| | Cafe Biografen, Odense | Tilbage til forsiden
| | Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.02.2023 | Cafe Biografen den 20. november 2021. Foto: Thomas Hauerslev
Cafe Biografen Brandts Passage 39-41 (i dag Amfipladsen 13)
Åbnet 22. juli 1983 Tolv år gammel i 1995 var Cafe Biografen allerede byens ældste, da Odenses tre gamle biografer lukker og flyttes over i banegårdscentret. Tilbage i 1983 var det en Odense-begivenhed af de helt store, da byens første cafébiograf efter københavnsk forbillede i Klaptræet åbnede i Brandts gamle klædefabrik fredag den 22. juli 1983. I starten var der to sale, siden fulgte også sal 3, hvor man således nu rådede over 113 pladser i den store, mens sal 2 og 3 rummer hhv. 58 og 32.
• Gå til Open air ved Klædefabrikken "Baraka" i 70mm • Gå til mere om Biograferne i Odense i '80erne
De fire ejere er Kjeld Knudsen, Ole Nielsen, Jørgen B. Christensen og Karen Krebs. Blandt de første film gennem apparaterne var Akira Kurosawas ”De syv samuraier” og ”Mig og Bogart” samt en gammel klassiker i form af ”Skatteøen”. Man var også lovet en helt ny kopi af ”Ridderfalken” med Humphrey Bogart, men den, der nåede frem kunne dårligt hænge sammen. Spritnye premierefilm var der ingen af, men dem kom der snart utallige af. To Phillips-maskiner og gamle stole kom fra det netop lukkede Palads Teater, hvor fru Nørmark også lod to fornemme kæmpespejle i foyeren overgå til Cafe Biografen, hvor de blev sat op i den nye café, der blev rammet ind af guldpanelerne fra den gamle loge, ligesom uret til venstre for prosceniet blev sat op i den nye biografs foyer. | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store Formater
• CinemaScope | Widescreen • VistaVision | Todd-AO
• "Windjammer" i Cinemiracle • "Dette er Cinerama"! • Vises "i Sensurround"
High-Impact biografdesign | Cafe Biografen den 20. november 2021. Foto: Thomas Hauerslev
I 1985 overtager biografen Jesper Films bagkatalog samt helt nye titler med øjeblikkelig kultstatus som Luc Bessons ”Subway” og ændrer navnet til Cinnamon Film med speciale i kunstneriske film gerne med en helt særlig appeal, blandt de første repremierer også Bo Widerbergs ”Elvira Madigan” samt Roman Polanskis ”Repulsion”. Nogle år senere hjemtager selskabet bl.a. ”Grease” med John Travolta og Olivia Newton-John, som med stor succes vises på storskærm til open-air arrangementer i gården og turnerer rundt i hele landet. I dette regi bliver også en film som ”Blues Brothers” med Dan Aykroyd og John Belushi en gevaldig succes.
Fra den 16. september 1983 vises Jørgen Leths ”Udenrigskorrespondenten”, ikke at forveksle med Alfred Hitchcocks historie, som biografens første danmarkspremiere. I 1986 er første danmarkspremiere under Cinnamon-navnet den 25. juli intet ringere end Lasse Hallströms svenske mesterværk ”Mit liv som hund”. Jesper Film havde mange svenske børnefilm baseret på Astrid Lindgrens fortællinger, som fortsat er i distribution. Senest ”Ronja Røverdatter” og siden fulgte de sidste filmatiseringer fra ”Bulderby”-universet. Alle disse fik naturligvis danmarkspremiere her i Cafe Biografen. I 1990 drosles ned for filmdistributionen, mens Christensen og Nielsen koncentrerer sig om at udvikle det succesrige biografforetagende. Der var allerede i 1988 blevet rigeligt at se til, da de i tilgift åbnede Gråbrødre Biografen med tre sale, ligesom man har involveret sig økonomisk i ombygningen af Vester Vov Vov i København til to sale og endnu før da nye cafébiografer også i Vejle (et tidligere arresthus) og Esbjerg (et tidligere museum) samt fra 1990 ydermere som ny leder af Biocentret efter Feldballe Petersen, som i årtier havde drevet denne for kommunen. Sidstnævnte tager Ole Nielsen sig af, mens Kjeld Knudsen koncentrerer sig om nyskabelserne i Vejle og Esbjerg, før han trækker sig helt ud. Gråbrødre drives af Jonna Jensen, mens Karen Krebs havde trukket sig ud allerede efter et års tid, hvor hun primært havde varetaget cafédriften, der blev biografens helt essentielle omdrejningspunkt. | | Cafe Biografen den 20. november 2021. Foto: Thomas Hauerslev
Brandts Klædefabrik er udvel såvel som indvendigt kontinuerligt forskønnet og særligt i weekenden er der nærmest fuldt hus fra morgen til sen aften, hvor dagen begynder med den populære brunch, som i årtier har lokket folk ud af fjerene, før en vis herre fik sko på. I centrum af virket er fortsat alle de gode, kunstneriske film, der kommer til landet. Endnu i 2022 er Cafe Biografen en af landets bedst kørende biografer for de smalle film, som her i byen virkelig har formået at positionere sig. Jørgen B. Christensen er fortsat direktør i 2022, mens Ole Nielsen, der fortsat tegner biografens anden halvpart, har trukket sig tilbage fra det daglige virke. | | Cafe Biografen den 20. november 2021. Foto: Thomas Hauerslev | | Cafe Biografen den 20. november 2021. Foto: Thomas Hauerslev | | Cafe Biografen den 20. november 2021. Foto: Thomas Hauerslev | | Glimt fra operatørrummet Billeder: Caspar Vang | | Nogle fotos af 35mm kinomaskinerne i Cafe Biografen inden de blev udfaset. Maskinerne er fra Cinemeccanica Victoria 8 og 9 med spoletårne fra Kinoton.
| |  | |  | |  | |  | |  | | | | | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord | | | | | | | |  • Gå til Cafe Biografen, Odense | | Gå: tilbage - op Opdateret lørdag, 07 marts 2026 08:42:36 | | |