| |
Kosmorama Skive (1909) |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
24.03.2024 |
Kosmorama
Skive 1909 (public domain)
Kosmorama Skive (1909)
Frederiksgade 10
Åbnet 7. juni 1909
Lukket 4. april 1939
I 1909 ser Emil Andersen sig af konkurrencehensyn nødsaget til at flytte
sit Kosmorama fra en lidt yderlig placering på Østertorv hen til
Frederiksgade 10 i Købmand Brandts langstrakte ejendom, som var en af
byens ældste fra 1856, så ikke just en landevinding. I det omdannede
butikslokale i et forhenværende jernstøberi med udvidet sal bagtil
yderst mod venstre fik man dog 140 pladser, hvilket var knap et halvt
hundrede flere end hidtil samt et udseende, der nærmede sig et identisk
udtryk i forhold til de for tiden udmærkede bænkerækker ovre hos
konkurrenten i Torvegade. Her på Frederiksgade har man fint selskab af
det væsentlig større Skive Theater i nr. 8 blot med nogle butikker
imellem. To jordkloder, Kosmoramas varetegn her i byen, placeres på hver
side af taget over facaden. Åbningsprogrammet er vanligt eksotisk og
stammer atter fra Frankrig, her med den tolv minutter lange
”Skovriderens sønner” af Georges Le Faure som hovedattraktion i selskab
med både ”Den narrede kokette” og ”Det sidste ungkarleoffer”, som skulle
være meget morsom, mens det første program omvendt var mere dramatisk.
Desuden forevises ”De stakkels smaa”, som er koloreret.
Indvendigt pyntes fortsat op som hidtil men trods spredte lovord i
forhold til programmet de kommende uger, var man lidt mere behersket end
tidligere, ligesom salen ikke berøres med mange ord. Det meste udstyr
stammede da også fra det forrige Kosmorama. Største program i juni er
endnu et historisk, fransk kunststykke, denne gang en film om selveste
Napoleon Bonaparte, som i hovedstaden havde vakt begejstring, men her i
byen modtaget lidt mere diskret. Den varede ellers en god halv time og
fyldte hele programmet ud. Under et kortvarigt malerarbejde ikke længe
efter fortsætter direktøren sin rejsebiograf med udvidet antal
forestillinger i Glyngøre, Durup, Roslev og Selde, som siden alle får
separat biografbevilling i nyt virke op gennem 1920’erne.
I dagene op mod julen 1910 møder man et Kosmorama med gran omkring
vægbillederne og i salens ene hjørne opstilles et juletræ smykket med
elektriske glødelamper. Dem var Andersen jo ferm til og tænkt for at
sprede julestemning og sindelag blandt publikum til at yde en ekstra
skærv til de fattiges jul, hvorfra også alle indtægterne denne aften
(ligesom hos konkurrenten) vil gå til denne udsatte gruppe. Man er med
andre ord velkommen til at betale mere end den vanlige 25-øre for sin
billet. Traditionen fortsætter længe. Også børnene tilgodeses på den
facon, at når en film er forbudt for børn under 16 år, hvilket sker fra
1913, vises dette program på den sene forestilling kl. 21 samt søndag
kl. 17 og er typisk også længere sommetider op mod to timer, mens et
mere familievenligt repertoire begynder en time forinden. Snart må man
naturligvis justere yderigere i takt med de generelt længere film og
udfasningen af de mange ’1-aktere’.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Kosmorama
Skive i Frederiksgade (åbningsprogram 7. juni 1909)
Det skal tilføjes, at det yderst tilbageholdne Skive vist helt havde
undladt at vise alle de dramatiske film, som børn ikke forventedes at
have godt at se. Således kan man også først i 1913 eksempelvis opleve
Dantes ”Helvede” i versionen med Salvatore Papa, som et par år forinden
har vakt furore i hovedstaden. Nu kunne filmene (officielt) ikke længere
forbydes af politimestre, sognefogeder og hvem der ellers havde noget at
skulle have sagt. Bevillingen skulle Andersen dog nødigt miste, så det
var fortsat kun de ’ypperste kunstfilm’ af slagsen, der kom på plakaten.
