Biograf-Teatret i Kattesundet (1906) / Kosmorama (1908) / Centralteatret (1916) / Kino, Svendborg 1950 |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 03.03.2023 |
 Plantegning
1932Biograf-Teatret i Kattesundet (1906) / Kosmorama (1908) / Centralteatret (1916) / Kino (Svendborg) 1950 Kattesundet 2 Åbnet 18. november 1906 Lukket 8. maj 1954 Ny sal: Åbnet 3. juni 1955 Lukket 13. maj 1984 Dansk Biograf Co. havde begyndt sit virke med at bedrive rejsebiografvirksomhed i marts 1906, før selskabet etablerer sig fast rundt om i en håndfuld danske provinsbyer. På Fyn vil man i Svendborg konkurrere med Levi Kopowski, der som den første i juni 1906 havde indrettet fast biografteater i Borgerforeningens sal i Fruestræde, men i oktober er flyttet til Sangforeningens sal i Ramsherred. Aktieselskabet ejes af foreningsvært Carl Rasmussen og fotograf Gunnar Mogensen. Selskabets nye biograf får til huse i Landmandshotellets sal i baggården bag Kattesundet nær hjørnet af Torvet og Ramsherred, et af byens ældre bindingsværkshuse, der har rummet værthus, bespisning og ovenattende gæster siden 1821. Hotellet og serveringen består formindsket i forhuset, mens der fortsat er privat beboelse over det bagerste stykke af salen, der har et let skrånende gulv og billedfelt af ’tilstrækkelig størrelse’ placeret relativt højt over scenen. Den nye indretning blev beskrevet som nydelig. En foyer findes ikke; fra gaden fører en lang passage i husets venstre side op til et billetsalg med tælleapparat og direkte adgang til salen gennem et tæppeforhæng. Der var plads til knap 200 gæster på bænkerækker. |
Læs
mere her: Bio, Svendborg Scala, Svendborg Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Kosmorama
Teatret i KattesundetÅbningsdagen fastsættes den 15. november, men udskydes til søndag den 18. november. Som pressen lod fortælle, burde man nok have ventet en uge yderligere, til byens nye elektricitetsværk var klar til at levere strømmen, for den nuværende kilde til fremførelse skabte så slørede billeder, at publikum ikke fik meget andet med sig hjem end hovedpine. Ugerne derpå skiftedes biografdirektørerne for de to teatre til at indrykke læserbreve i Svendborg Avis. Hr. Kopowski fra Biograf-Teatret i Ramsherred noterer sig, at forskellige personer lod til at sprede fortællinger om, at der længere ikke gives forestillinger i netop dette biografteater, mens direktionen her i Kattesundet få dage senere undrer sig over, at lige præcis deres opsatte gadeplakater af ubegribelige årsager forsvinder og udlover dusør til den, der kan afsløre synderen. Allerede den 22. april 1907 lukker biografen for en længere periode på grund af ’omfattende restaurering’. I virkeligheden var man nærmere løbet tør for penge og gæster. Fra hovedkontoret i Silkeborg var man allerede i december 1906 begyndt at sælge ud af inventar og filmstrimler. Dansk Film Co. forsvinder helt fra danmarkskortet nogen tid senere, men navnet genopstår i 1913 som produktionsselskab uden forbindelse til de tidligere aktører. Da biografen genåbner den 18. august 1907 er navnet Kosmorama, som er et af Constantin Philipsens mange frembringelser af slagsen, men ejerskabet lader til at være særdeles kryptisk. Indvendigt er der sket ting og sager ikke mindst i operatørrummet, hvor de primitive apparater er udskiftet med større, elektriske projektionsmaskiner, som ’garanterer den bedste fremstilling af levende billeder’, ligesom programmet fremover skal være underholdende og interessant. Altså ikke flere tågesyn i Kattesundet. Alligevel må man nu trække på smilebåndet over en notits i januar 1908, hvor ’Kosmorama har lovet, at programmet til næste uge, ikke vil blive dårligere, end det der er for tiden’. Efter nogen tid har Søren Nielsens lille biografkæde med filial i Odense investeret en sum penge i foretagendet uden rigtig at ville bekende kulør. I al omtale udadtil præsenterer man sig fortsat blot som ’direktionen’, men i den fortsatte krig med konkurrenten, beskyldes Kosmorama i marts 1909 af modparten for at ’ligge i de sidste krampetrækninger’, hvilket kraftigt afvises af Kosmorama, der i et avisindlæg argumenterer, at biografen ejes af ’Danmarks største aktieselskab indenfor kinematografiens område’. Ikke desto mindre lukker biografen to måneder senere og i juni kommer det via en ret betydningsløs retssag i en helt anden forbindelse frem, at Kosmorama i Kattesundet på dette tidspunkt ejes af fotograf og biografdirektør Thomas S. Hermansen fra Aarhus, Fotorama, som med dette navn få år senere tilmed bliver et særdeles væsentligt filmselskab. I Svendborg er eventyret imidlertid slut. |
