Kosmorama / Bio, Holstebro |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 21.12.2023 |
 Det
nye Kosmorama Holstebro i tværsnitKosmorama / Bio Nørregade 14 Åbnet 7. november 1924 Lukket 7. december 1975 Nørregade 14 opført i 1884 bliver den femte adresse på Nørregades højre side set fra Store Torv, der kommer til at rumme biograf. Ligesom Kino-Teatret fire år forinden placeres den nye sal omme i gården bagved, hvor Holstebro Billedteater nu i 1924 er flyttet fra sin tidligere adresse i nr. 18 og har ved samme lejlighed genoptaget sit gamle navn, Kosmorama. Oprindelig var den nye sal tænkt placeret på samme måde som konkurrentens med indgang gennem porten og venteværelse placeret bagved til højre her med salen på tværs, men i stedet placeres biografen i forlængelse af forhusets venstre side en anelse mere tilbagetrukket med foyer imellem. Gårdpassagen ind mod herlighederne overdækkes med tag og får pålagt fornemt terrazzogulv. Samme arkitekt, som har opført Kino-Teatret, hyres også til opgaven at bringe det nye Kosmorama frem i rampelyset. Ejendommen tilhører bog- og papirhandler John P.C. Wille, der i filmens tegn må give afkald på sin gamle have. Hans far, proprietær Anton Wille, havde allerede for længst givet afkald på sin datter Severine, som biografdirektøren havde haft et godt øje til. Det er Wille selv, der forestår opførslen af biografen på sin datter og svigersøns vegne. Det gamle billedteater var åbnet helt tilbage i 1906, men trods forskønnelser og en udvidelse aldeles utidssvarende og for småt her i 1924, hvor konkurrenten med sin væsentlig større sal har bedre fat i publikum. Det er derfor bydende nødvendigt at præsentere sig endnu finere end denne og naturligvis en kende større. 241 var der plads til hos konkurrenten, men 296 kan få plads her i det nye Kosmorama, der er bygget til at rumme endnu flere – mindst 500 mente en skribent, der måtte have prøvet at sidde godt fastklemt på bænkerækker. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Det
nye Kosmorama HolstebroFaktisk er det også bænke, der er opsat her i Kosmorama dog med individuelle sæder af fineste kvalitet, når det nu skulle være. Det er samme fabrikat som modellen ovre i Holstebro Teatersal, blot nogle millimeter bredere. Tilmed står de forskudt i forhold til hinanden, så ingen vil få problemer med at se henover rækken foran. Herudover er der påtænkt ståpladser ude i siden. Ikke forfærdelig længe efter gør man det behageligt for alle og sætter flere stole ind, så salen nu rummer 330 siddende gæster. Den er malet i varme, vinrøde toner med forgyldte lister under hvælvet loft i rolig flødefarve, mens gulvet er gulligt og bølger op i begge ender. Scenen til musikken er tilbagetrukket og stor omgærdet af en mørk ramme, der ’vil fremhæve billederne’. Udover et fritstående billetsalg med indgang gennem tælleapparat er der indrettet en lille garderobe og her bagved et par diskrete toiletter samt en chokoladekiosk, byens første af slagsen i et biografteater. Operatørrummet er placeret over foyeren her i 1924 kun indrettet med én maskine, så der var mange pauser undervejs, hvor musikken spillede videre som regel både violin og klaver. Som åbningsfilm den 7. november 1924 har Laugesen valgt ”Wienerbarnet” med Karina Bell og Gunnar Tolnæs produceret af Nordisk Films Kompagni og distribueret af Fotorama, hvis direktør Oluf Jensen også er tilstede ved en indvielsesceremoni dagen forinden. Herudover handler direktøren med Palladium, der bringer latter med sig i form af de for tiden kostelige film med Fyrtårnet & Bivognen. Siden kommer også Paramount indenfor i varmen med et par snapse i form af bl.a. Cecil B. DeMilles første version af ”De ti bud”, mens Filmcentralen (Palladium sammen med MGM) i samme afdeling leverer stumfilmsudgaven af ”Ben-Hur” med Ramon Novarro i titelrollen. Blot nogle år efter er besøget dog sivende rundt om i hele landet. Mest af alt er det kun netop Fy & Bi og de første par år nogle danske Dickens-filmatiseringer, der kan trække fulde huse, mens øvrige farcer og knaldfilmsucceser sidst i 1920’erne er at regne på et minimum. Tonefilmene er på vej og det skal blive meget bedre, men til en start ser Laugesen sig nødsaget til at samarbejde med Kino-Teatret og overdrage den daglige ledelse til Ejnar Hansen. Laugesen er fortsat meddirektør men i farezonen, da byrådsfløjene ændrer sig og hos socialdemokraterne havde man sat næsen op efter, at AOF skulle overtage bevillingen til den nødlidende skude. Disse planer forpurres definitivt af Justitsministeriet, der i 1934 ender med at lade Laugesen beholde sin bevilling og kun ham. På dette tidspunkt har tonefilmen for længst holdt sit indtog, hvor Hansen havde tilgodeset sit eget teater og efterladt Kosmorama med levningerne også hvad udstyret angik. Til en start er der eksempelvis kun lyd fra grammofonplader. Først den 13. juni 1932 er Kosmorama helt med på noderne, hvad angår musik og tale fra ’moderne’ lydanlæg og så er det end ikke nyeste apparatur, men det snakker hverken den ene eller den anden direktør særlig højt om. Loft og vægge stråler nemlig på samme tidspunkt i nye farveharmonier, der