Kinografen / Bristol, København | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 |
 Åbningsplakat for "Kinografen" i 1906. Foto: Thomas HauerslevKINOGRAFEN / BRISTOL Frederiksberggade 25 Åbnet 9. november 1906 Ny biografsal: Åbnet 1. oktober 1925 Lukket 30. september 1966 Kinografen åbnes af Peter Elfelt på Frederiksberggade 25 på adressen ved siden af lokaler, hvor Elfelt allerede i 1901 kortvarigt havde forsøgt sig med levende billeder. Der åbnede Kjøbenhavns Kinoptikon den 13. november 1901 på førstesalen over den ligeledes nye American Bar på adressen Frederiksberggade 27. Som åbningsprogram viser Kinoptikon et sammensat program af Elfelts egne levende billeder samt lysbilleder. Det er endnu ikke en helt rigtig biograf med fuldt filmprogram. Kinoptikons nyhedsinteresse fordufter hurtigt i takt med, at filmene endnu ikke har udviklet sig og biografen lukker igen i maj 1902 efter kun omkring et halvt års levetid med et underskud på omkring 3.000 kr. • Gå til stoleplan Bristol • Gå til stoleplan Svend Bovenschulte, Filmoperatør, 1917 • Gå til Kinografen på Nordisk Film i Valby | Læs mere her: Svend Bovenschulte, Filmoperatør, 1917 Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Kinografen 1906. Bemærk udskæringerne med hovederne og det dæmoniske lys samt kakkelovn. Fotograf ukendt, public domain.Elfelt var født Peter Lars Petersen. Han blev i 1901 udnævnt til Kongelig Hoffotograf og fik samme år lov til at tage forandring til Peter Elfelt. I 1909 blev han ridder af Dannebrog. Elfelt havde været en af de første til at producere film i Danmark. I Fælledparken havde han i 1897 optaget en film med titlen ”Kørsel med grønlandske (slæde)hunde”, der varede 57 sekunder. Han filmede også dyrskuer, når brandvæsenet rykkede ud, badegæster på de danske strande og fx de kongelige på cykeltur eller i andre private eller offentlige gøremål. I alt lavede han cirka 200 korte reportagefilm. Det var den mere underholdende men fortsat meget korte film, der omkring 1905 havde givet publikum fornyet interesse i disse levende billeder. Elfelt fik derfor igen blod på tanden til at forsøge sig med biografdrift nu sammen med den blot 25-årige Alexander Christian. Elfelt havde oprindelig fået livslang bevilling til adressen i nr. 27 og troede, den direkte kunne overflyttes. Han måtte imidlertid søge ny bevilling hos politimesteren, men fik den da generhvervet. Kinografen indrettes således i en ny bygning af arkitekt Thorvald Gundestrup lige ved siden af på Frederiksberggade 25, hvis facade bygges af røde sten undtagen stuepartiet, som bliver af granit med en stor portindgang i midten. | |
 Kinografen i 1906Kinografen åbner storstilet den 9. november 1906 og fylder godt ud mod Frederiksberggade. Tre store, bemalede vinduer med sommerlige, italienske motiver lyser op på første sal og nedenfor er der to tilsvarende store udstillingsvinduer i kraftige farver. Under det tredje vindue til højre er indgangen placeret i en lille indgangsportal med billetsalg i hver side. Vestibulen ind til biografen ender i et buet dørparti af massivt teaktræ. Over vinduerne toner teksterne ’Teater – Levende – Billeder’ frem i stor skrift. Foyeren er overdådigt pyntet i hovedsageligt guld og stuk. Der er der opsat bænke, væggene har fine malerier og store lysekroner hænger fra loftet, mens uniformerede drenge sælger filmprogrammer. Kort efter åbningen kunne man se Elfelts egen ”Henrettelsen” fra 1903 om en fransk kvinde, der havde myrdet sine børn. Det var Danmarks første fiktionsfilm og Elfelts eneste. Filmens længde er angivet forskelligt. Ifølge nogle kilder varede den to minutter, ifølge andre fire – og enkelte angiver længden til hele syv minutter. Sandheden er nok nærmest de to og minimum halvandet minut af filmen er bevaret. Den var optaget i Christiansborg ridebanes buegange. Elfelt var efter sigende ikke særlig glad for filmen og måske derfor gik der nogle år, før den blev vist offentligt. | |