Her kan Andersen flere gange i øvrigt kun beklage, at hans udhængsskabe
rundt om i byen bliver ribbet, men for Dante og Andersens vedkommende
var nævnte en af de titler, der i Skive fik allermest spalteplads i
årtiet. Man var faktisk meget benovet.
Den 23. februar 1914 lukkes Kosmorama temmelig pludseligt, da Andersen
åbenbart er kommet i uoverensstemmelse med enten den nuværende ejer
eller indehaveren af selve Kosmoramas lejemål, bagermester Martin Kjær
fra Vestergade, som i 1908 havde solgt Missionshotellet på Østertorv for
24.000 kroner og dermed fået en temmelig god skilling på lommen, som han
lod til at investere i biografdrift.
Lørdag den 4. april åbner Kosmorama atter sine døre, da Kjær har ansat
fotograf Charles Nielsen til at lede foretagendet, mens den hidtidige
operatør er blevet genantaget. Netop han var god at holde på, for Emil
Andersen havde som bekendt også bevilling til at drive rejsebiograf som
en slags plaster på såret fra dengang
Biograf-Teatret i Torvegade kom
til verden på trods af garantier om eneret og tjente udmærket på at
kunne forevise disse for større forsamlinger ad gangen. Denne fordel
havde Andersen benyttet til straks at lade sit udstyr installere i
Østergade på Hotel Phønix, hvor han var begyndt at vise film allerede 1.
marts. For god ordens skyld lader han endda publikum vide, at intet
længere har med ledelsen at gøre her i Frederiksgade. På den anden side
havde han heller ikke just søgt om tilladelse til at drive fast biograf
ovre på hotellet, som derfor ophører igen søndag den 5. april.
Men hvad ville den gode bagermester egentlig på sigt, nu hans lejemål af
lokalerne i Frederiksgade allerede stod til at udløbe et par måneder
senere? Jo, han havde i sinde at opføre en helt ny og moderne biograf
omme bagved ud mod Sallinggade, hvor han i denne forbindelse havde
tilkøbt et havestykke af højskolehjemmet, der pudsigt nok sommetider
fornøjede sig i den oprindelige
kosmorama-sal ved Østertorv. Ved
udgangen af maj lukker Kosmorama dermed atter, men et nyt bagerdrevet
biografpalads bliver der ikke noget af. Andersen havde pakket sin
maskine ned ovre på Phønix, men overtager nu igen driften på
Frederiksgade med genåbning den 7. juni og løber ikke siden fra sin
post, før han falder af pinden. Til en begyndelse sætter han atter sit
gode navn som afsender på repertoireplanen for Kosmorama, der nu som
tidligere indbefatter ’Kosmoramaposten’, en i udgangspunkt fransk
produceret ugerevy tilsat danske godter.
|
|
Kosmorama
i Frederiksgade her bl.a. med Dante's Helvede i maj 1913
At Andersen var en ordentlig og forsigtig mand kommer også til udtryk på
anden vis, da han muligvis efter et tidligt uheld i operatørrummet
gennem flere år via eget agentur i lokalaviser indrykker annoncer
bærende overskriften ’Tegn Deres Brandforsikring’ med direktøren som
afsender. Han får senere selv brug for en. Siden tjener han også penge
på en tilsvarende forhandling af automobilkøretøjer.
I november 1918 er både Biografen og Kosmorama nødt til at lukke i fem
uger under den spanske syge og ved genåbningen den 9. december 1918 har
børn under 16 i begyndelsen ikke adgang. ”Fem minutter for sent” lyder
det nye program med Mia May her på Frederiksgade, hvor salen i den
mellemliggende periode er blevet udvidet i længden til nu til 245
pladser. Alle stole er nye, så man både overgår Biograf-Teatret i antal
sæder og komfort.
I august 1919 er D.W. Griffiths ”En nations fødsel” på plakaten i blot
fire dage mandag til torsdag, men Andersen antager en succes så
betragtelig, at han spiller denne helaftensfilm både kl. 16 og 20. Efter
forbedringerne månederne forinden sker der ikke alverden de næste ti år.
