Biografteatret Vejen (1907 – nr. 2) / Vejen Kosmorama / Vejen Kino |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 30.06.2023 |
 Vejen
Kino i 1980Biografteatret Vejen (1907 – nr. 2) / Vejen Kosmorama / Vejen Kino |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Vejen
Kino 1953. Foto: Vejen Byhistoriske arkivTil historien føjer sig den detalje, at sognerådet tilbage i august 1907 var fortørnet over ikke at være blevet hørt, da politimesteren nogle måneder forinden havde uddelt bevillingen til det oprindelige biografteater – om end sådanne naturligvis kun gives til ’hæderlige, næringsberettigede personer’ (hvorom der for visse i konsortiet for øvrigt kunne rejses tvivl) og gjorde gældende, at man fremover ville høres i sagen, før der udstedes sådanne bevillinger for Vejen, hvilket hindrer alle andre aktører i at åbne konkurrerende biografteatre. Der står allerede en på spring, såfremt Nielsen ikke makker ret. Først nogle måneder senere gives der atter forestilling i Kosmorama. Fra den 24. juli 1913 kan veteraner fra krigen i 1864 erhverve fribilletter til sig selv og hustruen ved personlig henvendelse i kontoret på første sal gældende alle forestillinger af ”En rekrut fra 64” med Carlo Wieth. En uge senere er det herredsfogeden, som har bøjet sig og på vegne af sognerådet fraskrevet sig de 300 kroner til hjælpekassen og nu officielt forlænget bevillingen, sådan som den bliver årligt frem til 1918. I foråret 1914 indretter musiker Nielsen tilmed en ny biograf i Vamdrup, efter afholdsmand Nielsen her har opgivet af drive byens hidtidige Kosmorama, som var flyttet efter oprindelig at være åbnet i det nyerhvervede lokale, der bygges helt om. Om de to fortsat har noget med hinanden at gøre, skal være usagt, men nu finder afholdsmøder også vej til Vejen Kosmorama. |
|
 Vejen
Kino 1953. Foto: Vejen Byhistoriske arkivI maj 1918 overgår både biograf og bevilling til snedkermester Johan Frederik Friis, der kun når at være direktør i et halvt års tid, før han i januar 1919 i en alder af blot 33 år dør af den spanske syge. Herefter bliver enkefru Martha Karoline Friis direktrice, en stilling hun til gengæld beholder i mere end et halvt århundrede. 56 år for at være helt nøjagtig. Af hendes fire børn bliver den ældste søn Frederik (født i 1914) uddannet operatør og tager med tiden stor del i den daglige drift og ledelse. I sine unge dage var han beskyldt for somme tider at kigge så dybt i flasken, at forestillingerne ikke kunne gennemføres. Som 30-årig søger han inspektørstilling udenbys, mens direktricens ældste barn, datteren Gudrun i årevis styrede billetsalget. Vejen mod tonefilm forløber gnidningsløst og det går livligt for sig de næste mange år, hvor der som regel er stuvende fuldt hver aften. I 1937 skifter Kosmorama navn til Kino i forbindelse med en mindre renovering, hvor der herefter er 165 pladser. Allerede da næres et stort ønske om at få opført en væsentlig større sal, men den kommer man til at vente længe på grundet krigen. I 1951 er biografen i enhver henseende dømt for lille, for dårlig og for primitivt udstyret med mangelfulde toilet- og ventilationsforhold, men enigheden om de nødvendige forandringer trækker ud. I en skrivelse dateret juli 1952 giver Ribe Stiftsamt sin tilladelse til overbebyggelse af det eksisterende biografteater, hvorved det med et relativt beskedent forbrug af materialer bliver muligt ’at ombygge den gamle håbløst umoderne og utidssvarende biograf til et hensigtsmæssigt moderne biografteater’. Selv for beboerne skulle der være en gevinst at hente i form af en større terrasse over det bagerste stykke af biografens tag som god erstatning for den nuværende snævre gårdsplads, hvor publikum fortsat skal sluses ud gennem gården til højre ind mod Centraltrykkeriet. I hele ombygningsperioden henlægges filmforevisningerne til Gæstgivergården. De nye tegninger angav 302 pladser, men det ender med 288 nye stole. En fagmand kommer på sagen i oktober, arkitekt Erik Engelstoft, der på tegningerne får teatret drejet og udvidet bagtil i gården mod nedrivning af et par udhuse, der bl.a. havde fungeret som tørrerum. Disse flyttes i stedet op på loftet. Man afventer herefter sognerådets indstilling og Justitsministeriets endelige godkendelse af forandringerne. Med den lange sagsbehandling står den nye sal først klar sidst på sommeren 1953, hvor der genåbnes den 26. august med Dronning Elizabeth II i hovedrollen i dokumentarfilmen ”En dronning krones”. En kæmpesucces modsat filmen om hendes liv fra 2022. Der er nu billetsalg ud mod gaden gennem en indgangsportal med baldakin henover. Salens proscenium gør et overvældende indtryk med sine enorme træpaneler på hver side og foran lærredet en scene, der ved åbningen er fyldt med blomsterbutikker. Det minder i øvrigt påfaldende meget om Rødding Bio. Fortæppet har et ganske særligt motiv, der eksisterer helt frem til biografens lukning, hvor det siden er doneret væk. Konkurrerende