biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Scala, Svendborg

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk / Filmoperatør Thomas Hauerslev Dato: Medio 1990erne
Opdateret: 01-01-2024
Scala Svendborg i 1955

Scala (Svendborg)
Centrumpladsen 2
Åbnet 26. december 1955

Scala Teatret åbnede for publikum 26. december 1955. Biografen har 586 pladser ved åbningen. Kommunen modtog uopfordret mange forslag til et navn til biografen f eks: Foska Bio, Silber Bio, Centrum teatret, Star biografen, Tempo teatret, Alfa bio, OK Kino, Leda Bio, Sundteatret, Prikken, Nigger, Ramsen Teatret, Regnbuen, Siesta og Ninon Palæet. Hotelbiograf leder Verner Jensen's forslag blev vedtaget; Scala Teatret.

Den officielle indvielse var den 22. december 1955 kl 15. Byrådet, Hotel Svendborg, der stod som bygherre og repræsentanter fra forskellige filmselskaber var til stede. Bl.a. fortalte arkitekt K F Mikkelsen om de film der skulle vises. Først blev der vist en Fox film i CinemaScope med 4-kanals magnetlyd. Den varede 17 minutter og titlen var "Testpiloternes arbejde". Dernæst kom en farvefilm i WarnerSuperScope på 11 minutter der viste det nyeste i retning af "teknik og billedformat". Der blev fremvist en sort/hvid film om Nordsøsild og til sidst vistes en trailer for den første film på programmet.

• Gå til Svendborg Faste Biograf-Teater (1906 – nr. 1) / Svendborg Biograf-Teater
• Gå til Svendborg Faste Biograf-Teater (1906 – nr. 2) / Biograf-Teatret i Sangforeningen / Biografteatret
• Gå til Biograf-Teatret i Kattesundet (1906) / Kosmorama (1908) / Centralteatret (1916) / Kino (1950)
• Gå til
Biografteatret (1916) / Bio
• Gå til Kino (i Svendborg Teater) (1954)

Byggeriet var budgetteret til at koste 750.000 men den endelige pris blev gjort op var regningen på 1.000.000 kr. Så var det også den teknisk set mest moderne biograf på Fyn. Normalformat, widescreen, CinemaScope og SuperScope blev Scala udstyret til. Der var også indrettet 4 kanals magnetlyd. Bauermaskiner og Klangfilm toneanlæg i operatørrummet. Lærredet var 10,5 meter bredt.

Åbningsfilmen var Nordisk Film's "På tro og love" som Scala's direktør Verner Jensen selv havde fotograferet. Hans tidligere stilling var cheffotograf på Nordisk Film i Valby.

Selve salen var i lyse farver. Bagvæggen var dekoreret med en frise skitseret af arkitekt K F Mikkelsen. Frisen forstillede Fyn med småøerne. På frisen kunne man se galoperende heste der symboliserede filmens hurtighed. Frisen changere i gul og blå. Stolene var i rød velour og med brede armlæn. På væggene var der anbragt fikse lamper på en baggrund af carryfarve. Nederste halvdel af væggen er dækket af høje maghonipaneler. På gulvet var der lagt linoleum. Scenen var 12,7 meter bred og lærredets bredde var 11,5 meter. Personalet bestod af en uniformeret kontrollør og to søde uniformerede piger i grønne dragter med røde forklæder. Før hver forestilling blev der spillet radioprogrammer eller anden form for underholdning. Det var for at undgå at folk skulle styrte afsted til biografen. De kunne istedet høre radioavis i biografen.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 
Billede: Thomas Mathiasen

Den lokale urmager havde skænket et ur til salen, men det blev ikke færdigt til indvielsen.

Scenen foran lærredet kunne rumme et 20 mands orkester. Det forreste fortæppe var i rødt velour og det bagerste i en grønlig nuance. De to tæpper gav et smukt farvespil når de blev belyst af projektører. Gulvet brydes af en terrasse. Der var 6 billetprisklasser fra de billigste 1,25 til de dyreste 3,50 kr. Der blev gjort meget ud af at fortælle at der var 90 cm mellem rækkerne så man ikke skulle rejse sig når folk skulle forbi.

Todd-AO kom til Svendborg ca april 1963 og "Spartacus" var den første film. Lærredets størrelse i Todd-AO: 15 meter bredt og 56 kvadratmeter. De to nye Prevost P70 70mm maskiner kostede 130.000 kr og skulle afskrives over 10 år.

Medio 1967 forsøgte Svenborg kommune at sælge biografen. Man opgav man ikke kunne få nok for den. Dernæst ansatte man en ny direktør til at føre Scala videre.

