Royal Teatret, Thisted |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.04.2024 |
 Royal
Teatret under Hotel Royal set fra SkovgadeRoyal Teatret, Thisted Store Torv 5 / Rådhusstræde 6 Åbnet 1. maj 1927 Lukket 19. december 1983 Thisteds fornemme Hotel Royal fra 1829 har indgang på Torvegade 1, der skråner op mod højre fra Store Torv og på dettes enemærker indrettes i 1927 et nyt biografteater. Salsfløjen ligger på den anden side af det, der oprindelig var en fin have langs Rådhusstræde ret op fra Store Torv mod Skovgade opført i 1885 som badeanstalt og senest restaureret i 1920. Store Torv er gennem mange år biografens officielle adresse, selvom indgangen sker fra det smalle Rådhusstræde, som her får nummer 6 i 1977. Strædet har en lille hældning mod Skovgade, hvilket kommer salen til gavn. Som åbningsfilm 1. maj 1927 er valgt King Vidors ”Den store parade” og biografen selv modtages tilsvarende med lidt af en paradeforestilling. ’En hyggelig sal med gule vægge og hvide piller’ lyder det allerede i forbindelse med malerarbejdet , hvor resten på åbningsdagen indvendigt gerne skulle fremstå i lilla, lysegrønne og grå farver. Den forekommer dog lovlig smal i forhold til længden og mærkeligt nok heller ikke så høj som Palæ Teatret i Skovgade fra 1919 og så er den tilmed langt fra helt færdig, for arbejdet har været ramt af en murerlockout. Ikke desto mindre slås dørene op til annonceret tid. Ligeså ’virker det lidt underligt, at der kun er gang ved den ene side. Men saa er man til gengæld fri for den tunge, klodsede balkon’ med henvisning til træskelettet i Kosmorama, der ikke er til megen nytte, da konstruktionen kun rummer få siddepladser. Her var hensigten i tidernes morgen, at man stod op til de relativt korte programmer af en halv times varighed. Nu varer filmene rask væk op mod to timer, det umiddelbart efterfølgende program endda næsten 2½, ”Ben-Hur” med Ramon Novarro. Royal-Teatret afløser med sine 248 faste pladser det førnævnte, aldeles udtjente men dog næsten lige så store og i hvert fald væsentlig bredere Kosmorama, der afvikler sine sidste forestillinger dagen forinden. 40 pladser er reserverede sæder med ekstra god polstring, mens 16 rækker udgøres af tilsvarende smukke stole udformet af fabrikant Kortegaard af samme model, der hidtil fandtes i Kosmorama på de fineste rækker. Når murerne gør deres arbejde helt færdigt, vil salen være yderligere prydet af flotte gipsrelieffer mellem lyskonstruktionerne. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Royal
Teatret i 1927Ligeledes roses den flotte indgang fra Rådhusstræde og den helt igennem moderne forhal med sine elegante fliser noteres som et kolossalt plus i sammenligning med den tidligere biografs beskedne forstue, ’hvor man tit stod i fare for at blive trykket flad’. Omvendt skulle man helst ikke være alt for høj; i hvert fald ikke, hvis man skulle træde af på naturens vegne, for over disse to båse og billetkontoret er operatørrummet placeret på et indskudt plateau med separat indgang fra gården. Der er så lavt på toiletterne, at lamperne sættes op på væggen fremfor i loftet. Brandfare inde i salen er så heldigvis udelukket, idet loftet er af jernbeton, som det forklares. Ovenover er der hotelværelser. Der findes nødudgang bagerst mod hotellets gård, mens tre officielle døre fører ud i strædet. Der er desuden installeret centralvarme, hvilket er endnu et plus i karakterbogen i forhold til Kosmoramas gamle kakkelovn. Det er Kosmoramas Johannes Sørensen, der i 1927 har forestået indretningen af den nye biograf. Han beholder den mærkværdigvis kun i to år, før han føler trang til luftforandring. Så sent som i juni var han ellers styrtet byen rundt med sit kamera under armen og har sågar haft en danmarkspremiere i april, men nu i juli har han altså opgivet sin bevilling. Boghandler Karl Georg Kaas Pors har forretning ved siden af hotellet ud mod Store Torv og overtager Royal i september 1929, selvom han ikke har været indstillet som nr. 1 til bevillingen, hvortil der kun var tre ansøgere. Også han er filminteresseret og desuden ivrig sejlsportsmand, hvilket i sommeren 1926 betyder, at han har foreviget ”Festligheder i Thisted Havn” i forbindelse med rundskuedagen, der bød på forskellige konkurrencer i havnebassinet. Det lod til at være adgangsbilletten, selvom strimlen blot er 1½ minut lang. På den anden side er han fint (ud)dannet