| | Kosmorama Skive (1909) | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 24.03.2024 | Kosmorama Skive 1909 (public domain)
Kosmorama Skive (1909) Frederiksgade 10
Åbnet 7. juni 1909 Lukket 4. april 1939
I 1909 ser Emil Andersen sig af konkurrencehensyn nødsaget til at flytte sit Kosmorama fra en lidt yderlig placering på Østertorv hen til Frederiksgade 10 i Købmand Brandts langstrakte ejendom, som var en af byens ældste fra 1856, så ikke just en landevinding. I det omdannede butikslokale i et forhenværende jernstøberi med udvidet sal bagtil yderst mod venstre fik man dog 140 pladser, hvilket var knap et halvt hundrede flere end hidtil samt et udseende, der nærmede sig et identisk udtryk i forhold til de for tiden udmærkede bænkerækker ovre hos konkurrenten i Torvegade. Her på Frederiksgade har man fint selskab af det væsentlig større Skive Theater i nr. 8 blot med nogle butikker imellem. To jordkloder, Kosmoramas varetegn her i byen, placeres på hver side af taget over facaden. Åbningsprogrammet er vanligt eksotisk og stammer atter fra Frankrig, her med den tolv minutter lange ”Skovriderens sønner” af Georges Le Faure som hovedattraktion i selskab med både ”Den narrede kokette” og ”Det sidste ungkarleoffer”, som skulle være meget morsom, mens det første program omvendt var mere dramatisk. Desuden forevises ”De stakkels smaa”, som er koloreret.
Indvendigt pyntes fortsat op som hidtil men trods spredte lovord i forhold til programmet de kommende uger, var man lidt mere behersket end tidligere, ligesom salen ikke berøres med mange ord. Det meste udstyr stammede da også fra det forrige Kosmorama. Største program i juni er endnu et historisk, fransk kunststykke, denne gang en film om selveste Napoleon Bonaparte, som i hovedstaden havde vakt begejstring, men her i byen modtaget lidt mere diskret. Den varede ellers en god halv time og fyldte hele programmet ud. Under et kortvarigt malerarbejde ikke længe efter fortsætter direktøren sin rejsebiograf med udvidet antal forestillinger i Glyngøre, Durup, Roslev og Selde, som siden alle får separat biografbevilling i nyt virke op gennem 1920’erne.
I dagene op mod julen 1910 møder man et Kosmorama med gran omkring vægbillederne og i salens ene hjørne opstilles et juletræ smykket med elektriske glødelamper. Dem var Andersen jo ferm til og tænkt for at sprede julestemning og sindelag blandt publikum til at yde en ekstra skærv til de fattiges jul, hvorfra også alle indtægterne denne aften (ligesom hos konkurrenten) vil gå til denne udsatte gruppe. Man er med andre ord velkommen til at betale mere end den vanlige 25-øre for sin billet. Traditionen fortsætter længe. Også børnene tilgodeses på den facon, at når en film er forbudt for børn under 16 år, hvilket sker fra 1913, vises dette program på den sene forestilling kl. 21 samt søndag kl. 17 og er typisk også længere sommetider op mod to timer, mens et mere familievenligt repertoire begynder en time forinden. Snart må man naturligvis justere yderigere i takt med de generelt længere film og udfasningen af de mange ’1-aktere’. | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign | Kosmorama Skive i Frederiksgade (åbningsprogram 7. juni 1909)
Det skal tilføjes, at det yderst tilbageholdne Skive vist helt havde undladt at vise alle de dramatiske film, som børn ikke forventedes at have godt at se. Således kan man også først i 1913 eksempelvis opleve Dantes ”Helvede” i versionen med Salvatore Papa, som et par år forinden har vakt furore i hovedstaden. Nu kunne filmene (officielt) ikke længere forbydes af politimestre, sognefogeder og hvem der ellers havde noget at skulle have sagt. Bevillingen skulle Andersen dog nødigt miste, så det var fortsat kun de ’ypperste kunstfilm’ af slagsen, der kom på plakaten. Her kan Andersen flere gange i øvrigt kun beklage, at hans udhængsskabe rundt om i byen bliver ribbet, men for Dante og Andersens vedkommende var nævnte en af de titler, der i Skive fik allermest spalteplads i årtiet. Man var faktisk meget benovet.
