Kinografen på Nordisk Film i Valby | Tilbage til forsiden |
| Redigeret af: Thomas Hauerslev & Henning Sprogøe | Dato: 24.08.2024 |
 Henning Sprogøe var initiativtager til personalebiografen ”Kinografen” for mere end 40 år siden. Her ses Henning uden for den nuværende ”Kinografen” med 56 pladser på Nordisk Film i Valby. Foto: Thomas HauerslevThomas Hauerslev: Du var initiativtager til etableringen af ”Kinografen” for mere end 40 år siden, kan du Ikke fortælle om det. Henning Sprogøe: 40 år - kan det gøre det? Baggrunden var, at jeg blev ansat på Nordisk Film i sommeren 1978 og havde så tre måneders prøvetid. Jeg startede på ”Olsen Banden går i Krig”, og hver gang man så prøver fra filmen dagen efter, så sad vi i et lille bitte rum, hvor der var plads til 18 mennesker. Og da vi så havde set prøver, så tænkte jeg ”Hvad er det for et sted? Hvad for et rum vi er inden i?” Det var selvfølgelig en projektionssal, men hvad er der omme bagved? Og så stod der en ganske fantastisk skøn mand deroppe - Niels Peter - som operatør og han havde to maskiner, og jeg tænkte ”Det er jo en biograf når der står to maskiner”. Så så gik der et par måneder tror jeg hvor jeg snakkede med andre på holdet. Bl.a. Michael Dela og Rolf Konow om de havde lyst til at finde ud af om vi kunne lave en biograf i det rum. Det var de så begge to interesserede i, og den ene ville hjælpe med at kørte mig frem og tilbage til udlejningsselskaberne. Det var Rolf der kører mig, og Michael Dela hjalp med at arrangere forestillingerne i starten. I vinteren 1978 i november eller december, så fik jeg fat i en film der hed ”Harry og Tonto”. En skøn film om en ældre mand spillet af Art Carney og hans kat. Vi viste den i den gamle fremvisningssal kl. 17 om eftermiddagen, efter fyraften når folk var gået hjem kl. 16. • Gå til galleri Nordisk Film, Mosedalvej 14, 2500 Valby • Gå til Kinografen / Bristol, København Vi arrangerede det med små madder, og senere blev det til, at vi kogte rejer og der blev serveret et lille glas vin, så folk kunne hygge sig. Folk ”bed på”, og Niels-Peter, der viste filmene i sin fritid sagde ”Selvfølgelig Henning, det er skidesjovt det her”. Vi viste tre film i 1978 for de ansatte herude, som jo kom fra optagelserne på ”Matador”. Optagelserne sluttede ca. kl. 12, fordi så skulle skuespillerne til prøver på teatrene, og så kunne jeg begynde at arrangere filmforestillinger. Det var to eller tre film om måneden jeg kunne vise. Det udviklede sig, og der kom flere og flere og så filmene. Alle de film jeg viste var nogen der ikke havde haft premiere endnu, og de fleste af dem havde ikke engang fået undertekster på endnu. Jeg tog ud på Søndermarksvej (Warner / Constantin Film) og Hauchsvej (CIC: MGM, Paramount & Universal) og spurgte om film og jeg fortalte om miljøet. De kendte jo godt Nordisk Film derude, og de var jo interesserede i, at der blev vist film for filmfolk fordi så tænkte de, at så går rygtet hvis filmen er god. En slags pre-screening af film. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Indgangen til screeninglokalet, der senere blev omdøbt til Kinografen. Foto: Thomas HauerslevDet selskab som åbnede dørene for os, var i øvrigt Columbia-Fox, der lånte os størstedelen af de Danmarks- og Europapremierer vi har vist. Et kuriosum var at netop det selskab i mange år nægtede at lade deres film vise i Nordisk Films Palads Teater. Da så Nordisk udvidede [i 1983] og Sandberg biograferne fik ny ejer, måtte Columbia-Fox jo bøje sig. Så kom ”Kramer mod Kramer”, og jeg kan jeg huske at der var vi 40, der ville se den og der var kun plads til 18. Der var folk overalt, alle skulle se den. Dengang røg man jo også i biografen. Det var vældig hyggeligt. De sad bare og "dampede løs", og vi andre hostede og hostede, men dengang brokkede man sig ikke over røgen. Jeg tænkte bare at det hører med, og så udviklede det sig. Det blev til to gange om måneden. Et fast indslag hvor Hanne Krebs, som var sekretær heroppe på gangen, hjalp med at arrangere, og Birgit og hvem der ellers stod i køkkenet, hjalp med at lave madder og skænke hvidvin, som stod klar til kl. 17:00. Folk blev afhængige af, at der var en form for ekstra trivsel herude. Jeg kørte ”Kinografen” indtil 1986 hvor jeg stopper, da jeg fik en masse arbejde som skuespiller. Jeg holdt kontakten med stedet herude ved lige, men jeg syntes at klientellet herude havde ændret sig så meget, at mange af de gamle fra filmproduktion var