Thisted Kosmorama |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 24.03.2024 |
 Thisted
Kosmorama i 2008 umiddelbart før nedrivning (byggesagsarkiv)Thisted Kosmorama Vestergade 22 Åbnet 26. september 1907 Lukket 30. april 1927 I juli 1907 har et aktieselskab udadtil beståede af byens spidser fået bevilling til at indrette endnu en biograf i Thisted. Bag foretagendet står Fotorama-direktør Thomas S. Hermansen fra Aarhus, der i hjembyen bl.a. har overtaget byens Kosmorama. Fotorama må ikke syne for dominerende, for Hermansen ejer nemlig i forvejen her i Thisted også Biograf-Teatret i læderhandler Jens Christian Dams store ejendom ud mod Vestergade 22. Officielt er bevillingen placeret hos netop ham. I gården bagved ligger et pakhus fra 1888 med tilhørende stald, hvor der i august muges ud, så der kan blive plads til en ganske højloftet sal med 180 pladser på hårde bænkerækker foruden balkon i træskelet med udskæringer i træværket og trappeadgang inde fra salen. Her var der yderligere omkring 30 stole foruden ståpladser hele vejen rundt i det, der nu er Thisted Kosmorama. Et lille maskinrum er placeret allerøverst under taget. Til pynt opmures søjleornamentering omkring indgangspartiet og langs salen. Foyer er der ingen af. Der er adgang til gården gennem en port i forhusets højre side, hvor Biograf-Teatret ligger akkurat op ad til venstre. Denne biograf fortsætter uforandret driften helt frem til juli 1909 og samme portindgang benyttes derfor af dem begge, hvilket bestemt er noget af et særsyn. Dam ejer også bygningen på den anden side af porten, Vestergade 20, hvor han selv residerer. Den 26. september slår Kosmorama dørene op til et program bestående af fire korte titler, hvor sidste programpunkt lød ”Sørøverskibet og et tragisk øjeblik”. Spilletidspunkterne er nøjagtig de samme inde gården som ude foran. Premiereforestillingen gik dog ikke problemfrit; under første forestilling sprang en sikring efter den tredje filmspole og publikum nåede således aldrig tragedien alt efter, hvordan man anskuer det. Anden aftenforestilling blev gennemført uden utilsigtede stop undervejs og der var godt fyldt. Thisted Amts Tidende var af den opfattelse, at der omtrent var fuldt hus på åbningsaftenen, mens Thisted Amtsavis angav, at en del publikum måtte stå op, men det kunne man jo altså også på balkonen uden siddeplads. Førstnævnte antydede desuden, at musikledsagelsen udførtes af ’et ganske ungt menneske’ og på denne baggrund til tider forekom meget mangelfuld. Et år senere bliver det en hel del bedre, da man på utallige opfordringer har antaget en kendt organist til denne ikke helt uvæsentlige funktion. For i øvrigt at undgå filmmangel indkøbes en række titler i reserve, som kan træde i stedet for udeblevne eller ødelagte programmer, ligesom de skulle være særligt velegnet for skoler. I sommeren 1908 er Kosmorama lukket nogen tid på grund af varmen. Biograf-Teatret følger samme mønster, men i praksis drives de to uafhængigt af hinanden. Den efterfølgende sommer lukker den lille sal ud mod gaden ikke op igen efter ferien, der inde i gården denne gang strækker sig helt til den 31. august. Filmene er allerede blevet længere; i efteråret 1909 kan blot én titel sommetider udfylde hele programfladen, der med indlagte pauser til aktskifte varer op mod tre kvarter. Kosmorama er nu alene på banen frem til 1910, hvor Kinografen installerer sig på Lilletorv. Dette år holdes sommerlukket i næsten tre måneder. Fremme i 1916 benyttes august til at male og dekorere salen med nye tapeter samt lampetter med rosetter, der matcher træværket. Sidst i oktober 1918 lukker