|
 Central
Teatret Svendborg med balkon 1922 (der ender med at blive plads til 55,
11 på hver række)I januar 1910 overtages Kosmorama endegyldigt af Landmandshotellets nye ejer Alfred Buch Andersen, som genåbner lørdag den 5. februar. Tre år senere renoveres salen atter og i 1916 gennegår biografen en større ombygning, hvor salen denne gang udvides i højden ved at fjerne et bjælkelag og forstærke muren mod gården. Ud mod gaden har biografen nu fået en indgangsportal med en lille vestibule foran gangen op mod billetsalget, der fortsat er placeret lige foran salen nu med dør imellem. En planlagt udbygning af salen bagtil forsinkes og lokalet rummer på dette tidspunkt blot 176 pladser. Den ombyggede biograf åbner den 3. september 1916 og har da skiftet navn til Centralteatret med genåbningsprogrammet ”Fra midnatssolens land” og ”Hans faders brøde”. I 1922 trækkes privaten på første sal yderligere tilbage, da der etableres balkon med 55 nye stole, hvorved Centralteatret nu også med centralvarme har 231 pladser. Byens anden biograf flytter samtidig fra Ramsherred til en nyopført og for tiden ganske enorm sal i Brogade, som åbner måneden efter, den 16. oktober. Nu er man for alvor den lille. Først i 1932 bliver Centralteatret udvidet med en tilbygning, hvorefter der er 289 pladser på gulvet og dermed 344 sæder i alt. Der på dette tidspunkt også kommet tonefilm, første tale fra lærredet hørtes under stærk tilstrømning til ”Løjtnant Vovehals” med Ramon Novarro den 8. september 1930 i hvilken anledning lokalerne var udsmykket med blomster, palmer og grønne træer. De nye maskiner var af mærket Western Electric. Direktøren blev bebrejdet, at mærket ’ikke var det rigtige’, altså ikke godt nok, men der lød ingen klagesang efter forestillingen. I 1940 installeres dog nyt tonefilmsanlæg, denne gang et gedigent dansk fra BOFA, som indvies med Svendborg-premieren på en italiensk film om Giuseppe Verdi med den i Danmark så populære Beniamino Gigli i en mindre rolle. I 1941 overgår bevillingen til sønnen med samme navn, som i 1945 forlænges for en femårs periode under forudsætning af, at biografen bliver ombygget og yderligere udvidet, når forholdende efter Justitsministeriet skøn tillader det. Buch Andersen junior driver biografen med sin bror Carl Emil Andersen og beder Faaborg-arkitekten Frits Jørgensen om at skitsere et nyt biografprojekt. Der udfærdiges tegninger til en delvist nedgravet biografsal med 569 pladser i Holger Pindsk terrasse-stil, som skulle erstatte det ’ældre og lidet tilsvarende teater’ og på sigt skulle også forhuset rives ned og erstattes af en ny, moderne bygning i tre etager, men planerne føres ikke ud i livet. I 1950 forlænges bevillingsperioden med yderligere fem år under stadig forudsætning af, at ombygningsplanerne realiseres. Der lå nu et lettere revideret projekt til en sal med 529 pladser ved arkitekt Frits Bo Jørgensen uden nævneværdig ombygning af indgangspartiet i det gamle forhus med en stor foyer bagved og en sal skrånende mod højre henover den gamle gård. |
|
 Kino
Svendborg i 1956 - 1. sals planCentralteatret havde i 1950 skiftet navn til Kino og det bliver også navnet på den nye biograf, mens serveringslokalet bliver til Kinocafeen ’Plydsen’, der med tiden fik sit kælenavn på grund af de mange plysbetrukne sofaer bag et forrum med træmøbler. Et væsentligt rum i byen, forlød det, efter sigende et værtshus med ægte ’saloon’-stemning, hvor byrådet ofte kunne sidde og strikke aftaler sammen en sen aftentime. Her blev direktør Buch Andersen siden udråbt til plydspræsident. Rådhuset bagved ud mod Ramsherred strittede kraftigt imod byggeplanerne på grund af dårligere lysindfald forårsaget af den højere biografsal, ligesom man også han haft indvendinger år forinden, men da en ny sal var påkrævet fra Justitsministeriets side og tiderne forlangte moderne biografer med plads til bredformat, var der fremme i 1954 ingen vej udenom. Salen endte med at få 522 pladser og blev opført i den oprindeligt tænkte terrasseform. Mens Kino i Kattesundet er lukket, flyttes driften midlertidigt over i Svendborg Teater. Sidste forestilling finder sted den 8. maj 1954, hvorefter to uger benyttes på at flytte maskineriet over i teatret, der påbegynder driften den 23. maj. |
|
 Kino
