Merry, København |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 |
 Merry
10. juni 2000. Foto: Thomas HauerslevMERRY Amagerbrogade 84 Åbnet 13. september 1940 Lukket 30. november 1975 Torsdag den 12. september 1940 spillede den gamle Merry-biograf for sidste gang. Samme aften præsenteres det nye Merry for et indbudt publikum og dagen derpå åbner Ebbe Sandberg dørene for offentligheden. De to biografsale ligger på hver side af Tingvej op mod Amagerbrogade. Hvor den gamle havde indgang fra hjørnet, er den nye biografs indgang placeret tre husnumre længere oppe ad gaden, mens salen strækker sig bagved ned langs og helt ud til Tingvej. Her er der udgangsdøre direkte til fortovet samt til gården i salens højre side. • Gå til stoleplan Merry Teatret • Gå til Nedrivning af Merry Teatret, 23. marts 2018 Udvendigt syner et højt, vinkelret Merry-skilt, mens en indvendig baldakin med lysstofrør, der også fører henover en større forretning i midten, gør det ud for biografens front. Der er plads til yderligere to små forretninger helt ude i højre side. Det tidligere hus på adressen er revet ned og der er kun opført stueetage i det nye forhus. Gavlen på bygningen til højre prydes af en stor, malet Merry-reklame, ligesom man så det ved Odeon. Vestibulen ud til gaden er i blå farver med billetsalget placeret for enden. I venstre side når man gennem endnu et dørparti ind til den aflange foyer holdt i gult med stribet mosaikgulv. Den højre væg prydes af et stort maleri af Svend Johansen, der forestiller en tulipanmark med bondegård, træer og vindmølle i baggrunden. Motivet er fra Amager. For enden af den lange foyer, der løber parallelt med salens bagvæg, er der efter et brat sving til venstre i salsrundingen indgang til gulvet og opgang til den store balkon ovenfor. Her er der i venstre side bagtil nedgang direkte til Tingvej. Den nye sal får 631 plader på gulvet og 268 på balkonen. Merry har i 1940 dermed plads til nøjagtig 899 gæster. Alle lænestolene er betrukket med brunt kunstlæder og ryglæn med rødt plys. De er magelige med et godt fald i ryggen. Altså en kraftig forbedring i forhold til de gamle træstole på den anden side. Salen er en smule ujævn bagtil, hvor den kanter sig ind bag et eksisterende hjørnehus. Det beskrives som et indbydende og harmonisk afstemt rum med rosafarvede loftshvælvinger og proscenium, mens paneler og døre er af nøddebrun mahognifinér. Lærredet har to belyste fortæpper i hhv. lyst og grønt. Alle stolerækker på gulv og balkon er opsat amfiteatralsk. På gulvet er der bred midtergang i salens bagerste del. Operatørrummet er placeret en etage længere oppe med separat adgang fra gården. Den nye biograf bliver kaldt hypermoderne. Arkitekten bag biografen er Erik Bunch, der allerede har et par succesfulde biografopførelser bag sig. Han har kort forinden tegnet Grøndals Teatret og Nørreport Bio og forestået en nylig ombygning af Grand Teatret. Samtiden er vældig begejstret for Bunchs byggestil, der er praktisk og nydelig uden ligefrem at være prangende. Selve salen er bygget efter et ’kinesisk-æske’-system, som man i dag fortsat kan se et eksempel på i den gamle Enghave Bio, der dog nu i et halvt århundrede har rummet et supermarked. Else Sandbergs søn, Henrik Sandberg, bliver regnskabsfører i det nye Merry og nogle år senere inspektør. Han bliver også direktør for udlejningsselskabet Dansk-Svensk Film og overtager siden bevillingen til Merry efter sin mor. I 1958 udvider han forretningen med produktionsselskabet Merry Film. |
Læs
mere her: Merry Teatret, København Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Åbningsprogrammet i 1940 er en sammenklipning af scener fra en række af de film,
der har haft størst succes i det gamle Merry Teater. Klippene er personligt
udvalgt af fru Sandberg og forestillingen bliver så populær, at den vises
