Husets Biograf / Delta / Luna / Græshoppen / Biografen i Huset, København |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 |
 HUSETS BIOGRAF / DELTA / LUNA / GRÆSHOPPEN /
BIOGRAFEN I HUSETMagstræde 14 / Rådhusstræde 13 Åbnet 30. juni 1973 I 1970 overdrager Københavns Kommune et noget slidt forhus og baghus i Rådhusstræde til unge hippier og kunstnere, som simpelt og enkelt ender med at kalde stedet for ”Huset”. Man havde nogle begyndervanskeligheder med, hvordan man skulle tage nyanskaffelsen i brug. Dele af bygningen lå derfor på et tidspunkt delvist ubenyttet hen, før der i 1973 kom nyt blus under kedlen. I bygningens gamle forhus ud mod Rådhusstræde fortsætter et værtshus sin udskænkning og her er der også bogcafé og boligformidling for byens husvilde ungdom. Desuden skaber et jazzhus liv og opmærksomhed omkring stedet. I 1980’erne kendes Huset særligt for Barbue, der kommer til i 1984. Mange musikere optræder rundt om på stedet i disse år, bl.a. Maceo Parker (som biografen senere også hylder med en film), Disneyland After Dark, Red Hot Chili Peppers, Radiohead og mange flere. Copenhagen Jazz Festival er en årligt tilbagevendende begivenhed fra 2000. • Gå til galleri Husets Biograf, 3. juli 2008 Baghuset mod Magstræde, der tidligere har huset spisested i ’Brændevinsgården’, er først nu for alvor ved at forvandle sig til et større kulturmekka. Det er netop her, en ny biograf ser dagens lys. Den døbes ’Delta’ og bliver landets allerførste art-cinema med den profil, man i dag kender de små café-biografer på. De efterfølgende år kom adskillige flere rundt om i byen foruden rundt om i flere af de større danske provinsbyer. Allerede fire måneder senere fik Delta således følgeskab af Posthus Teatret. ’Brændevinsgården’ som spisested genopstår også samme efterår som del af kollektivet med mad og drikke til en billig penge. Der kommer også en teatersal i 1975. Delta, der også præsenterer sig som ’Brændevingårdens biograf’, bliver til i et lokale på 2. sal. Her indretter Jesper Høm en biografsal med plads til 95 mennesker. Indgangen er officielt gennem Magstræde, men der skabes også passage direkte fra Rådhusstræde, der i senere år blev biografens officielle adresse, selvom man til alle tider nemmest kommer ind i biografen fra Magstræde. Biografen har plads til 95 personer. Lokalet ligger øverst i bygningen ud til et skrånende tag, så gennem vistnok alle biografens leveår må man undvære en lille trekant af billedet i øverste højre hjørne. Ganske mærkeligt at stort set ingen nogensinde nævner det. På de bare murstensvægge kan man imellem se træbindingsværket. Jesper Høm er filmfotograf og har også instrueret spillefilmen ”Smil Emil” i 1969 og når at instruere en yderligere, ”Take it Easy” i 1985 om pianisten Leo Mathisen. |
Læs
mere her: Galleri Husets Biograf Delta Bio, København MIX COPENHAGEN - Festival af nødvendighed Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Delta
(Biografen i Huset) i 1973Biografen åbner lørdag den 30. juni 1973 med Marlon Brando i Elia Kazans amerikanske ”I storbyens havn” fra 1954 kl. 20 og Dusan Makavejevs jugoslaviske ”Organismens mysterier” kl. 22. Høm er ikke nervøs for den forestående konkurrence fra Dagmar, der snart vil forøge sit antal sale til tre eller den nye ABCinema med to. Høm ser tværtom et potentiale i en kunstneriske linje, der er uudnyttet. Nærmere anser han tv som en konkurrent, idet man her kan se ældre, lidt smallere film af høj kunstnerisk kvalitet, hvor biografrettighederne er udløbet. Høm ville gerne have åbnet med Jean-Luc Godards ”Åndeløs” fra 1960, men her var kopien destrueret efter licensudløb (nok nærmere deponeret på Det Danske Filmmuseum, men i alle tilfælde ikke til at leje på dette tidspunkt). Manglen på film var altså et større problem end publikums valg af biograf. Tanken var at åbne med en kavalkade højtprofilerede kunstneriske film fra relativt kendte filmskabere for så herefter at vænne publikum til nye instruktører og nye skuespillere fra relativt filmukendte lande. Dermed kunne der opdyrkes en ny kunstnerisk nerve i det hensygnende Danmark, ’som var ved at forfalde