 |
Biografmuseet's Formål:
"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og
billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig
igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den
sidste nye superbiograf."
• Forord |
Ris & Ros
• Ansvar |
Kontakt
|
BIOGRAFER
• Skematisk Oversigt
• København |
Omegn
• Nordsjælland
• Vest, Midt & Syd
• Bornholm
• Møn, Bogø
• Lolland & Falster
• Fyn, Thurø, Tåsinge
• Langeland & Ærø
• Sydjylland |
Øst
• Midt-Vest |
Nord
• Rejsebiograf, Drive-In og Open
Air
PIONERBIOGRAFER
•
Kjøbenhavns Panorama Kinoptikon
• Panoptikons
Kinoptikon
•
Panorama Hafnia
•
Kinoptikon
•
Odeon Teatret
• Kalender
7OMM FORMATET
• Historie |
Biografer
• Film |
Maskiner
• 3 Falke Bio
• Kinopalæet
• Imperial Bio
FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 CinemaScope
1953 Widescreen
1954 Panavision
1954 VistaVision
1955
Todd-AO
1957 Ultra
Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super
Panavision 70
1959 Super
Technirama 70
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension
150
1970 IMAX / Omnimax
1972 Pik-A-Movie
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65
NYHEDER
• 2027 | 2026 | 2025
• 2024 |
2023 |
2022
• 2021 |
2020 |
2019
• 2018 |
2017 |
2016
• 2015 |
2014 |
2013
• 2012 |
2011 |
2010
• 2009 |
2008 | Arkiv
BIBLIOTEK
• Premierer 1911-2020
• Filmannoncer
• Biografdrift Annoncer
• Film- og Kinoteknik
• Teknikkalender
• Store Lærreder
• Holger Pind
• Stoleplaner
• Interview |
Farvel
• Filmfestival
• Det Store Udland
• Olsen Banden
• Indhold |
Søg
• Din historie |
|
|
Åbnet 1. januar 2005
Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder
forbeholdes.
|
 |
Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store
filmformater
in70mm.com
|
| |
Biograf-Teatret / Hjørring Biografteater / Biografen / Bio |
Tilbage til forsiden
|
Skrevet af: Thomas Hauerslev |
Dato:
01.05.2025 |
Biograf-Teatret
på Søndergade i Hjørring med åbningsannonce i juli 1908
Biograf-Teatret / Hjørring Biografteater /
Biografen / Bio
Søndergade 5
Åbnet 9. juli 1908
Lukket 22. marts 1950
Torsdag den 9. juli 1908 åbner Biograf-Teatret i Søndergade som
konkurrent til Kosmorama på Torvet, der ved samme lejlighed debuterer
med Biophonen, hvis grammofonkonstruktion skal supplere billederne med
tale og sang, hvilket så også skal være tilfældet med en lignende
gimmick i Biograf-Teatret fra om fredagen.
Det lyder alt sammen ad pommern til, så vi burde forbigå det helt i
tavshed, var det ikke for et fuldkomment deja-vu i forhold til
begivenheder tre uger forinden i Viborg, hvor
Kinografen var åbnet som
konkurrent til Philipsens
Kosmorama dernede, som ved samme lejlighed –
akkurat denne dag – lader omtalte tingest installere i hans og bogholder
Hegelunds foretagende. Den havde da hidkaldt sig al opmærksomhed, hvad
Philipsen også havde forventet ville ske i Hjørring, men her er man mere
optaget af, at Hjørring snart får sin første bil. En vis sejr løber
Kosmorama af med, da man netop før ankomsten af dette vidunder kan nyde
et nervepirrende automobilvæddeløb i Dieppe, om hvilket der fra
kosmoramaer over hele landet har lydt vild begejstring. ’Noget af det
flotteste, vi endnu har set kinematografen præstere’, skriver
eksempelvis også Vendsyssel Tidende.
I Viborg lykkes det at tage livet af opkomlingen på under et år, mens et
andet konkurrerende biografteater allerede kaster håndklædet i december.
I Hjørring kommer Kinografen sandelig også – men først om syv år – langt
mere imponerende end noget som helst i hele Nordjylland. Til en start må
direktionen på Torvet snart erkende, at han har mødt sin overmand, for
Biograf-Teatret er nyopført af væsentlig bedre beskaffenhed med dobbelt
så mange pladser, nemlig 200.
