| | Biograf-Teatret / Hjørring Biografteater / Biografen / Bio | Tilbage til forsiden
| | Skrevet af: Thomas Hauerslev | Dato: 01.05.2025 | Biograf-Teatret / Hjørring Biografteater / Biografen / Bio
Søndergade 5
Åbnet 9. juli 1908
Lukket 22. marts 1950
Torsdag den 9. juli 1908 åbner Biograf-Teatret i Søndergade som konkurrent til Kosmorama på Torvet, der ved samme lejlighed debuterer med Biophonen, hvis grammofonkonstruktion skal supplere billederne med tale og sang, hvilket så også skal være tilfældet med en lignende gimmick i Biograf-Teatret fra om fredagen.
Det lyder alt sammen ad pommern til, så vi burde forbigå det helt i tavshed, var det ikke for et fuldkomment deja-vu i forhold til begivenheder tre uger forinden i Viborg, hvor Kinografen var åbnet som konkurrent til Philipsens Kosmorama dernede, som ved samme lejlighed – akkurat denne dag – lader omtalte tingest installere i hans og bogholder Hegelunds foretagende. Den havde da hidkaldt sig al opmærksomhed, hvad Philipsen også havde forventet ville ske i Hjørring, men her er man mere optaget af, at Hjørring snart får sin første bil. En vis sejr løber Kosmorama af med, da man netop før ankomsten af dette vidunder kan nyde et nervepirrende automobilvæddeløb i Dieppe, om hvilket der fra kosmoramaer over hele landet har lydt vild begejstring. ’Noget af det flotteste, vi endnu har set kinematografen præstere’, skriver eksempelvis også Vendsyssel Tidende.
I Viborg lykkes det at tage livet af opkomlingen på under et år, mens et andet konkurrerende biografteater allerede kaster håndklædet i december. I Hjørring kommer Kinografen sandelig også – men først om syv år – langt mere imponerende end noget som helst i hele Nordjylland. Til en start må direktionen på Torvet snart erkende, at han har mødt sin overmand, for Biograf-Teatret er nyopført af væsentlig bedre beskaffenhed med dobbelt så mange pladser, nemlig 200.
Mod gaden ligger til venstre en langstrakt og særdeles forfalden beboelsesejendom i stueplan med tilhørende forretninger, der ligesom det bagerste stykke op mod nr. 7 tilhører det konsortium, som her lader Biograf-Teatret opføre. Samme sommer står dette som en nærmest kvadratisk klods i gadebilledet med en ret bastant facade af mursten pudset op omkring en rundbuet indgangsportal med mosaik henover. Her funkler Biograf-Teater oplyst fra et baldakinagtigt udspring længere oppe med seks lamper i inddelte felter på hver side omkranset af noget, der ligner starten på et borgværk, der så ikke er vokset højere. Det er en af landets første nyopførte biografer, der i statur minder om de samme af slagsen i pudsigt nok mindre byer som fx Haslevs biografteater fra oktober 1907. Et par indbyggede programskabe suppleres snart med to yderligere på hver side.
I selve indgangsportalen er der billetkasse før dørene ind til en bred vestibule med salen i forlængelse ud i gården på let skrånende gulv. Lærredet er i starten primitivt ophængt på væggen med klaver til venstre og osende kakkelovn til højre. Maskinrummet har fået sit eget hus, men døren derind i årevis frit tilgængelig fra forhallen og står endda tit åben, fordi stængerne til kulbuelyset under forbrænding skulle stinke så forfærdeligt. På et tidspunkt måtte der tages hånd om denne ildevarslende kendsgerning, men her i biografen sker der aldrig noget… sådan helt alvorligt, selvom det er tæt på at gå galt.
For ledelsen står bogtrykker og løjtnant Viggo Ditzel med bevillingen, men det er byens private elektricitetsværk bagved, der ejer Biograf-Teatret ved fabrikant Sophus Thomsen og grosserer Schibbye. Strømforsyning til operatørrummet er dermed intet problem. I maj 1909 bliver Kosmorama nødt til at lukke på grund af noget så absurd som løbske heste indenfor hvert andet øjeblik, men i stedet for at erklære slaget tabt, får direktionen held til at møve sig ind i Biograf-Teatret ved at foranstalte en sammenlægning. Ditzel glæder sig i stedet ved udsigten til at kæmpe sine slag i felten, alt imens bogholder Hegelund med glimrende styr på økonomiske anliggender i hast flytter sin gesjæft fra Torvet til Søndergade.
