| |
Søllested Biografteater / Søllested Biograf (1916)
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet
af: JG, biografmuseet.dk |
Dato:
26.11.2022 |
Søllested Biografteater / Søllested Biograf
set den 4. august 2023. Foto: Thomas Hauerslev
Søllested Biografteater / Søllested Biograf (1916)
Hovedgaden 23
02.02.1916 - 30.08.1970
En rejsebiograf har i de tidlige stumfilmsår besøgt Søllested
Gæstgivergård, men i 1915 opfører murermester Ludvig Mogensen en biograf
i baggården ved Hovedgaden 23, der tilsvarende har fået et nyt forhus i
tre etager. Der er indgang gennem en port midt i forhuset med
sæbeforretning til venstre og boghandel til højre, der drives af Oluf
Killendahl, som også bestrider jobbet som stationsforstander. Herudover
deler han bevillingen til biografen inde bagved med bygherren, hvor
dørene slås op den 2. februar 1916.
Åbningsprogrammet ”Af elskovs nåde” havde teaterskuespilleren Betty
Nansen i hovedrollen. To unge frøkener tog sig af den musikalske
ledsagelse på klaver og violin, der blev gjort et stort nummer ud af det
dengang. Søllested Biografteater er indrettet med 203 pladser og spiller
gerne fredag og lørdag aften samt op til tre forestillinger om søndagen.
Sommetider benyttes blot ’Søllested Biograf’ i annoncerne. I 1918 ejedes
biografen nu af restauratør Carl Engell, som i 1919 sælger til gårdejer
H.J. Christensen Bruun, før malermester Knud P. Knudsen overtager i 1922
og efter hans død enkefru Rasmine E. Knudsen.
I Knudsens dage udskiftes filmmaskinerne med en solid, tysk Bauer med
kulbuelys, som var i drift helt frem til 1970. Desværre går familien
konkurs med biografen i 1938, som herefter overtages af mekaniker Egon
Folmer Plenborg. Den nye direktør lader tonefilmsanlægget udskifte samme
år, han kommer til, hvor der også opsættes nye højttalere og igen fem år
senere, hvor der nu er lyd fra BOFA-forstærkere. I sommeren 1939 er
gulvet sænket ned mod lærredet og væggene males, ligesom 100 slidte
stole udskiftes.
|
Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 -
2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle
filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette
er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70
|
Panacolor
Dimension 150
|
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Søllested Biografteater / Søllested Biograf
set den 4. august 2023. Foto: Thomas Hauerslev
I maj 1952 rammes operatørrummet af en voldsom brand og udstyr til en
værdi af 10.000 kroner går tabt. Det er dog ikke værre end, at biografen
kan genoptage driften dagen efter, da gamle Bauer blev reddet. Plenborg
er også en af de allerførste provinsdirektører, der får installeret
CinemaScope. Da direktøren i 1963 får bevilling til
Nørre Alslev Biograf, gives der i en periode særbevilling til, at han også kan
fortsætte driften i Søllested, men da det pr. 1. oktober 1964 endnu ikke
er lykkedes at få solgt biografen, må han lukke, indtil forholdet er
kommet på plads. Bygningen bliver fortsat ikke solgt og først den 15.
juli 1965 er der fundet ny bevillingshaver. Det bliver til lidt af en
revolution!
Navnet er Clausen. Jørgen Clausen. Bond-feber er han ikke ramt af, men
til gengæld en enorm kærlighed til kunstneriske film, som han deler med
Peter Refn, der har overtaget
Boulevard Teatret inde i København og
omdøbt biografen til Camera. Genåbningsfilmen hører nu til i den
folkelige ende, det er den syngende ”Sommer i Tyrol” med alle de kære
danske ansigter på plakaten (man var vel ikke fhv. musikhandler for
ingenting) og snart sker der ting og sager: En russisk balletfilm som
man på opfordring havde programsat, var en nitratfilm opbevaret på
Filmmuseet, som krævede særlig tilladelse fra brandmyndighederne og
forestillingen skulle afvikles ved hjælp af to operatører under opsyn af
to brandmænd stationeret udenfor biografen klar med sprøjten. Det blev
så bekosteligt, at Clausen bestemte sig for at aflyse.
|
|
Søllested Biografteater / Søllested Biograf
set den 4. august 2023. Foto: Thomas Hauerslev
På dette tidspunkt har fjorten biografer landet rundt slået sig sammen i
det, der blev kaldt for ’Søllested-projektet’ med 25.000 kroner i støtte
fra Filmfonden i første runde og 35.000 kroner i anden omgang til fælles
reklameudbredelse og distributionen af en række udvalgte, kunstnerisk
værdifulde titler. Projektet blev siden delvist implementeret i
artfilm-støtteordningen, hvor de første ti (mindre) provinsbiografer,
der viste en importstøttet titel, ville modtage tilskud.