 Kinografen, det senere Bristol, aabnede 1906. Billede fra artikel af Arnold Hending, Biograf-Bladet 1954, udgivet Af Fællesrepræsentationen For Danmarks BiografteatreBiografen spillede den første tid sammensatte programmer, før filmene gik hen og blev længere. I 1910 udvider Kinografen driften til også at omfatte filmproduktion og filmdistribution. Denne del af forretningen bliver Elfelt ikke del af, men varetages af Alexander Christian og grosserer Oscar Philip. Som dansk filmproducent bliver Kinografen i 1910’erne en væsentlig aktør og med tilsvarende import og distribution af udenlandske titler dermed en betragtelig leverandør til både egen biograf og mange andre. Placeringen på Strøget tæt ved Rådhuspladsen gør biografen umådelig populær. De danske film ”Efter dødsspringet” og ”Den sorte kansler” får eksempelvis premiere til stor succes i 1912, mens nogle af selskabers større titler får premiere i det gigantiske Palads Teater, der nu er åbnet i den gamle hovedbanegård. Udover danske titler har Kinografen italienske, franske og tyske film på programmet. Siden kommer også amerikanske til. | |
 "Kinografen" i gammel tegning publiceret i ’Filmen’ 1912.Salen ligger umiddelbart til venstre med bagende ud mod Frederiksberggade og udstyret med 193 træstole iført tyndt læderbetræk. De fleste rækker har kun syv pladser, de bagerste lidt flere. Det er dermed en meget smal sal, men ganske høj, da den også optager første sal og er pænt indrettet med klaver foran lærredet, hvor den enlige pianist spillede uafbrudt. Den øverste del af salens vægge har dekorative malerier fra forskellige verdensdele udført af Johannes Resen Steenstrup. Herunder er der anbragt en række hoveder udført i gips, ’hvis røde øjne lyser dæmonisk’, som det noteres, både under filmene og i pauserne. Bagerst vender operatørrummet på mezzaninen ud mod Frederiksberggade, mens der i salens forreste del findes tre nødudgange til højre mod en lille baggård i forlængelse af foyeren og publikum har således rigeligt med flugtveje. Lokalet opvarmes af en let indpakket kakkelovn men allerede året efter gives tilladelse til bedre opvarmning af både sal og foyer. Der er forestilling hver halve time fra kl. 14 til kl. 23 og to af filmene i premiereprogrammet er Elfelts egne. Indretningen af hele biografen har kostet i omegnen af 50.000 kr. | |
 Sidst i 1910’erne bliver det populært med de såkaldte føljetonserier, hvor filmene vises stort set som vor tids tv-serier, dvs. uafsluttede film med cliffhangers, hvor man er nødt til at gå i biografen ugen efter for at se, om helten klarer skærene. Der kommer stribevis af disse film op gennem 1920’erne. Mange af seriefilmene finder sig naturligt til rette på Vesterbros Teater, men Kinografen når også at spille en god del både som premiere eller repremiere. Særligt i 1920 fyldte disse seriefilm meget. Her ses den tyske ”Pedros bedrifter” i fem dele mellem 20. februar og 28. marts og den amerikanske ”Den røde handske” i ni dele spiller mellem 24. maj og 25. juli. Fra 23. august 1920 vises føljetonprogrammet ”Cirkuskongen” med Eddie Polo og ”Jernmanden” i ligeledes ni dele mellem 15. november og 19. december. Her blev nr. 2-9 dog kun spillet en halv uge hver. I 1921 sås ”Verdens herskerinde” i mange afsnit og i januar 1922 galdt det føljetonen ”Manden uden navn”. Selv Danmark har præsteret film i føljetonstilen, men her adskiller eksemplerne sig dog ved, at afsnittene får premiere med længere mellemrum og ikke på hinanden følgende uger. Kinografens egne produktioner ophører sidst i 1910’erne og Elfelt mister efterhånden også interessen i selve biografen og deltager stadigt mindre i den daglige drift. Han dør i 1931. | |
