Københavns Biografteater / Biografteatret |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 23.05.2025 |
 Biografteatret
på Vimmelskaftet
47 som Faraos Cigarer. den 20. oktober 2021. Foto: Thomas HauerslevKØBENHAVNS BIOGRAFTEATER / BIOGRAFTEATRET Vimmelskaftet 47 Åbnet 15. april 1905 Lukket 31. marts 1926 Lørdag den 15. april 1905 åbner Københavns anden permanente biograf på Vimmelskaftet 47 i en ejendom kaldet Tuteins Gård og således ligesom Constantin Philipsens Kosmorama i Østergade placeret på strækningen kendt som Strøget. Navnet er ved åbningen Biograf-Theatret på facaden og Biograf Theater i annoncerne, men kendes også som K(j)øbenhavns Biografteater eller blot Biografteatet. Kært barn har mange navne. Facaden er et elegant indgangsparti i stærke farver med dekorative ornamenter malet på store, eksisterende vinduer. På hver side af døren ses relieffer af smukke kvinder og om aftenen stråler portalen langt væk badet i elektrisk lys. Det hele ser meget fristende og indbydende ud. I den lille foyer findes billetsalget indenfor til venstre. Bagved strækker den smalle, dybe sal sig med højt til loftet indrettet med bænkerækker og der findes således ved åbningen ikke rigtige stole. I programmet føres publikum med tog gennem Schweiz, gennem tunneler og henover bjergkløfter for til sidst at møde cowboys og indianere. Som hovedattraktion med ypperlig klaverledsagelse vises ”Jomfruen af Orleans” eller, som den også kaldes ”Jomfruen fra Orleans”, en ti minutter lang fransk film fra 1900 om Jeanne d’Arc fra hun modtager åbenbaringen, til hun efter at være brændt på bålet stiger op ad Himmelstigen. Programmet starter hver hele time med forestilling fra kl. 14 til 22. Der lukkes ofte flere gæster ind end de 153, der er givet tilladelse til, hvorfor nogen må stå op. Publikum er begejstret for de spændende billeder på det store, hvide lærred, der ikke er så stort igen, men hele fire etager måtte ombygges for, at man kunne fjerne nogle søjler, der stod i vejen for salsindretningen. Der findes tre nødudgange mod gården, så biografen er i den retning nogenlunde sikker, selvom operatørrummet blot er placeret ved siden af indgangen til salen. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Mr.
Alfred James Gee (1878-1970) drev biografer
på livstidsbevilling i Aalborg lige til sin død. Fotograf ukendt.Biografteatret er startet af Ole Andersen Olsen, bedre kendt som blot Ole Olsen, i fællesskab med engelskfødte Alfred James Gee, der gennem fem år havde stået for visningerne af Cirkus Variétés filmindslag kendt over det ganske land som ’Wargraph’ eller ”Wargraf” identisk med ”The American Wargraf”, som det turnerede under. Olsen (født 1863) er fra fattige kår, men har ligesom konkurrenten i Østergade tidligt gjort sig i lysbilleder, som han i 1886 med succes viste rundt om på markeder. Nogle år senere driver han en cirkuskaravane indkøbt i Hamborg med 15 unge negre, som starter turnéen på Haderslev-egnen, der dengang var tysk fortsættende uden stop gennem Danmark mod Skåne for at returnere til Hamborg. ’Danmarks Barnum’, skulle han med egne ord være blevet kaldt med reference til en kendt amerikansk cirkusdirektør. Lovlig smart var han til tider i sin pure ungdom, hvilket havde ført flere småstraffe med sig. Bl.a. var han i juni 1886 idømt 20 dage på vand og brød for bondefangeri. Under alle omstændigheder har han fået penge på lommen og udvidet sit markedsgøgl i alle retninger med forkærlighed for Norge og Sverige, der vist så lempeligere på tingene og hvor han meget apropos senere begivenheder også udviser interesse for løver. Andre farligheder omfatter et nymodens røntgenapparat, hvor markedsgæster ved at lægge hånden på en skærm, kan se deres egne knogler. Dette lader han i Danmark under mere kontrolleret form demonstrere i et