Københavns Biografteater / Biografteatret | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 23.05.2025 |
 Biografteatret på Vimmelskaftet 47 som Faraos Cigarer. den 20. oktober 2021. Foto: Thomas HauerslevKØBENHAVNS BIOGRAFTEATER / BIOGRAFTEATRET Vimmelskaftet 47 Åbnet 15. april 1905 Lukket 31. marts 1926 Lørdag den 15. april 1905 åbner Københavns nyeste lokale til forevisning af levende billeder på Vimmelskaftet 47 i en ejendom kaldet Tuteins Gård og er således ligesom Constantin Philipsens Kosmorama i Østergade placeret på strækningen kendt som Strøget. Navnet er Biograf-Theatret eller Biograf Theater, men kendes også som Københavns Biografteater eller blot Biografteatret. Skråt overfor havde Philipsen kortvarigt et år forinden i maj 1904 drevet et beskedent biografteater under navnet Olympia. Facaden består af et elegant indgangsparti badet i elektrisk lys og stærke farver med dekorative ornamenter malet på store, eksisterende forretningsvinduer for den tidligere butik, der handlede med sanitært udstyr. På hver side af døren ses relieffer af smukke kvinder. I foyeren findes billetsalget indenfor til venstre og nydeligt indrettet er lokalet i øvrigt udstyret med aviser. Bagved er der særdeles højt til loftet, hvor en hel etage og adskillige søjler måtte pilles ud for at indrette den dybe sal med 153 behagelige klapstole og en del ståpladser. Det er samme antal siddepladser som i Kosmorama for ikke at stække konkurrenten. Der findes tre døre mod gården, så biografteatret er nogenlunde sikkert at opholde sig i, selvom maskinrummet er placeret ved siden af indgangen. I åbningsprogrammet, der starter hver hele time fra kl. 14 til 22, kører publikum bl.a. med nattog i Schweiz gennem tunneler og henover bjergkløfter for efter nogle komiske billeder til sidst at møde franskmænd forklædt som amerikanske cowboys og indianere, der overfalder og dræber hinanden. Som hovedattraktion midt i forestillingen med i øvrigt ypperlig klaverledsagelse vises ”Jomfruen af Orleans” eller som den også kaldes ”Jomfruen fra Orleans”, en ti minutter lang fransk film om Jeanne d’Arc fra hun modtager åbenbaringen, til hun bliver brændt på bålet og stiger op ad Himmelstigen. Publikum opdagede ikke de europæiske græsgange og var suverænt mest begejstret for mødet med denne nye ’western’-genre, men mente ellers nok, at det alt sammen lignede det, man så ovre i Kosmorama. Måneskinsrejsen var ligeledes en smuk succes, men mange af den opfattelse, at den allerede fem år gamle film om Jeanne d’Arc bestod af en samling ’barnlige balletarrangementer’. Ligefrem ’skrækkelig’ skrev Adresseavisen, som tilføjede, at ’levende billeder bør kun gengive naturen og livet, ikke cirkuspantomimer’. | Læs mere her: Jean Hersholt, en mini biografi Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer 7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer Historien om 70mm og De Store Formater • CinemaScope | Widescreen • VistaVision | Todd-AO • "Windjammer" i Cinemiracle • "Dette er Cinerama"! • Vises "i Sensurround" High-Impact biografdesign |
Uanset hvad, strømmer publikum til de levende billeder på Strøget, hvor både Kosmorama og Biografteatret som månederne går bare får flere og flere gæster. I efteråret begynder pressen at undre sig over, at de før så lokkende rejsebilleder efterhånden vækker mindre bifald, mens komiske, rørende eller spændende handlingsfilm nærmest vælter huset og folk står i lang kø ned ad gaden. Første søndag i oktober kan man således her i etablissementet notere sig over 3.000 gæster fordelt på 17 forestillinger, da der på ugens mest velbesøgte dag nu gives forestilling hver halve time. Med lidt simpel hovedregning betyder et helt utroligt gennemsnitsbesøg på over 176 pr. seance, men her har man dog en foyer til at afbøde det værste tryk, hvor man hos konkurrenten endnu uden samme komfort i stedet lukker folk ind hver halve time i hver ende alt efter klokkeslæt. ’Det må være de rene guldgruber’, noterer aviserne sig og det varer ikke mange dage yderligere, før et nyt foretagende støder til – i første omgang behageligt langt væk ude på Nørrebrogade. Englænderen Mr. Alfred