 Kinografen i 1925Den østrigske ”En kvindeskæbne” har premiere sidst i november 1921 og spiller i tre uger. Filmens titel var så succesfuld, at den blev genbrugt indtil flere gange de næste år. Kvindeskæbner på film var virkelig populære i tiden. En del af dem blev portrætteret af den polske skuespillerinde Pola Negri, som ofte er på programmet i Kinografen. Bl.a. vises ”Hævnens time”, ”Sappho”, ”Madame DuBarry”, ”Forstødt” og ”Livets karrusel” m.fl. Mange film var fra Kinografens egen distribution og en del vises også i Kinografen umiddelbart eller kort efter, det større ”Kino-Palæet” på Gl. Kongevej har taget dem af plakaten. ’Skæbnefilmene’ stammer især fra Tyskland og Sverige. Udover kvindeskæbner består Kinografens profil gennem 1920’erne op til begyndelsen af 1930’erne af westerns med Buck Jones eller Tom Mix, når disse midlertidigt har forladt deres ellers så faste premiereteater på Vesterbrogade 29. I 1922 har Kinografen fået lidt flere siddepladser, da den sælges til Ole Olsen fra Nordisk Films Kompagni, som hermed også råder over distributionsselskabet, der er fortsat ufortrødent efter filmproduktionens ophør. Biografen er ved denne lejlighed nået op på 250 pladser, da man har inddraget en lille forretning til højre og dermed samtidig flyttet indgangen nogle få meter. Der er fortsat kun en beskeden indgangsportal og den nye indgang til foyer og billetsalg ligner da også den gamle til forveksling. Salen er blevet en anelse bredere sal bagtil, mens operatørrummet er rykket lidt frem ovenfor, men lærredet for enden er fortsat umådeligt lille. Det er stadig ikke nogen særlig god biografoplevelse, man får sig og det er direkte årsag til, at Kinografen i 1925 gennemgår en voldsom forandring og derfor lukker den 23. juni. | |
 Kinografen 1925Der genåbnes først den 1. oktober 1925. Salen er flyttet helt ind i baggården i en tilbygning op mod en af fløjene tilhørende Paladshotellet bagved og kun en lille del af den oprindelige sal nede ved lærredet er indlemmet i den nye, der strækker sig på tværs mod højre. For at komme ind i operatørrummet skal man henover taget. Der bliver plads til 288 gæster i den nye sal med fire udgange til det lille stykke gård, der er tilbage. Det er måske ikke mange pladser flere end i den forrige sal, men der er nu væsentlig bedre hældning på rækkerne og foran lærredet er der indrettet orkesterplads. Man nøjes således ikke længere med blot klaver. Lokalet er ’fortsat relativt lille, men hyggeligt indrettet’, noteres det, med diskret afstemte vægfarver og kønt loft. Hele den oprindelige foyer er nedlagt og overdraget til butiksdrift, mens en ny port gennemgang til højre for denne fører gæsterne fra gården til gaden. I stedet er der skabt en temmelig stor foyer med nye sofaer, der stort set fylder hele den oprindelige sal bag en ny, høj indgangsportal med billetsalg indenfor til højre. Vinduerne er ikke længere matte, så den nye foyers lyshav stråler ud på gaden. Første program i den nye kinograf er svensk med titlen ”Hendes lille majestæt”, som bliver taget godt imod af publikum og spiller i 18 dage. | |