måneden ud. På såvel premiereaftenen som ved forpremieren fremsiger Mogens
Lorentzen en prolog, han har skrevet til lejligheden, ligesom han har forfattet
mellemteksterne til mindeprogrammet. Brudstykkerne kommer fra forskellige
filmselskaber, der hver især har givet tilladelse. Stumfilmsklippene har
musikledsagelse af Hans Hammer, der spiller foran lærredet. Programmet afsluttes
med optagelser fra Kong Christians regeringstid. Et par år forinden havde det
gamle Merry haft besøg af Kronprins Frederik, der lige skulle nå at se en film,
han ikke havde fanget, da den spillede inde i centrum. Det var i særdeleshed
hovedrolleindehaveren, Dorothy Lamour, han var meget betaget af. Filmens titel
var ”Orkanen”. Else Sandberg er afgjort dus med sit publikum. Titlen på mindeprogrammet er ”Kan du huske?”. Det var ikke helt almindeligt med den tiltaleform i 1940, så man følte afgjort den samhørighed, som passer sig fortræffeligt i en lokalbiograf. Merry måtte med sine lige knap 900 pladser siges at være en ganske stor en af slagsen. Det forrige Merry Teater var ved åbningen den eneste biograf i miles omkreds. Nu får man snart konkurrence fra Amager Bio, der åbner lige i nærheden halvanden måned senere foruden Aladdin , der allerede siden 1923 har trukket folk til længere oppe ad Amagerbrogade inde mod centrum. I Merry er der totalt udsolgt i flere uger. Den 24. marts 1941 gentager man succesen med premieren på et lignende samleprogram, der bærer titlen ”Den gamle biograf”. Her vises udelukkende klip fra gamle stumfilm produceret mellem 1915 og 1925. Denne gang er det Edvard Binderup, der sætter sig ved klaveret foran de gamle strimler, der nu rummer gensyn med bl.a. Douglas Fairbanks, Ben Turpin, Myrna Loy og Henny Porten. Danske indslag består bl.a. af gensyn med Gissemand (Holger Pedersen) og Olaf Fønss i stumfilmsklip, som for længst er gået i glemmebogen. Denne film kommer ud i almindelig distribution og vises endda i Palladium en uge i april. Den første film havde helt og aldeles været tilegnet Merry. Det nye Merry får modsat den forrige biograf mange premierefilm. Åbningsprogrammet skiftes således ud med en ny amerikansk premierefilm fra Fox. Det er ”På jagt efter sensationen” med Gloria Stuart, som man måske husker fra ”Titanic” (1997). Den skæpper fint i kassen. Det er endda under krigen, hvor der er filmmangel, men filmselskaberne har med rette stor tiltro til Amagers nye filmtempel. Man kommer dog til at vente et halvt år på den næste, der er den svenske ”Kasernens glade drenge” med den ustyrligt populære Nils Poppe. Der er premiere sammen med Roxy. Yderligere et par svenske folkekomedier finder vej den efterfølgende måned og gennem resten af krigsårene bliver det sammenlagt et dusin yderligere. I april 1943 har man premiere på noget så usædvanligt som en spansk film og i november sågar en ungarsk. Filmselskaberne var også nødt til at være alternative. Der var ikke mange lande, man kunne hive film hjem fra i de år. 2. juledag 1943 er Merry med på Osvald Helmuths ”Ebberød Bank”, der kommer op i hele syv københavnske biografer på samme tid. Resten af krigen gives også film fra Finland og Østrig. De tysksprogede film skal man naturligvis vise i det antal, besættelsesmagten forlanger, men ingen rent tyske premierefilm kommer op her. Krigsafslutningens amerikanske filmekstravaganza giver Merry premiere på ”Ni mænd” med Gordon Jackson. Den vises i to uger, hvilket er lidt kortere end de fleste genfundne amerikanske premierefilm i byen på dette tidspunkt. Efterkrigsårene fører en del engelske danmarkspremierer til Merry fra forskellige distributører. Filmene går som regel vældig fint, men de mest populære film kommer immervæk stadig fra de større centrumbiografer. Da Morten Korch-feberen raser op gennem 1950’erne, er Merry altid at finde på listen over premierebiografer. Det samme gælder de fleste ”Far til fire”-film og mange øvrige danske folkekomedier tager man naturligvis også imod med kyshånd. |