til James Bond, Trinity og tung, tysk porno’, som Høm med egne ord formulerede det. Således fik publikum som første syn i Delta både klassisk amerikansk og absolut alternativt jugoslavisk. ”Organismens mysterier” havde dog allerede vakt en del interesse to forinden ved premieren i Dagmar. Høm tog hul på fremtiden, som kom til at udvide det københavnske filmrepertoire betragteligt de kommende år med de mange fremskudte cafébiografer som tilgængeligt alternativ til de smalle klassikere, der ellers kun kunne opleves eller genopleves, såfremt man som del af en relativt beskeden skare havde tegnet medlemsskab til Det Danske Filmmuseums forevisninger på Christianshavn. |
|
 Ingen
biograf uden direktør. Børge Nielsen har ledet og drevet Huset's Biograf
i mange, mange år. Foto Thomas Hauerslev, 03.07.2008På Deltas efterårsrepertoire i 1973 sås film som John Cassavetes’ ”Ægtemænd”, Jean-Luc Godards ”Udflugt i det røde”, Bob Rafelsons ”Five Easy Pieces” med Jack Nicholson, Bernardo Bertoluccis ”Medløberen”, John Hustons ”Fat City”, George Roy Hills ”Slagtehus 5”, Eric Rohmers ”Kærlighed om eftermiddagen”, Claude Chabrols ”Slagteren”, Luis Buñuels ”Borgerskabets diskrete charme”, Federico Fellinis ”Satyricon” og Bo Widerbergs ”Oprøret i Ådalen” m.fl. Alle film, der havde noget at sige publikum. Når først publikum var vænnet til Delta med disse, ville Høm kigge længere ud i verden med film fra Sydamerika og Nordkorea. Så eksotisk blev det nu aldrig. Ingen nordkoreansk film har nogensinde fået danmarkspremiere. Men der kom masser af undergrundsfilm, som gennem de næste knap 50 år fortsat pryder biografen, der eksisterer endnu. Mandag den 3. september 1973 har biografen sin første danmarkspremiere. Det er den dansk-grønlandske dokumentarfilm ”Da myndighederne sagde stop” af Per Kirkeby og Arkaluk Lynge. Den vises kun nogle få dage, men her får Høm manifesteret biografens intention om at vise film, der henvender sig til et smallere publikum. Filmen distribueres af Statens Filmcentral og Høm kommer til at fortsætte samarbejdet med SFC mange år frem, hvor han viser en lang række danske kortfilm til offentlige visninger som supplement til det ordinære program. Mange med gratis adgang. Allerede i julen 1973 viser tv’s populære børnefigur Cirkeline sig i Delta med to programmer sammensat af de korte tv-film. Der er desuden premiere på en svensk dokumentarfilm, der dog kun spiller et par dage, mens Cirkeline tiltrækker mange kunstnerisk-begavede voksne med deres børn julemåneden ud. De kommende år viser biografen hvert år begavede tegnefilmshows for børn, der indeholder alt andet end Disney, Tom & Jerry eller Søren Spætte. Eksempelvis de tjekkoslovakiske film om ”Muldvarpen”. |
|
 Den 15. september får Delta premiere på koncertdokumentaren ”Sort på hvidt –
Wattstax”, der distribueres af det større Columbia-selskab og den 8. november
1973 har biografen sin første regulære spillefilmspremiere. Det er Marco
Bellocchios italienske ”I faderens navn”, der udlejes af Dan-Ina Film. Her får
Høm stadfæstet sine intentioner om et kompromisløst repertoire, der adskiller
sig noget fra byens øvrige. I 1974 har Delta premiere på flere film fra
Christian Braad Thomsens Kollektiv Film, som han startede allerede i 1970, men
som for alvor får vind i sejlene efter 1974. Den første er en forsinket premiere
den 31. januar på Godards ”Soldaterne” fra 1963. Godard var netop den
instruktør, hvis film Høm sukkede så eftertragteligt efter, men den elleve år
gamle sag trækker ikke mange til. Så går det meget bedre ugen efter med ”Petra
von Kants bitre tårer” iscenesat af Braad Thomsens yndlingsinstruktør, Rainer
Werner Fassbinder. Fassbinder skiftes herefter ud med en ny Godard-film, der får
titlen ”Her går det godt”. Den går det bedre med i forhold til forrige Godard
uden ligefrem at imponere. Høm og Kollektiv Film fortsætter det gode
filmsamarbejde i efteråret med en brasiliansk. En meget kunstnerisk ungarsk film
