| |
Gentofte Kino præsenterer 70mm filmfestival
29. april - 1. maj, 2022 |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
Gentofte Kino & Thomas Hauerslev |
Dato:
27.03.2022 |
DANMARKS PREMIERE i 7Omm, Verdens største filmformat
Gentofte International Film Festival 2022 løber af stablen
i weekenden 29. april - 1. maj
og byder på store filmoplevelser.
Festivalens film vejer i alt knap 1 ton, og inden festivalen er slut,
vil der være løbet lidt over 31.000 meter film igennem den stolte
Phillips DP70 filmfremviser.
I Gentofte Kino er vi stolte over at danne rammen om en af de blot fire
filmfestivaler i Europa, hvor 70mm formatet vises og hyldes.
• Gå til festival billeder GIFF 70 -
Gentofte Kino, 2022
Vi var atter i år klar til at skyde festivalen i gang i januar, men
endnu en lockdown gjorde, at vi igen måtte udsætte festivalen. Men nu er
det tid til GIFF-70 årgang 2022, og vi glæder os til, at dele vores
begejstring for 70mm formatet med jer.
Der produceres ikke mange film i 70mm, men Christopher Nolans ”Tenet”
fra 2020 og Kenneth Branaghs ”Døden på Nilen” viser, at formatet stadig
lever. Vi glæder os derfor til, at kunne vise alle festivalens film fra
vores helt egen 70mm filmprojektor. Fremviseren er en af de få
tilbageværende i Europa. Gentofte Kinos imponerende Phillips DP-70mm
filmprojektor blev oprindelig købt til Rialto biografen på
Frederiksberg. Det var til premieren på Doktor Zivago den 6. oktober
1966. Filmen endte med at spille i to år og tre måneder i biografen i
alt. Maskinen er den nyeste 70mm maskine i Danmark, og er den ene af kun
tre kommercielt fungerende 70mm maskiner tilbage i landet.
Vi har igen i år sammensat et festivalprogram, som består af både helt
nye og ældre film skabt af store filminstruktører, som hengiver sig til
de store filmformater. GIFF-70 byder i år på hele to danmarkspremierer.
Det det er lykkes, at skaffe helt nye kopier hjem af ”Kong: Skull
Island” samt mesterinstruktøren Paul Thomas Anderson nyest film,
”Licorice Pizza”
Vi håber, programmet falder i din smag. GIFF-70 er en årlig
tilbagevendende begivenhed, og vores håb er fortsat, at bidrage til en
øget viden om denne helt ekstraordinære filmoplevelse.
Rigtig god fornøjelse!
Sune Lind Thomsen, biografdirektør i Gentofte Kino
• Gå til PDF GIFF 70, Gentofte Kino
præsenterer 70mm filmfestival, 2022
For mere information: Kontakt
Kasper Berg Jørgensen,
PR & Marketing Manager i Gentofte Kino
|
Læs mere her:
Gentofte 7OMM Film Festival - GIFF 70
PDF: GIFF 70, Gentofte Kino præsenterer 70mm filmfestival, 2022
Galleri: GIFF 70 - Gentofte Kino, 2022
Gentofte Kino præsenterer 70mm
filmfestival
Bag om "Panserslaget
ved Ardennerne" i Ultra Panavision 70
Uddrag af Interview
med filminstruktør Ken Annakin om "Panserslaget ved Ardennerne" i Ultra
Panavision 70
Gensyn med "Alle Tiders
Race" i 7OMM
DP70, Todd-AO
filmprojektoren fra Philips Cinema - nu i Gentofte Kino
Gentofte Kino
2021 galleri af Gentofte Kino
Historien om 70mm Film i Danmark
Gentofte Kino indviet
som 70mm biograf med Danmarkspremiere på "Tenet"
Det er NO TIME TO DIE for Kino og Sune!