lokale på Købmagergade. Mens Gee som 20-årig i 1898 viser film i Cirkus Varieté, leder Olsen på dette tidspunkt i Sverige det nystartede Malmö Tivoli, hvis i forhold til København relativt få forlystelser med en dansesal i 1899 udover fonograf får installeret et filmsapparat, som ifølge ham selv ikke vakte nogen synderlig begejstring. Det var langt mere ophidsende udenfor at se den danske luftskipper Laurits Johansen stige til vejrs, hvilket skete 99 gange og så kunne man også i Malmø stifte bekendtskab med hr. Wilhelm Conrad Röntgens opfindelse. Sit primitive foreføringsapparat indkøbt i Tyskland sælger han i stedet til nogle nordmænd og med under 10.000 ugentlige besøgende måtte tivoliet dreje nøglen om i sensommeren 1901. Som tak for sit bidrag til byen får Olsen et brev med sig hjem fra Malmøs politimester, som godt tre år senere giver den fornødne adgangsbillet til Københavns Biografteater. I de mellemliggende år har han pustet ud sammen med sin hustru og levet som rentier, men på en udflugt til Hamborg allerede udstyret med indtil flere biografer og Philipsens nye Kosmorama åbnet ved hjemkomsten, er hans tanker om filmens muligheder kun bestyrket og resten, hvad man kalder historie. Københavns Biografteater bestyres af den i forhold til Gee endnu yngre blot 24-årige Viggo Larsen, som får rigeligt at bestille, da Gee på grund af uvenskab med Olsen efter få måneder trækker sig ud for i december samme år at starte Biograf-Teatret Aalborg, som er denne bys første af slagsen. |
|
 22.
november 1914I 1906 sælger Olsen Biografteatret videre til en sine bekendte fra markederne, der som gøgler og tryllekunstner kalder sig Niels Edvard le Tort, hvis rigtige navn er Niels Jacobsen. Han er samtidig biografdirektør i Aarhus, hvor han på en lumsk aftale forpagter denne bys Kosmorama, som Philipsen har startet i april 1905 netop dagen efter åbningen af etablissementet her på Vimmelskaftet. Efter sigende har han forud kortvarigt gjort sig med forevisning af levende billeder i Stockholm. Ingen steder er det helt efter bogen og slet ikke hvad angår København, hvor førnævnte politimester har udstedt tilladelsen til Ole Olsen personligt og at betragte som ugyldig ’saafremt den udleies eller udlaanes til andre eller der ved dens afbenyttelse maate findes misbrug eller uorden’. Olsen køber i stedet en grund i Valby, hvor han opretter et filmsatelier, der ender med at blive til Nordisk Films Kompagni. Allerede i januar 1906 havde han begået sin første film, der fem minutter lang bestod af optagelser fra Zoologisk Have. Denne gjorde stor lykke ved premieren, men der gik skår af glæden, da kongen ganske uventet gik hen og døde blot dagen derpå den 29. januar, hvorefter såvel Biografteatret som Kosmorama og byens øvrige nytilkomne biografer måtte holde sine døre lukket i flere dage på baggrund af, at der jo forekom musikledsagelse til de ellers stumme billeder. Som trøst fik han lov at filme ligtoget og seancen i Slotskirken. Populære dyremotiver af samme karakter fra Paris og London havde indenfor det seneste år vist sig som tilløbsstykker her på Strøget, London-afdelingen i Kosmorama og alt godt fra Paris her i Biografteatret. Helt originalt var det ikke, for Kgl. Hoffotograf Peter Elfelt havde besøgt samme eksotiske have på Frederiksbergs allerede længe forinden og åbner for resten i november Kinografen på Frederiksberggade længere nede mod Rådhuspladsen. Her havde han forinden drevet pionerbiografen Kinoptikon ved siden af. Viggo Larsen følger med Olsen til Valby og fungerer som både produktionsleder, fotograf, skuespiller og instruktør, men flytter siden karrieren til Tyskland. Allerede i september er det Nordisk Film, der leverer de fire titler, der kommer til at gøre det ud for Biografteatrets første fuldt ud danske program. Premieren