 |
Biografmuseet's Formål:
"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og
billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig
igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den
sidste nye superbiograf."
• Forord |
Ris & Ros
• Ansvar |
Kontakt
|
BIOGRAFER
• Skematisk Oversigt
• København |
Omegn
• Nordsjælland
• Vest, Midt & Syd
• Bornholm
• Møn, Bogø
• Lolland & Falster
• Fyn, Thurø, Tåsinge
• Langeland & Ærø
• Sydjylland |
Øst
• Midt-Vest |
Nord
• Rejsebiograf, Drive-In og Open
Air
PIONERBIOGRAFER
•
Kjøbenhavns Panorama Kinoptikon
• Panoptikons
Kinoptikon
•
Panorama Hafnia
•
Kinoptikon
•
Odeon Teatret
• Kalender
7OMM FORMATET
• Historie |
Biografer
• Film |
Maskiner
• 3 Falke Bio
• Kinopalæet
• Imperial Bio
FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 CinemaScope
1953 Widescreen
1954 Panavision
1954 VistaVision
1955
Todd-AO
1957 Ultra
Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super
Panavision 70
1959 Super
Technirama 70
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension
150
1970 IMAX / Omnimax
1972 Pik-A-Movie
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65
NYHEDER
• 2027 | 2026 | 2025
• 2024 |
2023 |
2022
• 2021 |
2020 |
2019
• 2018 |
2017 |
2016
• 2015 |
2014 |
2013
• 2012 |
2011 |
2010
• 2009 |
2008 | Arkiv
BIBLIOTEK
• Premierer 1911-2020
• Filmannoncer
• Biografdrift Annoncer
• Film- og Kinoteknik
• Teknikkalender
• Store Lærreder
• Holger Pind
• Stoleplaner
• Interview |
Farvel
• Filmfestival
• Det Store Udland
• Olsen Banden
• Indhold |
Søg
• Din historie |
|
|
Åbnet 1. januar 2005
Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder
forbeholdes.
|
 |
Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store
filmformater
in70mm.com
|
| |
Sysselbiffen, Hjørring |
Tilbage til forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
01.05.2025 |
Sysseltinget
i 1980 - stueplan af i alt tre etager
Sysselbiffen
Banegårdspladsen 2
Åbnet 3. november 1983
Lukket 17. april 2005
Torsdag den 3. november 1983 åbner Sysselbiffen med 110 pladser i
Sysseltinget på Banegårdspladsen overfor Hjørring Station. Der er tale
om et kulturelt åndehul fra 1980 placeret i et da præcis 100 år gammelt
pakhus, som udvidet bagtil i 1896 ved siden af rummer en kontorfløj op
langs Jernbanegade. Denne er længe forinden omdannet til butik, beboelse
og en tandlægeklinik, som allerede har boret løs i årtier. I januar 1980
påbegyndtes så med især unge folks medvirken en ombygning af Jørgen
Storms kolonial- og engroslager til amatørscene i udbygningens stueplan
med indtil flere store foyerområder både på første og anden sal med
udsalg til de yngste af Faxe Kondi på ølflaske, mens ældre foretrækker
Faxe uden kondi.
Stedet huser mange arrangementer, især er koncerter populære både i
salen og øverst oppe under loftsbjælkerne. Kim Larsen og Niels Hausgaard
er et par blandt mange, der har optrådt her. Stedet er støttet af
kommunen men ikke kulturministeriet, der i disse år ikke interesserer
sig synderligt for ungdommen og i hvert fald ikke netop dette projekt,
der måske mindede dem lidt for meget om Huset derovre ikke på
Christianshavn men i
Magstræde. I februar 1982 opføres et stort relief
som teatermaske på bygningens gavl, sådan som i øvrigt
Bio på Søndergade
har fået to kunstværker påført hver side. Snart kommer så Sysselbiffen,
der startes med Ole Jensen som leder af biografen, der vokset ud af en
filmklub sideløbende har velbesøgte arrangementer med musik og lyrikcafé,
hvor eksempelvis åbningsfilmene fint rummer det hele i form af ”200
Motels” med bl.a. Frank Zappa efterfulgt af John Cassavetes’ ”Ansigter”
og ”Bliktrommen” efter Günther Grass’ roman instrueret af Volker
Schlöndorff. Salen har plads til 100 gæster.