væk og som havde sat pris på det. Det var én stor fest og da vi viste film nummer 40, så fik jeg en stor buste eller et eller andet. Det var meget fint og meget sjovt. Jeg fik også en ”direktør” ansættelse af Bo Christensen herude med stempel på, fordi han vidste jo godt, at jeg var syg med at vise film og ”lege” biograf. I starten så var Bo sådan tilbageholden ”Er det noget der skal tage MEGET tid det her Henning”? Han var direktør herude, og jeg svarede ”... et par gange om måneden”. ”Ja OK”, han kunne godt mærke, at det var populært, og folk syntes, at det var sjovt at være herude efter fyraften. Der var ikke så mange ansatte herude om vinteren, efter vi havde lukket ned kl. 12:00, så de tog deres familier med ind vi hvis jeg viste ”Romancing the Stone” / ”Nu går den vilde skattejagt”, så der var altså fyldt op hver gang. | |
 Nordisk Films Scene 1 med Ole Olsen til venstre i statelig figur og cigar. Jeg ville døbe stedet, fordi jeg synes at biografen manglede et navn, og fordi jeg vil gerne udleve min biografdrømme 100% indenfor de rammer der nu var. Så fandt jeg ud af ved at sidde og nørde med gamle aviser og klip fra gamle biografannoncer, og fandt så det her logo på Kinografen, som Jeg synes var enormt flot. Kinografen lå inde på Strøget. Jeg fandt jeg ud af at Nordisk Film og [grundlægger] Ole Olsen havde haft en disput med noget der hed Filmselskabet, som havde Kinografen. Og så synes jeg at det var sjovt at tage en biograf, der havde været oppe at slås med Nordisk Film på et tidspunkt i 1910erne og flytte den ind som en trojansk hest på studierne. Bare for at have en historie på det og sige, at der ligger altså lige en lille gesjæft i biografen som er opkaldt efter biografen på Strøget. Og så i al’ smug, så fik jeg lavet et skilt af Torben Bækmark, som var maler og rekvisitør herude, og som også malede skiltene til Matador husene. Jeg sagde til ham ”Gider du ikke lave et skilt der passer i baggrundsfarven og i den rigtige Nordisk stil i forhold til de gule huse?”. Det er tegnet efter skiltet over ved marketenderiet, med de rigtige bogstaver, og så lavede han det skilt som i dag hænger ude på væggen. Til onsdagsmøde kl. 08:00, eller produktionsmøde for de studieansatte hvor vi sad i kantinen imens direktøren Bo gennemgik hvad der skete på Nordisk slog jeg på glasset og sagde, ”Jeg vil gerne spørge om ikke, at vi kunne døbe biografen?” Bo tænkte ”Åh nej, skal det nu formaliseres. Altså hvor alvorligt er det med ham?” Jeg pakkede skiltet ud af papiret, og flere af kollegaerne vidste godt at det var på vej. De sad spændt og ventede imens jeg rev papiret af og spurgte om det ikke kunne komme op og hænge over døren. Det var målt op efter den lille dør. Bo grinede og sagde ”… at han kunne jo ikke stoppe det, for det var jo lavet”. Jeg havde jo ligesom døbt den og lavet skiltet og spurgt om det godt kunne kommer op og hænge. Så sagde han ”Det er skidegodt, Henning. Det er sådan det skal være.” Det kom op omtrent 8 film efter premieren, så det var i starten, eller midt i 1979 Kinografen blev døbt. | |
 Henning Sprogøe og redaktøren med siden af det oprindelige Scene 1 på Nordisk Film i Valby. Foto: Thomas HauerslevFra 1986 fik jeg travlt som skuespiller og forlod Nordisk Film indtil Henning Bahs ringede til mig i 1993. Jeg var ikke fastansat herude på det tidspunkt, og kom her kun som besøgsven, kan man sige. Henning forklarede mig:
Så kom jeg herud igen, og på det tidspunkt var den biograf som vi nu sidder i åbnet. Den var åbnet midt i halvfemserne tror jeg. Så startede jeg op forfra, og så begyndte folk at komme igen. Her er der jo plads til 54 og i den anden var der 18 pladser. Der var ikke fyldt hver gang, men der var pænt mange mennesker. De film vi så, var ikke så meget klassikere, fordi de var begyndt at ryge ud af distribution. Man kunne ikke længere finde dem ude på Filmlageret på Strandlodsvej. Kopierne var blevet for dårlige, og dem der var til at redde, de røg på Filmmuseets iskolde hylder ude i fortet i Bagsværd. | |