finder sted den 15. september 1906 og består af ”Mellem Aber og Bjørne” delvist identisk med filmen fra januar foruden ”Fiskerliv i Norden”, ”Fæstningskrigen” og ”En Foræring til min Kone”. Der gives nu forestilling hver halve time fra kl. 14 og helt til 23. Olsens biografbevilling rives bort i 1907, da han som en af sine mest kendte, før antydede bedrifter lader en film optage på den lille ubeboede ø Elleore i Roskilde Fjord, der agerer stand-in for det vilde Afrika. Her slipper Olsen et par gamle løver fri, som han har købt af det cirkus i Hamborg, han allerede kendte så udmærket og lader ’storvildtsjægere’ skyde løs, en af dem spillet i øvrigt af Viggo Larsen. Filmens danske premiere forsinkes et år på grund af straksforbud og stor ballade, men kan allerede kort efter ses i Olsens kære Malmø, hvor hans strimler nu pludselig nok kan vække interesse så det batter og eksporteres i stort antal til hele verden. Omkring år 1910-11 var Nordisk Films Kompagni i Valby blevet verdens førende filmselskab. |
|
 Ole Olsen's
"Biograf Theater", der åbnede 1905. Fotograf ukendt.Allerede få måneder efter åbningen annonceredes med, at film sættes på plakaten selvsamme dag, de ankommer fra udlandet. Biografteatret kommer således i mange tilfælde Kosmorama i forkøbet med flere dage eller dennes kortlivede søsterbiograf Kosmograf-Teatret ude på Værnedamsvej, der sommetider også viser samme film som Københavns Biografteater. Det var en smal sag, da filmene endnu sjældent indeholdt nogen form for tekster overhovedet ofte end ikke titel og da slet ikke en dansk. Filmene kunne derfor kaldes alt muligt alt efter i hvilken biograf, de blev forevist. For ikke at bedrage publikum mere end højst nødvendigt, holdt man sig i Københavns centrum oftest til at benytte den samme, især når titlen var en direkte oversættelse af den originale, men det var ikke ualmindeligt, at lange titler blev drastisk forkortet. Man kunne således på samme tid i januar 1906 se ”Millionæren” i Københavns Biografteater, mens man ude på Værnedamsvej oplevede ”Manden, der drømte han var millionær”, selvom ledelsen derude ikke var helt enig med sig selv, om den måske nærmere skulle præsentere sig som ”Manden, der drømte at han blev millionær”. Annoncemillimeterprisen var ikke uvæsentlig. I provinsbiograferne, som der endnu kun er få af, kaldes filmene måske noget helt tredje eller fjerde, hvis ikke en titel er slået alvorligt igennem eller filmen fx er baseret på et kendt eventyr. Desuden kunne de opblomstrende brobiografer sagtens finde på at skifte titel, når de havde købt en udspillet film for at give den nyt liv i håb om, at det lokale publikum ikke i overvejende grad havde stiftet bekendtskab med den inde omkring Strøget, hvor biografbilletterne var noget dyrere. I filmens og biografernes barndomsår er det således endnu jungleloven, der råder, mens små biografkæder dannes og aftaler og handler foregår på kryds og tværs, men hvad titlerne angår påbegyndes efterhånden en fast distribution, hvor de kun lejes. I starten foregik det her på Strøget fra et kontor i baghuset, hvor det store kaos mellem Biografteatret og Kosmorama snart afspejles i konstellationen med Aarhus. Ofte forpligter biograferne sig ved disse nye aftaler for en given periode kun at handle med én distributør. Disse – i starten for så vidt i princippet blot to første københavnske biografer – handler omvendt nærmest udelukkende med de samme udenlandske distributører primært alle sammen franske og engelske titler via Pathé og så de amerikanske fra Edison. Programmerne stykkes i årevis sammen af små kortfilm af fem-ti, højst femten minutters varighed. Egentlig censur fandtes endnu ikke og vovede strimler sås sommetider blandt komiske optrin, let dramatik og hverdagsreportager. |
|
