| |
Grenaa Biograf / Biografen |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
30.07.2024 |
Biografen
Grenaa (public domain)
Grenaa Biograf / Biografen
Storegade 11 (i dag Posthaven 17)
Åbnet 16. september 1934
Lukket 30. november 1958
Forhuset på Storegade 11 stammer fra 1870 og rummer manufakturhandel med
beboelse og kvist henover. I 1933 ejes bygningen af en bagermester, der
indretter bageri og konditorforretning i venstre side, ligesom huset påføres en
etage ekstra. Et år senere skrumper manufakturen yderligere, da der bagved
opføres en biografsal med 324 pladser. En smal portal helt ude til højre giver
indgang til en lille vestibule med billetsalg i hver side. Bagved strækker
foyeren sig i en mellembygning med kontor, toiletter, chokoladekiosk og
garderobe til venstre. Operatørrummet placeres henover det inderste stykke med
salen i direkte forlængelse og to udgangsdøre til venstre.
Det er tandlæge Olaf Hammer, der har flyttet sin biograf fra temmelig
beskedne forhold i Østergade til Storegade, hvor også filmmaskinen stammer fra den gamle
biograf, mens stolene er indkøbt let brugt. Hammer lægger ud søndag den 16.
september 1934 med en historie fra Grønland om ”Palos brudefærd’ efter
manuskript af Knud Rasmussen, som spilles kl. 16, 19.15 og 21.15.
Tandlægen dør i marts 1940 og Biografen drives herefter videre af enkefru Marie,
der i 1942 renoverer salen med akustiske plader på nymalede vægge i lyse farver
fremfor den gamle, mørke fremtoning. Allervigtigst er der for 40.000 kroner
installeret helt nyt tonefilmsanlæg samt to nye filmmaskiner foruden tolv
højttalere placeret bag lærredet. Stolene er det ikke muligt at udskifte til
noget bedre under krigen. Genåbningen finder sted den 8. september med
Marguerite Viby i ”Frk. Kirkemus”.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Biografen
i Storegade 1934
En trist begivenhed finder sted i juni 1944, hvor en pige på bare ti år dør
efter hjertestop midt under en forestilling. Under hele krigen er Storegade et
farefuldt sted at befinde sig, hvor både nr. 7 og 13 i umiddelbar nærhed
bombesprænges. For Biografen bliver det først rigtig farligt akkurat derefter,
hvor kommunen i 1947 får lov til at drive en konkurrerende
Kino i den gamle
teatersal bag Hotel Skandinavien, der sminkes grundigt til lejligheden.
Allerværst er motivet, at borgmesteren synes, det er for dyrt at gå i Biografen
og vil derfor være konkurrencedygtig på prisen, men Marie Hammer og to døtre
klarer sig endda.
Henover to år giver filmselskabet Codania Biografen danmarkspremiere på intet
mindre end fem film. Det drejer sig om fire svenske og én amerikansk med Edvin
Adolphson i ”Vingeslag i natten” som den første fra 31. maj 1954. Fru Hammer er
glad for disse særdeles lødige film, men ellers ikke udpræget interesseret i
biografdrift. Datteren Sara fører en del samtaler med kommunen om således at
lade denne overtage driften, hvor man i forvejen fra start har haft til hensigt
at opføre en helt ny biografsal. Fra 1. maj 1957 drives således på dispensation
begge med henblik på snarest at samle dem i én stor biograf tilbage på Østergade,
der allerede er udarbejdet tegninger til. På dette tidspunkt har Biografen
tyndet lidt ud i rækkerne, hvilket har efterladt salen på Storegade med plads
til 300 gæster. Biografen lukker søndag den 30. november 1958 med
adventurefilmen ”Det røde spyd” kl. 16, Chaplins ”Guldfeber” kl. 19 og ”Den gule
tomahawk” med Lee Van Cleef kl. 21.
Efter ophør bliver salen etageopdelt og bygget om til værelsesudlejning i 2x6
små størrelser hver især med tekøkken og toilet plus operatørrummet som
bonuslejlighed nr. 13. Fremme i 1997 slås mange af dem sammen til et mindre
antal helt traditionelle men fortsat små lejligheder. Der er i forvejen indgang
bagfra med udvendig trappe op til en mellemgang på første sal, hvor adressen nu
er Posthaven 17. Mod Storegade bliver vestibulen, forhallen og et stykke foyer
til butik. Her har der i årtier været damefrisørsalon med udstillinger i kønne,
indbyggede skabe på den højre væg, der ser ud til at være af ældre årgang,
Biografens gamle?
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
Biograf-Teatret i Hotel Dagmars havesal |
Grenaa
Biografteater / Biografteatret |
Kino Grenaa (1947) |
Kino Grenaa (1958)
|
|
|
|
|
|
• Gå til Grenaa
Biograf / Biografen |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
08-01-2025 |
|
|