 Nordisk Film på Mosedalvej som det så ud i 1920erne. Indgang dengang lå på den nuværende Asta Nielsen Stræde. Billede fra Nordisk Films 50 års jubilæumsbog, 1956Udlejningsselskaberne, blev lidt kræsne med hvad vi skulle se herude, og det var fint nok. Der var også mange gode. For eksempel kan jeg huske at vi så ”Ace Ventura” herude med min far. Vi anede ikke hvem Jim Carrey var, og vi var fuldstændig flade i grin. Det var meget den slags underholdningsfilm, der så kom herud. Så sluttede det igen fordi interessen faldt. Der var mange unge mennesker herude som ikke rigtig bed an på ideen, tror jeg, og så stoppede jeg med det. Den sidste film, var ”Courage under Fire” med Denzel Washington. Den kom lige efter ”The Rock”. Jeg kan huske at de film var nogle af det sidste vi viste. Så havde jeg så også vist 129 film på de her år, med pauser ind imellem. Det synes jeg er meget pænt og det var selvfølgelig Niels Peters fortjeneste. Det var ham, der havde været manden bag det hele. Han kørte dem alle sammen. Jeg tror at folk, der kender til Nordisk Film ved, at han var en af de store personligheder herude. THa: Hvad skete der så med den gamle Kinografen herude? Henning: Der skete det, at der blev der bygget om heroppe på ledelsesgangen, og det lille screeningrum blev tømt og brugt som lager. Nu tror jeg det er en del af toiletterne, når man kom ind på gangen. Så det har været et lagerrum i lang tid, og ikke brugt til noget specifikt, men operatørrummet og trappen op er der endnu. Og nu er vi her, og denne biograf har eksisterer i 30 år. Der er ikke så mange prøver man viser mere. Det er er screeningsbiograf, og det er også tit at anmelderen kommer ind og sidder og kigger, og jeg har også været inde og holde nogle filmforedrag i Kinografen. | |
Kinografen's Repertoire i anledning af film nr. 100 i 1985 | |
 1978:• Harry og Tonto • Ud sa' min kone • Med koldt blod 1979: • Vi som går Køkkenvejen • Sidste forestilling • 8 1/2 • Fat City • Punkt 22 • Kødets lyst • Det store ædegilde • Den vilde bande • Den vilde dreng • Farvel, min elskede • Norma Rae • En ganske særlig dag • Kina syndromet • Klute • Fætter og kusine • Mr. Verdoux • Manhattan • Agenten der ikke ku' knaldes | |
 1980:• Hærværk • Kærlighedens slaver / på fribillet • Der var engang en krig • Kramer vs. Kramer • Godt skudt, du gamle • New York, New York • Once upon a time in the West • Den amerikanske nat • En skæv eftermiddag • Citizen Kane • Maskernes nat • Rødskæg • Dersu Uzala • Den kvikke kanin • Vildt blod • Gevær på skulder • Pilgrimmen • Sommeren 42 • All that Jazz • Det vat på Rundetårn • Brubaker • Gloria • Chinatown • Bonnie and Clyde • Harold and Maude • McCabe and Mrs. Miller | |
 1981• Elefantmanden • Frankenstein Jr. • Tribute • Styrmand Karlsen • Eftersøgt for togrøveri • Harper-privatdetektiv • Network • Alle elsker Angela • Shane - den tavse rytter • Middag med mord • Den gode, den onde og den grusomme • The history of the world, part 1 • På tro og love • Raketbase 3 • Four friends | |
 1982• I god tro • Papillon • Ragtime • Rich and famous • Taps • Udbrud g: uovervindelige • Giganten • Maria Brauns ægteskab • En festlig dag • Hombre • Cirkus Casablanca • Martha • I Kongens klær' • Stormen • Fame • Escape artist • The stunt man • Dommen • Gandhi 1983 • Skillevejen • Den hemmelige kraft • Dr. Strangelove • Tootsie • Frances • Taxi driver • Educating Rita • The men who made the movies/Hitcheock Minnelli • Arthur • To be or not to be 1984 • Gensyn med vennerne • Olsen banden i Jylland • Romancing the stone • Cross Creek • Ghostbusters • Ung flugt • Woman in red 1985 • Starman + • Thummelumsen med Chaplins Behind the screen som forfilm = film nr. 100 • Skyd hul i gangsterne | |
 Henning Sprogøe med en åbningsplakat for "Kinografen". Kinografen var i 1906 en biograf der lå i Frederiksberggade 25, og ledet af hoffotograf Elfelt. I 1910 - 11 var Kinografen også et filmselskab, der konkurrerede med Nordisk. I 1916 blev Kinografen og filmselskabet købt af Nordisk Film. Foto: Thomas Hauerslev1986 • Hannah og hendes søstre • Plenty - for enhver pris • Crossroads. 1993 • The last action hero • Night on earth • Uskyldens år • Stort ståhej for ingenting • Ben Hur • Jan går til filmen 1994 • Perfect world • Frygtløs • Ace Ventura. 1995 • Legendernes tid • Hvem er fuldkommen • Miraklet i Valby • Pret-a-Porter • Ed Wood • Fresh • De hurtige og de døde • Sidste time • Die Hard - mega hard • Funny bones • Desperado • Something to talk about • Stumme vidne 1996 • The Rock • Courage under fire I alt 129 filmforevisninger under navnet Kinografen | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Nordisk Film Biografer 100+ Topmoderne Biografer over hele Kongeriget | |
 • Gå til Kinografen på Nordisk Film i Valby • Gå til galleri Rundtur på Nordisk Film i Valby | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 27-08-2024 |