 |
Biografmuseet's Formål:
"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og
billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig
igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den
sidste nye superbiograf."
• Forord |
Ris & Ros
• Ansvar |
Kontakt
|
BIOGRAFER
• Skematisk Oversigt
• København |
Omegn
• Nordsjælland
• Vest, Midt & Syd
• Bornholm
• Møn, Bogø
• Lolland & Falster
• Fyn, Thurø, Tåsinge
• Langeland & Ærø
• Sydjylland |
Øst
• Midt-Vest |
Nord
• Rejsebiograf, Drive-In og Open
Air
PIONERBIOGRAFER
•
Kjøbenhavns Panorama Kinoptikon
• Panoptikons
Kinoptikon
•
Panorama Hafnia
•
Kinoptikon
•
Odeon Teatret
• Kalender
7OMM FORMATET
• Historie |
Biografer
• Film |
Maskiner
• 3 Falke Bio
• Kinopalæet
• Imperial Bio
FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 CinemaScope
1953 Widescreen
1954 Panavision
1954 VistaVision
1955
Todd-AO
1957 Ultra
Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super
Panavision 70
1959 Super
Technirama 70
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension
150
1970 IMAX / Omnimax
1972 Pik-A-Movie
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65
NYHEDER
• 2027 | 2026 | 2025
• 2024 |
2023 |
2022
• 2021 |
2020 |
2019
• 2018 |
2017 |
2016
• 2015 |
2014 |
2013
• 2012 |
2011 |
2010
• 2009 |
2008 | Arkiv
BIBLIOTEK
• Premierer 1911-2020
• Filmannoncer
• Biografdrift Annoncer
• Film- og Kinoteknik
• Teknikkalender
• Store Lærreder
• Holger Pind
• Stoleplaner
• Interview |
Farvel
• Filmfestival
• Det Store Udland
• Olsen Banden
• Indhold |
Søg
• Din historie |
|
|
Åbnet 1. januar 2005
Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder
forbeholdes.
|
 |
Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store
filmformater
in70mm.com
|
| |
Fjerritslev Kino |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
01.05.2025 |
Kino,
den 24.07.2024. Foto: Bo Hansgaard
Fjerritslev Kino
Vestergade 6
Åbnet 2. september 1934
Lukket 22. december 1974
Genåbnet 2. juli 1975
Endelig i 1934 får Fjerritslev en moderne biograf efter i årevis at have
taget til takke med en
faldefærdig rønne. Den nye bygning er opført af
manufakturhandler Carlo Brix Kjeldgaard og hans bror Peter, der har fået
bevilling til det nye tonefilmsteater, som står i 25.000 kroner incl.
maskiner og inventar for 11.000 kroner. Der bliver plads til 198
tilskuere på skrånende gulv i den 15 meter lange og 7 meter brede sal,
der foran er indrettet med moderne indgangsportal foran en langstrakt
forhal med ventestole. Dem inde i salen er i sandhed fine, for de kommer
alle sammen polstret fra
Palads i København, mens
Bang
& Olufsen fra
Struer har sørget for det tekniske, hvad angår indretningen af
operatørrummet og højttaleranlæg. Fru Anna deltager som billetdame, mens
Peter har sin gang i operatørrummet til venstre for salsindgangen med
lille trappe op fra gården, da dette er hævet en smule men dog i
stueplan.
Sammen med datteren Grete driver de biografen frem til direktørens død i
marts 1966. Allerede den 23. marts 1944 hærges biografen af en voldsom
brand under en særforestilling, hvor Kjeldgaard selv kørte filmen
assisteret af en ungersvend. Pludselig opstod der ild i nærheden af
spolebordet, der spreder sig med en så rivende hast, at de begge
forbrændt må haste ud af rummet. Det gik også hurtigt op for tilskuerne,
at den var gal ved at kunne se skæret oppe på det hvide lærred og fik
lige så travlt med at styrte ud af dørene. Både film og maskineri blev
ødelagt af branden og måtte erstattes af midlertidigt udstyr. Efter
krigen finder Kjeldgaard en brugt maskine, der stammer fra Tyskland, men
i krigsårene fungeret i en biograf i Hanstholm, som danskerne ikke havde
adgang til, nemlig Marinehalle for tyske soldater i forbindelse med et
stort fæstningsanlæg.
Enkefru Keldgaard har kørt biografen videre med 186 pladser efter
installation af
scope nogle år forinden, da den i 1969 købes af Georg
Munksgaard Jørgensen, som året derpå renoverer facaden, men opgiver
sidst i 1974, hvor han på dette tidspunkt også driver
biografen i Aars.
Belægningen er nede på under 30%, hvor kun danske lystspil trækker den
statistik op, nemlig ”Præriens skrappe drenge” med 1.877 billetter som
hidtil topscorer i det nye årti. I marts 1975 lyder det, at han gerne
genåbner, såfremt han kan få kommunal støtte til driften, hvad der ikke
er flertal for i byrådet, ligesom hverken håndværker- eller
turistforeningen er villig til at yde en hjælpende hånd.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og
nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store
Formater
•
CinemaScope
|
Widescreen
•
VistaVision
| Todd-AO
•
"Windjammer" i
Cinemiracle
• "Dette er
Cinerama"!