Den 23. februar 1914 lukkes Kosmorama temmelig pludseligt, da Andersen åbenbart er kommet i uoverensstemmelse med enten den nuværende ejer eller indehaveren af selve Kosmoramas lejemål, bagermester Martin Kjær fra Vestergade, som i 1908 havde solgt Missionshotellet på Østertorv for 24.000 kroner og dermed fået en temmelig god skilling på lommen, som han lod til at investere i biografdrift.
Lørdag den 4. april åbner Kosmorama atter sine døre, da Kjær har ansat fotograf Charles Nielsen til at lede foretagendet, mens den hidtidige operatør er blevet genantaget. Netop han var god at holde på, for Emil Andersen havde som bekendt også bevilling til at drive rejsebiograf som en slags plaster på såret fra dengang Biograf-Teatret i Torvegade kom til verden på trods af garantier om eneret og tjente udmærket på at kunne forevise disse for større forsamlinger ad gangen. Denne fordel havde Andersen benyttet til straks at lade sit udstyr installere i Østergade på Hotel Phønix, hvor han var begyndt at vise film allerede 1. marts. For god ordens skyld lader han endda publikum vide, at intet længere har med ledelsen at gøre her i Frederiksgade. På den anden side havde han heller ikke just søgt om tilladelse til at drive fast biograf ovre på hotellet, som derfor ophører igen søndag den 5. april.
Men hvad ville den gode bagermester egentlig på sigt, nu hans lejemål af lokalerne i Frederiksgade allerede stod til at udløbe et par måneder senere? Jo, han havde i sinde at opføre en helt ny og moderne biograf omme bagved ud mod Sallinggade, hvor han i denne forbindelse havde tilkøbt et havestykke af højskolehjemmet, der pudsigt nok sommetider fornøjede sig i den oprindelige kosmorama-sal ved Østertorv. Ved udgangen af maj lukker Kosmorama dermed atter, men et nyt bagerdrevet biografpalads bliver der ikke noget af. Andersen havde pakket sin maskine ned ovre på Phønix, men overtager nu igen driften på Frederiksgade med genåbning den 7. juni og løber ikke siden fra sin post, før han falder af pinden. Til en begyndelse sætter han atter sit gode navn som afsender på repertoireplanen for Kosmorama, der nu som tidligere indbefatter ’Kosmoramaposten’, en i udgangspunkt fransk produceret ugerevy tilsat danske godter. | | Kosmorama i Frederiksgade her bl.a. med Dante's Helvede i maj 1913
At Andersen var en ordentlig og forsigtig mand kommer også til udtryk på anden vis, da han muligvis efter et tidligt uheld i operatørrummet gennem flere år via eget agentur i lokalaviser indrykker annoncer bærende overskriften ’Tegn Deres Brandforsikring’ med direktøren som afsender. Han får senere selv brug for en. Siden tjener han også penge på en tilsvarende forhandling af automobilkøretøjer.
I november 1918 er både Biografen og Kosmorama nødt til at lukke i fem uger under den spanske syge og ved genåbningen den 9. december 1918 har børn under 16 i begyndelsen ikke adgang. ”Fem minutter for sent” lyder det nye program med Mia May her på Frederiksgade, hvor salen i den mellemliggende periode er blevet udvidet i længden til nu til 245 pladser. Alle stole er nye, så man både overgår Biograf-Teatret i antal sæder og komfort.