Begge maskiner nedtaget 1978 og erstattet af Bauer U4C. Den ene maskine kom til Brønderslev, hvor den kører fint den dag i dag. Den anden står i Illum's Bio i København. Pladsantal senere reduceret til 441.
 
 
Billede: Thomas Mathiasen

12. april 1977 udbygget med to sale med hver 95 pladser (stolemodel 2000) og Victoria 5 maskiner. De nye biografer blev bygget i foyeren og ud imod gaden. En ny foyer blev bygget ved at inddrage nogle meter af den oprindelige sals bagerste afsnit. Man passerer imellem de to nye biografer for at nå ind til foyeren. De ny biografer er imidlertid ikke praktiske for operatøren. Man skal ligge på knæ for at både lægge film i og for at kikke ud af projektionsruden. Der er Dolby Stereo i sal 1.

30. september 1977 indkøbt en højttaler DB800. 12. marts 1981 etableres automatik på de 2 Victoria 5. 1. november 1985 monteres der udstyr til interlock i biograf. Scala Teatret hedder idag Scala 1 2 3.

Sideløbende med biografdriften, hvor Finn Dyre mellem 1979 og 1984 også bestyrer Kino i Kattesundet frem til dennes lukning, driver han sit eget filmselskab Scala Film.

I 1987 får Scala nye stole, tæpper og lærred i alle sale og flere gamle rekorder slås de efterfølgende år, da ”Danser med ulve” spiller i 17 uger i 1991 og solgte knap 14.000 billetter, mens ”Jurassic Park” i 1993 gav biografen sin største premiereweekend nogensinde også målt på solgte billetter.

På dette tidspunkt er Scala Film lagt i posen, men i 1995 startes i stedet All Right Film med base i København men udlejningsdelen placeret her i Svendborg-kontorerne, hvor man skulle tage sig af lanceringerne af Bille Augusts ”Frøken Smillas fornemmelse for sne” og en udenlandsk kæmpesucces som ”Stargate” for blot at nævne et par stykker. Selskabet eksisterede kun frem til 2000, men det første år var man næststørst i landet kun overgået af Nordisk.
 
 
Scala 1-2-3 Svendborg i 1977

I 1998 påbegynder Finn Dyre et storstilet ombygningsprojekt af Scala til en pris på den anden side af ti millioner kroner. Den overvejende del af den oprindelige sal bevares men foran denne rives de to nye og foyeren ned for en ny glasfacade ud mod pladsen med indgang til højre. Her indenfor en langstrakt foyer med slikbutik til venstre under en ny sal 1, der placeret på tværs får 148 pladser med god hældning bagtil og rummeligt, åbent billetsalg foran i den markant udvidede foyer. På den anden side af tværgangen indrettes toiletter i halv kælderhøjde og ovenover hæves den oprindelige sal, nu en anelse reduceret bagtil som ny sal 2 med 260 pladser. Bag ved denne bygges to spritnye sale, 3 og 4, der rummer hhv. 84 og 180 pladser.

Den officielle genåbningen finder sted den 12. oktober 2001, hvor der ikke længere er nogen spor af de tidligere rammer. Tiltaget bliver en kolossal succes, som øger besøgstallet i den smukke købstad til højder, man ikke havde set mage til i årtier.

Efter 38 år på direktørposten, blev driften i 2012 lagt i hænderne på næste generation, Louise og Søren, som i januar 2022 også overtager Megascope i Horsens, men far Finn er endnu i 2023 ikke helt gået på pension af den grund. Udover den veldrevne biograf er det en af Finn Dyres fortjenester, at byen i dag uddeler sin helt egen filmpris, der naturligvis hedder Svendprisen, en begivenhed, der finder sted i forlængelse af biograf- og filmudlejerbranchens årlige sommertræf, der hvert år finder sted i Svendborg sidst i august, hvor solen altid skinner.
 
 
Billede: Thomas Mathiasen

Direktør
Verner Jensen (Svendborg kommune) (58-64)
Per Lynggaard Larsen (68-69)
Finn Dyre (78-91)

70mm Maskiner
Prevost P70

Billet telefon
Svendborg 3000 (58-64)
09 21 30 00 (68-83)
62 21 30 00 (90-91)

Pladser
586 (58-69)
417 (82-83)
441 (78-79)
311 (90-91)
 
 
Scala 1-2-3-4
 
 
   
   
   

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om
 
 
 
 

• Gå til
Scala, Svendborg
 
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:14:33