Her vises ”Valsedrømme” med en dametrio bl.a. på violin helt fra Wien
til fænomenal succes. Samme år opsættes to højttalere omkring lærredet
til brug for den elektriske grammofon, der for en tid lagde plader til,
som det gik for sig ved visningerne af ”Jazzsangeren” med Al Jolson.
Denne løsning bragte til gengæld ingen lykke med sig hverken her eller
andre steder, da film og plade modsat damerne forinden så nemt kunne
komme ud af takt med hinanden, blot der manglede få centimeter meter af
filmen.
|
|
Kosmorama
Frederiksgade nu igen med Emil Andersen som ejer pr. 7 juni 1914
Løsningen blev som mange andre steder netop her på egnen et rigtigt
tonefilmsanlæg fra Bang & Olufsen i Struer. Så gik drømmene for alvor i
opfyldelse med den atter velklingende ”Drømmevals” som åbenbaringen ind
mod den nye æra fra den 23. marts 1931. Et hundredemandsorkester spiller
i filmen, så det kunne både sanses og høres udi enhver krog i salen, som
man med omtrent disse ord formulerede det.
Operatørrummet brænder i 1935 under et ekstraprogram til ”Skandale i
gesandtskabet”. Alt gik tabt i flammerne, men salen led ingen overlast.
Også en del af Andersens egne opmagasinerede optagelser fra byen gik i
denne forbindelse tabt i flammerne, hvilket naturligvis var et større
tab for eftertiden, men i hvert fald en række klip overlevede og blev i
1937 til et 23 minutter langt samleprogram, som både er bevaret og
digitaliseret. ’Skive-Film fra gamle dage” starter med direktøren iført
jakkesæt og hat stående foran sit Kosmorama i 1937, hvorfra han går lidt
op ad gaden for at hente en dreng og bringe ham tilbage. ’Kom min ven,
saa skal jeg vise dig billeder fra gamle dage og nu’, skriver en
mellemtekst herefter, før direktøren med drengen på skødet tager plads i
kosmoramaet og forestillingen kan tage sin begyndelse. Herefter ses en
kavalkade scenerier helt fra 1907 incl. unikke billeder af publikum på
vej ud fra en forestilling i det gamle Kosmorama nede på Østertorv. Helt
enestående billeder, hvor gamle huse pludselig træder ungdommeligt frem.
I 1938 er ”Livet på Hegnsgård” efter Jeppe Aakjær på plakaten i seks
uger efter at være kommet op i Kosmorama blot syv dage efter
danmarkspremieren bliver set af 17.000 mennesker. Filmen bliver
1909-kosmoramaets største succes, men er også optaget på egnen. Det nye
Kosmorama året efter tager den på plakaten flere gange siden. Bio er
først til at åbne helt ny biograf, mens Kosmorama følger efter halvanden
måned senere. Det oldgamle forhus var heller ikke blevet yngre med
årene, selv pyntepladerne var begyndt at dratte ned fra tid til anden.
|
|
Kosmorama
på Frederiksgade og interessant intermezzo ned mod Phønix
Det er Borger- og Haandværkerforeningen ved siden af, der opkøber
grunden for at opføre den nye kæmpebiograf bag en tilsvarende ny
beboelsesejendom, der også i udseende bedre matcher teatrets nyere
facadebygning, hvor foreningen endnu har kontorer og møderum. Det gamle
Kosmorama jævnes med jorden straks efter sidste forevisning af
lystspillet ”Bag Stockholms kulisser” den 4. april 1939. Ved siden af er
bygningerne til højre allerede under nedrivning. Under genopførslen
benyttes i stedet teatersalen til midlertidigt Kosmorama.
|
|
Kosmorama-annonce
august 1919
|
|
Kosmorama
nu på Frederiksgade - åbningsprogram 7. juni 1909
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Kosmorama, Skive
(1906)
|
|
|
|
|
|
• Gå til Kosmorama Skive (1909) |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
08-01-2025 |
|
|