Svendborg. Billede: Lokalhistorisk ArkivDen nye biograf åbner efter ti års ventetid den 3. juni 1955, hvor der bl.a. testvises filmstykker i CinemaScope. Fra gaden lignede biografen for så vidt sig selv, men der er ikke mange spor af den gamle biograf, når man bevæger sig længere ind i bygningen. Rummet hvor billetsalget tidligere lå er bibeholdt. Herfra fører en bred gang med tre billethuller op til en nydelig foyer med chokoladekiosk, stole langs væggene, udstillingsmontre fra forskellige lokale firmaer og et stort blomstervindue samt toiletter bagerst. Rummet er holdt i lyse farver. Herfra fører en trappe op til den hævede sal, der skråner ned mod lærredet og bagtil henover foyeren. Stolene er med rustrødt velourbetræk og som gammel tradition foreskriver, er to cowboyrækker forrest reserveret børnene. Scenen foran det brede CinemaScope-lærred er tolv meter lang og meget dyb, velegnet også til koncert eller en lille cabaret, hvis lejligheden byder sig. Over den hvælver en terracotta-farvet baldakin, der sammen med et gyldent fortæppe skaber et smukt proscenium. Loftet er lysegult og væggene beklædt med akustiske plader i svagt lysegrønt og blåt. Her er der nederst mahogniplader. Hele salen er indirekte belyst. I gården er der i tilgift opført nogle nye garager, der i krigstid kan benyttes som beskyttelsesrum med plads til 600, ligesom der er plads til cykelparkering. Konkurrentens biografteater fra 1916 i Brogade havde længe været byens foretrukne og mægtigste, der fik størst glæde af de helt store film samt stribevis af danmarkspremierer. Nu kunne Kino også gøre sig gældende, omend man et halvt år senere får helt ny konkurrence i form af Scala, der på kommunens bevilling åbner med hele 586 pladser på Centrumpladsen 2. juledag 1955. Det var åbenbart straffen. |
|
 Kino
Svendborg i 1956Efter mere end 60 år i familiens varetægt, bortforpagter Alfred Buch Andersen pr. 1. september 1979 Kino til Finn Dyre, som på dette tidspunkt driver Scala og bliver dermed byens eneste biografdirektør, efter Bio i Brogade nu var lukket mæt af dage den 1. april 1979. Scala var i 1977 ombygget til tre sale og uden sammenligning byens bedst kørende. Flere premierer som bl.a. Leif Panduro-filmatiseringen ”De uanstændige” i oktober 1983 trækker fuldt hus i Kattesundet, men et halvt år senere er det slut, da femårs-kontrakten med Buch Andersen alligevel står til at udløbe i august. Kino lukker den 13. maj 1984 kl. 20 med Miles O’Keefe som superagenten ”Malko”. Finn Dyre havde det forgangne år haft en belægning på blot 10% og et underskud på 75.000 kroner. Med en sommersæson forude, der bød på både OL og VM, så han så ingen grund til at trække pinen ud. De nyeste film var som regel kommet op i Scala og Bio, mens Kino længe havde holdt sig til repriserne og et mere spændingspræget repertoire fra mindre distributører. Nu er der kun Scala tilbage. Filmmaskinerne blev solgt til Studio 1-2 i København, mens bygningen året derpå erhverves af en købmand, der havde planer om et nyt city-center, men til en begyndelse giver ’Plydsen’ ny indgang fra den gamle biografvestibule. Nye toiletter placeres i det yderste stykke af den tidligere mellemgang op til foyeren, der indtil videre bliver stående uberørt, mens de forhenværende biograftoiletter bliver til øldepot. I 1993 slås hul i muren til salen, som den sidste tid benyttes til parkering af gamle biler. I 1997 gives der nedrivningstilladelse til alle bygningerne omme bag Rådhuskaréen. Der var da drukket gravøl i Plydsen ved udgangen af januar året forinden, da man til stor fortrydelse havde modtaget opsigelse. En del af interiøret endte med tiden på Hotel Ærø nede ved havnen i Brogade. Biografsalen styrter i grus, men endnu en gang formår forhuset at blive solidt stående, efter der blev spændt ben for city-drømmene. Her kommer der nu en Fona-forretning frem til 2016, som strækker sig hele vejen gennem et nyt, lavt baghus, herefter indrettes en butik i Normal-kæden. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Svendborg Faste Biograf-Teater (1906 – nr. 1) / Svendborg Biograf-Teater | Svendborg Faste Biograf-Teater (1906 – nr. 2) / Biograf-Teatret i Sangforeningen / Biografteatret | Biografteatret (1916) / Bio | Kino (i Svendborg Teater) (1954) | Scala |
|
|
• Gå til Biograf-Teatret i Kattesundet (1906) / Kosmorama (1908) / Centralteatret (1916) / Kino (Svendborg) 1950 |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret søndag, 02 februar 2025 11:52:24 |
|