James Gee (1878-1970) blev sendt til Danmark af et engelsk firma for at vise film i Københavns Cirkus Variété i 1898. Senere drev Mr. Gee biografer på livstidsbevilling i Aalborg. Fotograf ukendt.Biografteatret er startet af Ole Andersen Olsen, bedre kendt som blot Ole Olsen, i fællesskab med engelskfødte Alfred James Gee, der gennem seks år havde stået for visningerne af Cirkus Variétés filmindslag kendt over det ganske land som ’Wargraph’ eller ”Wargraf” identisk med ”The American Wargraf”. Olsen (født 1863) er fra fattige kår, men har ligesom konkurrenten i Østergade tidligt gjort sig i lysbilleder, som han i 1886 med succes viste rundt om på markeder. Nogle år senere driver han en cirkuskaravane indkøbt i Hamborg med 15 unge negre, som starter turnéen på Haderslev-egnen, der dengang var tysk fortsættende uden stop gennem Danmark mod Skåne for at returnere til Hamborg. ’Danmarks Barnum’, skulle han med egne ord være blevet kaldt med reference til en kendt amerikansk cirkusdirektør. Lovlig smart var han til tider i sin pure ungdom, hvilket havde ført flere småstraffe med sig. Bl.a. var han i juni 1886 idømt 20 dage på vand og brød for bondefangeri. Under alle omstændigheder har han fået penge på lommen og udvidet sit markedsgøgl i alle retninger med forkærlighed for Norge og Sverige, der vist så lempeligere på tingene og hvor han meget apropos senere begivenheder også udviser interesse for løver. Andre farligheder omfatter et nymodens røntgenapparat, hvor markedsgæster ved at lægge hånden på en skærm, kan se deres egne knogler. Dette lader han i Danmark under mere kontrolleret form demonstrere i et lokale på Købmagergade. Mens Gee som 20-årig i 1898 viser film i Cirkus Varieté, leder Olsen på dette tidspunkt i Sverige det nystartede Malmö Tivoli, hvis i forhold til København relativt få forlystelser med en dansesal i 1899 udover fonograf får installeret et filmsapparat, som ifølge ham selv ikke vakte nogen synderlig begejstring. Det var langt mere ophidsende udenfor at se den danske luftskipper Laurits Johansen stige til vejrs, hvilket skete 99 gange og så kunne man også i Malmø stifte bekendtskab med hr. Wilhelm Conrad Röntgens opfindelse. Sit primitive foreføringsapparat indkøbt i Tyskland sælger han i stedet til nogle nordmænd og med under 10.000 ugentlige besøgende måtte tivoliet dreje nøglen om i sensommeren 1901. | |
 Københavns Biografteater - med sit første, fuldgyldigt danske program 15.9.1906. I programmet indgår i øvrigt også ”Høst i Danmark”, selvom optagelsen ikke indgår på programtavlen men kun i annoncer.Som tak for sit bidrag til byen får Olsen et brev med sig hjem fra Malmøs politimester, som godt tre år senere giver den fornødne adgangsbillet til Københavns Biografteater. I de mellemliggende år har han pustet ud sammen med sin hustru og levet som rentier, men på en udflugt til Hamborg allerede udstyret med indtil flere biografer og Philipsens nye Kosmorama åbnet ved hjemkomsten, er hans tanker om filmens muligheder kun bestyrket og resten, hvad man kalder historie flygtigt belyst gennem de næste kapitler. Københavns Biografteater bestyres i 1905 af den i forhold til Gee endnu yngre, 24-årige Viggo Larsen, som får rigeligt at bestille, da Gee på grund af uvenskab med Olsen efter få måneder trækker sig ud for i december samme år at starte Biograf-Teatret Aalborg, som er denne bys første af slagsen. Allerede få måneder efter åbningen annonceredes med, at film blev sat på plakaten selvsamme dag, de ankommer fra udlandet. Biografteatret kommer således i mange tilfælde Kosmorama i forkøbet med flere dage alternativt dennes kortlivede søsterbiograf Kosmograf-Teatret ude på Værnedamsvej. Philipsen havde startet dette efter at have forkastet tanken om at (gen)indrette Studentersamfundets Festsal i Studiestræde til biograf hver lørdag og søndag fra efteråret 1905, sådan som han med succes havde vist film i dette væsentlig større lokale tilbage i januar og februar 1904. ’Biograf-Teatret’ skulle det have heddet, kunne man læse selvsamme dag, nyskabelsen på Vimmelskaftet var blevet vist frem for pressen fredag aften den 14. april. I filmens og