biografdirektører fra nær og fjern samt københavnske filmdistributører kommer til byen og overvældes af de kunststykker, der er udført for at få gjort Kino tidssvarende. Allerede i 1959 reduceres antallet af pladser til 256 ved installationen af CinemaScope, hvor første program den 4. september er ”Kærligheds-fontænen” med Clifton Webb og Dorothy McGuire. I oktober 1975 takker fru Friis af og afleverer Vejen Kino til Lilli og Dan Bunk fra Thisted, der de seneste par år har drevet Hanstholm Bio efter en fortid som hhv. skibstømrer og indenfor kosmetikbranchen. Overdragelsen sker ved en større festlighed. I sommeren 1976 renoveres salen, der herefter atter fremstår helt moderne og komfortabel. Facaden ud mod Nørregade er bygget om med stort udstillingsvindue fyldt med billeder og plakater ud mod fortovet i stil med Kosmorama i Sønderborg og ny indgang helt ude i venstre side. I salen udskiftes nøjagtig halvdelen af stolene med 120 nye og der er fremdeles plads til 238 ved at fjerne en række, mens væggene er malet i varme farver. Ombygningen har resulteret i en større foyer, som først er helt færdig tre uger senere, da med nyt billetkontor og chokoladekiosk i 1970’er-look med nøgne, røde mursten og potteplanter mellem udhængsskabene. Farverne matcher salen. Billetterne tager fru Bunk sig af, mens hr. Bunk sørger for fremvisningerne. Der genåbnes til gevaldig succes med Steven Spielbergs ”Dødens gab”. Biografen fejrer dette år sit 70-års jubilæum den 4. december, den oprindelige sal ville da nu blot være fyldt 69. Efter tolv år i familiens eje udlejes Kino den 1. oktober 1987 til 21-årige Per Schmidt Rasmussen, der renoverer teknikken og udskifter de resterende pladser, der herefter består af 208 røde stole. Rasmussen var startet i biografen som piccolo og siden udlært operatør. Han kan den 25. november 1988 præsentere byens allerførste danmarkspremiere i form af Regner Grastens ”Elvis Hansen – en samfundshjælper” instrueret af Jan Hertz. Grasten var foregangsmanden, der for egne midler sørgede for, at danske film fik den bredest mulige lancering endnu før, det var kutyme at sætte filmene op de fleste steder på samme tid. En særlig stor succes bliver filmen desværre ikke og nogle generelt magre år resulterer i, at Kino efter fire år hos Rasmussen igen kommer på familien Bunks hænder, mens Rasmussen i stedet satser på at drive videoforretning. Lilli og Dan Bunk havde kastet sig over andre gøremål, men var nu klar til det, der bliver næstsidste kapitelskrivning i biografens historie, da de efter nøjagtig fire år atter overtager driften. Til en begyndelse kunne Bunk glæde sig over endnu en danmarkspremiere, denne gang Søren Kragh Jacobsens ”Drengene fra Sankt Petri” med kopistøtte fra Kulturministeriet via Filminstituttet. Ved udgangen af marts 2000 opgiver ægteparret at køre biografen videre. Kommunen havde ikke været interesseret i et samarbejde, men op til efterårsferien genoptages driften af den nystiftede Foreningen Vejen Kino, som lejer sig ind. Et velkendt ansigt er næstformand i foreningen, nemlig Per Schmidt Rasmussen. I ferieugen bliver der solgt 700 billetter, hvilket ikke er prangende, men man stiller sig tilfreds. Herefter går det ned ad bakke, men humøret fortrøstningsfuldt i forhold til julemåneden, der bl.a. byder på Lone Scherfigs ”Italiensk for begyndere” som danmarkspremiere den 8. december. Allerede ved årsskiftet ser man sig nødsaget til at ophæve lejekontrakten med et års varsel. Der var budgetteret med et årligt salg på 25.000 billetter som hidtil, men det er tydeligt, at tallet nærmere ville blive 15.000, som formand Sigurd Gade Pedersen forklarer. En huslejenedsættelse kunne ikke komme på tale og selvom kommunen nu ikke længere var helt afvisende i forhold til at give en økonomisk håndsrækning i forhold til drift på foreningsbasis, kunne det ikke hænge sammen. Vejen Kino lukker definitivt torsdag den 14. juni 2001 med Stephen Daldrys ”Billy Elliot” som sidste program. Det blev herefter forsøgt at genoptage biografdriften nu i en reduceret udgave, hvor der med butik ud mod gaden og en ny biografindgang skulle blive plads til 126 gæster i en formindsket sal med tilhørende café. Det lykkedes ikke at få økonomien på plads og efter nogle år opgives projektet definitivt. I 2007 bygger Bunk hele molevitten om til sportsforretning. Foreningen forsøgte herefter fortsat at reetablere et kulturhus i byen og havde allerede i 2001 fået tilsagn fra Filminstituttet om 250.000 kroner, men kommunen havde ikke været hurtig nok til at godkende brugen af lokaler på Bakkely Skole som nyt kulturhus med biograf. Endnu er Vejen dermed uden biograf her på 22. år. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Biografteatret Vejen (1907 – nr. 1) | Vejen Kino (i Gæstgivergården) |
|
|
• Gå til Biografteatret Vejen (1907 – nr. 2) / Vejen Kosmorama / Vejen Kino |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret 01-01-2024 |
|