| |
Biografteatret Vejen (1907 – nr. 2) / Vejen Kosmorama / Vejen Kino |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
30.06.2023 |
Vejen
Kino i 1980 Biografteatret Vejen (1907 – nr. 2) / Vejen Kosmorama / Vejen Kino
Nørregade 20
Åbnet 4. december 1907
Lukket 14. juni 2001
Vejens nye biografteater åbner onsdag den 4. december 1907 med godt 180
pladser i en nyopført bygning bag et tilsvarende forhus med to
lejligheder over foyeren samt en lille butik rejst på grunden, som
mindre end to måneder forinden havde bestået af et skur, hvor
byens første biograf havde fornøjet publikum på kummerligste vis henover
sommeren og det tidlige efterår og her under byggeriet i en bygning af
tilsvarende statur akkurat ved side af til højre.
Biografen drives af et konsortium fra Esbjerg, der har opnået
politimesterens tilladelse. Det sker i forening med Vejens fotograf
Peter Hansen Beck, som også har til huse i Nørregade. Han har allerede
et år forinden den 5. august 1906 som den seneste i rækken forevist
levende billeder i Vejen Teater på Hansens Hotel. Denne teatersal
benyttes sporadisk mange år frem til alternative forestillinger som
eksempelvis rejsefilm med ledsagende foredrag, inden salen rives ned.
I november 1907 – blot tre uger før åbningen – tilbyder et
lokalkonsortium fra Vejen sig med Ernst Carlsen i spidsen om
eneretsbevilling til at drive biografteater og lokker med at betale en
klækkelig afgift hvert år stigende med 100 kr. årligt fra 500 til 1.000
kroner. ’Det er rart nok med de mange penge, men det er betænkeligt at
give monopol paa noget’, lyder det fra sognerådsformanden, som ender med
at afvise en anbefaling af eneret. Idéen med at indkassere en ekstra
sjat penge havde man dog ikke glemt.
Biografteatret skifter pr. 1. december 1908 navn til Kosmorama med O.P.
Christensen fra Venstrebladet og Vejen Teater som ny bevillingshaver,
mens Jørgen Sørensen mellem 1910 og 1912 som sidste esbjergenser tegner
sig som eneejer af bygningen. Christensen får trods indvendinger mod
repertoiret i marts 1910 forlænget sin bevilling med yderligere to år og
forsøger fortsat men uden held at få afgiften for at drive biografen sat
ned.
I december 1910 må han også kæmpe med elektricitetsværket, der har
afbrudt strømmen efter en uoverensstemmelse om prisen, men får her
sognerådets opbakning i sagen. Den har han ikke længere i februar 1912,
hvor tilsynshavende ved Biografteatret, fru Andrea Gram Poulsen er af
den opfattelse, at repertoiret går i en (stadig) dårligere retning.
Andre i sognerådet erklærer, at man ved man har og ikke, hvad man får i
stedet.
Hvad man får, er en musiker ved navn Laurids Christian Nielsen, der i
marts overtager bevillingen gældende for et år, ligesom han køber hele
Kosmorama-bygningen af Sørensen, hvorefter der proklameres klaverkoncert
til forestillingerne. Da han året derpå ønsker bevillingen forlænget,
nægter han pure at tilføre byens hjælpekasse for værdigt trængende den
afgift fastsat af herredsfogeden, sognerådsformanden allerede året
forinden i kompromis havde stillet som betingelse, idet Nielsen
fastholder, at den nye statslige forlystelsesafgift nu er trådt i kraft.
Nogle uger drives biografen for så vidt uden bevilling, men sognerådet
giver sig ikke, hvorfor biografen lukker ved udgangen af februar.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Vejen
Kino 1953. Foto: Vejen Byhistoriske arkiv
Til historien føjer sig den detalje, at sognerådet tilbage i august 1907
var fortørnet over ikke at være blevet hørt, da politimesteren nogle
måneder forinden havde uddelt bevillingen til det oprindelige
biografteater – om end sådanne naturligvis kun gives til ’hæderlige,
næringsberettigede personer’ (hvorom der for visse i konsortiet for
øvrigt kunne rejses tvivl) og gjorde gældende, at man fremover ville
høres i sagen, før der udstedes sådanne bevillinger for Vejen, hvilket
hindrer alle andre aktører i at åbne konkurrerende biografteatre. Der
står allerede en på spring, såfremt Nielsen ikke makker ret.
Først nogle måneder senere gives der atter forestilling i Kosmorama. Fra
den 24. juli 1913 kan veteraner fra krigen i 1864 erhverve fribilletter
til sig selv og hustruen ved personlig henvendelse i kontoret på første
sal gældende alle forestillinger af ”En rekrut fra 64” med Carlo Wieth.