biografernes barndomsår er det således endnu jungleloven, der råder, mens små biografkæder dannes og aftaler og handler foregår på kryds og tværs, men hvad titlerne angår påbegyndes efterhånden en fast distribution, hvor de kun lejes. I starten foregik det her på Strøget fra et kontor i baghuset, hvor det store kaos mellem Biografteatret og Kosmorama snart afspejles i konstellationen med Aarhus. Ofte forpligter biograferne sig ved disse nye aftaler for en given periode kun at handle med én distributør. Disse – i starten for så vidt i princippet blot to første københavnske biografer – handler omvendt nærmest udelukkende med de samme udenlandske distributører primært alle sammen franske titler via Pathé foruden engelske og amerikanske fra Edison. Programmerne stykkes i årevis sammen af små kortfilm af fem-ti, højst femten minutters varighed. Egentlig censur fandtes endnu ikke og vovede strimler sås sommetider blandt komiske optrin, let dramatik og hverdagsreportager. I oktober 1906 overgår Gees halvpart til en af Olsens bekendte fra markederne, der som gøgler og tryllekunstner kalder sig Niels Edvard le Tort, hvis rigtige navn er Niels Jacobsen. Han er samtidig biografdirektør i Aarhus, hvor han på en lumsk aftale forpagter denne bys Kosmorama, som Philipsen har startet i april 1905 netop dagen efter åbningen af etablissementet her på Vimmelskaftet. Ingen steder er det helt efter bogen og slet ikke hvad angår København, hvor førnævnte politimester har udstedt tilladelsen til Ole Olsen personligt og at betragte som ugyldig ’saafremt den udleies eller udlaanes til andre eller der ved dens afbenyttelse maate findes misbrug eller uorden’. Dette burde Olsen velsagtens have skrevet sig bag øret, da han i december også sælger sin halvpart til Jacobsen, der i stedet lader grosserer Axel Larsen indtræde som medejer. Udviklingen sker i forlængelse af, at Olsen i første uge af januar 1906 har begået sine første, helt egne filmoptagelser, som med barneskridt nærmest havde kopieret Lauritz Vilhelm Pacht otte år forinden og nærmest ærer ham, da han præsenterer københavnerne for billeder af duer, som fodres på Rådhuspladsen, hvor Pachts Panorama havde ligget foruden måger, der får sig nogle krummer i Ørstedsparken. Senere samme måned fik man en fyldigere, fem minutter lang optagelse at se fra Zoologisk Have. Denne gjorde stor lykke ved premieren, men der gik skår af glæden, da kongen ganske uventet gik hen og døde blot dagen derpå den 29. januar. Herefter måtte såvel Biografteatret som Kosmorama og byens øvrige nytilkomne biografer holde lukket i sørgedagene, hvor der ikke måtte optrædes på teatrene eller spilles musik, hvad der jo blev til de levende billeder. Biografer var streng taget ikke blevet omfattet af loven, men politimesteren holdt på sit og sørgede personligt for, at publikum ikke fik mulighed for at muntre sig. | |
 Ole Olsen's "Biograf Theater", der åbnede 1905. Fotograf ukendt.Som trøst fik Olsen lov at filme ligtoget og seancen i Slotskirken foruden, hvad der fulgte de kommende uger hele vejen til Roskilde Domkirke. Det gjorde konkurrenterne imidlertid også, hvor eksempelvis Philipsen hyrede Kgl. Hoffotograf Peter Elfelt til det samme. Helt originalt havde det heller ikke været med Zoo, for den gode Elfelt havde besøgt samme eksotiske have allerede længe forinden og åbner for resten i november Kinografen på Frederiksberggade længere nede mod Rådhuspladsen. Her havde han forinden drevet pionerbiografen Kinoptikon ved siden af. Hvad skulle Olsen så finde på, der skilte sig ud, nu alle biografaktører er viklet ind i hinanden også, hvad angår de udenlandske filmindkøb? Philipsen havde som den første bragt filmene fra Pathé Frères til Danmark, som nu vises både her og i Kosmorama samt alle mulige andre steder, hvor strimlerne sælges og udlejes efter forgodtbefindende. Philipsen er også den første til at påbegynde egentlig distribution, hvor Olsen i stedet forsøger at være på forkant med det allernyeste direkte fra laboratoriet i Frankrig ikke sjældent med verdenspremiere på Vimmelskaftet således tilmed ofte en eller to dage før Kosmorama eller de nye biografer i brokvartererne og nu også på Frederiksberg. Olsen og i endnu højere grad ’le Tort’ hælder snart til regulær underholdning, hvor Kosmoramas publikum endnu beriges med betydeligt flere rejsefilm og folkelivsbilleder, end man ser på Biografteatrets lærred. Faktisk var Olsen efter eget udsagn kørt træt i den evige konkurrence. Udviklingen tager dog blot endnu mere fat, hvad den nye indehaver også havde bemærket sig i Aarhus, hvor en herre ved navn Hermansen gennem nogen tid ligeledes havde haft et godt øje til de levende billeder og filmet i det små. Hvis franskmændene kunne, hvorfor så ikke også os? | |