|
 Fru Sandbergs musikglæde må være smittet af på sønnen. Det tidligere Merry havde
som skrevet i det foregående biografkapitel fået kælenavnet ’Den lille Opera’ på
grund af de mange sangfilm på plakaten. Som direktør for Dansk-Svensk Film havde
Henrik Sandberg allerede i 1957 sikret sig den unge popstjerne Tommy Steeles
første film ”Ung mand med guitar” og købte også hans næste, ”Tommy Steele
spiller op”, allerede inden filmen var færdigindspillet. Ikke nok med det
forsøgte Sandberg at få Steele til landet og spille koncerter i forbindelse med
danmarkspremieren på den nye film, der så skulle blive en verdenspremiere. Der
var imidlertid kommet en kurre på tråden, idet den endnu umyndige Steele havde
indgået kontrakt uden sin agents godkendelse. Steele-film nr. 2 blev akkurat
heller ikke en verdenspremiere. Den tiltuskede svenskerne sig sammen med
briterne. Først to uger efter kom den op i Palladium, men allerede ugen forinden
kunne den nu ses i Aarhus. En engelsk retsinstans havde afvist
myndighedsspørgsmålet som en afgørende faktor og Tommy Steele kunne derfor
spille koncert i en udsolgt KB-hal foran 7.000 skrigende unge mennesker den 14.
april 1958. Dagen efter var der så premiere i Palladium og i Merry var begge
naturligvis kolossale trækplastre sidenhen. Det er dog nok tvivlsomt, om
Sandberg selv fik noget økonomisk ud af Steeles visit udover de gode
filmlejeafregninger og de daglige kasser på Amagerbrogade. Danske film var som man forstår særdeles populære i det gamle Merry og i den nye biograf vokser populariteten til uanede højder. Der er ikke mange københavnske biografer, der gennem årene viser så mange danske film som Merry. Dette er en af årsagerne til, at den foretagsomme Henrik Sandberg også starter egen filmproduktion med Merry Film. Han ved om nogen, hvad folk gerne vil se. Første film bliver ”Soldaterkammerater” med Paul Hagen, Louis Miehe-Renard, Ebbe Langberg og Preben Kaas m.fl. i trøjen sammen med Carl Ottosens oversergent og mange andre af tidens populære skuespillere. Soldaterløjerne bliver en kolossal succes næsten på højde med Korch og ”Far til fire” og blev endda solgt til udlandet. I Politiken skriver anmelderen, at ’Sandberg har fat i det helt rigtige, det triste er bare, at den kun kan laves én gang’. Han tog naturligvis fejl, ligesom en anden gjorde det ti år senere, da han kaldte den første ”Olsen-banden”-film for en engangsspøg. I den første film er der (naturligvis) musikindslag. Her lykkedes det Sandberg at få drengestjernen Laurie London på scenen til ’soldaterstafetten’, hvor han synger ”He’s Got the Whole World in His Hands”, så ikke et øje er tørt. Der var nye ”Soldaterkammerater”-løjer de næste fire år foruden en efternøler i 1968. Siden kom der også piger i trøjen. Da ASA-selskabets produktioner ebbede ud i 1960’erne, var det i særdeleshed Sandbergs Merry-film, der tegnede folkekomediernes fortsatte succes og alle blev naturligvis vist i Merry efter en del havde haft solopremiere i Saga. Som repremierer fungerede de danske komedier også ualmindelig godt i Merry lige til det sidste. Sidst i 1960’erne tynder det også ud i Merrys udenlandske premierefilm. I februar 1971 forsøger man sig sammen med Nora med et togrøveri, nu kun på film, med George Peppard i hovedrollen og i november er der ”Ballade på flyveskolen”. Her har Regina Film undtagelsesvist fået fingrene i en tysk film, som man også dobler op med Merry & Nora efter danmarkspremiere i provinsen forud, som man ofte gjorde med de tyske. Den sidste kaster pænt med penge af sig, men der bliver snart længere og længere mellem filmene frisk fra fad. I maj 1973 får ”Den store karatekamp” premiere både i Merry, Nora og Platan, hvor den afgjort passer bedst i den sidste. Et år senere hiver Regina Cliff Richard frem til en sidste svingom med Merry i ”På’en igen, Cliff”. Det bliver biografens sidste udenlandske premiere. Fra 20. september 1974 vises Merrys egen ”Pigen og drømmeslottet” med Lisbeth Dahl som sidste danske premierefilm. Der er slet ikke omsætningstal som årene forinden, men Merry viser den længst af alle helt til den 23. oktober. |
