Fotorama (1925) / Jyllandsgade Teatret (1968), Herning | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 29.11.2023 |
 Fotorama Herning i Jyllandsgade omkring åbningen i 1925 med "Det Store Hjerte" på plakaten (public domain)Fotorama (1925) / Jyllandsgade Teatret (1968) Bredgade 47 (Jyllandsgade 2) Åbnet 5. september 1925 Lukket 26. januar 1955 Genåbnet 5. december 1968 Lukket 23. august 1975 Fotorama-selskabet med hovedsæde i Aarhus måtte i foråret 1924 trække følehornene til sig i forbindelse med ændringer i bevillingsloven, der reelt betød, at man som filmselskab ikke længere måtte være involveret i biografdrift undtagen, hvis man som produktionsselskab havde opnået en helt særlig bevilling. Fokus var især på København og mest røre var der i forhold til Nordisk Films Kompagni. Siden kom også Palladium, ASA og Saga på banen med egen biograf. Diskussionerne var atter blusset op ved tonefilmens ankomst, hvor skruen strammedes yderligere. Men så var der jo altså også Fotorama, som havde optaget film i Aarhus i årene omkring 1910, men herefter foruden en betydelig import af udenlandske film primært forestået distributionen af Nordisk Films danske titler. Derudover havde man langt fra hovedstadens smeltedigel koncentreret sig om driften af en række jyske biografer næsten alle steder ledet af en lokal iværksætter, der havde opnået selvstændig bevilling og derfor fremstod som direktør. Også selvom det enkelte biografteater – ofte (men ikke altid) i skikkelse af Fotorama – i hvert eneste tilfælde reelt blev drevet fra Aarhus. I Herning var man helt bevidst om det også oppe på rådhusgangene, hvor bevillingen oprindelig var tildelt en ubemidlet murer og senere en tilsvarende ubemidlet kontorassistent, Rasmus Martin Axelsen, der var i besiddelse af den nuværende og avanceret til fuldmægtig. På kontorerne var man rørende enig med Axelsen i, at et større og bedre Fotorama ville være at foretrække, men hvor Fotorama-selskabet ikke længere kunne eller nærmere turde involvere sig, var bygningens ejer, barbermester Pedersen heldigvis helt med på idéen. Han får i marts 1925 tilladelse til at nedlægge det oprindelige forevisningslokale, hvor halvdelen ragede ud i gården for i stedet at opføre en moderne sal, Fotorama nr. 4 i rækken alene her i Herning. Det nye Fotorama spreder sig længere ned ad Jyllandsgade større også i højde og bredde. Indgangen sker fortsat fra hjørnehuset med adressen Bredgade 47 nu med indgangsparti og en mere rummelig foyer i et tidligere forretningslokale langs Jyllandsgade med adgang til den nye sal herfra, hvis reelle placering er Jyllandsgade 2. Der er intet tilbage af det forhenværende Fotorama, men et stykke af den oprindelige sal dækkes af den nye. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Fotorama Herning i 1925 (public domain)Ved åbningen lørdag den 5. september 1925 er det nye biografteater indrettet med 275 stole af mahognitræ forsynet med magelige armlæn men noget hårde at sidde på, de polstres nemlig først nogen tid senere. ’Med sine velafstemte farver gør baade sal og forhal et smukt indtryk’, lyder dommen. Åbningsprogrammet er Nordisk Films ”Den store magt” af August Blom (distribueret af Fotorama) til ledsagelse af klaver og violin. Ved indvielsesceremonien lykønskes Axelsen og Pedersen af byens spidser samt Fotorama-direktør Oluf Jensen fra Aarhus foruden nu redaktør Stampe fra byens konkurrerende biograf. Også han er avanceret i graderne og håber på et fortsat godt samarbejde. De ryger dog ofte i totterne på hinanden. Værst gik det for sig i efteråret 1930, hvor Fotorama harcelerer over, at Biografen bringer en film med titlen ”Den engelske vestfront 1918” og slår på tromme for temaet uden helt specifikt