Lidt klemt forekommer virket sidst i 1988, hvor Bio 1-2-3 på Søndergade
udvider med to biografer yderligere tiltænkt et kunstnerisk repertoire.
Sysselbiffen tænker nok ”Over mit lig”, som var den planlagte titel til
den Bruce Willis-film, der under originaltitlen ”Die Hard” fra 2.
juledag bliver et kæmpehit, Anders Hübertz-Knudsen i første omgang havde
booket til sin nye cafebiograf.
I efteråret 1999 har Sysselbiffen tabt pusten, hvor der dette efterår
slet ikke er film på plakaten. De frivillige ’skal ruskes igennem’ for,
at biografen kan genopstå i 2000 med Hans Ravn som ny leder vakt til
live ikke mindst, fordi byen fra påske og frem til august 2001 står helt
uden biograf, da gamle Bio på Søndergade lukker for at blive revet ned
og erstattet af et nyt biocenter andetsteds i byen. Så er der i sandhed
brug for Sysseltinget, hvor den nye forening Orson med navn efter Welles
leger lidt med tanken om ’Orson Bio’, men holder sig til syslerne fra
november, hvor Erik Clausens ”Slip hestene løs” bliver første program.
Med et glimt i øjet havde den i hvert fald ikke været en ønsketitel,
dengang der var Kosmorama i byen næsten 100 år forinden. Efter hestene
kommer Lars von Triers ”Dancer in the Dark” i december som trækplaster
henover flere spilleuger.
I april 2001 rammes Sysselbiffen af uheld, da der opstår en mindre
brand. Biografen kommer i gang igen, men fire år senere lyder det fra
foreningens sidste formand Mogens Emery Madsen, at tallene desværre
taler for sig selv. Hvor der fra start var 114 medlemmer tilknyttet, er
der kun 76 tilbage, hvor bare 10 er direkte involveret i den daglige
drift. Til de seneste seks film fordelt på tolv forestillinger fredag og
søndag var der kun solgt 175 billetter, hvilket ikke er mange, når der
blandt disse er en del flittige medlemsgratister imellem. Sidste film
den 15. april 2005 blev således det russiske mesterværk ”The Return” af
Andrey Zvyagintsev. Kvaliteten af filmene fejlede bestemt ikke noget.
Kommunen lukker stedet i 2010 og i foråret 2015 rives salen og en lille
fløj med klublokale ned og fra efteråret 2019 frem til forsommeren 2020
fjernes resten af bygningerne stykvist sammen med Jernbanegade 25-27.
Stedet fremstår herefter kortvarigt som en åben plads i nogle år, før
arbejdet på at flytte Hjørring Musisk Skole hertil i en ny, storslået
bygning påbegyndes i 2023. Første spadestik sættes i maj 2024 på det,
der samtidig bliver en udvidelse af pladsen op mod Vendsyssel Teater til
højre. Det nye musikhus forventes at stå færdigt ultimo 2025.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og
nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store
Formater
•
CinemaScope
|
Widescreen
•
VistaVision
| Todd-AO
•
"Windjammer" i
Cinemiracle
• "Dette er
Cinerama"!
•
Vises "i
Sensurround"
High-Impact
biografdesign
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn,
Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø,
Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Kosmorama, Hjørring |
Biograf-Teatret / Hjørring
Biografteater / Biografen / Bio |
Kinografen / Kino, Hjørring |
Bio Hjørring / Bio 1-2-3 / Hjørring Bio –
Cafe-Bio / Hjørring Bio Center |
Hjørring Biocenter / MovieHouse
Hjørring
|
|
|
|
|
|
• Gå til Sysselbiffen,
Hjørring |
|
Gå: tilbage - op
Opdateret
onsdag, 28 maj 2025 17:52:07 |
|
|
|