I august 1919 er D.W. Griffiths ”En nations fødsel” på plakaten i blot fire dage mandag til torsdag, men Andersen antager en succes så betragtelig, at han spiller denne helaftensfilm både kl. 16 og 20. Efter forbedringerne månederne forinden sker der ikke alverden de næste ti år. Her vises ”Valsedrømme” med en dametrio bl.a. på violin helt fra Wien til fænomenal succes. Samme år opsættes to højttalere omkring lærredet til brug for den elektriske grammofon, der for en tid lagde plader til, som det gik for sig ved visningerne af ”Jazzsangeren” med Al Jolson. Denne løsning bragte til gengæld ingen lykke med sig hverken her eller andre steder, da film og plade modsat damerne forinden så nemt kunne komme ud af takt med hinanden, blot der manglede få centimeter meter af filmen. | | Kosmorama Frederiksgade nu igen med Emil Andersen som ejer pr. 7 juni 1914
Løsningen blev som mange andre steder netop her på egnen et rigtigt tonefilmsanlæg fra Bang & Olufsen i Struer. Så gik drømmene for alvor i opfyldelse med den atter velklingende ”Drømmevals” som åbenbaringen ind mod den nye æra fra den 23. marts 1931. Et hundredemandsorkester spiller i filmen, så det kunne både sanses og høres udi enhver krog i salen, som man med omtrent disse ord formulerede det.
Operatørrummet brænder i 1935 under et ekstraprogram til ”Skandale i gesandtskabet”. Alt gik tabt i flammerne, men salen led ingen overlast. Også en del af Andersens egne opmagasinerede optagelser fra byen gik i denne forbindelse tabt i flammerne, hvilket naturligvis var et større tab for eftertiden, men i hvert fald en række klip overlevede og blev i 1937 til et 23 minutter langt samleprogram, som både er bevaret og digitaliseret. ’Skive-Film fra gamle dage” starter med direktøren iført jakkesæt og hat stående foran sit Kosmorama i 1937, hvorfra han går lidt op ad gaden for at hente en dreng og bringe ham tilbage. ’Kom min ven, saa skal jeg vise dig billeder fra gamle dage og nu’, skriver en mellemtekst herefter, før direktøren med drengen på skødet tager plads i kosmoramaet og forestillingen kan tage sin begyndelse. Herefter ses en kavalkade scenerier helt fra 1907 incl. unikke billeder af publikum på vej ud fra en forestilling i det gamle Kosmorama nede på Østertorv. Helt enestående billeder, hvor gamle huse pludselig træder ungdommeligt frem.
I 1938 er ”Livet på Hegnsgård” efter Jeppe Aakjær på plakaten i seks uger efter at være kommet op i Kosmorama blot syv dage efter danmarkspremieren bliver set af 17.000 mennesker. Filmen bliver 1909-kosmoramaets største succes, men er også optaget på egnen. Det nye Kosmorama året efter tager den på plakaten flere gange siden. Bio er først til at åbne helt ny biograf, mens Kosmorama følger efter halvanden måned senere. Det oldgamle forhus var heller ikke blevet yngre med årene, selv pyntepladerne var begyndt at dratte ned fra tid til anden. | | Kosmorama på Frederiksgade og interessant intermezzo ned mod Phønix
Det er Borger- og Haandværkerforeningen ved siden af, der opkøber grunden for at opføre den nye kæmpebiograf bag en tilsvarende ny beboelsesejendom, der også i udseende bedre matcher teatrets nyere facadebygning, hvor foreningen endnu har kontorer og møderum. Det gamle Kosmorama jævnes med jorden straks efter sidste forevisning af lystspillet ”Bag Stockholms kulisser” den 4. april 1939. Ved siden af er bygningerne til højre allerede under nedrivning. Under genopførslen benyttes i stedet teatersalen til midlertidigt Kosmorama. | | Kosmorama-annonce august 1919
| | Kosmorama nu på Frederiksgade - åbningsprogram 7. juni 1909
| | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Kosmorama, Skive (1906) | | | | | | • Gå til Kosmorama Skive (1909) | | Gå: tilbage - op Opdateret 28-03-2024 | | |