 22. november 1914I marts fortsatte Olsen og Viggo Larsen i rollen som instruktør med ”Fastelavnsløjer på Amager” fulgt af et ”Et opløb på Frederiksberg”, som er den første danske film med præg af farce. Her debuterer Jean Hersholt den 24. marts og medvirker få dage senere også i ”Konfirmanden på Alléenberg”. Nu får Olsen for alvor blod på tanden og indretter henover sommeren i al hemmelighed en hel lille filmfabrik ude i Frihavnen, hvor Ole Olsens Film-Industri fremme i september beskæftiger elleve personer nu under navnet Nordisk Films Kompagni. Potentialet er enormt. Alene på Vimmelskaftet havde Biografteatret de første ni måneder solgt en halv million billetter, så der produceres rask væk mindst 20 kopier af næsten enhver filmoptagelse med henblik på eksport mod det store udland. Den 15. september 1906 leverer Nordisk Film samtlige af de fire titler, der kommer til at gøre det ud for Biografteatrets første fuldt ud danske program bestående af ”Mellem Aber og Bjørne” delvist identisk med filmen fra januar foruden ”Fiskerliv i Norden”, ”Fæstningskrigen” og ”En Foræring til min Kone”. En periode gives forestilling hver halve time helt frem til kl. 23 for at imødekomme publikumstilstrømningen, men programmet var så også noget kortere, end man sommetider så det. Også Frihavnen er snart for lille, Olsen savner et betydeligt større filmatelier. Viggo Larsen følger med ud til en ny grund i Valby på Mosedalvej og fungerer her som både produktionsleder, fotograf, skuespiller og instruktør, men flytter siden karrieren til Tyskland. I november 1906 forøger Jacobsen sædeantallet til 228, men så kan publikum heller ikke længere stå op. Der bliver tilmed opsat slukningsudstyr og Biografteatret kommer dermed på forkant med brandvæsenets krav, der et par år senere skærpes yderligere. Her etableres en trappe umiddelbart foran salen op til et nyt operatørrum, der dog betød, at fremviseren nu i stedet stod på en usikker gesims, men det var om at holde de brandfarlige nitratfilm på så lang afstand til publikum, som overhovedet muligt. Endnu en sikkerhedsmæssig forandring af stoleopsætningen reducerer i 1908 antallet af pladser til 199. | |
 Før Scarlett-bådene var borte med blæsten lokkede "Løvejagten" på den anden side af Øresund (annonce 21. september 1907)I august 1907 rives Ole Olsens biografbevilling bort, da han som en af sine mest kendte bedrifter i august lader en film optage på den lille ubeboede ø Elleore i Roskilde Fjord, der agerer stand-in for det vilde Afrika. Her slipper Olsen et par gamle løver fri, som han har købt af det cirkus i Hamborg, han allerede kendte så udmærket og lader ’storvildtsjægere’ skyde løs, en af dem spillet i øvrigt af Viggo Larsen. Bedre var det ikke, at Olsen allerede havde fået forbud mod optagelserne, da lokalbefolkningen havde studset gevaldigt over de omvandrende løver, som snart stod til at blive skudt, men nu havde han jo brugt en masse penge, så to dage senere ’skød’ han alligevel filmen koste hvad det vil og det blev dyrt. Filmens danske premiere forsinkes et år på grund af straksforbud og stor ståhej, men kan allerede kort efter ses i Olsens kære Malmø, hvor han – jf. annonce 21. september, der lokker publikum over Øresund mange år før Scarlett-bådene – endda selv lader til at være direktør for det nye foretagende. ”Løvejagten” eksporteres samtidig i et hidtil uset stort antal kopier til hele verden og snart er Nordisk Films Kompagni blevet et af verdens førende filmselskaber. Samme år har Justitsministeriet allerede besluttet