 I 1907 beslutter Justitsministeriet delvist på grund af Olsens eskapader
at regulere filmbranchen gennem to cirkulærer, som strammer
betingelserne for at opnå tilladelse til biografdrift og politiet bliver
sat til at censurere filmene de næste seks år. Ved åbningen havde
teatret som nævnt 153 pladser, men det antal blev ved en udvidelse
bagtil allerede i november 1906 forøget til 228, hvor komforten blev
stærkt forbedret med stole. Der blev tilmed opsat slukningsudstyr og man
kom dermed på forkant med brandvæsenets krav, der skærpedes et par år
senere. Her blev der etableret en trappe umiddelbart foran salen op til
et nyt operatørrum, der betød at fremviseren nu stod på en usikker
gesims, men teaterbrande var noget, man havde set mange skrækeksempler
på. Endnu en sikkerhedsmæssig forandring af stoleopsætningen reducerer i
1908 antallet af pladser til 199. Efter Ole Olsen overgår bevillingen i 1907 til enkefru etatsrådinde Ebba Køhler og kontorchef Otto Hennings. Bevillingen var efter rygtesmeden at dømme komme i stand delvist på grund af særdeles private forbindelser mellem Køhler og den fordækte justitsminister Peter Adler Alberti som en af blot mange skandalesager, der klæbede til ham. Efter Hennings tidlige død i 1909 overgår hans del af bevillingen til enken, fru Mary. De to fruer kom så vidt vides udmærket ud af det med hinanden. Biografteatret fortsætter længe med at vise programmer stykket sammen af kortere film, mens større sale som Victoria Teatret fra 1911 og Palads Teatret fra 1912 i videre udstrækning lægger beslag på de længere. Titler i spillefilmslængde får Biografteatret først mange af i sine sidste ti år. Blandt de første af de større, får ”Køkken-grevinden” med en af tysk films største trækplastre Henny Porten premiere her den 17. marts 1919. Tyske film er blevet hyppigere på programmet, ligesom danske nu endda en sjælden gang kommer op som premiere. Det sker eksempelvis den 29. januar 1917, hvor Marie Dinesen er ”Kvinden med de smukke øjne”. De fleste danske film blev disse år premiereført i Panoptikon Teatret på Vesterbrogade lige ved den nye hovedbanegård og overfor den gamle, hvor Palads Teatret endnu fungerer frem til 1917. |
|
 Biografteatret
1908Fra Amerika bliver der i 1919 premiere på ”Storbyens fristelser” og ”Den amerikanske skønhed”, men i 1920’erne udgør størstedelen af repertoiret af repremierer eller film overflyttet fra øvrige centrumbiografer. Eksempelvis ”Chaplins plejebarn” når at blive vist, men i 1926 har Biografteatret længe været utidssvarende. Kosmorama er allerede ophørt fire år forinden og Victoria Teatret på hjørnet af Nytorv året derpå i 1923. Nye og større biografer i nabolaget har suget publikum til sig ikke mindst Alexandra Teatret få skridt væk i Nygade med samme slags repertoire, Biografteatret gjorde sig i, men man nu sige, at fruerne tog den forestående lukning temmelig tungt. Den 25. januar 1926 nyder man sin sidste filmpremiere kaldet ”Verdens undergang”. Norma Shearer og Jack Pickford var solide trækplastre på rollelisten, ligesom amerikanske Constantance Talmadge er det, hvad angår ”Hendes søster fra Paris”, som vises i påskeugen frem til onsdag den 31. marts 1926. Hermed slutter kapitlet med Ole Olsens biograf og andre forretningsdrivende overtager lokalerne. Passerer man forbi Vimmelskaftet 47 hundrede år senere, er den nuværende forretning åbnet helt op med sin høje glasfacade nærmest som det så ud før biografens tid. Man aner tydeligt det gamle, smalle biograflokale strækkende sig bagud – nu herligt fyldt med eventyrligt læsestof som Faraos Cigarer, der også optager naboforretningen til højre. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om |
|
 • Gå til Københavns Biografteater / Biografteatret |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret onsdag, 28 maj 2025 17:49:49 |
|