måske tager fokus væk fra højttalerne og lærredet, der ellers byder på den nok så populære Georg Alexander i ”Hans højhed morer sig”. To år senere skifter Laugesen så hurtigt det kan lade sig gøre noget gammelt Ernemann-udstyr ud med to nye, danske Bang & Olufsen-apparater, mens det ældre maskineri og Klangfilm tonehoveder parkeres i et hjørne, da Hansen på ordre fra øverste instans nøjes med at koncentrere sig om Kino-Teatret, mens Laugesen og Kosmorama fortsat understøttes af boghandler Wille. Helt op i 1940’erne er det direktørens hensigt at skifte samtlige stole, men kun de fineste sæder oppe bagved fik polstring og pludselig var der materialemangel. For at tjene lidt ekstra i kiosken og give publikum mulighed for at strække benene, holdes fortsat pause under forestillingerne, selvom filmene som regel altid varer under to timer. Den kan man så tygge på i dag. Laugesen dør i marts 1948, hvorefter alt gammelt biografudstyr sættes til salg fra den originale billetkiosk til operatørrummets ældste tonefilmsanlæg. Mange andre steder var det hustruen, der herefter fik overdraget bevillingen, men fru Severine var allerede gået bort et par år forinden. Direktør bliver nu Harald Stabehl, der forestår en større modernisering i december, hvor kosmoramaet genåbner 2. juledag med Mai Zetterling i ”Driver dug, falder regn” og skifter ved samme lejlighed navn til Bio. Salen er nu helt lys med masser af lampetter langs væggene og indirekte belysning i loftet. Den midterste af de tre indgange til salen er spærret af, hvilket har afstedkommet en forøgelse af sædeantallet til 355. Også lærred og fortæppe er udskiftet sådan som det oprindelig var planen flere år forinden. Operatørrummet er ’fuldt moderne i enhver henseende’, men der var fortsat tale om de hidtidige maskiner. Også foyeren er pyntet op og et regulært billetsalg placeret, hvor der før var garderobe. Efter krigen var danmarkspremierer allerede begyndt at dukke op i det, der endnu var Kosmorama. Det er mindre premierer, som finder vej til Holstebro fra tilsvarende mindre selskaber som Globe og Rex Film men også Nordisk og Eagle-Lion kan være med. Førstnævnte af disse giver også Bio alle selskabets danske film, mens sidstnævnte i 1958 opretter en afdeling her i landet for selv at distribuere firmaets britiskproducerede film. I marts 1950 indkøber Stabehl nu de nyeste maskiner fra B&O, der står sin prøve med Charles Laughton som ”Klokkeren fra Notre Dame”. Den nye direktør går bort i 1953 og bevillingen opslås atter ledig. Andre biograffolk var stærkt interesseret, men denne gang bliver det i familien, da enkefru Agnes fremover kan kalde sig biografdirektrice. I 1955 er Bio først på banen med CinemaScope, da ”Lady og Vagabonden” kommer til byen i juni. Salen er akkurat forinden malet op til genåbning med Billy Wilders ”Sabrina”, som dog ikke kunne pustes op fra væg til væg bag nyt, bredt fortæppe. Audrey Hepburn som Sabrina var dog ’en yderst tiltalende erstatning’, mente pressen. Herudover stråler prosceniet gevaldigt med de mange blomsterdekorationer i anledningen. Samtlige stole er nu skiftet i samme antal som hidtil. En grundigere gennemgang afslører to år senere, at toiletforholdende lader noget efter at ønske. Det er de samme gamle fra 1924. Det forlanges, at der opføres en lav tilbygning med faciliteter, der imødekommer tidens sanitære krav. I 1967 benytter Gunnar Obel Bio til danmarkspremiere på heimatfilmen ”Landsbypigen Katy”. Atter to år senere gentager det sig med ”Norman gi’r den gas”, en farce med den populære Norman Wisdom, som brager derudaf i en sådan fart, at også Gunnars lillebror Poul går hen og får smag for biografdrift netop her, hvor han på bekostning af Kino ender med at få mulighed for at opføre byens første rigtig store biograf. Bio reduceres ved samme lejlighed til 311 pladser med lidt bedre komfort som i gamle dage, mens den nu kommunale Kino udånder 51 år gammel i marts 1972. Tre dage senere åbner Scala for publikum med 500 pladser overfor Holstebro-Hallen. Ud mod Nørregade lå i mange år en bankforretning, der efter flere udvidelser var gået hen og blevet til Andelsbanken. Allerede i 1974 erfarer fru Stabehl, at hendes lejemål vil blive bragt til ophør, da banken lider af konstant vokseværk og derfor nødsaget til at rykke ind på biografens enemærker. I begyndelsen opnår direktricen udsættelse, men i marts 1975 står det klart, at biografen skal ophøre ved årets udgang. Fra fredag den 5. til søndag den 7. december vises familiefilmen ”Dyrlægens plejebørn” med tre forestillinger allersidste dag kl. 16, 19 og 21. Straks efter lukningen pilles stolene ud og foræres til Tvind-skolerne, mens filmmaskinerne går tilbage til forhandleren. Også Bio nåede akkurat at fylde 51 år. Allerede i 1978 river banken hele bygningskomplekset ned fra Nørregade til Enghaven omme bagved for at opføre et splinternyt kompleks. I dag er banken væk, en Normal-forretning har siden 2018 fyldt hele stueetagen. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om |
|
|
• Gå til Kosmorama / Bio , Holstebro |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret 08-01-2025 |
|