Biografmuseet's Formål

"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den sidste nye superbiograf."

Forord | Ris & Ros
Ansvar | Kontakt
 

BIOGRAFER
Oversigt
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

Rejsebiografer
Pop-Op | Pioner
1000 & 2000 Vintage

KÆDER AF BIOGRAFER
Kosmorama | Biorama | Fotorama | Rialto | Lademan | Saga | Sandberg | Nordisk Film Biografer | CinemaxX

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 CinemaScope
1953 Widescreen
1954 VistaVision
1955 Todd-AO
1957 Ultra Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super Panavision 70
1959 Super Technirama
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension 150
1970 IMAX / Omnimax
1972 Pik-A-Movie
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65

NYHEDER

• 2027 | 2026 | 2025
2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Filmannoncer
Biografdrift Annoncer
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Store Lærreder
Holger Pind
Stoleplaner
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden

Indhold | Opdateret
Din historie | Søg
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 


Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Fotorama (1906), Odder

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk Dato: 06.07.2024
Fotorama på Thomsens Hotel åbningsannonce december 1906

Fotorama (1906)
Rosensgade 23 (i dag nr. 32)

Åbnet 9. december 1906
Lukket 1. maj 1907

Odders biografhistorie er noget kompleks men dog gennem samtlige år placeret ved Rosensgade. Det drejer sig imidlertid om fem fotoramaer i seks forskellige bygninger (syv om man vil), der har lagt lokale til visningerne, så det er om at holde tungen lige i munden ikke mindre kompliceret af, at gaden har ændret husnumre på en del af strækningen.

Det starter alt sammen for alvor i Odder Teater fra 1897 omme bag håndværkerforeningens Hotel Phønix, hvor der fra december 1905 og et halvt år frem sporadisk vises film under navnet Biograf-Teatret med rejsebiografudstyr. I sensommeren starter en mere intensiv promovering af Kinorama, som lægger ud søndag den 19. august kl. 16 og 20 med let forandret repertoire om mandagen. Tre uger senere gives nyt program, der bl.a. består af optagelser begået af Fotorama i Aarhus, mens det i oktober er Dansk Biograf Co., der lægger vejen forbi. Fremme i 1936 er Fotorama fast indlogeret på Phønix gennem tre måneder, mens biografens nuværende lokale bygges om.

Thomsens Hotel fra 1882 på dengang Rosensgade 23 er heller ingen novice. Her kunne man fx allerede i februar 1905 opleve et ’Grammofon Kosmorama’, der lader til at være mere ’bevægelige’ end ligefrem ’levende’ billeder, selvom disse opreklameres.

Søndag den 9. december 1906 går det endelig løs for alvor. ’Alle bør se Odder permanente Fotorama’ skriver annoncer for det nye foretagende, som dog kun midlertidigt er indlogeret her hos Thomsen, mens man leder efter et egnet lokale og spiller kun søndag og mandag, som man allerede kendte det. Hotellet hører ligesom Phønix til i den lidt pænere ende om end med slyngelstue. Stedet lukker, da Centralhotellet åbner i majestætisk indpakning blot få meter væk i 1908. Også dette indgår i biografkapitlerne fra 1909 endda med dobbelt op. Et lille sidespring på Holsteinsgade fandt allerede sted i november 1906, hvor en rejsebiograf gav tre forestillinger på Højskolehotellet i ugen fra den 26. november.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 
Fotorama 1906 med salen omme bag Thomsens Hotel (postkort)

Det er Thomas Sørensen Hermansen fra Fotorama i Aarhus, der står bag; en travl herre med adskillige biografer rundt om i Jylland. Ugen forinden har han eksempelvis også åbnet et fotorama i Aalborg. Til at klare butikken i Odder har han allieret sig med brugsuddeler Søren Christian Sørensen og slagteriudsalgsbestyrer Søren Christian Pedersen på biografbevilling delt mellem sidstnævnte. Sørensen har for sit vedkommende tre uger forinden åbnet Biograf-Teatret i Fredericia på en tilsvarende halvpartsaftale, men denne var hverken Hermansen eller Pedersen involveret i.

Åbningsprogrammet vises kl. 17, 19.30 og 21 bestående af et 30 minutter langt program med ”Københavns Tivoli”, ”Ægtemand – ægteviv”, ”Den forelskede soldat”, ”Et insekt i benklæder”, ”Fiskesælgeren” og ”Den høje hat”. Hyggelige og finurlige billeder. Mandag aften spilles kl. 20 og 21. Der rapporteres fra århusianske aviser om flotte og klare billeder fra ’et meget kostbart og fortrinligt apparat.’ Det var givetvis en af Hermansens gode bekendte, der stod for den historie. Odder Dagblad, på den anden side, så nemlig en vis flimren. På åbningsdagen er der i alle tilfælde stuvende fuldt i salen placeret i haven omme bagved i forbindelse med hotellets hestestald.

Allerede i januar 1907 har Sørensen også investeret penge i Assens Biografteater, men sidst i marts er han omvendt ude af Fredericia, hvor kosmoramaet dér har købt foretagendet for at lukke butikken af konkurrencehensyn. Fremme i maj er det flyttedag i Odder, hvor Fotorama med sit århusianske inventar rykker over til sadelmager Nygaards ejendom lige forbi Nygade ikke så mange skridt fra Phønix.

Thomsens forhus omdannes til tøjforretning og forhøjes med en etage ekstra, mens salen rives ned. Fremme i 1959 udvides huset med ny tilbygning bagved i højre side. Herfra sælges i dag fra samtlige lokaler mestendels sjovt tøj til yngre generationer, nemlig legetøj.
 
 
   
   

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om Fotorama (1907), Odder
 
 
   
   

• Gå til
Fotorama (1906), Odder
 
Gå: tilbage - op
Opdateret 08-01-2025