at regulere filmbranchen gennem to cirkulærer, som strammer betingelserne for at opnå tilladelse til biografdrift . Politikredsene udenfor hovedstaden bliver sat til at censurere filmene efter forgodtbefindende, mens en særligt udpeget censor tager sig af de stygge københavnere for specifikt at ramme importen af film, der spekulerer i virkelige forbrydelser. Sådan noget kunne justitsminister Peter Adler Alberti sandelig ikke have, men sagen var den, at Nordisk Films Kompagni i en tidligere opgave for Kinografens Alexander Christian tilbage i april 1907 havde rekonstrueret ”Mordet på Fyn”, hvor en ung kvinde på bestialsk vis var blevet myrdet. Bloddryppende blev den vist med chokeffekt rundt om i landet og direkte årsag til de nye regler, der til manges undren overså den filmimport, der fandt sted via provinsens biografer til Svendborg og Odense via Biorama og i særdeleshed Aarhus ved Fotorama samt øvrige. | |
 Biografteatret 1908Efter Ole Olsen overgår bevillingen til enkefru etatsrådinde Ebba Køhler og kontorchef Otto Hennings, mens Nordisk Films produktion i stigende grad finder vej til Kinografen, som selskabet senere kommer til at dominere. Selve bevillingsoverdragelsen var efter rygtesmeden at dømme komme i stand delvist på grund af særdeles private forbindelser mellem Køhler og den – skulle det snart vise sig – aldeles fordækte justitsminister som en af blot mange skandalesager, der klæbede til ham og som nogen sarkastisk forklarede det, hvorfor han ikke brød sig om at se virkelige forbrydelser udspille sig på lærredet. Efter Hennings tidlige død i 1909 overgår hans del af bevillingen til enken, fru Mary. De to fruer kom så vidt vides udmærket ud af det med hinanden. Biografteatret fortsætter længe med at vise programmer stykket sammen af kortere film, mens større sale som Victoria Teatret fra 1911 og Palads Teatret fra 1912 i videre udstrækning lægger beslag på de længere. Titler i spillefilmslængde får Biografteatret først mange af i sine sidste ti år. Blandt de første af de større, får ”Køkken-grevinden” med en af tysk films største trækplastre Henny Porten premiere her den 17. marts 1919. Tyske film er blevet hyppigere på programmet, ligesom danske nu endda en sjælden gang kommer op som premiere. Det sker eksempelvis den 29. januar 1917, hvor Marie Dinesen er ”Kvinden med de smukke øjne”. De fleste danske film blev disse år premiereført i Panoptikon Teatret på Vesterbrogade lige ved den nye hovedbanegård og overfor den gamle, hvor Palads Teatret endnu fungerer frem til 1917. | |
 Fra Amerika bliver der i 1919 premiere på ”Storbyens fristelser” og ”Den amerikanske skønhed”, men i 1920’erne udgør størstedelen af repertoiret af repremierer eller film overflyttet fra øvrige centrumbiografer. Eksempelvis ”Chaplins plejebarn” når at blive vist, men i 1926 har Biografteatret længe været utidssvarende. Kosmorama er allerede ophørt fire år forinden og Victoria Teatret på hjørnet af Nytorv året derpå i 1923. Nye og større biografer i nabolaget har suget publikum til sig ikke mindst Alexandra Teatret få skridt væk i Nygade med samme slags repertoire, Biografteatret gjorde sig i, men man må nu sige, at fruerne tog den forestående lukning temmelig tungt. Den 25. januar 1926 nyder man sin sidste filmpremiere kaldet ”Verdens undergang”. Norma Shearer og Jack Pickford var solide trækplastre på rollelisten, ligesom amerikanske Constantance Talmadge er det, hvad angår ”Hendes søster fra Paris”, som vises i påskeugen frem til onsdag den 31. marts 1926. Hermed slutter kapitlet med Ole Olsens biograf og andre forretningsdrivende overtager lokalerne. Passerer man forbi Vimmelskaftet 47 hundrede år senere, er den nuværende forretning åbnet helt op med sin høje glasfacade nærmest som det så ud før biografens tid. Man aner tydeligt det gamle, smalle biograflokale strækkende sig bagud – nu herligt fyldt med eventyrligt læsestof som Faraos Cigarer, der også optager naboforretningen til højre. | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | |
 • Gå til Københavns Biografteater / Biografteatret | |
| Gå: tilbage - op Opdateret tirsdag, 17 marts 2026 09:14:09 |