 |
Biografmuseet's Formål:
"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og
billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig
igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den
sidste nye superbiograf."
• Forord |
Ris & Ros
• Ansvar |
Kontakt
|
BIOGRAFER
• Skematisk Oversigt
• København |
Omegn
• Nordsjælland
• Vest, Midt & Syd
• Bornholm
• Møn, Bogø
• Lolland & Falster
• Fyn, Thurø, Tåsinge
• Langeland & Ærø
• Sydjylland |
Øst
• Midt-Vest |
Nord
• Rejsebiograf, Drive-In og Open
Air
PIONERBIOGRAFER
•
Kjøbenhavns Panorama Kinoptikon
• Panoptikons
Kinoptikon
•
Panorama Hafnia
•
Kinoptikon
•
Odeon Teatret
• Kalender
7OMM FORMATET
• Historie |
Biografer
• Film |
Maskiner
• 3 Falke Bio
• Kinopalæet
• Imperial Bio
FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 CinemaScope
1953 Widescreen
1954 Panavision
1954 VistaVision
1955
Todd-AO
1957 Ultra
Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super
Panavision 70
1959 Super
Technirama 70
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension
150
1970 IMAX / Omnimax
1972 Pik-A-Movie
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65
NYHEDER
• 2027 | 2026 | 2025
• 2024 |
2023 |
2022
• 2021 |
2020 |
2019
• 2018 |
2017 |
2016
• 2015 |
2014 |
2013
• 2012 |
2011 |
2010
• 2009 |
2008 | Arkiv
BIBLIOTEK
• Premierer 1911-2020
• Filmannoncer
• Biografdrift Annoncer
• Film- og Kinoteknik
• Teknikkalender
• Store Lærreder
• Holger Pind
• Stoleplaner
• Interview |
Farvel
• Filmfestival
• Det Store Udland
• Olsen Banden
• Indhold |
Søg
• Din historie |
|
|
Åbnet 1. januar 2005
Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder
forbeholdes.
|
 |
Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store
filmformater
in70mm.com
|
| |
Pandrup Kino |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
25.01.2025 |
Indgangen
til den nye Pandrup Kino i gyden - som man måske kan fornemme, er
halvdelen af den gamle sal ny foyer (Saltum Egnsarkiv)
Pandrup Kino
Bredgade 23
Åbnet 26. december 1943
Historien om den nye Pandrup Kino kommer bogstaveligt talt i direkte
forlængelse af den gamle Kino samme sted. Foyeren ligger i halvdelen af
den gamle sal med nyt operatørrum ført ovenpå indrettet med den
oprindelige maskine ført med over. Bagved ligger den nye med 283 pladser
opsat med hældning på rækkerne og lille rum bag scenen. Salens overvægge
er bronzefarvede forsynet med indirekte belysning fra muslingeskaller,
mens selve prosceniet er mat-hvidt i kulissefacon med smukt fortæppe i
lakserød farve belyst fra gulv til loft dækkende over et lærred på 3,75
x 5 meter. Bagvæggen er beklædt med Rockwool-plader.
• Gå til Erindringer og galleri fra Pandrup
Kino, 2010
Der er indgang til foyeren gennem en gyde, der ender med indgang til
venstre mod billetkontor i en lille vestibule og chokoladekiosk indenfor
til højre i den bredere foyer indrettet til venstre med toiletter. For
enden af gyden findes en udgang fra salen, mens to øvrige fra salen
fører bagom fra gården til venstre gennem den gamle sals mellemstykke.
Danske film er populære i Pandrup og første program en sådan med Mogens
Wieth som ”En herre i kjole og hvidt” i selskab med Bodil Kjer fra 2.
juledag. Nye udvidede spilledage er tirsdag til fredag samt søndag som
hidtil.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og
nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store
Formater
•
CinemaScope
|
Widescreen
•
VistaVision
| Todd-AO
•
"Windjammer" i
Cinemiracle
• "Dette er
Cinerama"!