at redegøre for ’den engelske side’, mens Skaarup Film i Fotorama først lidt senere kan præsentere den væsentlig mere succesfulde og derfor i Herning længe ventede ”Vestfronten 1918” set med tyske briller. Imellem de to kilede ”Intet nyt fra vestfronten” sig ind fra International Film siden relanceret af Fotorama men oprindelig opført i Biografen. I øvrigt havde førstnævnte britiske verdenskrigsfilm distribueret af Fox i København haft premiere i Capitol ude på Lyngbyvej, som Fotorama var involveret i under radaren, så interesserne var vel så splittede som dertil. Der var indvarslet nye tider. Publikum strømmede i dette tilfælde til den engelske version hos konkurrenten. Direktøren (og redaktøren!) herfra takker i kække vendinger sin kollega for at have henledt opmærksomheden på sit program. ’Det er altid skønt, naar den ene konkurrent ikke viser brødnid overfor den anden’. Den tyske er der dog også rigeligt med publikum til i Fotorama få uger senere, for det er nemlig en tonefilm og Fotoramas første af slagsen den 25. november 1930. Fotorama har installeret et nyt Clarion-apparat fabrikeret i London efter den danske ingeniør Viggo Jensens lydsystem, så dansk, tysk og engelsk går op i en højere enhed. Det var også på tide, for i Biografen havde filmene talt siden marts og her lagt ud med en film fra Fotorama-selskabet, så de gamle bånd var i sandhed ved at blive kappet. Kasserer Harry Axelsen havde som dreng solgt programmer og akkompagneret ved klaveret i det tidligere Fotorama, men som voksen forfulgt en bankkarriere. Han når dog ikke så langt, før Fotorama atter kalder. Efter faderens død i 1933 videreføres biografteatret af hans mor, Kirstine Axelsen, men det er Harry, der den seneste tid havde forestået den daglige drift. Her i 1943 opnår han også bevillingen efter sin mors død i august året forinden på betingelse af, at han opgiver sit borgerlige erhverv som bankkasserer. Allerede i krigsårene drømmer både han og konkurrenten om at åbne hver sin nye storbiograf med plads til mange flere gæster, da der var stuvende fuldt hver aften. Der var endda reduceret lidt i antallet af stole, så man sad bedre. Fotorama kan i disse år rumme 250 gæster. Fra sidst i 1940’erne er der selskab på Fotoramas repertoireplan af noget så familiært som Hopalong Cassidy søndag eftermiddag endda med danmarkspremiere på flere af dem og øvrige titler, der også samler publikum på hverdage. | |
 Fotorama Herning Bredgade Jyllandsgade i tegning 1951 af forhuset, der er ikke meget tilbage af se af den oprindelige sal.Forløsningen kommer i oktober 1953, hvor både Fotorama og Bio får lov til at ekspandere. Begge har en ny grund på hånden, men hvor konkurrenten straks kan påbegynde nedrivningen af eksisterende bygninger og således allerede åbne i august 1954, er forandringerne for Fotoramas vedkommende lidt mere kompliceret med en større ejendom ud mod den nye adresse med salen placeret på tværs omme bagved. Her opføres et gennemtænkt og i enhver retning moderne Fotorama, Hernings 5. og sidste i rækken. Axelsen får naturligvis lige klemt ti pladser mere ind på Bredgade 6 i forhold til Bio, der nu har placeret sig på Søndergade. Sidste Fotorama-program på Jyllandsgade finder sted onsdag den 26. januar 1955, to dage før det nye åbner for offentligheden. Der spilles ”I rampelys og stjerneskær” med June Allyson, Judy Garland og Gene Kelly som afskedsforestilling og festligt punktum for knap 30 glorværdige år. Salen får herefter brækket gulvet op, mens et nyt flades ud, før rummet fremover benyttes til lager – lige indtil 1968, hvor det hele genopstår som biograf, da Kulturministeriet efter nogen betænkningstid giver Herning kommune tilladelse til at drive art-cinema, mens den