|
 Merry
25. oktober 2021. Foto: Thomas HauerslevSom alle andre biografer er Merry også blevet udstyret med bredformatet CinemaScope, men derudover har der ikke været anledning til at foretage nogen synderlige forandringer. Biografen var solidt opført og holdt sig godt. Ude som inde lignede den alle dage sig selv. I september 1975 sælger Sandberg biografen. Henrik Sandberg er som bekendt den første mand til at åbne multibiografer i Danmark med biograferne omkring Rådhuspladsen. I 1975 er turen så kommet til Amager, hvor Merry 1-2-3 åbner tirsdag den 14. oktober 1975 ved Amager Centret. Det nye Merry på Amagerbrogade i 1940 er nu 35 år senere blevet til gamle Merry. Ligesom der i få dage var to åbne kinopalæer på Gl. Kongevej, har der nu to gange været to Merry-biografer i funktion samtidig. Første gang var det kun for en enkelt aften, men i 1975 fortsætter gamle Merry helt til udgangen af november. Efter ”Papillon” med Dustin Hoffman og Steve McQueen vises der den sidste halvanden måned vises kun danske film. Midt i oktober kommer Merrys egen nye ”Piger i trøjen” på plakaten få dage efter, Saga var slut og holder sig på plakaten i knap fire uger. Herefter er der ”Støv for alle pengene” og ”Den rige enke”. Sidste dag er søndag den 30. november, hvor ”Pigen og greven” er på programmet kl. 15 og 17. Til allersidst kan man kl. 20 gense ”Soldaterkammerater” og det endda helt gratis. På samme måde som Merry i 1940 var åbnet med en hyldest til den forrige biografs film, åbner Merry 1-2-3 med Henrik Sandbergs hyldest til faderen ved at vise ”Klovnen” fra 1926. Kapitlerne afrundes smukt på Amager. Merry var blevet solgt til en restauratør, der i forvejen drev natklubben ’The Flying Dutchman’ i de tidligere butikslokaler ved siden af. Ved overtagelsen af Merry udvides natklubben til foyerområdet, mens biografsalen i 1980 udlejes til et Aldi-lavprissupermarked. Der bliver her indgang direkte fra Tingvej, hvor der før var udgang. Udvendigt kunne man alle dage skue biografsalens karakteristiske form og bagtil førte den udvendige trappe fortsat op til det gamle operatørrum. Natklubben skiftede navn gennem årene og var i 1990’erne bar og discotek. Besøgte man som gammel biografgænger lokalet tyve år efter Merrys lukning, ville man få sig en gevaldig overraskelse. Inde bagved strakte den gamle foyer sig i partiet ind mod biografsalen fuldstændig uforandret med gulvets markante mosaikmønster i tre tykke striber førende op mod den gamle salsindgang. De gule vægge stod helt som før med søjler, bænk og nedgang til de gamle toiletter i højre side. Der osede stadig af biograf herinde, ja, det var helt evident, at det var den gamle biograffoyer, man endnu befandt sig i. Kun døren ind til biografsalen var muret til. Bag supermarkedets indpakning ville man fortsat kunne se det hele – også balkonen. Siden rykkede Jensens Bøfhus ind i foyeren, men restauranten er ude igen. I skrivende stund står facadehuset tomt på nær Café Pelikan helt ude til højre, som efterhånden har holdt til en del år. (Det blev revet ned sidst i 2021). Den gamle biografsal blev revet ned i marts 2018. Her er der i stedet opført en ganske markant fireetagers bygning i moderne design, der strækker sig mellem Tingvej 4 og 6. Aldi er atter rykket ind i stueetagen, mens etagerne ovenover består af 21 lejeboliger. Bygningen har navnet ’Merry Karréen’. De glade biografdage er ikke helt glemt. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Merry Teatret, København |
|
 • Gå til Merry |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:13:02 |
|