I april 1912 sælger elektricitetsværket det hele til kommunen for en større formue nemlig 180.000 kroner, hvoraf biografen kun udgør de 15.000. Hvor netop byråd rundt om i landet de kommende år kæmper indædt for at tilrane sig en biograf, får man den her i Hjørring serveret på et sølvfad som første sted af alle – og så er det overhovedet slet ikke den, man er interesseret i. ’Den kan vi blive fri for’, lyder det aldeles forbløffende i referat fra et byrådsmøde. Hegelund stiller sig naturligvis pænt interesseret i at forsætte en gunstig forpagtningsaftale fra maj, hvor biografen gennem nogle uger har stået lukket og i juli 1913 renoveres den med nyt maskineri. Men så kan man for øvrigt noget helt andet i kommunalt regi, da publikum fra maj 1915 formedelst 35 øre kan vælge i stedet at besøge den nye badeanstalt omme bagved. Samme år støder Kinografen til.
Inden da er der hændt andet i byen. I Biograf-Teatret var der fortsat liv og glade dage med især danske film, der ofte samlede fuldt hus og lidt til. Censuren mærker man åbenbart mindre til heroppe end så mange andre steder i landet. Faktisk lader det til at være op til biografdirektøren selv at skalte og valte, men det hænder også kun sjældent, at han fra sin leverandør modtager strimler, han ikke kan stå inde for, da disse allerede har været gennem saksen andetsteds. Men: ’Medens der over de amerikanske films tidt er en vis folkelig naivitet, (…) saa er mange af de films, der bliver leveret fra København, altfor ofte noget halvslimet og halvfedtet makværk, over hvilket man uvilkaarligt aner den stramme katteodeur, der synes uadskillelig fra københavnske baggange, og gennem hvilket man synes at gå ud fra, at den tilskuerkreds, man skal more, ret gennemgaaende er ligesom lidt moralsk anløben.’ Dette skrev altså lokalpressen i februar 1912 i forbindelse med en film, som Hegelund straks fik pillet af plakaten, så hjørringenserne ikke fik den galt i halsen.
En ung mand kan ansporet af ovennævnte synspunkt alligevel være gået hen og blevet meget ophidset – nok i betydningen opstemt – over hvad, han har beskuet på lærredet lørdag den 16. september 1916 – i Kinografen, vel at mærke. I nattens mulm og mørke bryder ungersvenden med stige ind gennem et vindue til operatørrummet for herefter at bortføre tre spoler af ”En vanvittig bryllupsnat” med den skønne Hanni Weisse – i annoncen noteret værende ’skælmsk og nydelig som aldrig før’ – og så var det jo underordnet om dørene stod åbne eller ej. Operatøren opdager først til eftermiddagsforestillingen om søndagen, at der kun sidder den ene spole i fremvisningsapparatet fra aftenen forinden. Publikum må tage sit gode tøj og gemytligt traske op til Biograf-Teatret, som en halv time forsinket kan påbegynde sin ekstraforestilling med det betalende publikum nede fra Kinografen. Det lod sig glimrende gøre, for den nye biograf har Hegelund også fået ind i sin fold.
Der udloves en stor dusør, da distributøren Fotorama kræver svimlende 3.000 kroner i erstatning for hele ulyksaligheden. Gevinst eller godt politiarbejde skal vi lade være usagt, men en knøs på 21 år anholdes fire måneder senere. Han havde i mellemtiden fået kolde fødder og gravet filmen ned!
Så sker der ikke meget mere, der kræver notits for eftertiden de kommende mange år andet end måske, at Biograf-Teatret sommetider er lukket på grund af strømforsyningsproblemer, hvor man på et tidspunkt tilsluttes spritfabrikken i april 1917 efter at have været lukket i seks uger.
Da problemerne er overvundet og publikum i større omfang finder tilbage omkring 1919, kører biograferne fortræffeligt side om side frem mod tonefilmens ankomst med en af de før antydede ulykker, at der i august 1930 går ild i filmen, sådan som man så tilsvarende uheld rigtig mange steder i landet med de farlige nitratfilm. Operatør Thorkild Jensen bliver forbrændt og må en tur på sygehuset, da han ved hjælp af et slukningsapparat får nedkæmpet flammerne. Der var gået ild i et par spoler under aftenens forestilling, hvor den stopfulde sal blev tømt uden optræk til panik.
Tonedøvt ignorerer Hegelund imidlertid signalerne fra det skumle København, at det med at drive to biografteatre ikke går an på den lange bane. Førnævnte Fotorama havde sit væld af biografer, som selskabet gennem komplicerede konstruktioner forsøgte at holde på. Her i Hjørring er sagen desværre lige til, da der i juli 1934 lægges op til, at Hegelund må tvinges til at afstå det fortsat kommunalt ejede biografteater for at beholde Kinografen, som han herefter driver på egen hånd fra januar 1935, hvor hele interessentskabskonstruktionen forventedes at måtte ophøre på grund af den nye lov. Der viser sig dog afsat hele ti år til denne dekonstruktion.