fra Dan-Ina med titlen ”Den røde salme” får premiere i oktober. Lørdag den 30. november 1974 er der den helt store gevinst. Nogle svenske spasmagere, der alle dage er bedst kendt som blot ’Hasse & Tage’ kommer op i Delta med en af deres film fra 1971. Den har titlen ”Æblekrigen” og duoens fulde navne er Hans Alfredson og Tage Danielsson. Et par af deres spillefilm har allerede tidligere haft premiere i øvrige af byens biografer uden at gøre det store væsen af sig. Peter Refn havde spillet en af dem i sin Camera-biograf uden succes og var formentlig af den grund ikke interesseret i den til sit nyerhvervede Grand. Den anden havde af besynderlige årsager fået premiere i kæmpebiografen Imperial og det var næppe heller et forsøg til gentagelse. Palladium havde også takket pænt nej. Altså ender ”Æblekrigen” i Delta og hvad Refn ikke fik gavn af i 1974 tog han så revanche på siden ved at give den repremiere syv gange i perioden mellem 1979 og 1988. Som man nok kan regne ud, blev det en bragende succes i Delta. Filmen spillede i næsten ni måneder og først i maj 1975 blev der plads til en ny danmarkspremiere på en del af repertoireplanen. I oktober havde Delta/Kollektiv endnu et hit med Werner Herzogs filmatisering af ”Gåden om Kaspar Hauser” og man kunne føje en sidste trumf til et fantastisk år med Fassbinders ”Frihedens knytnæve”. ”Æblekrigen” er første kim, der får Høm til at overveje en betragtelig udvidelse. I 1977 bliver drøm til virkelighed, da Høm flytter til Kompagnistræde, hvor han har indrettet en ny og større biografsal. Høm tager navnet Delta med sig, men hermed er det ikke slut for biografen i Huset. Den fortsætter og får helt naturligt netop det nye navn ’Biografen i Huset’. |
|
 Biograflokalet
har et unikt 5-kantet lærred og karakteristiske mursten belyst på
stemningsfuld måde. Kinomaskiner til 16mm og 35mm. Foto Thomas Hauerslev,
03.07.2008Det er også netop Christian Braad Thomsen, der herefter for en periode involverer sig i biografdrift. Han gør det ikke alene, men allierer sig med otte mere eller mindre kendte kulturnavne, bl.a. Mogens Kløvedal, Steen Herdel og Ebbe Preisler. Kim Nørager bliver daglig leder. Gamle Delta spiller sidste gang mandag den 28. februar. Biografen under nyt navn starter sit virke fredag den 4. marts 1977 med Buñuels ”Tristana” kl. 18 og danmarkspremiere på Stig Björkmans svenske ”Den hvide væg” kl. 20 og 22. Harriet Andersson, der også havde hovedrollen i mange af Ingmar Bergmans tidlige film, er i denne anledning tilstede på premiereaftenen. Det er en film, som den nye ledelse også selv har importeret. Pressen tager fint imod det nye tiltag og glædes over, at svensk film også ses repræsenteret i Danmark af andre end Bo Widerberg og netop Bergman. Ledelsen er tydeligvis politisk engageret og det afspejlet sig i filmene, hvor der vises dokumentarfilm om ”Christiania” foruden andre tematisk beslægtede film som ”De 141 dage” om strejkekonflikt i Det Berlingske Hus. Kultur- og racekonflikter afspejler sig i øvrige af biografens repertoirer, bl.a. efterårspremieren på ”The Harder They Come”, der også har musikalske temaer, som derfor fungerer glimrende i Husets profil. Christian Braad Thomsens anden danske spillefilm, ”Smertens børn”, får naturligvis premiere i Huset og Jytte Rex’s spillefilmsdebut, ”Veronicas svededug”, får også premiere her. I julen 1977 er børnenes store nummer Kay Pollaks berømmede ”Elvis! Elvis!”. Den får et langt liv i biografen. I børnefilmstraditionen får Jannik Hastrups danske ”Trællene” forårspremiere i marts 1978 og kommer ligeledes godt fra start. Her kan man nok undre sig over, distributøren ikke også forsøger at få en så ambitiøs film placeret i større biografer på samme måde som eksempelvis ”Bennys badekar” i 1971 både fangede smalt i Camera og bredt i Nørreport Bio. Sideløbende med biografdriften importerer man selv en række film. En del af dem vises med svenske undertekster og nogle af filmene fra Sverige og Norge helt uden undertekster. Det ud fra betragtningen, at når folk alligevel ser så meget svensk tv, forstår de fint svensk og behøver ikke underteksterne. Det var dengang, der i Danmark kun var noget, der hed Danmarks Radio. |
|
 Indgangen
til Husets Biograf ligger
i Magstræde. Man kan næsten ikke se, at der ligger en biograf på 2. sal.