Filmfestival
Internet link:
gentoftekino.dk
|
7OMM Filmprogram GIFF 70 2022
Gentofte International Film Festival 2022 præsenterer:
|
|
29. April 2022
• 20:00 "Rumrejsen År 2OO1"
i Super Panavision 70
Synopsis: 2001: A Space Odyssey skildrer kampen mellem mennesket og
maskinerne og lader musik og bevægelse gå op i en højere enhed. Kubrick
tager os først med til en præhistorisk fortid, hvor jorden er befolket
af aber, for derefter at springe flere årtusinder frem i tiden til
rumtiden for til sidst at sende astronauten Bowman ud i rummets
uendelige vidder, måske helt ud i udødeligheden.
Varighed: Ca. 3 timer og 15 minutter inkl. oplæg og pause • Genre:
Science Fiction • Censur: Tilladt for alle • Version: Original 70mm uden
tekster
|
|
30. April 2022
• 13:00 "2010 - Den Anden
Rumrejse" i Panavision 70
Synopsis: Rumskibet "Discovery" blev opsendt i år 2001 men forsvandt
sporløst ved Jupiter. Ni år senere sender amerikanerne og russerne en
fælles ekspedition mod Jupiter for at finde ud af hvad der skete.
Ekspeditionen kommer ud for fantastiske begivenheder af kosmiske
dimensioner.
Varighed: Ca. 2 timer & 15 min. med oplæg • Genre: Science Fiction •
Censur: Frarådes børn under 7 år • Version: 70mm med danske tekster
|
|
• 16:00 "Licorice Pizza" i Panavision 70
DANMARKS PREMIERE i 7Omm
Synopsis: "Licorice Pizza” er en coming-of-age historie om den
charmerende og entreprenante Gary Valentine og den ti år ældre
temperamentsfulde Alana Kane, der efter et tilfældigt møde straks finder
sammen i et ganske særligt venskab i starten af 70’erne. De to
karakterer, deres familie og venner tager os med ud på et hav af vilde
eventyr fyldt med humor, charme og 70’er idyl i og omkring San Fernando
Valley.
Varighed: Ca. 2 timer & 30 min. med oplæg • Genre: Komedie/drama/romantik
• Censur: Frarådes børn under 7 år • Version: 70mm uden tekster
|
|
• 20:00 "KONG: Skull Island"
DANMARKS PREMIERE i 7Omm
Synopsis: Kaptajn Conrad samler en gruppe eksperter, bestående af
fotografen Weaver, Oberstløjtnant Packard, videnskabsmanden, Randa samt
en række barske, tungt bevæbnede mænd, og sammen sætter de kursen mod en
fjerntliggende ø i det uendelige Stillehav. De er godt nok på en
officiel
Varighed: Ca. 2 timer & 30 min. med oplæg • Genre: Action/Adventure •
Censur: Tilladt for børn over 11 år • Version: 70mm uden tekster
|
|
1. Maj 2022
• 11:00 "Døden på Nilen" i
Panavision Super 70
Synopsis: Den belgiske mesterdetektiv Hercule Poirot tager på et
egyptisk eventyr ombord et glamourøst dampskib. Turen tager hurtigt en
uhyggelig drejning da en idyllisk bryllupsrejse ødelægges af en række
voldelige dødsfald. Den uhyggelige, morderiske historie udspiller sig i
et episk landskab fyldt med farer og chokerende twists, indtil den
endelige, chokerende afsløring. Baseret på Agatha Cristie-romanen fra
1937, fortæller DØDEN PÅ NILEN historien om de dødbringende konsekvenser
kærlighed kan have.
Varighed: Ca. 2 timer & 30 min. med oplæg • Genre: Krimi/drama • Censur:
Tilladt for børn over 11 år • Version: 70mm med danske tekster
|
|
• 14:00 Foredrag "Introduktion til 70mm" + 70mm demonstrationsfilm
efterfulgt af
70mm. eksperten Thomas Hauerslev introducerer 70mm formatet, og viser
demonstrerer formatets udvikling. Herefter viser vi
hovedfilmen "Panserslaget ved Ardennerne".