Gamle kræfter må således også træde hjælpende til, da ny bevillingshaver fra januar 1935 grosserer Niels Otto Heerfordt allerede går hen og dør i maj 1937 efter ved sin tiltrædelse at have takket den tidligere leder, som havde lagt program lidt ind i det nye år. Det var en kendsgerning, at den større kinograf regelmæssigt også fik de største film, hvorfor Bio stod med smulerne eller det måske lidt mere tarvelige repertoire – et forhold, Heerford fornuftigt nok gerne så forandret.
Først i maj 1938 er man kommet så langt, at Justitsministeriet kan melde bevilling til selve kommunen, som langt om længe har fået øjnene op for den guldgrube, man er i besiddelse af. Faktisk har man fået den lysende idé, at opføre en helt ny og langt større biograf, som andre allerede havde pønset på langt tidligere, men den må man vente tolv år på. Ligesom Kinografen i folkemunde går som Kino, kaldes Biograf-Teatret oftest blot for Biografen eller Bio, som selv under skiftende ejerskaber aldrig nogensinde ændrer sit grundlæggende annoncedesign.
Journalist Christian Krarup Kjær bliver – efter byrådets første indstilling var blevet forkastet af ministeriet – godkendt til at lede biografen. Drøftelserne om storbiograf kommer naturligvis elektricitetsværkets bestyrelse for øre, hvor man – igen – øjner mulighed for at gøre en knippelgod forretning og tilbyder, at man kan placere sig her. De går ikke nødvendigvis helt galt i byen og allerede i maj 1939 er det besluttet, at den nye skal ligge netop dér i Søndergade ved siden af den gamle biograf i tilbygningen mod gaden akkurat bag et ældre forhus. Arkitekt Jens Jakobsen har allerede udformet tegninger, som skæver til tidens nye byggeteknik i samråd med Ernst Kühn fra København, som derovre står bag Palladium og Platan, men så kommer krigen på tværs. Indretningen fx med indgang fra siden justeres løbende de kommende år med opstillinger, hvor udgiften alene mellem 1948 og 1949 vokser fra 350.000 til 470.000 for at ende på godt 530.000 kroner.
Det gamle biografteater kørte på fuld tryk gennem krigen, hvor Krarup Kjær personligt i 1947 lå i forhandling om at overtage Raadhus-Teatret i Rønne, hvilket løb ud i sandet, ligesom et alternativt plansæt om at bygge biograf i stedet på Torvegade heller ikke bar frugt. Faktisk er man ved helt at opgive håbet, men så kan gammelfar pludselig den 20. oktober 1947 præsentere noget så usædvanligt som en danmarkspremiere på ”Nattevagtens hustru” med Thor Modéen i en birolle. Måske havde nogen alligevel øje for biografen, for nu varer det pludselig ikke så længe, før der gives grønt lys. Den nye biograf planlægges færdig til 2. juledag 1949, men byggeriet forsinkes tre måneder til marts. Den gamle kasse må da holde ud lidt endnu til onsdag den 22. marts 1950, hvor Bob Hope og Paulette Goddard inviterer på et sidste lattergys i ”Katten og kanariefuglen”.
Kort efter åbningen af den nye Bio til venstre, bliver den gamle revet ned i juni, hvor biografdirektøren gerne ser stedet benyttet til cykelparkering, mens andre føler trang til offentlige toiletter, som kunne være ført ned i dybet, var det ikke for en understrøm af kabler og ledninger. Det ender som en flisebelagt plads de næste mange år, der nok alligevel får besøg af en cykel eller to. Siden var det lige før, der igen kom biograf på stedet – mere om den historie inde ved siden af.
| Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store Formater
• CinemaScope | Widescreen
• VistaVision | Todd-AO
• "Windjammer" i Cinemiracle
• "Dette er Cinerama"!
• Vises "i Sensurround"
High-Impact biografdesign
| | | | | | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om Kosmorama, Hjørring | Kinografen / Kino, Hjørring | Bio Hjørring / Bio 1-2-3 / Hjørring Bio – Cafe-Bio / Hjørring Bio Center | Sysselbiffen, Hjørring | Hjørring Biocenter / MovieHouse Hjørring
| | | | | | | • Gå til Biograf-Teatret / Hjørring Biografteater / Biografen / Bio | | Gå: tilbage - op
Opdateret tirsdag, 08 april 2025 16:11:53 | |
|
|