•
Vises "i
Sensurround"
High-Impact
biografdesign
|
Fjerritslev
Kino - facade 1965
Tirsdag den 15. april vises der igen film i byen – ikke i biografen men
på Grand Hotel, hvor
Thisted Amts Rejsebio viser Dirch Passer film og en
(amerikansk) western. Et mix der i forhold til førnævnte titel var noget,
der helt sikkert ville vække publikums interesse. Egentlig var det lidt
af et surt show, men Munksgaard Jørgensen er såmænd alligevel i
forhandling og forventer, at biografen måske vil åbne henover sommer. I
juni forlyder det, at biografen vil få comeback senest den 1. august, da
24-årige Henning Munksgaard har indgået en forpagtningsaftale med sin
onkel om at genoptage driften, når han er vendt hjem fra sit nuværende
arbejde i Sverige. Hensigten er, at udvide repertoiret i weekenden og
opgradere operatørrummet.
|
|
Fjerritslev
Kino med ny, overdækket facade (1. sal) i 1970
Da nevøen er tilbage hurtigere end ventet, genåbner biografen allerede
onsdag den 2. juli, hvor Peer Guldbrandsen og Ib Mossins ”Sønnen fra
Vingården” er på plakaten resten af ugen efterfulgt af Don Siegels
”Menneskejagt på liv og død” med Walter Matthau. Året derpå har junior
atter fået udlængsel med jobåbning i Norge, hvorefter operatør Poul
Winther Nielsen fra Rio
Teatret i Højbjerg overtager forpagtningen fra
oktober 1976. Han vil til en start vise de film, der allerede er bestilt,
men opdager, at der iblandt dem også er nogle pornofilm, som han
afbestiller. Programmet skal være mere ’alsidigt’, forklarer manden fra
Rio, som nede ved Aarhus måske havde set rigeligt af kødets lyster.
I september 1979 sælger Georg Munksgaard Jørgensen for 450.000 kroner
Fjerritslev Kino til to gymnasielærere nemlig adjunkt Sten Stenbæk og
Steen Andersen med overtagelse den 15. oktober. De nye ejere vil i
fællesskab drive biografen og på skift stå for fremvisningerne sammen
med en enkelt ansat. Programmet vil blive som hidtil måske med lidt mere
kant og et højere kunstnerisk niveau. Der kommer dog ingen albanske film
med græske undertekster, forklarer direktørerne med et stort smil på
læben, men åbner nærmere op for Woody Allen og andre amerikanske
instruktørers frembringelser uden helt at forsage visionære, danske
instruktørers fortolkninger af Morten Korch – skulle der ellers komme
flere. Maskineriet ombygges til at kunne tage store spoler og i salen
skiftes stolene ud. Billetprisen vil derved stige en smule, men
biografejerne tror gerne, publikum vil betale lidt mere for også at
sidde mere komfortabelt.
|
|
Fjerritslev
Kino - salen før 1988
I maj 1985 begynder det at skurre lidt i Kino, men lærerstaben er
fortsat fortrøstningsfuld og holder ud til 1988, hvor de mener, at der
skal nye og måske også yngre kræfter til. I juni sælger de til
reklamefotograf Niels Arrestrup Røddik, der tidligere har lejet
Vest Teatret i Brabrand, for at vise nogle musikfilm efter biografen egentlig
var lukket. Midt på måneden overtager han Fjerritslev Kino, der herefter
med 122 pladser får tilladelse til at indrette café i forhallen samt
fotoatelier på første sal henover. En helt ny opbygning af salen vil da
føre små cafeborde ind nede foran lærredet.
Kino lukker igen i 1989, hvor bygningen overtages af Sparekassen, som
lejer ud til børnefilmklub, så der bliver fortsat vist film. En
særforestilling af Nils Malmros’ ”Århus by Night” torsdag den 18. maj
fører til en permanent genåbning ved syv initiativtagere i september ved
Birgitte Grell og Jens Dalum i spidsen for den herefter foreningsdrevne
biograf, der stiftet i juni lægger ud med Finn Nørbygaard og Jacob
Haugaard som ”Jydekompagniet”.
Det gamle, tyske maskineri skiftes ud med en fræk italiensk model med
nogle år på bagen, ligesom ældre stole forandres til nye via sponsorater.
Dertil kommer øvrige småforandringer og reparationer af den aldrende
bygning. Umiddelbart belønnes anstrengelserne, da man fra januar til maj
1990 kan notere 5.451 solgte billetter med ”Rain Man” og ”Dansen med
Regitze” som topscorer med hhv. 650 og 476 tilskuere. En økonomisk
hjælpende håndsrækning til de mange forbedringer kommer fra både
filminstituttet, Nordjyllands Amt og kommunen samt byfestfonden.
En større ombygning finder sted i oktober 1995 med ny og langt større
sceneopbygning, hvilket også hæver taget, ligesom der ud mod gaden
kommer hat på. I 1999 bliver Jette Kreiner formand, hvor facade og
galleri males i 2002, mens ønsket for 2003 er et nyt lydanlæg samt
handicaptoilet. Dette år er ikke spor godt, hvor kun 6.000 løser billet,
mens tallet året forinden var 8.000 og i 2001 hele 12.000. Kreiner
afløses i 2004 af Kirsten Korsbæk, som sammen med sine ildsjæle fører
biografen ind i en nye, digitale tidsalder, der tages på forkant i 2009
med endnu en modernisering og udskiftning af stolerækkerne samt ny
gulvkonstruktion, hvor rækkerne hæves bagtil. Herefter råder Kino over
78 faste pladser plus 16 løse, i alt 94.
I 2022 inddrages slagterforretning til venstre i Kino til glæde for en
udvidet foyer, hvor foreningen de seneste år har Bente Jensen som
formand.
|
|
Fjerritslev
Kino - 1988
|
|
Kino,
den 24.07.2024. Foto: Bo Hansgaard
|
|
Fjerritslev
Kino - ny facade cirka 2022 -
tjek
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Biografteatret
Fjerritslev |
Fjerritslev Biografteater
(1910) |
Fjerritslev Biografteater
(1912) |
Fjerritslev Biografteater
(1920)
|
|
|
|
|
|

• Gå til Fjerritslev Kino |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
28-05-2025 |
|
|