• "Panserslaget ved
Ardennerne" i Ultra Panavision 70
(original 70mm kopi premiere fra 1965 - rectified for Cinerama lærred) -
med danske tekster
Synopsis: Panserslaget ved Ardennerne skildrer den tyske krigsmaskines
sidste desperate forsøg på at slå tilbage, da de Allierede var godt i
gang med at styrke grebet om nazisterne fra alle sider. I det afgørende
slag i den belgiske bjergkæde mødtes store styrker, der foruden
modstanderen også var oppe imod en hård vinter. Rollebesætningen i Ken
Annakins film er en sand perlerække af gode navne, herunder Henry Fonda,
Robert Ryan, Robert Shaw og Charles Bronson.
Varighed: Ca. 5 timer inkl. foredrag og 2 pauser • Genre: Krigsdrama •
Censur: Tilladt for børn over 11 år • Version: 70mm med danske tekster
"Panserslaget ved Ardennerne" er en optisk korrigeret 70mm kopi
(rectified print), og det er vældigt spændende at iagttage hvordan
korrektionen ser ud på et CinemaScope lærred. Filmen vises i Ultra
Panavision 70.
|
|
Om 7OMM, DP70 og GIFF 70
|
|
Se
bl.a. Ken Annakin's stort anlagte "Panserslaget ved Ardennerne" fra
1965, der spillede i 2 måneder på Kinopalæet's CINERAMA lærred fra
22.08.1966 til 23.10.1966.
Hyldest til de store film og filmskabere
Sune Lind Thomsen
overtog Gentofte Kino den 1. marts 2020, og under forårets nedlukning
insisterede han på, at Gentofte Kino skulle være en biograf, der kan
rumme alle filmformater. Derfor gik jagten ind på at fremskaffe en
maskine til afvikling af det ultimative filmformat: 70mm. Filmfestivalen
GIFF-70 er en hyldest til
de store film og
filmskabere, og kommer i kølvandet på Gentofte Kinos succes med
Christopher Nolans storfilm
"Tenet", som
biografen har vist hen over efteråret 2020 i ægte 70mm-film – som blot én af
tyve biografer i hele Europa. Fra begyndelsen var det en ambition at
etablere en ekstraordinær filmfestival, hvor både nye og ældre film kan
opleves på den mest optimale måde.
70mm-formatet er det bedste analoge filmformat med en helt enestående
autenticitet og dybde i billedet. Det er et must for alle
filmentusiaster og helt unikt for publikum generelt at opleve film i
70mm.
Med støtte fra Det Danske
Filminstitut og Carlsberg lancerer
Gentofte Kino
nu Danmarks officielle filmfestival udelukkende med film i det
legendariske 70mm filmformat.
Gentofte International Film Festival GIFF-70 er etableret som en årlig
tilbagevendende festival, der hylder de store filmskaberes
yndlingsformat.
“Ambitionerne er store med et
højt kunstnerisk niveau, og på sigt er det målet at få folk til at
rejse ind fra udlandet for at se film i ægte 70mm i Gentofte Kino”
-, siger biografdirektør Sune Lind
Thomsen.
Hvad er Todd-AO 70mm?
Hvad er det, der gør, at 70mm film er noget helt særligt i forhold til
almindelig 35mm film, og hvorfor er det en bedre oplevelse at se en film
i 70mm? Instruktøren Kenneth Branagh ("Hamlet", "Mordet i
Orientekspressen" og "Døden på Nilen") udtrykker det sådan:
“65mm film er dobbelt så stor
som 35mm negativer. I praksis betyder det, at 65mm/70mm ser skarpere
ud, er mere dynamisk og har meget bedre farver. Det føles, som om du
er med i toget.”
