biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Rialto 2 / Lyngby Teatret (1982)

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk Dato: 31.03.2022
Modeltegning af Rialto 2. Rialto Cinema Group, 1973

RIALTO 2 (1973) / LYNGBY TEATRET (1982)
Lyngby Storcenter
Åbnet 12. november 1973
Lukket 29. juli 2001

Rialto 2 er indrettet af The Rialto Cinema Group – Rialto-koncernen med Preben Philipsen i spidsen, der efter den nye filmlov i 1972 ikke længere er bundet op på biografbevillingssystemet og kan således opkøbe en række biografer og bygger så i dette tilfælde også en enkelt ny, der indrettes her i det nye store indkøbscentrum Lyngby Storcenter, der har slået dørene op den 2. oktober 1973. Biografen åbner måneden efter. Den er placeret på første sal over centrets store torv, en perfekt placering med masser af høje udstillingsskabe i stuen fyldt med plakater og billeder. Der er trappe op til første sal, hvor man også møder en lang stribe plakater på endevæggen. Biografen ligger til højre med billetsalg bag biografen og operatørrum lige henover. Indgangen til salen sker umiddelbart til højre, hvor man går ind midt i rummet, der strækker sig foran og bagved i terrasseform. På væggen til venstre for billetdisken er der også smarte streamers med angivelse af film og spilletider. Til højre for biografsalen ligger den store centersal i identisk størrelse, som bruges til konferencer og større forsamlinger. Rummet virker i sig selv en anelse større, idet der ikke er scene og lærred.

Biografsalen råder over 353 lækre stole og man sidder godt overalt. De bølgeformede vægge og loftet er gult, mens stolene er røde. Lærredet er stort og naturligvis med fortæppe. Morten Schyberg, der i forvejen leder Lyngby Kino på Torvet, bliver også direktør for biografen i storcentret.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 
Rialto 2, 1973

Der åbnes mandag den 12. november 1973, men denne dag er alle forestillinger solgt på forhånd, så den reelle åbningsdag er først om tirsdagen. Om eftermiddagen vises forskellige programmer af familievenlig karakter med filmstart allerede kl. 10 om formiddagen, hvor Disneys ”Olympiade-Show” er på plakaten. Herefter følger ”Hop med professoren”, der også er en Disney-produktion samt ”Min søsters børn” og ”Ridderne af det runde ord”. Om aftenen er der danmarkspremiere på ”Dobbeltspil” med Michael Caine og Laurence Olivier, som også får premiere i Rialto 1 på Smallegade. Efter nogen tid vises sidste forestilling så sent som omkring kl. 23 og biografen er på dette tidspunkt en af dem i Danmark, der viser film flest timer i døgnet – alle ugens dage undtagen søndag, hvor første forestilling endnu tidligst må starte kl. 14. Den første lange tid skifter eftermiddagsprogrammerne tidspunkt hver eneste dag i en regulær turnusordning.

På sigt varetager én mand sommetider samtlige funktioner i mere rolige dagtimer på hverdage. Operatøren sælger således også billetter og lukker ind. Man må sommetider vente i kø inden salget til næste forestilling begynder. Det er nu ikke fordi, der mangler publikum. Biografen bliver øjeblikkeligt populær og overtager snart en god del af det mest interessante repertoire, der ellers var kommet op i Lyngby Kino på torvet. Alle de gode Disney-tegnefilm vises her og man kommer hurtigt med på juleshowet, der sommetider varer længere i forhold til Metropol og her vises som ’Rialto 2’s juleshow’. 2. juledag er der sædvanligvis altid en premiere eller repremiere på en af de lange tegnefilm.

Efter nogle år overtages Rialto 2 først af Jørgen Lademann, der ligesom Philipsen satsede på at etablere en større biografkæde, men allerede kort efter var det Anders og Henrik Sandberg, der stod for driften. På sigt vender Morten Schyberg tilbage, da han ansættes af kommunen til at videreføre biografen og involverer sig også økonomisk i 1982, da biografen forandres.
 
 
Philips DP75 maskine. Foto: Per Hauberg, 1975

Lørdag den 27. marts 1982 genåbner biografen og har nu skiftet navn til Lyngby Teatret. Rialto 1 på Smallegade var lukket ved udgangen af juni 1980, så man mente ikke længere, det gav mening at kalde biografen ude i Lyngby for Rialto 2, selvom mange nostalgiske sjæle nok mente, det var det eneste rigtige navn. Biografen skulle nu imidlertid også benyttes til jævnligere teaterforestillinger, hvorved de første rækker blev fjernet til fordel for en væsentlig større scene, der virkede helt forkert, når der blev vist film. Antallet af siddepladser var samtidig reduceret til 294. Det var aldrig helt det samme igen. Formiddag og eftermiddag vises ”Anders And og Fedtmule slår sig løs”, mens aftenprogrammet var ”Mel Brooks’ Skøre verdenshistorie”. Kl. 10.30 og 12 var tilbuddet helt uimodståeligt: Softice, pølse med brød og film til blot 12 kroner! Dette helt fantastiske kombinationstilbud benyttede biografen ofte og naturligvis med kolossal succes. Særligt på indkøbslørdage stod børnefamilierne i alenlang kø for at nyde løjerne oppe på lærredet, der ligesom på de to åbningsdage typisk bestod af et Disney-program.
 
