pragt’. Fynboerne havde
aldrig set noget lignende, når det kom til biografer, end ikke i Odense. I
Kattesundet var Kosmorama måneden forinden blevet til Centralteatret, men det
kunne ikke måle sig, da det kun var halvt så stort. Foyeren på Brogade var dog
også her på dette tidspunkt ganske beskeden.
|
|
Bio
Svendborg - ny indgang i 1939
I december 1920 er der luftet planer for endnu en ny biograf med 500 pladser i
Korsgade, men det får de to eksisterende biografer sat en stopper for. Én ting
kunne de være fælles om. Også efter Justitsministeriets overtagelse af
bevillingsudstedelserne i 1922 gives der afslag til interesserede, der ønsker at
bygge nyt. I stedet udvides Biografteatret i 1925 betragteligt helt ind i
pakhuset bagved, hvor der nu skabes en aldeles kæmpe scene foran lærredet. Salen
ligner herefter noget af en skude med hele 535 pladser, heraf 409 på gulvet og
126 på balkonen med forlængede sideloger, hvidmønstrede vægge, mørke paneler og
kasseloft.
Tonefilmen var ikke den gamle direktørs kop te, så han overlader i 1933 driften
til sønnen Chris, mens datteren får biografen i Assens. Roskildes Biografteater
måtte han allerede skille sig af med i 1922 i forbindelse med ny bevillingslov.
I Svendborg blev Biografteatret med tiden blot til ’Bio’. Chris Sørensen blev
som purk sat til at støve af og gøre rent i biografen mellem forestillingerne og
var som ung i fabrikslære, før karrieren bragte ham til USA, hvor den tog fart.
Så, i 1933 bønfaldt hans mor, om han dog ikke ville vende tilbage og overtage
driften af familiens store biograf her i Svendborg.
Junior foranlediger endnu en ombygning i november 1939, denne gang af foyeren,
der udvides enormt med ny indgang lidt nede ad Brogade under en stor neonoplyst
baldakin, mens den gamle indgang bliver omdannet til et separat lokale for
balkonlogens gæster, der betaler en lidt højere pris. Det bliver senere til
chokoladekiosk. I de øvrige områder opsættes hvilebænke. Salen males samtidig i
nye farver, men operatørrummet er fortsat placeret i stuen, på dette tidspunkt
udstyret med Ernemann VII-maskiner. Efter faderens død i november 1940 overtager
Chris Sørensen også bevillingen og spiller efter krigen en række film i sin
yndlingsgenre, chrisfilm.
Hermed er der ikke slut med store planer for biografens fremtid. I 1946 tegner
et nyt projekt en udvidet sal i gården bagtil, der i tragtform vil få plads til
hele 633 gæster, men det bliver ikke til noget. Et andet projekt ti år senere
har med det nye bredformat for øje placeret en ny sal flyttet helt over i det
gamle pakhus, der her bagtil udvides mod gården, hvorved salen nu er vendt 90
grader med udvidet kæmpefoyer i resten af den gamle sal. Dette går også i
vasken.
|
|
Bio
Svendborg 1958
Foyeren bliver moderniseret i 1958 og der bliver trods alt installeret
CinemaScope, hvorved sidebalkonerne fjernes, ligesom der lægges nyt gulv overalt
i salen og toiletterne moderniseres. Herefter er der plads til 462 gæster i
salen, hvoraf den resterende balkon nu med lille sideloge i hver side af hver
tre rækker efterlader 75 pladser heroppe. Ombygningen er tegnet af arkitekt
Holger Pind. I 1966 udskiftes alle stolene og året efter er operatørrummet også
ført helt op i tiden ved installationen af to nye Philips SP 20-maskiner med
stærk forbedring af billede og lyd. En vandal havde allerede da med kniv skåret
en lang flænge i en af de helt nye stole, som Chris Sørensen herefter lod
udstille i foyeren forsynet med skiltet ’gode sæder – dårlige skikke’. Blot en
uge før biografen lukkede, var det neonskiltet udenfor, som blev smadret.
I januar 1977 havde direktøren haft problemer med brandsikringsloven i forhold
til nye regler for ældre bygninger, men efter grundig gennemgang erklæres
bygningen i forsvarlig stand. Det lakkede mod enden efter mere end 60 års
biografdrift på Brogade i familiens eje, selvom de gamle tegninger til en helt
ny biograf fortsat lå i skuffen. Senere samme år diskuteredes nedrivning af
pakhuset og opførelsen af nye boliger og kontorer i den resterende del af den
gamle sal samt et helt nyt baghus og nye forretninger i forhuset. Projektet
føres få år senere ud i livet, hvor også salen nedrives og erstattes af nye
boliger i tre etager trukket lidt tilbage fra banelegemet.
Bio lukkede den 31. marts 1979 med Jack Lemmon og Walter Matthau i en morsom
klassiker: ”Hvem støver af?”
|
|
Bio
Svendborg - reduceret balkon i 1958 (Holger Pind)
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn,
Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø,
Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
|
|
|
|
• Gå til
Biografteatret (1916) / Bio, Svendborg |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
mandag, 01 januar 2024 18:14:33 |
|
|