Foto Thomas Hauerslev, 03.07.2008I 1978 får biografen premiere på John Cassavetes’ ti år gamle ”Faces – ansigter” med hustruen Gena Rowlands. Strejkekonflikt trækkes hårdt op i Barbara Kopples ”Harlan Country USA” og den franske auteur Agnès Varda trækker folk til med ”Den ene synger”. I julen 1978 vises ”Aborresøen” med samfundskritiske undertoner for børnene. I 1979 begynder udlejningsdelen at tære på biografindtægterne. Ifølge kollektivet er det fortsat de nye premierefilm, der trækker flest gæster til, mens det tager flere dage for publikum at finde ned til repriserne. Da er det ofte allerede for sent. I sommeren 1980 gennemgår biografens ledelse derfor en udskillelsesproces, hvor kun Anette Møgelvang og Ilse M. Haugaard fortsætter i biografdriften. Filmene skifter stilfærdigt også profil henimod flere film om og med kvinder, men man afholder eksempelvis også Andy Warhol-kavalkade og serier med øvrige kendte som mindre kendte instruktører af begge køn. Der vises fortsat også enkelte premierefilm, men ingen af dem skiller sig bemærkelsesværdigt ud og da slet ikke i besøgstal. I marts 1983 går biografen konkurs. Søndag den 6. marts er sidste dag med Marx Brothers i ”En nat i Casablanca” og ”Båden er fuld”, som var en premierefilm med kopi lånt direkte af Det Svenske Filminstitut men ellers med oprindelse i Schweiz. |
|
 Luna's
åbnings liste annonceFørst knap halvandet år tændes der igen op for fremviseren. Nu skifter biografen navn til ’Luna’. Fem ildsjæle har forsøgt at give biografen en chance med Klaus Hansen i front. Man er særligt begejstret for tysk film, så Luna åbner den 29. august 1984 med det ganske fine tyske komediedrama ”Theo mod resten af verden” fra Obel Film. Et par år forinden havde filmen allerede reklameret i månedsvis i Saga som kommende film med titlen ”Theos forsvundne lastbil”, men den fik aldrig premiere der. Det gjorde den i Regina i Århus i november 1982, men københavnerne måtte vente knap to år og så havde filmen i øvrige skiftet dansk hovedtitel, som nu matchede originaltitlen. Man viste desuden om eftermiddagen ”Bennys badekar” og ”TinTin i soltemplet” samt genoptaget ”The Harder They Come” som midnatsforestilling. Man fortsatte herefter også med Marx Brothers, sådan som den foregående biograf var sluttet halvandet år tidligere. ”Theo” spillede nogle uger uden den store tilstrømning. Luna havde allieret sig med et tysk filmselskab, hvor man gennem et par år fik en del mindre, nye tyske film. Ingen af disse var der noget publikum til. Bedst held havde man med den sensationsprægede ”På bunden” udlejet af det lille Filmcentrum med den tyske forfatter Günter Wallraff undercover i to år som tyrkisk gæstearbejder, sådan som man tidligere kaldte det. Denne havde premiere den 7. april 1986. Efterhånden som tiden gik, kom der lidt færre tyske og lidt flere amerikanske repriser på programmet. Lunas sidste spilledag er torsdag den 9. februar 1989. Her er Robert Altmans ”Fool for Love” og Bruce Beresfords ”Det slemme hjerte” på programmet. |
|
 Den 1. september 1989 genopstår biografen for tredje gang. Denne gang i
skikkelse af ’Græshoppen’. Tre unge herrer, Jacob Schmidt og Mads Nedergaard
(nuværende direktør for Walt Disneys biografdistribution i Danmark), der også
var involveret i Luna, samt Anders Mølgaard har med økonomisk støtte og en god
sum privatkapital fået renoveret salen med nyt lærred, skiftet sæder og skabt en
ny hældning til salens bagerste rækker. Særligt det sidste var særdeles påtrængt.