Søllested-projektet indledes i nært samarbejde med Peter Refn og hans
Camera-filmimport, som han har startet sideløbende med biografen. Det
bliver til stribevis af danmarkspremierer i provinsen forud for
København, tre af disse kommer op i Søllested som første sted. Det
gælder Stig Björkmans ”Jeg elsker – du elsker” med Sven Wollter den 26.
juni 1969, Lars Lennart Forsbergs ”Mishandlingen” med Björn Granath
nøjagtig et år senere, den 26. juni 1970 samt dagen forinden det
Oscar-nominerede japanske hovedværk ”Ugetsu – en bleg og mystisk månes
fortælling efter regnen” fra 1953 instrueret af Kenji Mizoguchi. Faktisk
vil man i premierelisten falde over endnu en danmarkspremiere i
Søllested Bio i de tidlige år, faktisk helt tilbage i 1960, hvor ”Under
falkens mærke” med Sidney Poitier fik danmarkspremiere den 24. marts – i
CinemaScope. Det var to måneder før
Colosseum i København.
|
|
Søllested Biografteater / Søllested Biograf
set den 4. august 2023. Foto: Thomas Hauerslev
Hele Søllested-projektet var en udløber af, at Carlsen ganske enkelt
havde udsendt en fortegnelse over alle de kunstneriske film, han agtede
at spille hver mandag og tirsdag de sidste tre måneder af 1965. Siden
blev onsdagene også inddraget. Det viste sig, at interessen var endog
meget stor og initiativet blev som nævnt bakket op af øvrige
kunstinteresserede biografdirektører i provinsen (i første sæson drejede
det sig om biograferne i Auning, Bedsted,
Borup, Fjerritslev,
Gudhjem,
Langeskov,
Mørkøv, Nr. Nebel,
Rødkjærsbro,
Videbæk,
Vinderup, Vrå og
Ålestrup) med udgangspunkt i københavnerbiografen Camera og altså
filmfonden til at få flere film i cirkulation.
Jørgen Clausens lejemål stod til at udløbe efter en femårig periode og
ejerens negative holdning (dvs. Plenborg) til fortsat biografdrift ikke
mindst med valget af et finkulturelt repertoire, som Clausen selv
forklarer de nye byggeplaner med, gjorde, at kulturminister Kristen
Helveg Petersen foranledigede, at der af Filmfondens midler tilstilledes
Clausen et beløb, der muliggjorde opførelsen af en ny biografbygning,
som ville koste i omegnen af 300.000 kroner. Clausen var så sikker på
sin disposition, nu Søllested var blevet landskendt, at det voksne
publikum i fortsat grad ville benytte den nye biograf og kulturhus.
Håbet er, at Højreby kommune vil deltage i projektet ved at lægge grund
til, mens Clausen bidrager med resten. Art Cinema-projektet godkendes af
kommunalbestyrelsen i maj 1970, hvor man efter besigtigelse af det
eksisterende biograflokale konstaterede, at biografen ikke var i en
sådan stand, at myndighedernes krav om en ombygning og modernisering
ville kunne svare sig. Grundmuren havde givet sig, ligesom salens
trægulv bar tydeligt præg af hyppige omlægninger på grund af råd. Selv i
loftet var der anbragt jernstivere for at holde taget på plads.
Flugtvejene var heller ikke i orden, der var kun et par udgangsdøre i
venstre side, svære at nå til fra stolerækkerne mod højre og
operatørrummet så diminutivt, at arbejdstilsynet næppe ville godkende en
forlænget drift. Biografens vedligeholdelsestilstand var dermed under
middel. Den gamle biograf lukker med ”Det tossede Paradis” den 30.
august 1970 og frem til marts 1971 er Søllested atter uden biograf.
|
|
Søllested Biografteater / Søllested Biograf
set den 4. august 2023. Foto: Thomas Hauerslev
I 1971 overgår biografbygningen til en lokale skytteforening, som
eksisterer frem til 2005. Hovedgaden 23 ligner sig selv i 2022, i dag
med pub i højre side af forhuset. På porten står der fortsat
’Biograf-teater’ med smukke hvide bogstaver (renoveret) i en rundbue
henover murværket med karnap udover. Salen er der også endnu inde bagved
med skytteforeningens navn over indgangsdøren, men står i dag ubenyttet
hen. Træer på hver side er ved at få bugt med bygningen.
• Gå til Bio Søllested / Søllested Bio og
Kulturhus
|
|
Annonce
fra 1967
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Søllested Biografteater / Søllested Biograf
(1916) |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
mandag, 01 januar 2024 18:14:15 |
|
|