med virke hos franske boghandlere i Paris såvel som Strasbourg og her i Thisted afholder han litterære aftener med Bodil Ipsen og Poul Reumert, så nogen kunne se udsøgt filmkunst for sig ved valget af netop ham. Pors lægger ud 30. september 1929 med Lya Mara i ”Den blodrøde cirkel” og har nogle måneder efter æren af at vise en af de første tonefilm på markedet – her imidlertid kun stumfilmsversionen af ”Den syngende nar”, hvor dog ’teatrets koncertanlæg vil ledsage scenen, hvor Al Jolson synger Sunny Boy med originaloptagelser fra tonefilmen’, som det forklares. Der var nu også andre udmærkede musikstykker og den rørende film bliver en dundrende succes, men endnu større en måneds tid senere, hvor den vises på ægte, splinternyt tonefilmsanlæg ovre i Palæ-Teatret. Først i september sættes nye, danske apparater op her i teatret, hvor de første storfilm bliver successtykkerne ”Drømmenes vals” og ”Atlantic” på tysk. Nogle år senere sælger Pors sin boghandel og helliger sig biografen, der går så godt, at der må gelænder op langs fortovet for at holde styr på køen af ivrige biografgæster. |
|
 Royal-Teatret
i tværsnit med værelse ovenpåEfter krigen er det fru Thomsen ovre i Palæ-Teatret, der får sit at slås med. Pors har ellers været hurtig til at vise de nyeste UFA-film fra den tyske distributør, der nu har fået sæde i Danmark. I 1943 indkøbes dog ikke tysk, men et atter nyt, såkaldt supersymfonisk anlæg til 15.000 kroner fra Bang & Olufsen med 20 nye højttalere opsat rundt om i salen, som man praler med. Efter krigen arrangerer Pors tilmed en lang række koncerter med Aksel Schiøtz, ligesom han i årevis er medlem af bestyrelsen for Turistforeningen og endnu en gang forlænger Justitsministeriet i 1948 hans bevilling for fem år. Det sker dog på betingelse af, at han indenfor to måneder har fundet et egnet lokale, der kan godkendes som biograf. Hotellet har nemlig tænkt sig at omdanne underetagen ud mod Rådhusstræde til værelser i stil med dem foroven og det kommer på at tale at flytte biografen over på et helt andet hotel, nemlig Phønix. Planerne bliver bare ikke til noget, hvilket irriterer byrådet gevaldigt. Her har man håbet på, at en misligholdelse vil betyde, at bevillingen ville blive ledig og at man derefter selv kunne opsnappe den. Man havde følt sig aldeles overbevist, for hotellets disposition havde baggrund i, at Pors tilbage i 1946 var idømt 14 dages hæfte for vold mod sagesløs person og for desuden at have solgt ståpladser, hvad man år tilbage havde benyttet aldeles flittigt her i byen. En juliaften i 1945 var Pors så tilmed kommet i skænderi med sin vært, hoteldirektør Lørup og nægtet ham adgang til et rum i forbindelse med biografen, hvor der var opmagasineret sengelinned, hvilket resulterede i, at de kom i slagsmål. Pors havde klemt hoteldirektørens ben i en dør og tildelt ham spark. Senere havde Pors, ifølge Lørup, stået i baghold for at slå ham ned med et bræt iklædt store søm, men angrebet var blevet afværget af en stuepige. Pors, på den anden side, fastholdt, at det var ham, der var blevet overfaldet. At bevillingen ville blive ham frataget, herskede der ingen tvivl om, da det i øvrigt heller ikke var første gang, Pors havde solgt de nu bandlyste ståpladser, men sådan gik det altså slet ikke. Da Pors på forbavsende vis når til enighed om forlænget lejemål, udskiftes 110 af de mest udtjente stole og det nye årti bliver den ene succeshistorie efter den anden. I 1951 sælger Royal-Teatret eksempelvis 150.000 billetter med Morten Korch-filmen ”Mosekongen” som topscorer og i september 1958 foreligger der i Thisted Byråd atter ny meddelelse fra justitsministeren om, at man endnu en gang har forlænget Pors’ bevilling med fem år. ’Det vil igen sige, bemærkede borgmesteren, at man fra Justitsministeriets side fortsat er indstillet på at blæse os et langt stykke.’ |
|
 Royal-Teatret