Mod gaden ligger til venstre en langstrakt og særdeles forfalden
beboelsesejendom i stueplan med tilhørende forretninger, der ligesom det
bagerste stykke op mod nr. 7 tilhører det konsortium, som her lader
Biograf-Teatret opføre. Samme sommer står dette som en nærmest
kvadratisk klods i gadebilledet med en ret bastant facade af mursten
pudset op omkring en rundbuet indgangsportal med mosaik henover. Her
funkler Biograf-Teater oplyst fra et baldakinagtigt udspring længere
oppe med seks lamper i inddelte felter på hver side omkranset af noget,
der ligner starten på et borgværk, der så ikke er vokset højere. Det er
en af landets første nyopførte biografer, der i statur minder om de
samme af slagsen i pudsigt nok mindre byer som fx
Haslevs
biografteater
fra oktober 1907. Et par indbyggede programskabe suppleres snart med to
yderligere på hver side.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og
nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store
Formater
•
CinemaScope
|
Widescreen
•
VistaVision
| Todd-AO
•
"Windjammer" i
Cinemiracle
• "Dette er
Cinerama"!
•
Vises "i
Sensurround"
High-Impact
biografdesign
|
Hjørring
Biografteater i 1920 (public domain)
I selve indgangsportalen er der billetkasse før dørene ind til en bred
vestibule med salen i forlængelse ud i gården på let skrånende gulv.
Lærredet er i starten primitivt ophængt på væggen med klaver til venstre
og osende kakkelovn til højre. Maskinrummet har fået sit eget hus, men
døren derind i årevis frit tilgængelig fra forhallen og står endda tit
åben, fordi stængerne til kulbuelyset under forbrænding skulle stinke så
forfærdeligt. På et tidspunkt måtte der tages hånd om denne
ildevarslende kendsgerning, men her i biografen sker der aldrig noget…
sådan helt alvorligt, selvom det er tæt på at gå galt.
For ledelsen står bogtrykker og løjtnant Viggo Ditzel med bevillingen,
men det er byens private elektricitetsværk bagved, der ejer
Biograf-Teatret ved fabrikant Sophus Thomsen og grosserer Schibbye.
Strømforsyning til operatørrummet er dermed intet problem. I maj 1909
bliver Kosmorama nødt til at lukke på grund af noget så absurd som
løbske heste indenfor hvert andet øjeblik, men i stedet for at erklære
slaget tabt, får direktionen held til at møve sig ind i Biograf-Teatret
ved at foranstalte en sammenlægning. Ditzel glæder sig i stedet ved
udsigten til at kæmpe sine slag i felten, alt imens bogholder Hegelund
med glimrende styr på økonomiske anliggender i hast flytter sin gesjæft
fra Torvet til Søndergade.
I april 1912 sælger elektricitetsværket det hele til kommunen for en
større formue nemlig 180.000 kroner, hvoraf biografen kun udgør de
15.000. Hvor netop byråd rundt om i landet de kommende år kæmper indædt
for at tilrane sig en biograf, får man den her i Hjørring serveret på et
sølvfad som første sted af alle – og så er det overhovedet slet ikke
den, man er interesseret i. ’Den kan vi blive fri for’, lyder det
aldeles forbløffende i referat fra et byrådsmøde. Hegelund stiller sig
naturligvis pænt interesseret i at forsætte en gunstig
forpagtningsaftale fra maj, hvor biografen gennem nogle uger har stået
lukket og i juli 1913 renoveres den med nyt maskineri. Men så kan man
for øvrigt noget helt andet i kommunalt regi, da publikum fra maj 1915
formedelst 35 øre kan vælge i stedet at besøge den nye badeanstalt omme
bagved. Samme år støder Kinografen til.
