| |
Scala Bio, Tjørring |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
29.11.2023 |
Scala
Bio, Herning
Scala Bio
Gavnøvej 4
Åbnet 28. oktober 1975
Lukket 31. august 1980
I Nordvestcentret bedre kendt som Lundgårdscentret i Herning-forstaden
Tjørring lidt nord for byen omme bag hovedvejen mod Holstebro, indretter
Josef Henrik Bruun i 1975 Scala Bio med 121 pladser på et skrånende gulv
uden trin i forbindelse med et eksisterende byggeri indeholdende
supermarked, der foruden biograf samtidig udvides med grillbar og
bodega. Der kan sættes op mod 28 ekstra stole ind, om behovet byder sig.
Af disse er der levnet plads til rullestole med særlig tanke på et
nærliggende kollektivcenter for handicappede, ligesom der er indrettet
handicaptoilet. Det er alt sammen meget fremsynet for 1975.
Biografbygningen er muret op i tegl med lilla gulvtæppe over hele salen
og bølget fortæppe for at skabe lidt farve mellem de blottede sten.
Filmmaskinen er af nyeste model produceret af Phillips med plads til
4.000 meter film på én spole. Henrik Bruuns 21-årige søn Per tager sig
af det daglige virke, mens faderen fortsætter med at drive sin
rejsebiograf, Vestjydsk Rejsebio, oprindelig startet af hans farfar
Ditlev i filmens pure barndom. Henrik var selv kommet til verden på et
hotel, mens hans far viste film i salen nedenunder og havde som 25-årig
startet Egtved Bio her tyve år forinden. Til hjælp for etableringen er
der opnået økonomisk støtte fra Filmfonden.
Skuden søsættes med Karl Stegger og Ove Sprogøe i ”Martha”. Der spilles
hver dag kl. 19 og 21, lørdag og søndag desuden kl. 16. ’Hvis der
fremkommer ønsker om pornofilm, vil de blive vist efter de almindelige
aftenforestillinger, så ingen bliver stødt’, fortæller
biografdirektøren. Nogle måneder senere får Bruun mulighed for at vise,
hvad han kan stille op med en premieretitel, da Toofa Film 23. februar
1976 giver Scala danmarkspremiere på den italiensk-spanske komedie
”Flådens uheldige helte”. Filmen gik faktisk godt på landsplan, men
skabte ingen flodbølge i Herning, så det forblev biografens eneste af
slagsen.
I april 1978 forhandler Bruun om overtagelse af
Bio inde i centrum og da
denne handel går i orden, overdrages Scala i 1979 til Poul Markussen,
efter Bruun senior til en begyndelse har taget sig af Scala sammen med
svigerdatteren Pia, mens sønnike sammen med Bruun seniors fru Kirsten
har taget sig af Bio inde i Søndergade. Rejsebiografvirksomheden skiller
man sig nu helt af med. I 1980 opgiver Markussen at videreføre Scala
fortørnet over, at centrumbiograferne malker filmene til sidste dråbe
ved at flytte dem ned i mindre sale. Bio råder på dette tidspunkt over
to, mens det nyere Cinema
Center har fem. Sidste forestilling finder
sted søndag den 31. august med Clint Eastwood i ”Flugten fra Alcatraz”.
Efter lukningen står biografen tom indtil februar 1982, hvor
Team-Teatret lejer sig ind primært til prøveforestillinger.
Teatergruppen har forinden benyttet øvrige lokaler i byen efter at have
forladt sin hidtidige base i
Jyllandsgade Teatret, det forhenværende
Fotorama nr. 4 i rækken.
Efter også teatret fraflytter, står den tidligere biograf tom yderligere
nogle år, før salen omdannes til selskabslokale i 1991. Operatørrummet
midt i foyeren fjernes, i stedet indrettes et lille køkken i forbindelse
med indgangspartiet. Fire år senere omdannes stedet til spillehal med
billard i en mindre del af den oprindelige sal, mens resten benyttes som
lager.
De sidste årtier fremstod hele det gamle centerbyggeri meget forfaldent,
ikke mindst efter supermarkedet i den modsatte ende lukkede omkring
2006. Det hele rives ned i marts 2022 for i nær fremtid at opføre en
række nye boligblokke samt ny detailhandel.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn,
Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø,
Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
|
|
|
|
• Gå til Scala Bio,
Tjørring |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 08 januar 2025 11:33:36 |
|
|