Kosmorama uden at angive nogen egentlig årsag, men tre måneder senere åbnes dørene atter. Dam er også nødt til at være på forkant, hvis Kosmorama fortsat skal have en chance, for i marts 1919 åbner nu Palæ Teatret i en helt ny bygning på hjørnet af Rosenkrantzgade og Skovgade. Kinografen havde drejet nøglen om i 1915. Sammenhængen i byens biografudvikling er også denne gang temmelig interessant, for bevillingen til den nye er tildelt 28-årige Herluf Frederik Thomsen, som tidligere har gjort sig indenfor tivoli- og karruselvirksomhed sammen med sin far, der siden 1910 har drevet Kosmorama i Nykøbing Mors, mens sønnike herefter har bedrevet rejsebiografvirksomhed frem til 1917, hvor han i februar tilmed har åbnet fast Kosmorama i Øster Assels. Dette fungerer dog som udgangspunkt kun hver lørdag og tirsdag til en begyndelse, men bestemt ikke særlig længe. Et år senere har han slået pløkkerne fast i Thisted med en 20-årig biografpianistinde fra Esbjerg, som på dette tidspunkt spiller hos faderen, men nu bosætter de sig netop hos direktør Dam i Vestergade 20. I Nykøbing opfører også Thomsen senior ny biograf som erstatning for Kosmorama, da Kino-Palæet åbner her den 31. oktober. Fra den 25. januar 1919 byder genåbningsprogrammet her i Thisted Kosmorama på ”Dokumentsvindleren i Serbien”, som filmen omtales, selvom det nu var Sibirien, det handlede om. Dam har ifølge avisindlæg sparet på musikken – og varmen. Pianisten undskylder sig med, at der nede ved klaveret her sidst i januar råder en sibirisk kulde, så selv katten er strøget væk. Dette udover den fejlagtige titel angivet som en spøg i forhold til afsenderen med navnet ’Teaterkatten’. Pianist Harald Christensen afslutter sit svar med et ’N.B.: Skyd ikke paa pianisten, for han gør det saa godt han kan.’ Der fandtes en enlig kakkelovn ovre i et hjørne, som slet ikke kunne varme lokalet op, mens der om sommeren herskede tropetilstande, hvilket forklarer de ofte lange sommerferier. Senere i 1919 bliver det hele endog lovlig hedt, for den 14. september går der ild i en film under forestillingen. Publikum stormer som ’vilde dyr’ i panik mod udgangsdørene; ’kvinder og børn først’ lød det i bedste Titanic-stil. Efterfølgende kunne man finde alt fra damebælter til dyre guldure på gulvet. Salen brændte dog slet ikke, kun filmen gik op i røg. Det var nødvendigt at holde lukket nogle dage for at få skik på operatørrummet og endte med at blive en bekostelig affære for Dam, som ikke var tilstrækkeligt forsikret. ”Et handelsgeni” lød ellers den nu pulveriserede titel lanceret som værende med en Sally Pinkus i hovedrollen. Det var imidlertid den rolle, skuespilleren havde i filmen – hans navn var såmænd Ernst Lubitsch, der også havde instrueret, i øvrigt hans spillefilmsdebut bag kameraet. Publikum, mente Thisted Amtsavis, havde bestemt fået spænding for alle skillingerne. Kopien fandtes der kun én af i landet, den fik ingen mere at se. Jens Christian Dam dør i februar 1921 og bevillingsspørgsmålet kommer op til fornyet drøftelse, ligesom ejerskabet forandres og Fotorama er ude af ligningen. Efter Biograf-Teatrets dage havde Kinografen på Lilletorv haft fem omtumlede år frem til 1915, men nu er Palæ-Teatret omvendt godt kørende og heller ikke uden interesse i Kosmorama. Gården bag nr. 20 går sammen med nr. 22 under fællesbetegnelsen ’Kosmorama-gården’ med nyt møbelpakhus bagved til højre (med en kortere levetid end selve Kosmoramabygningen). Palæ-Thomsen køber i februar 1922 nr. 20, mens Vestergade 22 først kommer på auktion om sommeren. Kosmorama er da allerede i hænderne på den unge forretningsmand Johannes Sørensen, der