•
Vises "i
Sensurround"
High-Impact
biografdesign
|
Kinoteatret
Pandrup - grundplan 1944
Andre herrer gør også gerne biografen selskab af den slags, direktøren
bestemt ikke bryder sig om, da han med egne ord havde ’grønne
tingester rendende’ og tit to mand stående med bajonet ved indgangen og to i
haven, når ’tyskerne forlangte at disponere over salen til deres egne
artistprogrammer.’ Først i 1948 opstilles endnu en maskine i
operatørrummet, så forestillingerne kan gennemføres uden pause og ved
installation af
CinemaScope i 1957 kan salen rumme 265.
I 1960 går Bielefeldt på pension og overdrager både farvehandelen og
biografen til sin datter Eli samt svigersønnen, manufakturhandler Svend
Steffensen, som han er gået i kompagniskab med tilbage under krigen,
hvorved de unge så fandt hinanden og giftede sig. Som 45-årig får
Steffensen efter mange år som forretningsfører officielt bevillingen
overført og flytter med sin hustru ind i forhuset. Bielefeldt Sr. lever
lykkeligt i mange år med sin hustru til januar 1985, hvor han går bort
som 92-årig.
Steffensen moderniserer operatørrummet med to nye maskiner af mærket
Aga-Baltic, mens kulbuelyset i 1971 udskiftes med xenon. Også i 1960
opsættes baldakin over indgangen ud mod Bredgade, mens portrummet mellem
hans ejendom og møbelhandleren til højre overdækkes, så publikum kan stå
i tørvejr, når der er kø i gyden foran døren ind mod billetkassen og i
1964 udskiftes de gamle og noget hårde træklapstole med lækkert plys fra
det nedlagte og nu nedrevne
Palads Teatret i Aalborg.
I november 1978 foretager Steffensen en ombygning for flere hundrede
tusind kroner i lønligt håb om, at omsætningsnedgangen vil vende og
Pandrup Kino dermed ikke som mange andre mindre biografer vil dø. Der er
således installeret to nye, fuldautomatiske fremvisningsapparater og
bedre benplads mellem rækkerne, hvorved sædeantallet daler til 208. Alle
stole er denne gang helt nye, ligesom lærredet udskiftes. På salens
vægge og i foyeren opsættes ny vægbeklædning, ligesom der i foyeren
lægges tæpper på gulvet. Ombygningen varer et par uger.
Blot få dage før Eiler Bielefeldts død i januar 1985 overtages biografen
af K.S. Film ApS ved Ejvinn Krukow og Poul Schrøder, som i forbindelse
med reception den 14. januar omtaler et umådelig smukke portræt i
foyeren forestillende Fyrtårnet og Bivognen alias Carl Schenstrøm og
Harald Madsen malet af den gamle biografdirektør. Andre af hans malerier
er ophængt på bl.a. Brovst Sygehus. Fra det forrige direktørpar skænkes
biografens oprindelige fremvisningsapparat, som også stilles til skue.
Det nye makkerskab påtænker at benytte salen udvidet med teater eller
andre kulturaktiviteter. ’Det er blot om at komme med ideerne. Vi er
meget åbne og positivt indstillet’, som de forklarer i Aalborg
Stiftstidende. Kino fortsætter med tilskud fra Pandrup Kommune, der også
køber forestillinger i biografen, hvilket alt sammen hjælper på
økonomien og ikke mindst den første film på programmet, Erik Ballings
”Midt om natten”.
|
|
Pandrup
Kino-Teater - den oprindelige indgang og sal fornemmes tydeligt
I en kort periode forpagter Krukow og Schrøder salen ud til Jens og Hans
O. Jensen, før de selv tager over på ny. Biografens 65-års jubilæum i
1988 fejres i stor stil, hvor nogen mener, der nærmere må være tale om
80 år og at damen lyver om sin alder, mens andre hælder til de mere
korrekte 45 år. Jubilæet, hvilke antal år og hvad, der end fejres, sker
noget tilfældigt 26. marts med den gamle Viby-film, der indviede
tonefilmsapparaturet i den forrige
biograf tilbage i 1933 den 15. april
– altså 55 år forinden minus cirka tre uger. Bille Augusts ”Pelle
Erobreren” er under alle omstændigheder dette år den helt store succes,
som med 1.310 solgte billetter for første gang længe skaber seriøs kø
ved billetlugen.