nuværende lejer godvilligt giver afkald på sin lagerplads. Lokalet skal imidlertid deles med levende teater, fra 1969 Team-Teatret, der udspringer af Aarhus, hvilket man jo her på adressen allerede var særdeles bekendt med i forhold til de gamle dage. Camera-biografen på Sdr. Boulevard i København havde to år forinden forsøgt at få aftaler i stand om visning af kunstneriske film i byen, men da det ikke lykkedes, havde det virket ansporende på kommunens kulturelle samråd, som begejstret havde studeret Odense, hvor kommunen her på kommerciel basis drev Folketeatret som biograf men nu fået dispensation til at supplere med en art-cinema, hvorved Camera 2 i april 1968 åbner i det, der bliver landets første med to sale. Herning kommunes bevilling kommer i hus, efter lejemålet allerede er overtaget med henblik på under alle omstændigheder at starte filmklub og stable arrangementer på benene med musik, forfatteraftener og lignende. Man vil ikke konkurrere med de to eksisterende biografer hverken angående repertoire eller billetpris. Tilmed skal der kun vises film to-tre dage om ugen på grund af det levende teater, som der også skal være plads til, i begyndelen børneteater og enkelte turnéer. Bevillingen er ret beset bundet specifikt til det gamle Fotorama for, at man af tilsvarende konkurrencehensyn ikke byder sig til med en helt moderne indretning. Camera bliver nu en god sparringspartner, der kommer til at give den nye biograf et par danmarkspremierer i det, der bliver til Jyllandsgade Teatret indrettet med 150 løse stole. Den nye æra indledes i efteråret 1968 med teater og prøveforestillinger, mens første filmforestilling officielt finder sted torsdag den 5. december, hvor Bo Widerbergs ”Elvira Madigan” er på plakaten kl. 19 og 21 med Herning Filmklub som medarrangør. I begyndelsen er antallet som foreskrevet ganske beskedent, siden når man ofte op på fire spilledage om ugen. Den 29. juni 1970 giver Camera Film Jyllandsgade Teatret danmarkspremiere på den amerikanske forfatter Susan Sontags svenske ”Duet for kannibaler” med et resultat så pauvert, at filmen trods omtale i københavnske dagblade aldrig kommer op i hovedstaden. Det går ikke forfærdelig meget bedre dagen efter med ”Den hvide sport”, som ligeledes er svensk. Her er instruktørens navn Roy Andersson, som Camera Film (og Grand Teatret i København) siden får stor glæde af. Størst succes har man her i Herning med Akira Kurosawa og ”De syv samuraier”. Jyllandsgade Teatret kører i det store hele sådan nogenlunde, mens en nystartet børnefilmklub hurtigt tørrer ind efter et medlemsskab så højt som 1.200 i første sæson. Bibliotekar Preben Tøttrup var ansat som leder i efteråret 1968, men får i november 1971 job som overbibliotekar i Kjellerup. Ledelsen overdrages efter stillingsopslag herefter til skolelærer Hans O. Græsvig, hvor en tillægsløn på 1.322 kroner om måneden for at stå for biografen blev anset som tilstrækkelig. Repertoiret indskrænker sig snart til blot at omfatte det ordinære aftenprogram dog kontinuerligt med kunsten i højsædet. I 1975 vælger man efter moden overvejelse af praktiske hensyn at henlægge den fremtidige drift til Centralbiblioteket et godt stykke udenfor centrum, hvor Cinematografen åbner den 1. september. Sidste forestilling i Jyllandsgade Teatret finder sted den 23. august. På programmet er samme film, man åbnede med syv år forinden, ”Elvira Madigan” kl. 20 og 22. Da Team-Teatret også flytter ud nogle år senere, omdannes salen i 1980 til cykelforretning, som har ligger der lige siden. | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | |
 • Gå til Fotorama (1925) / Jyllandsgade Teatret (1968), Herning | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 01-01-2024 |