 Ved tonefilmens ankomst i 1929 er august måned revolutionerende på den danske biografjord. På Godthåbsvej kan man i Roxy fra den 1. i måneden se ”Fox Follies 1929” og fra 17. august vises ”Den syngende nar” med Al Jolson i Colosseum på Jagtvej. Begge har investeret i et hundedyrt tonefilmsanlæg. Den 11. august har Kinografen haft premiere på tonefilmen ”Ulvenes sang” og uden at gå i tekniske detaljer med et noget mere simpelt lydanlæg. Ikke desto mindre kunne man efter sigende høre Gary Cooper synge! Folk har naturligvis været vældig nysgerrige og filmen spiller hele tre uger. Det var intet at sammenligne med succeserne i de førnævnte biografer og siden blev apparaturet også forbedret på Strøget. | |
 I 1931 er Kinografen den første biograf i Danmark, der får et fast program med Mickey Mouse, nu tegnefilmen for alvor er blevet synlig og Walt Disney godt på vej mod sin totalt dominerende position på dette marked. Tegnefilmene har allerede præget forfilmsprogrammerne en del år og Kinografen er såmænd ikke den allerførste i Danmark til at vise en Walt Disney-tegnefilm. Netop den ære tilfalder – naturligvis, fristes man til at skrive – Metropol, men i 1931 frister Kinografen børn og deres forældre med hele tre sammensatte Disney-programmer. De første to, der spiller om sommeren og i efteråret, er kombineret med ugerevyer og andet, men i december vises fra den 5. til den 31. ”Mickey Mouse latterprogram” udelukkende med Disney-tegnefilm. Først tre år senere får Metropol i julen 1934 idéen til et fast tilbagevendende juleshow fra Disney, der går hen og bliver legendarisk. I februar 1932 bliver det også til en fastelavnsforestilling med den elskede mus i Kinografen, men dette program spiller dog kun en uge. Dette år er der i juni atter et nyt sommerprogram og flere følger trop de kommende par år, indtil Metropol overtager stafetten. | |
 12. november 1939Kinografen – der de første mange år faktisk havde en ret sober art-profil – fik efterhånden kørt repertoiret henad det mere populære, mens Grand gik den modsatte vej i retning af Alexandra Teatret kunstneriske profil. Man kan faktisk sige, at Kinografen og Grand byttede publikum. Det sås midt i 1930’erne ved, at et forsøg på at sætte ”Skandale i Prag” op fra det lille nye selskab Baltic Film slog aldeles fejl i Kinografen. Efter blot tre dage blev den i hast taget af programmet og erstattet af den stadig uhyre populære tjekkiske skuespillerinde Anny Ondra, der særligt i en række tyskproducerede komedier sidst i 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne nød gevaldig popularitet i Danmark. Udskiftningsfilmen var en komedie med den spøjst dragende titel ”Den er kriminel”, som havde spillet i brobiograferne tre-fire uger tidligere og dermed ikke været vist i centrum. Premierefilmene der fulgte efter, havde drabelige titler som ”Mord på kollegiet” og ”De stjålne dødsstråler”. Herefter var der masser af kriminalfilm, westerns og lette komedier på repertoiret. | |
 20. januar 1940På grund af en revideret biograflov i 1933 må Nordisk modvilligt skille sig af med Kinografen, såvel biografen som distributionen, men var fortsat rigeligt involveret i både Kino-Palæet og Palads, hvilket der kan læses meget mere om i disse kapitler. Den tidligere instruktør og skuespiller August Blom overtager herefter bevillingen til Kinografen i 1934 efter at have åbnet Strand Teatret i Hellerup nogle år forinden. Blom mente ikke længere, biografen var særlig hyggelig, hvis den ellers nogensinde havde været det. Den var for smal og igen ved at være noget slidt. Publikum var af samme opfattelse, men den gode placering gjorde til enhver tid Kinografen nem at fylde, selvom programmerne nu blev skiftet noget oftere end i