Philips DP75 og ST200 Kinoton Non-Rewind i 1975. Foto: Per Hauberg.

For at råde bod på aflysninger, når der vises teater, indrettes en ny, lille sal 2 på sidefløjen overfor centersalen. Sal 2 fik 102 pladser. I virkeligheden ønskede Schyberg sig endnu flere. Lyngby har på dette tidspunkt kun to biografer tilbage efter Kino på Torvet er lukket ved udgangen af 1977. Bio Lyngby på Jernbanevej har tre sale og så er der Lyngby Teatret med et sted mellem halvanden og to. Desværre kunne det åbenbart ikke lade sig gøre oppe på ’teater-plateauet’, selvom der ellers forekom at være rum og plads. Måske kunne de bare ikke opnå den tilstrækkelige størrelse?

I august 2001 åbner Sandrew-Metronome ved Bent Fabricius-Bjerre biograf ovre på den anden side af gaden bag Magasin. Kommunen havde efter nogen tøven givet tilladelse til byggeriet og Schyberg følger med over, før han trækker sig tilbage. Den nye biograf får navnet Kinopalæet efter den hæderkronede biograf, der i to-tre udgaver indtil tyve år forinden havde ligget på Gl. Kongevej. Bent Fabricius-Bjerre havde for en yderst kort bemærkning selv ejet denne biograf. Det nye multiplex var ren luksus for tiden og åbner med hele elleve, meget store sale. Denne biograf er i dag ’Nordisk Film Biografer Lyngby’ efter Fabricius-Bjerre afhændede den til isbjørnen sammen med Dagmar i 2006.

Den store sal i Lyngby Teatret spiller sidste gang søndag den 29. juli 2001 med ”Send mere slik”, ”Tomb Raider” og ”Bridget Jones dagbog” som de allersidste forestillinger. Sal 2 var allerede lukket forinden. Sal 1 blev revet ned og området fremstod i mange år næsten helt åbent. I dag ser der vældig smart og moderne ud overalt i cenret, men atmosfæren var nu en ganske anden dengang i 1970’erne, hvor der også osede af biograf.
 
 

Rialto 2 Supplementsoplysninger

 
Philips/Kinoton Non Rewind system. Foto: Per Hauberg, 1975

70mm Film i Rialto 2 af Johnny Christian Rieck, Biografinfo.dk


Rialto 2 har kun en sjælden gang vist 70mm film:

10.05.76 "Ben-Hur" i 70mm
26.06.78 "Alle Tiders Race" i 70mm
25.08.78 "Nærkontakt af tredje grad" i 70mm kopi ikke i omløb herefter

Railto 2 åbnede i september 1973 som en del af Preben Philipsen's "Rialto Cinema Group". Biografen blev præsenteret i en flot farvebrocure på engelsk

Lyngby is a wide awake town undergoing rapid expansion. A big centre covering a total area of 116.375 m2 and parking space for 3200 cars will be completed by September 1973. The complex will include a theatre, hotel, restaurants, cafeterias, supermarket, department store and 80 fashionable boutiques, etc. In the middle of the centre there will be a hyper modern cinema with 350 seats and equipped with the very latest cinematographic equipment.

Gå til Rialto Cinema Group - Danmarks første biografkæde
 

 
Philips DP75 maskine. Foto: Per Hauberg, 1975

I operatørrummet stod oprindeligt to Philips DP75 maskiner og to Philips/Kinoton Non Rewind systemer. Det ene type ST270 til 35/70mm og det andet type ST200 kun til 35mm. Kinoton Non Rewind systemet til 70mm står i dag i Imperial Bio. Der var også 16mm. Den ene DP75 blev solgt til Orla Nielsen (Biffen i Aalborg) og den anden, som kunne køre 70mm, blev solgt til det nye "Kinopalæet" i Lyngby.

Direktør

Preben Philipsen (73-76)
Lademann (76-78)
Sandberg (Danafilm) (78-78)
Morten Schyberg (78-91)

70mm Maskiner
Philips DP75

Billet telefon
01 88 71 00 (73- )
02 88 71 00 (78-83)
42 88 71 00 (89-91)

Pladser
350 (73- )
360 (78-79)
294 (82-83)
292 (90-91)
 
 
   
   

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om
Rialto Cinema Group
 
 
   
   

• Gå til
Rialto 2 / Lyngby Teatret
 
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:13:43