En uge senere er det herredsfogeden, som har bøjet sig og på vegne af
sognerådet fraskrevet sig de 300 kroner til hjælpekassen og nu officielt
forlænget bevillingen, sådan som den bliver årligt frem til 1918.
I foråret 1914 indretter musiker Nielsen tilmed en ny
biograf i Vamdrup,
efter afholdsmand Nielsen her har opgivet af drive byens hidtidige
Kosmorama, som var flyttet efter oprindelig at være åbnet i det
nyerhvervede lokale, der bygges helt om. Om de to fortsat har noget med
hinanden at gøre, skal være usagt, men nu finder afholdsmøder også vej
til Vejen Kosmorama.
|
|
Vejen
Kino 1953. Foto: Vejen Byhistoriske arkiv
I maj 1918 overgår både biograf og bevilling til snedkermester Johan
Frederik Friis, der kun når at være direktør i et halvt års tid, før han
i januar 1919 i en alder af blot 33 år dør af den spanske syge. Herefter
bliver enkefru Martha Karoline Friis direktrice, en stilling hun til
gengæld beholder i mere end et halvt århundrede. 56 år for at være helt
nøjagtig. Af hendes fire børn bliver den ældste søn Frederik (født i
1914) uddannet operatør og tager med tiden stor del i den daglige drift
og ledelse. I sine unge dage var han beskyldt for somme tider at kigge
så dybt i flasken, at forestillingerne ikke kunne gennemføres. Som
30-årig søger han inspektørstilling udenbys, mens direktricens ældste
barn, datteren Gudrun i årevis styrede billetsalget.
Vejen mod tonefilm forløber gnidningsløst og det går livligt for sig de
næste mange år, hvor der som regel er stuvende fuldt hver aften. I 1937
skifter Kosmorama navn til Kino i forbindelse med en mindre renovering,
hvor der herefter er 165 pladser. Allerede da næres et stort ønske om at
få opført en væsentlig større sal, men den kommer man til at vente længe
på grundet krigen.
I 1951 er biografen i enhver henseende dømt for lille, for dårlig og for
primitivt udstyret med mangelfulde toilet- og ventilationsforhold, men
enigheden om de nødvendige forandringer trækker ud. I en skrivelse
dateret juli 1952 giver Ribe Stiftsamt sin tilladelse til overbebyggelse
af det eksisterende biografteater, hvorved det med et relativt beskedent
forbrug af materialer bliver muligt ’at ombygge den gamle håbløst
umoderne og utidssvarende biograf til et hensigtsmæssigt moderne
biografteater’. Selv for beboerne skulle der være en gevinst at hente i
form af en større terrasse over det bagerste stykke af biografens tag
som god erstatning for den nuværende snævre gårdsplads, hvor publikum
fortsat skal sluses ud gennem gården til højre ind mod
Centraltrykkeriet. I hele ombygningsperioden henlægges
filmforevisningerne til Gæstgivergården.
De nye tegninger angav 302 pladser, men det ender med 288 nye stole. En
fagmand kommer på sagen i oktober, arkitekt Erik Engelstoft, der på
tegningerne får teatret drejet og udvidet bagtil i gården mod nedrivning
af et par udhuse, der bl.a. havde fungeret som tørrerum. Disse flyttes i
stedet op på loftet. Man afventer herefter sognerådets indstilling og
Justitsministeriets endelige godkendelse af forandringerne. Med den
lange sagsbehandling står den nye sal først klar sidst på sommeren 1953,
hvor der genåbnes den 26. august med Dronning Elizabeth II i hovedrollen
i dokumentarfilmen ”En dronning krones”. En kæmpesucces modsat filmen om
hendes liv fra 2022.
Der er nu billetsalg ud mod gaden gennem en indgangsportal med baldakin
henover. Salens proscenium gør et overvældende indtryk med sine enorme
træpaneler på hver side og foran lærredet en scene, der ved åbningen er
fyldt med blomsterbutikker. Det minder i øvrigt påfaldende meget om
Rødding Bio. Fortæppet har et ganske særligt motiv, der eksisterer helt
frem til biografens lukning, hvor det siden er doneret væk.
Konkurrerende biografdirektører fra nær og fjern samt københavnske
filmdistributører kommer til byen og overvældes af de kunststykker, der
er udført for at få gjort Kino tidssvarende. Allerede i 1959 reduceres
antallet af pladser til 256 ved installationen af
CinemaScope, hvor
første program den 4. september er ”Kærligheds-fontænen” med Clifton
Webb og Dorothy McGuire.
I oktober 1975 takker fru Friis af og afleverer Vejen Kino til Lilli og
Dan Bunk fra Thisted, der de seneste par år har drevet Hanstholm Bio
efter en fortid som hhv. skibstømrer og indenfor kosmetikbranchen.
Overdragelsen sker ved en større festlighed.