eksempelvis Grand. Kinografen havde brug for endnu en ansigtsløftning og lukkede derfor den 5. november 1939. Sidste film på programmet blev den amerikanske komedie ”Han vil til søs” med Joel McCrea. Biografen genåbner efter ombygning den 20. januar 1940 og har nu skiftet navn til Bristol Teatret med danmarkspremiere på den franske ”Safia – en gadepiges historie”. Foyeren er fuldstændig bygget om, men har ikke flyttet sig. Biografsalen er derimod blevet endnu længere og med et større lærred ført helt over i den oprindelig bagbygning til højre på Frederiksberggade 25. Den ’nye’ biograf er tegnet af arkitekt Ole Falkentorp, der var kendt for at bygge i nyklassicisme og funktionalisme. Han havde tidligere tegnet det kobberbelagte kontorhus ’Ved Vesterport’. Især ud til gaden bemærkede man hans håndelag med en ny, stor og halvcirkelrund indgangsportal med en tyk, bærende søjle i midten og udhængsskabe på hver side. Der var billetsalg i buen til højre og chokoladekiosk til venstre og en fiks lille baldakin, mens et større Bristol-skilt op langs muren pryder i stærke farver og indenfor er mezzaninen reetableret. Der er nu et lille dametoilet til højre bag billetkontoret, mens et herretoilet er placeret i en lille udbygning til gården umiddelbart foran salen, der har samme to indgangsdøre som hidtil men herudover fremstår gennemrenoveret. Foyeren er dekoreret med nye billeder og relieffer over blå lædersofaer. Henover indgangsdørene til salen ses relieffer af den norske maler Sørlie og på siderne malerier komponeret som en slags montage over atelier-filmoptagelser. I operatørrummet står to nye Bauer-maskiner og inde i selve salen er der nu plads til 317 gæster fordelt på 27 rækker. Alt er nyt og gulvet skråner nu mere bagtil. De røde stolerækker står tæt men en del rækker forskudt i forhold til hinanden. Ligesom i Kinografen er der fortsat heller ikke meget plads i Bristol. Sæderne er derfor fortsat ganske smalle men dog med udmærkede armlæn imellem. Designet er sket i lykkeligt samarbejde mellem arkitekt og Odense stolefabrik. | |
 Bristol 1939Politiken kalder den genopstandne biograf for ’en indbydende og smukt udstyret biograf i lommeformat’. Der er opsat nyt lærred, nye lamper og væggene er bagerst røde, mens de i salens forreste del er holdt i gråblå farver, som brydes af en række ’fantasitræer’ som tænkt af Poul Henningsen bygget op på slanke, gyldne stammer med lodrette, gule PH-lamper. Vægfladen brydes yderligere af en dekorativ cirkeldeling med sektorer af lysegrå farver. Loftet er ligeldes gråt med lange kassetter på tværs. Prosceniet flankeres af relieffer med nøgne kvindeskikkelser og fortæppet er i en sart gullig tone. I øverste hjørne til højre for lærredet ses et stort ur med lysende tal. Hele ombygningen har kostet 300.000 kr. Efter det franske åbningsprogram i februar 1940 bliver filmene en tid overvejende amerikanske, men efterhånden som disse under krigen blev helt forbudt, vises der pludselig lovligt mange tyske film i Bristol. Det var således Bristol, der lagde lærred til den siden så berygtede ”Jud Süss”, hvor distributøren, det tyske UFA, indrykkede adskillige meget store propaganda-annoncer i aviserne. Det skete bl.a. den 4. februar 1941 som optakt til premieren tre dage senere. Annoncen viser udelukkende et skummelt udseende billede af hovedpersonen med den ledsagende tekst: ’Døm Selv: En Forbryder!’. Filmens titel var end ikke på. Ej heller var distributøren og dermed annoncens afsender anført. I Palladium spillede man samtidig den danske Alstrup-film ”En forbryder”, men det var bestemt ikke denne film, annoncen sigtede til. Den var derimod tilsigtet alle danskere, der skulle se jøden i dårligt lys. Annoncen blev fulgt op med flere andre ansigter fra filmen de kommende dage og efter premieren. Næsten uhyggeligst af alt spillede filmen halvanden måned i biografen og var dermed teatrets største succes i krigsårene. Filmen afløstes den 24. marts 1941 af den ligeledes tyske ”Fy! Veronika” eller på tysk: ”Wie konntest Du, Veronika!”. På dansk burde titlen da næsten havde heddet noget med August… | |