Udenforstående planlægger i 1989 at ombygge biografen til discotek og
retter direkte henvendelse til kommunen, der så tager kontakt til Krukow,
som forholder sig noget uforstående. Her drives fortsat biograf i hvert
fald frem til 1995, hvor det egentlig planlægges at lukke, men
kæmpesucces med Disney-filmen ”Løvernes konge”, der sælger 1.700
billetter, giver ny blod på tanden. I marts udlejes Pandrup Kino til
Lions Club (klart!) ved præsident Jørgen Christensen. Samme efterår
udstyres salen med Dolby Surround lyd og det kommer på tale at indrette
café i foyeren. Krukow ejer fortsat inventar og maskiner, mens bygningen
er i hænderne på Centrum Tøj og Sko i forhuset, der har udvidet
betragteligt gennem årene.
Både i marts 1991 og februar 1997 er der endnu på denne tid usædvanlig
danmarkspremiere endda i begge tilfælde som eneste sted på hhv. den
udmærkede tyske børnefilm ”Sommeren med falken” og den ligeledes tyske
”Roula” optaget i Jammerbugten mellem Blokhus og Lønstrup, der lanceres
som værende en psycho-thriller. Den sidste vises ikke andre steder i
landet, men bliver ingen succes i Pandrup heller.
Allerede i november 1997 annoncerer Bent Walther på vegne af Lions Club,
at man gerne vil af med biografen og foreslår, at biografen fremover
drives af en selvejende institution eller forening. Året efter lukker
biografen henover sommer, men genåbner så onsdag den 2. september 1998,
hvor driften er overtaget af de nygifte Lisa og Mads Kaae Adamsen, der
lægger ud med Bruce Willis i ”Armageddon”, som i hvert fald lever højt
på den gode lyd. Med fem mennesker ansat til den daglige drift, er det
dog lidt af en mundfuld trods tilsagn fra kommunen om fortsat årligt
40.000 kroner i tilskud. Billetsalget er på dette tidspunkt faldet til
8.000 på tolv måneder, hvor der fx alene i de første tre måneder af 1995
var solgt 4.000. Tilbage i 1988 var tallet for året lidt over 12.000.
Det betyder samtidig, at kommunen bidrager med 5 kroner pr. solgte
billet, hvor ”Mr. Bean” og fortidsskabninger fra ”The Lost World” hver
især har tegnet sig for 400 tilskuere, mens der til det tynde øl i form
af Woody Allen kun kunne mønstres 18.
|
|
Foto:
Erling Møller
Der vil fremover blive spillet fem dage om ugen, nemlig onsdag til
søndag. Sidste forpagter bliver herefter Mads Jørgensen, der
rationaliserer operatørrummet, som gøres automatisk med nyt
tallerkensystem, mens der luges ud i rækkerne, så Kino herefter rummer
138 pladser. Alt sammen før atter en lukning truer, men også denne
afværges.
I december 2001 forbereder Pandrup Kinos Venner sig med formand Leif
Madsen i spidsen på overtagelse og genåbning 1. februar 2002, hvorefter
biografen går en ny tid i møde som foreningsdrevet biograf, der fortsat
varer ved. I 2004 moderniseres hele indgangspartiet og foyeren, som
bliver hyggeligere at opholde sig i før filmstart, mens lyden opgraderes
til Dolby Digital 5.1 og atter i 2011 udskiftes samtlige stole, hvor der
samtidig opsættes et langt bredere lærred end det gamle, der nu fylder
hele endevæggen og i operatørrummet går man digitalt med 3D, som visse
film i tiden kræver.
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn,
Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø,
Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
Pandrup Biograf-Teater / Pandrup Biograf |
Pandrup Kino-Teater / Pandrup Kino
|
|
|
|

• Gå til Pandrup Kino
• Gå til
Erindringer fra Pandrup Kino, 2010 |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 28 maj 2025 17:52:10 |
|
|