Inden da er der hændt andet i byen. I Biograf-Teatret var der fortsat
liv og glade dage med især danske film, der ofte samlede fuldt hus og
lidt til. Censuren mærker man åbenbart mindre til heroppe end så mange
andre steder i landet. Faktisk lader det til at være op til
biografdirektøren selv at skalte og valte, men det hænder også kun
sjældent, at han fra sin leverandør modtager strimler, han ikke kan stå
inde for, da disse allerede har været gennem saksen andetsteds. Men:
’Medens der over de amerikanske films tidt er en vis folkelig naivitet,
(…) saa er mange af de films, der bliver leveret fra København, altfor
ofte noget halvslimet og halvfedtet makværk, over hvilket man
uvilkaarligt aner den stramme katteodeur, der synes uadskillelig fra
københavnske baggange, og gennem hvilket man synes at gå ud fra, at den
tilskuerkreds, man skal more, ret gennemgaaende er ligesom lidt moralsk
anløben.’
Dette skrev altså lokalpressen i februar 1912 i forbindelse
med en film, som Hegelund straks fik pillet af plakaten, så
hjørringenserne ikke fik den galt i halsen.
|
|
Biograf-Teatret
Hjørring i Søndergade, 4. januar 1915
En ung mand kan ansporet af ovennævnte synspunkt alligevel være gået hen
og blevet meget ophidset – nok i betydningen opstemt – over hvad, han
har beskuet på lærredet lørdag den 16. september 1916 – i Kinografen,
vel at mærke. I nattens mulm og mørke bryder ungersvenden med stige ind
gennem et vindue til operatørrummet for herefter at bortføre tre spoler
af ”En vanvittig bryllupsnat” med den skønne Hanni Weisse – i annoncen
noteret værende ’skælmsk og nydelig som aldrig før’ – og så var det jo
underordnet om dørene stod åbne eller ej. Operatøren opdager først til
eftermiddagsforestillingen om søndagen, at der kun sidder den ene spole
i fremvisningsapparatet fra aftenen forinden. Publikum må tage sit gode
tøj og gemytligt traske op til Biograf-Teatret, som en halv time
forsinket kan påbegynde sin ekstraforestilling med det betalende
publikum nede fra Kinografen. Det lod sig glimrende gøre, for den nye
biograf har Hegelund også fået ind i sin fold.
Der udloves en stor dusør, da distributøren
Fotorama kræver svimlende
3.000 kroner i erstatning for hele ulyksaligheden. Gevinst eller godt
politiarbejde skal vi lade være usagt, men en knøs på 21 år anholdes
fire måneder senere. Han havde i mellemtiden fået kolde fødder og gravet
filmen ned!
Så sker der ikke meget mere, der kræver notits for eftertiden de
kommende mange år andet end måske, at Biograf-Teatret sommetider er
lukket på grund af strømforsyningsproblemer, hvor man på et tidspunkt
tilsluttes spritfabrikken i april 1917 efter at have været lukket i seks
uger.
Da problemerne er overvundet og publikum i større omfang finder tilbage
omkring 1919, kører biograferne fortræffeligt side om side frem mod
tonefilmens ankomst med en af de før antydede ulykker, at der i august
1930 går ild i filmen, sådan som man så tilsvarende uheld rigtig mange
steder i landet med de farlige nitratfilm. Operatør Thorkild Jensen
bliver forbrændt og må en tur på sygehuset, da han ved hjælp af et
slukningsapparat får nedkæmpet flammerne. Der var gået ild i et par
spoler under aftenens forestilling, hvor den stopfulde sal blev tømt
uden optræk til panik.
Tonedøvt ignorerer Hegelund imidlertid signalerne fra det skumle
København, at det med at drive to biografteatre ikke går an på den lange
bane. Førnævnte Fotorama havde sit væld af biografer, som selskabet
gennem komplicerede konstruktioner forsøgte at holde på. Her i Hjørring
er sagen desværre lige til, da der i juli 1934 lægges op til, at
Hegelund må tvinges til at afstå det fortsat kommunalt ejede
biografteater for at beholde Kinografen, som han herefter driver på egen
hånd fra januar 1935, hvor hele interessentskabskonstruktionen
forventedes at måtte ophøre på grund af den nye lov. Der viser sig dog
afsat hele ti år til denne dekonstruktion.