 Før krigens afslutning havde Blom lagt en dæmper på det tyske repertoire. Han viste naturligvis alle dem, han var tvunget til, men ikke med helt samme iver som i krigens første år. Efter maj 1945 blev filmene hastigt amerikanske og første premiere efter tyskernes overgivelse var en Oscar-vindende dokumentarfilm fyldt med patos, som blev vist henover to måneder under titlen ”Sejren i ørkenen”. Den blev efterfulgt af ”Dig skal det være”, som tidligere kun havde været vist i det lille Bergthora på Amager og blev en fænomenal succes på Strøget, hvor den holdt sig på plakaten lige fra den 16. juli til den 28. november. I julen 1945 er der repremiere på den evigt populære ”Robin Hood” med Errol Flynn og den 16. december året efter kan Bristol notere danmarkspremiere på ”Havørnen” med samme Flynn i hovedrollen og endnu en succes er hjemme. Det samme gælder ubåds-krigsfilmen ”Dybets helte” med Tyrone Power i foråret 1947, der ligesom ”Havørnen” holder sig på plakaten i to måneder. Det var tydeligt, Bristol endelig havde fundet sig til rette i forhold til sit publikum på samme måde, som den ligeledes smalle Scala Bio på den anden side af Rådhuspladsen lidt nede ad Vesterbrogade længe forinden havde fundet sin recept på succes. Da August Blom dør i 1947, bliver Bristol ført videre af hans enke, Johanne. Repertoiret fyldes fortsat ofte ud med heltemodige, amerikanske krigsfilm. Måske havde fru Johanne og sønnen Haagen moralske skrupler? Fra julen 1949 tager Bristol konkurrencen op med Metropol og viser årligt juleshows frem til 1961. Bristols julegodter er ofte med Søren Spætte eller Tom & Jerry og næsten lige så populære som Disneys. Sådan da. Visse repremierer går igen med mellemrum. Michael Curtiz’ ”Ung mand med trompet” med Kirk Douglas genoptages jævnligt, når der er brug for en film til at fylde ud mellem to premierer. Filmen havde såmænd oprindelig haft premiere i Nørreport, men Bristol når at vise den hele syv gange mellem 1951 og 1958. Der må have været godt besøg hver eneste gang. I 1950’erne er så godt som alle filmene på programmet amerikanske. Antallet af film fra andre lande kan næsten tælles på én hånd. I 1958 får biografen installeret CinemaScope, så man også er i stand til at vise de ’brede’ film. Hvor brede de i virkeligheden blev på Bristols lærred, er nu nok et tvivlsspørgsmål. Programmet består fortsat af spændingsfilm, westerns, krigsfilm og nu og da også en junglefilm med go’e gamle Tarzan. Efter sin mors død får Haagen Fritz-Petersen i 1961 bevilling til at videreføre biografen. | |
 Sidste film i Bristol, 30. september 1966. Henning Sprogøe's samlingI somrene 1963, 1964 og 1965 fraviger biografen sin spændingsprægede profil og henvender sig tydeligvis også til strøgturisterne med ”Nudisternes hemmelige ø” i 1963 og ”Villa Vennely” om call-girls i 1964. Bristol havde vist ladet sig inspirere af Nygade Teatret, der mange år senere var trådt i stedet for det oprindelige Alexandra og publikum var der tydeligvis nok af. Sidstnævnte titel spillede hele fire måneder. Om den også var forsynet med engelske tekster, vidner annoncerne ikke noget om, men det kunne