har fået overdraget bevillingen pr. 14. november 1921. Sørensen betinger sig ikke overraskende, at der ikke må drives anden biografvirksomhed fra matriklen uden (hans) godkendelse. Det forekommer, at biografvirket i Thisted i lange perioder var viklet godt og grundigt ind i hinanden. Til en start vil Sørensen forbedre forholdene for publikum ved i første omgang at inddrage et sidste stykke af pakhuset til venstre til fordel for et egentligt venteværelse og der opstilles nye lænestole på de reserverede pladser. I 1924 fylder Thisted 400 år og Kosmorama foreviser film om jubilæet, der betegnes som yderst vellykket. Direktøren har selv stået bag kameraet. To år senere er Sørensen ved at gøre alvor af sine planer om en bedre biograf. Sidste program den 30. april 1927 byder på 2. del af ”Kystvagten” med George O’Hara kaldet ”Smuglernes skræk”. Kosmorama afløses dagen derpå af Royal Teatret, som Thomsen har indrettet i Hotel Royals bagfløj ud mod Rådhusstræde. Efter lukningen får isenkræmmer Alfred Nielsen mulighed for at ekspandere. Han logerer allerede ud mod gaden til venstre i nr. 22 med sit udstyr og udvider nu salget til at omfatte alt fra eksisterende barnevogne til nye kakkelovne placeret ret op ad den udtjente inde i salen, der fungerer som udstillingslokale. Det er sjovt nok lidt i samme stil som Kinografen, der er blevet til udsalgslager af støbegodsartikler. Skilte med disse varer pryder gårdfacaden alle år fremover, men salen som sådan bliver stående nærmest uforandret med sin træbalkon, operatørrummet og alle udsmykningerne. Kun en garage indrettes siden som fremmedlegeme yderst mod højre nede ved billedfeltet. Således syner det hele de næste 80 år, kun taget er i mellemtiden udskiftet omkring 1970. I 1990’erne var det stærkt på tale at genåbne Kosmorama som kunstbiograf; huset stod da helt tomt. Bygningens ejer havde stillet i udsigt, at Thisted Museum kunne overtage den gamle biografbygning for et symbolsk beløb. Således blev der stiftet en bevaringsforening, men den blev opløst igen i februar 1995, da det viste sig, at lokalet var så forfaldent, at det ville blive alt for omkostningstungt. Siden påtog den lokale forening for bygnings- og landsskabskultur sig at gå videre med projektet, men også her erkendte man til slut, at det lod til at være problematisk. Et bud lød på, at det ville koste 3,5 millioner kroner at sætte bygningen i stand. En rundtur indvendigt havde afsløret trappen op mod balkonen umulig at bestige; flere trin manglede, så man måtte bagom. Operatørrummet var tilgængeligt ad en vakkelvorn trappe, mens der oppe under taget gemte sig gamle plysmøbler dækket af fugleklatter. Det hele stod ’mørkt, koldt og lidt fugtigt’ – alt i alt ’et uoverskueligt projekt at stable den gamle biografsal bare så nogenlunde på benene igen.’ Efterfølgende var det på tale at omdanne salen til lejligheder, men byrådet stemte imod. Herefter bød nye planer at indrette forretninger, men i stedet for at omdanne det gamle hus, som var ældre end den årgang 1910, man for tiden gik og bildte sig ind, blev der sidst i 2007 givet nedrivningstilladelse. En del af den udvendige søjleornamentering var allerede smuldret væk foran den efterhånden stærkt medtagne facade. Et nyt hus i omtrent samme rumfang opføres i 2009, hvor Café Baghuset i dag lokker med lækkerier, hvor der engang var levende Kosmorama, mens der fortsat i 2024 sælges chokolader i Biograf-Teatret ude foran til venstre for porten. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om |
|
|
• Gå til Thisted Kosmorama |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret 08-01-2025 |
|