Ét enkelt 70mm billede er ca. 3-4 gange
større end et billede på en 35mm film. Det betyder, at billedet på
lærredet bliver skarpere, og at kontrast og farvemætning bliver bedre.
Tilskueren kan opleve en 70mm film næsten, som om den er tredimensionel,
fordi det store billede indeholder mere billedinformation og detaljer i
forhold til 35mm.
Historisk Todd-AO 70mm projektor i Gentofte Kino
Mulighederne for at vise analog film i Gentofte Kino blev udvidet i
august 2020. Den klassiske funkisbiograf fra 1938 kan også vise film i
det storslåede 70mm format. I operatørrummet har biografdirektør Sune
Lind Thomsen ladet opstille en original Philips kinomaskine fra 1955,
der er specielt udviklet til det revolutionerende Todd-AO 70mm
filmsystem.
Gentofte Kino kan nu vise klassiske film som West Side Story, Lawrence
af Arabien, The Sound of Music og Rumrejsen år 2001 og nutidens 70mm
produktioner som "The Hateful Eight", "Dunkirk" og "Døden
på Nilen", som de var tænkt oprindeligt; i 70mm med 6-sporet
stereofonisk lyd. Todd-AO 70mm formatet har oplevet en renaissance de
seneste år med en halv snes nye produktioner i det store format.
Filminstruktørerne prioriterer biografer, der kan vise filmene i 70mm.
Todd-AO-projektoren, Philips DP70, betragtes som den ypperste blandt
70mm filmprojektorer. Maskinerne blev installeret i mere end 700
prestigefyldte 70mm biografer over hele verden. Udviklingen blev lagt i
hænderne på Philips Cinema i Holland under ledelse af chefdesigner Jan
Jacob Kotte. Maskinen blev en stor succes, og den vandt ovenikøbet en
Oscar i 1963!
Gentofte Kinos maskine blev oprindeligt opstillet i oktober 1966 i
Rialto biografen på Frederiksberg, hvor maskinen spillede 70mm versionen
af "Doktor Zivago" for fulde huse i mere end to år.
• Gå til Bag om "Panserslaget ved
Ardennerne"
•
Gå til
Ken Annakin om "Panserslaget ved Ardennerne"
• Gå til Historien om 70mm Film i
Danmark
• Gå til
Biografmuseet's Historie om
70mm film og De Store Formater
|
|
Om Gentofte Kino
|
|
Gentofte
Kino er bygget i 1938 og er en luksusbiograf i funkisstil. Derfor er
Gentofte Kino meget stringent, og der findes ikke et eneste trappetrin
fra gadeplan til scenekant. Biografen åbnede for offentligheden første
gang den 31. marts 1938. Alle var enige om, at Gentofte Kino var en
gevinst for biografmiljøet, og den blev sammenlignet med en af
Københavns dengang største biografer, det nu hedengangne
Palladium.
• Gå til DP70 - nu i
Gentofte Kino
• Gå til Gentofte
Kino og Danmarkspremiere på "Tenet"
• Gå til
Det er NO
TIME TO DIE for Kino og Sune!
Gentofte Kino's biografsal var oprindeligt indrettet med 564 stole. I
dag rummer salen 290 pladser samt en loge med 6 pladser. Det gør
Gentofte Kino til Danmarks næststørste enkelsalsbiograf, kun overgået af
Imperial biografen i København. Gentofte Kino har Danmarks bedste
benplads med 2 meter mellem alle stolerækker. Biografsalen er så lang,
at Rundetårn kan ligge derinde – den er nemlig 35 meter lang, 25 meter
bred og har på det højeste sted 12 meter fra gulv til loft.
• Gå til galleri 2021:
Gentofte Kino, Storkøbenhavn
Gentofte Kino er en af blot to biografer i Danmark, der kan afvikle 70mm
film.
Gentofte Kino
Gentoftegade 39
2820 Gentofte
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 08 januar 2025 11:35:09 |
|
|