man sagtens forestille sig. I 1965 var turen kommet til ”Fanny Hill”, hvis forlæg i første omgang blev en af årsagerne til ophævelsen af den litterære pornografilov i 1967. Denne film holdt sig på programmet over hele sommeren. Fra 11. april 1966 viste Bristol og mange øvrige ”Jeg – en elsker” med Jørgen Ryg, som blev biografens næstsidste store succes. Bristols sidste hit blev den erotiske thriller ”Morianerne – mordgåden i Ulriksdal”, der spillede henover sommeren 1966 og som skulle blive biografens sidste. Dette år bliver lejemålet nemlig mærkværdigvis opsagt. Sidste film i Bristol er ”Operation Helvede” med John Wayne og biografen lukker søndag den 30. september 1966. Samme dag lukker også Casino på Istedgade, så det var virkelig en skæbnedag. Bygningens ejer havde tydeligvis andre planer med baglokalet på Strøget, der var blevet til gågade i 1962, men ikke desto mindre stod biografen lukket og tom i flere år. Fritz Pedersen, der lige akkurat når at fejre 40-års jubilæum i begyndelsen af oktober 1966, får det efterfølgende år bevillingen til Grøndals Teatret. I marts 1969 omdannes biografen til teater og hedder nu midlertidigt Bristol Music Center ligesom den pladeforretning, der indrettes i stueplanet ud mod gaden med totalt ombygget facade. Denne har nu firkantede, kraftige søjler gennem hele ejendommen med åben passage bagved som en svalegang. Indgangen til salen bagved sker herefter gennem den oprindelige portudgang. I den gamle biografsal optræder Jytte Abildstrøm og Jesper Klein på en nyopført scene med garderobe bagtil og der er one-man show med Simon Rosenbaum sidst på året. Herefter følger spredte koncerter, revy og teaterforestillinger. Det nye teater med moderniseret tilskuerrum har kun plads til 160 gæster. Rummet er amputeret bagtil, så det nærmere er identisk med Kinograf-salen. Den oprindelige dør mellem foyer og sal mures til med letbeton. Forestillingen ”Kameldamen” med Abildstrøm og Klein bliver filmet og får biografpremiere i Aladdin, Carlton og Triangel allerede den 13. juni 1969, så Bristol er på en måde blevet til en hel film i sig selv. I 1971 lejer Morten Grunwald sig ind og fortsætter dermed driften af Bristol som permanent teater frem til 1980, hvor lejemålet overtages af Lone Hertz og Malene Schwartz. De fortsætter teaterforestillingerne indtil maj 1982, hvor driften indstilles for bestandig. Sidste forestilling har titlen ”Onsdag” med Ghita Nørby i hovedrollen. Der indrettes herefter natklub, før skiftende forretninger foran griber ind i den gamle sal bagved. Musikforretningen forsvinder igen og på et tidspunkt fylder Arnesen Sport en god del af stueplanet, mens det siden er McDonalds med hovedindgang til højre, der dominerer. Den skrumper på et tidspunkt til næsten halv størrelse, da der reetableres en bred indgang midt i bygningen til etagerne ovenover. McDonalds lukker en del år senere og erstattes af en pub, der også er lukket i dag, mens stribevis af øvrige lejemål har holdt til i biografens forskellige indgangspartier, efter svalegangen blev lukket af igen og facaderne atter ført helt ud til gaden. I dag kan man ikke se nogen spor af al den biografhistorie, der findes på adressen. | |
 Bristol planer anno 1985 | |
 Kinografen og halv Bristol i 1991 | |
 Kinografen og halv Bristol i 2003 | |
 Kinografen i Frederiksberggade 25 den 22. september 2021. Foto: Thomas Hauerslev | |
 Bristol i Frederiksberggade 25 den 25. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | |
 • Gå til Kinografen / Bristol | |
 • Gå til Kinografen / Bristol | |
| Gå: tilbage - op Opdateret fredag, 29 november 2024 09:17:59 |