mod gården med lille trappe op til operatørrumAt Pors så udmærket følte en iskolde brise, bemærkedes ved, at han i eksempelvis 1960 i Aarhus søger bevilling til landets største provinsbiograf, Regina-Teatret, men får den naturligvis ikke, da han er én blandt nærmest en million. Lykkeligvis kører det fortsat rigtig godt i Thisted også med filmene fra Disney og store Hollywood-produktioner som den nye udgave af ”Ben-Hur” nu med Charlton Heston, ”South Pacific”, ”West Side Story” samt mange andre gigantfilm. Fremme i julen 1964 er det deja-vu, da en atter ny hoteldirektør Knud Lyne Hauvig stiller i udsigt, at lejemålet halvandet år senere skal ophøre, da også han nu har til hensigt at inddrage biografen til nye værelser. En handelsorganisation havde endda tilbudt at købe stedet for 1,5 millioner kroner med henblik på at indrette supermarked. Det kunne have set helt sort ud for Thisted, for i sommeren 1965 lukker Palæ-Teatret sine døre, men så ved nytårstid 1967 støder Kino til med 500 pladser og endnu en gang havde hoteldirektøren ikke ført sine planer ud i livet. Først pr. 1. februar 1970 giver Pors frivilligt afkald på sin bevilling, da han nu for alvor mærker presset – fra sin nye og større konkurrent. Royal-Teatret overtages da af netop hoteldirektøren, der sløjfer et par rækker, hvorved antallet af stole reduceres til 175 og der er herefter to sidegange. Hauvig lægger ud den 9. marts 1971 med danmarkspremiere som eneste sted i landet på det historiske drama ”Tintomara” fra Athena Film baseret på et svensk romanforlæg. Publikum forstod ikke meget af den og den blev heller ikke vist andre steder i landet, men holdt sig dog på plakaten i en uge. I oktober 1972 udlejer Hauvig biografen til Gunnar Obel, konkurrenten ovre fra Kino, på et tiårigt lejemål. Obel kan nu fordele filmene bedre mellem sine biografer, hvilket lod til at blive en fordel for Royal, der shines gevaldigt op. Efter at have set tiden an med en James Bond-kavalkade foretages en gennemgribende restaurering af salen fra top til tå med respekt for den gamle udsmykning. Royal genåbner denne gang med 172 pladser og Alfred Hitchcocks ”Frenzy”, ombygningen står i omkring 100.000 kroner. |
|
 Hotel
Royal med Royal Teatret i tegning september 1926I december 1979 holdes lukket frem til jul for en udvidelse af både toiletter og operatørrum, mens billetsalget flyttes over i den modsatte side af foyeren, der hermed skrumper men samtidig tilføjes nye, bløde og lækre tæpper på gulvet. Dørpartiet udskiftes og det samme gør fortæppet suppleret med ny belysning. 2. juledag genåbnes dette år med Allan Olsen som ”Johnny Larsen”. Før kontraktens ophør overdrager Obel i juni 1981 som led i en rekonstruktionsaftale i forbindelse med konkurs på baggrund af sine store tab ved overtagelsen af Alexandra i København begge sine biografer til Per Horn. Han har det seneste halvandet år bistået Obel med driften og forud været inspektørafløser for Saga 1+2 i Esbjerg, hvor han udover job som politiassistent opnåede en vis biograferfaring. Hotellet er i øvrigt lukket i maj 1980 og genåbner først den 6. juni 1981 med et begrænset antal værelser efter istandsættelse og i 1982 drejes nøglen atter om for hoteldriften. Mandag den 19. december 1983 bliver der også taget afsked med Royal-Teatret og ”Dyrlægens plejebørn”. Samme film har vemodigt lukket flere andre biografer, bl.a. Bio i Holstebro syv år forinden og før da Tørring Bio i 1971. Allerede dagen efter går håndværkerne i gang med at pille indmaden ud for at flytte inventaret over i Kino, der er ved at blive bygget om til tre sale, hvor de to mindre skal være klar 2. juledag, mens den store vil stå færdig et par uger senere med sidste nye Bond-film ”Octopussy” på plakaten. Samme kopi lukker så atter nogle uger senere Phønix Teatret i Ikast. Allerede i september 1983 havde Horn i samarbejde med bygningens nuværende ejer ansøgt om tilladelse til at omdanne fløjen ud mod Rådhusstræde til ny beboelse med ni lejligheder, heraf fem i foyeren og den tidligere sal samt fire ovenover i de hidtidige hotelværelser, men snart opkøbes bygningen af Thy Sparekasse, der i stedet omdanner salen til møde- og samlingslokale også med inddragelse af foyeren og eksisterer som sådan endnu blot skilt af en væg nede omkring lærredet. Rådhusstræde virker ikke i 2024 længere som et hyggeligt stræde, man ofte går igennem, men den nydelige fløj ligger der endnu fuldstændig som for hundrede år siden. Udgangsdøren nede omkring lærredet ud mod Rådhusstræde er fortsat i dag let genkendelig, resten er blevet til vinduer i stil med dem, der allerede eksisterede, før biografen flyttede ind. Malet i samme, gule cremefarver er det fortsat et kønt hus, men Royal syner desværre ikke længere øverst oppe over gesimsen. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om |
|
|
• Gå til Royal Teatret, Thisted |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret 08-01-2025 |
|