Gamle kræfter må således også træde hjælpende til, da ny bevillingshaver
fra januar 1935 grosserer Niels Otto Heerfordt allerede går hen og dør i
maj 1937 efter ved sin tiltrædelse at have takket den tidligere leder,
som havde lagt program lidt ind i det nye år. Det var en kendsgerning,
at den større kinograf regelmæssigt også fik de største film, hvorfor
Bio stod med smulerne eller det måske lidt mere tarvelige repertoire –
et forhold, Heerford fornuftigt nok gerne så forandret.
Først i maj 1938 er man kommet så langt, at Justitsministeriet kan melde
bevilling til selve kommunen, som langt om længe har fået øjnene op for
den guldgrube, man er i besiddelse af. Faktisk har man fået den lysende
idé, at opføre en helt ny og langt større biograf, som andre allerede
havde pønset på langt tidligere, men den må man vente tolv år på.
Ligesom Kinografen i folkemunde går som Kino, kaldes Biograf-Teatret
oftest blot for Biografen eller Bio, som selv under skiftende ejerskaber
aldrig nogensinde ændrer sit grundlæggende annoncedesign.
|
|
Bio
Hjørring med sidste film i den gamle sal
Journalist Christian Krarup Kjær bliver – efter byrådets første
indstilling var blevet forkastet af ministeriet – godkendt til at lede
biografen. Drøftelserne om storbiograf kommer naturligvis
elektricitetsværkets bestyrelse for øre, hvor man – igen – øjner
mulighed for at gøre en knippelgod forretning og tilbyder, at man kan
placere sig her. De går ikke nødvendigvis helt galt i byen og allerede i
maj 1939 er det besluttet, at den nye skal ligge netop dér i Søndergade
ved siden af den gamle biograf i tilbygningen mod gaden akkurat bag et
ældre forhus. Arkitekt Jens Jakobsen har allerede udformet tegninger,
som skæver til tidens nye byggeteknik i samråd med Ernst Kühn fra
København, som derovre står bag
Palladium og
Platan, men så kommer
krigen på tværs. Indretningen fx med indgang fra siden justeres løbende
de kommende år med opstillinger, hvor udgiften alene mellem 1948 og 1949
vokser fra 350.000 til 470.000 for at ende på godt 530.000 kroner.
Det gamle biografteater kørte på fuld tryk gennem krigen, hvor Krarup
Kjær personligt i 1947 lå i forhandling om at overtage
Raadhus-Teatret i
Rønne, hvilket løb ud i sandet, ligesom et alternativt plansæt om at
bygge biograf i stedet på Torvegade heller ikke bar frugt. Faktisk er
man ved helt at opgive håbet, men så kan gammelfar pludselig den 20.
oktober 1947 præsentere noget så usædvanligt som en danmarkspremiere på
”Nattevagtens hustru” med Thor Modéen i en birolle. Måske havde nogen
alligevel øje for biografen, for nu varer det pludselig ikke så længe,
før der gives grønt lys. Den nye biograf planlægges færdig til 2.
juledag 1949, men byggeriet forsinkes tre måneder til marts. Den gamle
kasse må da holde ud lidt endnu til onsdag den 22. marts 1950, hvor Bob
Hope og Paulette Goddard inviterer på et sidste lattergys i ”Katten og
kanariefuglen”.
Kort efter åbningen af den nye Bio til venstre, bliver den gamle revet
ned i juni, hvor biografdirektøren gerne ser stedet benyttet til
cykelparkering, mens andre føler trang til offentlige toiletter, som
kunne være ført ned i dybet, var det ikke for en understrøm af kabler og
ledninger. Det ender som en flisebelagt plads de næste mange år, der nok
alligevel får besøg af en cykel eller to. Siden var det lige før, der
igen kom biograf på stedet – mere om den historie inde ved siden af.
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn,
Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø,
Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Kosmorama, Hjørring |
Kinografen / Kino, Hjørring |
Bio Hjørring / Bio 1-2-3 / Hjørring Bio –
Cafe-Bio / Hjørring Bio Center |
Sysselbiffen, Hjørring |
Hjørring Biocenter / MovieHouse
Hjørring
|
|
|
|
|
|

• Gå til Biograf-Teatret
/ Hjørring Biografteater / Biografen / Bio |
|
Gå: tilbage - op
Opdateret
onsdag, 28 maj 2025 17:52:06 |
|
|
|