Antallet af siddepladser er reduceret til 55. Foyerområdet bliver malet op og
der kommer en lille scene til musikalsk optræden. Græshoppen bliver rigtig art-biograf med smalle russiske og ungarske samt finske film. Biografen viser naturligvis også film fra alle mulige andre lande. Harrison Ford i ”Blade Runner” side om side med Greenaway og Buñuel. Den første film af finske Aki Kaurismäki vises i Delta Bio, men ellers får Kaurismäki hjemme i Græshoppen og videreført i Husets Biograf, da man endnu en gang skifter navn. I 1991 kommer Børge Nielsen nemlig med i den daglige drift. Han er gode venner med Kaurismäki og direktør for Dan-Ina Film indtil dette selskabs ophør i 1993. Nielsen var indtil 1991 for en periode også involveret i det nye Delta Bio. Venskabet med Kaurismäki fortsætter naturligvis og Børge Nielsen starter siden nyt distributionsselskab, der blot kaldes Husets Biograf. Biografens nye navn optræder første gang fredag den 28. august 1992 midt under Copenhagen Film Festival og sådan har biografen heddet lige siden. Børge Nielsen har nu ene mand overtaget den daglige drift. Sædeantallet når på et tidspunkt helt ned på 51, men får i midten af 1990’erne atter nogle ekstra stole ude i siden af gangen under det skrå tag og når således op på 57. Senere kommer der ’nye’, fine stole fra Dagmar og man har nu plads til 63. |
|
 Under Børge Nielsen viser biografen næsten udelukkende film fra egen
distribution samt nogle enkelte fra Øst for Paradis. Mange er fra Kaurismäkis
hånd, men der er også spændende asiatiske sager imellem foruden sydeuropæiske.
Nogle af de potentielt største film får også premiere i Grand. Den 13. oktober
2000 er der vældig sen danmarkspremiere på Akira Kurosawas ”At leve” fra 1952.
Et andet kunstnerisk højdepunkt er premieren på den iranske ”Berusede hestes
tid” den 19. april 2002 og en af biografens største succeser er Kaurismäkis
”Manden uden fortid”, der har premiere i oktober samme år. Endnu et højdepunkt
vises fra 6. februar 2004, hvor Nicolas Philiberts franske ”At være og at have”
spiller over fem måneder. Eran Kolirins israelske ”The Band’s Visit” får
premiere 27. juni 2008 som den sidste større film i biografen. Det er samtidig
Børge Nielsens sidste premiere som distributør og filmen kommer også op i Grand.Torsdag den 25. juni 2009 spiller biografen for sidste gang under Børge Nielsens ledelse. Resten af Huset har i 2005 fået ny profil med fokus på rytmisk musik, jazz, teater og performance-kunst. Biografen er gennem flere år delvist benyttet af Jack Stevenson, der har afholdt undergrunds-visninger af gamle kultfilm med særlig tyk streg under ’kult’. Eksempelvis flere af Russ Meyers brystfikserede klassikere i sort-hvid fra 1960’erne. Stevenson overtager lokalet efter Børge Nielsen og bruger herefter biografsalen til disse særforestillinger. Nielsen får selv en hyggelig tjans med at sortere i gamle filmkopier på Det Danske Filmmuseum. Der er lige i overgangen mellem 35mm og den nye digitale tidsalder. Stevenson genåbner officielt den 18. september 2009 og er bl.a. med i årets Buster-filmfestival for børn. Fra den 7. januar 2011 og mere end et år frem i tiden kan man se Tom Wiseaus ualmindeligt ringe ”The Room” hver fredag. Den fortsætter også længe efter til sporadiske eventvisninger og er biografens ’hotteste’ påfund disse år. I den første tid er der noget, der kunne minde om almindelig biografdrift i Husets Biograf, men efterhånden indskrænker det sig til kun at være sporadiske særforestillinger. Biografen er ikke blevet digitaliseret, så det foregår alt sammen på god, gammeldags 35mm-manér eller med øvrigt forevisningsmateriale. Man kan i dag leje hele biograflokalet og café ved kontakt til biografen, der nu drives af ’Foreningen Husets Biograf’ baseret på frivillig arbejdskraft. Foyeren er pyntet op med projektører, billeder og gamle filmspoler samt bløde lænestole og sofaer. Der er nu atter regulære forestillinger på programmet, hvor repertoiret typisk fortsat består af ældre amerikanske B-film, der sommetider vises på ægte film i 16- eller 35mm. Selv ”The Room” vises endnu. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til galleri Husets Biograf, 3. juli 2008 |
|
 • Gå til Husets Biograf / Delta / Luna / Græshoppen / Biografen i Huset |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:13:01 |
|