I sommeren 1976 renoveres salen, der herefter atter fremstår helt
moderne og komfortabel. Facaden ud mod Nørregade er bygget om med stort
udstillingsvindue fyldt med billeder og plakater ud mod fortovet i stil
med Kosmorama i Sønderborg og ny indgang helt ude i venstre side. I
salen udskiftes nøjagtig halvdelen af stolene med 120 nye og der er
fremdeles plads til 238 ved at fjerne en række, mens væggene er malet i
varme farver. Ombygningen har resulteret i en større foyer, som først er
helt færdig tre uger senere, da med nyt billetkontor og chokoladekiosk i
1970’er-look med nøgne, røde mursten og potteplanter mellem
udhængsskabene. Farverne matcher salen. Billetterne tager fru Bunk sig
af, mens hr. Bunk sørger for fremvisningerne. Der genåbnes til gevaldig
succes med Steven Spielbergs ”Dødens gab”. Biografen fejrer dette år sit
70-års jubilæum den 4. december, den oprindelige sal ville da nu blot
være fyldt 69.
Efter tolv år i familiens eje udlejes Kino den 1. oktober 1987 til
21-årige Per Schmidt Rasmussen, der renoverer teknikken og udskifter de
resterende pladser, der herefter består af 208 røde stole. Rasmussen var
startet i biografen som piccolo og siden udlært operatør. Han kan den
25. november 1988 præsentere byens allerførste danmarkspremiere i form
af Regner Grastens ”Elvis Hansen – en samfundshjælper” instrueret af Jan
Hertz. Grasten var foregangsmanden, der for egne midler sørgede for, at
danske film fik den bredest mulige lancering endnu før, det var kutyme
at sætte filmene op de fleste steder på samme tid. En særlig stor succes
bliver filmen desværre ikke og nogle generelt magre år resulterer i, at
Kino efter fire år hos Rasmussen igen kommer på familien Bunks hænder,
mens Rasmussen i stedet satser på at drive videoforretning.
Lilli og Dan Bunk havde kastet sig over andre gøremål, men var nu klar
til det, der bliver næstsidste kapitelskrivning i biografens historie,
da de efter nøjagtig fire år atter overtager driften. Til en begyndelse
kunne Bunk glæde sig over endnu en danmarkspremiere, denne gang Søren
Kragh Jacobsens ”Drengene fra Sankt Petri” med kopistøtte fra
Kulturministeriet via Filminstituttet.
Ved udgangen af marts 2000 opgiver ægteparret at køre biografen videre.
Kommunen havde ikke været interesseret i et samarbejde, men op til
efterårsferien genoptages driften af den nystiftede Foreningen Vejen
Kino, som lejer sig ind. Et velkendt ansigt er næstformand i foreningen,
nemlig Per Schmidt Rasmussen. I ferieugen bliver der solgt 700
billetter, hvilket ikke er prangende, men man stiller sig tilfreds.
Herefter går det ned ad bakke, men humøret fortrøstningsfuldt i forhold
til julemåneden, der bl.a. byder på Lone Scherfigs ”Italiensk for
begyndere” som danmarkspremiere den 8. december. Allerede ved årsskiftet
ser man sig nødsaget til at ophæve lejekontrakten med et års varsel. Der
var budgetteret med et årligt salg på 25.000 billetter som hidtil, men
det er tydeligt, at tallet nærmere ville blive 15.000, som formand
Sigurd Gade Pedersen forklarer.
En huslejenedsættelse kunne ikke komme på tale og selvom kommunen nu
ikke længere var helt afvisende i forhold til at give en økonomisk
håndsrækning i forhold til drift på foreningsbasis, kunne det ikke hænge
sammen. Vejen Kino lukker definitivt torsdag den 14. juni 2001 med
Stephen Daldrys ”Billy Elliot” som sidste program.
Det blev herefter forsøgt at genoptage biografdriften nu i en reduceret
udgave, hvor der med butik ud mod gaden og en ny biografindgang skulle
blive plads til 126 gæster i en formindsket sal med tilhørende café. Det
lykkedes ikke at få økonomien på plads og efter nogle år opgives
projektet definitivt. I 2007 bygger Bunk hele molevitten om til
sportsforretning.
Foreningen forsøgte herefter fortsat at reetablere et kulturhus i byen
og havde allerede i 2001 fået tilsagn fra Filminstituttet om 250.000
kroner, men kommunen havde ikke været hurtig nok til at godkende brugen
af lokaler på Bakkely Skole som nyt kulturhus med biograf. Endnu er
Vejen dermed uden biograf her på 22. år.
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Biografteatret
Vejen (1907 – nr. 1) |
Vejen Kino (i Gæstgivergården)
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografteatret Vejen (1907 – nr. 2) / Vejen Kosmorama / Vejen Kino |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
01-01-2024 |
|
|