| |
Kino-Teatret (1927) / Kino / Kino Vino |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
03.03.2023 |
Kino-Teatret
Nyborg 1927
Kino-Teatret (1927) / Kino / Kino Vino
Vægtergade 9
Åbnet 29. november 1927
Lukket 25. oktober 1942
Ny sal:
Åbnet 25. januar 1943
I 1927 beslutter byrådet i Nyborg at byen skal have en ny biograf i stedet for
Fotorama i baggården bag Kongegade 22, der aldrig havde set gode tider i forhold
til beskaffenhed, men dog havde tiltrukket masser af publikum ligesom byens
anden biograf i Nørrevoldgade, der var lidt mindre men også noget pænere.
Kommunen havde tilbage i 1919 tilranet sig den egentlige bevillingsret over
begge biografer, hvilket Justitsministeriet nogle år siden stærkt kritiserede,
men følte dog intet behov for at udstede yderligere bevillinger eller ændre på
eksisterende forhold, da de i 1922 overtog beføjelserne på dette område. For en
periode på ti år kunne de tidligere biografdirektører fortsætte deres hverv uden
dog at måtte overdrage deres semi-bevilling til andre eller gøre nogen særlige
forandringer. Sidst i stumfilmsæraen begyndte publikum tilmed at falde fra, så
var det på tide at bygge nyt og tidssvarende.
Således kommer Kino-Teatret til verden på Vægtergade tegnet af Karl Lundtofte,
som en for tiden helt moderne biograf med 224 pladser på gulvet og 98 på
balkonen samt helt særlige logepladser i fire afsnit til forhøjet pris, 354
sæder i alt. Der var et kønt proscenium med fortæppe og scene til musikken, som
kun fik kort tid at spille i, da tonefilmen kom til byen et par år senere.
Biografsalen stødte i øvrigt op til grunden, hvor en meget tidligere biograf,
Elektrisk Kinomatografteater, lå mellem 1906 og 1910, dengang indrettet i et
butikslokale i Nørregade. Forhuset i Vægtergade var opført af røde mursten i tre
etager i 1915 og ragede godt op over de lave nabohuse med en udposning på
etagerne over den nye indgang til biografen, der flankeres af to små butikker
med kiosk og konfekture. Inde bagved er der en lille foyer, større end de
tidligere biografers men langt fra kolossal. Operatørrummet er placeret bag
balkonen.
• Gå til
Billedteatret i Industrihotellet
• Gå til
Elektrisk Kinomatografteater
• Gå til
Kongegades Biografteater / Fotorama
• Gå til
P.C. Grønnings Biograf / Grønnings Biograf /
Nørrevolds Biografteater / Biografen
Direktør Louis Overgaard fra Fotorama flytter med over i den nye biograf, der
åbner den 27. november 1927. Efter en særdeles udmærket start, hvor publikum
afgjort foretrak denne nye biograf fremfor den tilbageværende i Nørrevoldgade,
besluttes det i 1928 at lukke denne for udelukkende at koncentrere sig om
Kino-Teatret.
I 1934 afsløres Overgaard i at have svindlet med indtægterne gennem en længere
årrække for at undgå at betale den afgift til kommunen, han var blevet pålagt
dengang denne tiltuskede sig bevillingen, mens direktøren i teorien kunne
fortsætte som hidtil. Filmudlejerne var ved samme lejlighed også blevet
unddraget et større beløb. Pr. 1. april 1935 sætter kommunen derfor sig selv ind
som officiel bevillingshaver og fortsætter herefter udelukkende med aflønnet
direktør, der ikke har nogen økonomisk vinding i utyskestreger; tværtom modtager
denne fremover udover sin almindelige løn en bonus på 10% af biografens
nettooverskud, hvilket kun gør det såre interessant at præstere sit absolut
ypperste.
Til opgaven vælges redaktør Tolver Christensen fra Fyns Venstreblad, som
allerede er en populær skikkelse i byen med højt ambitionsniveau for
Kino-Teatrets fremtid og sit eget velbefindende. Efter tonefilmens buldren
igennem, hvor publikum nu styrter til, indser han, at biografen trods dens unge
alder og kønne fremtoning ikke er langtidssikret i forhold til størrelse og
formåen. Førnævnte forhold har velsagtens også spillet ind. Han får i alle
tilfælde overbevist kommunen om, at biografen må gøres større endnu, hvor også
mange andre biografer i landets middelstore byer er under vokseværk. Som i mange
af disse vælges også her i Nyborg biografarkitekt Holger Pind til opgaven. Her
og der og alle vegne under krigen får han sat skik på utallige ældre som nyere
biografer rundt om i det ganske land. Man vælger at beholde biografen placeret
samme sted fremfor at flytte til ny adresse ved at opkøbe et par nabogrunde.
Kino-Teatret lukker med ”Union Pacific” som sidste program den 25. oktober 1942,
hvorefter højre siden af salen og prosceniet rives ned for at blive udvidet,
hvorefter den nye sal får dets nuværende karakteristiske udseende, hvor
bagstykket af den oprindelige sal trækkes op i terrasseform bagtil, mens en
udbygning længere fremme giver salen et hak, hvor en stor pille sørger for at
holde den oprindelige bygning på plads. Man måtte herefter lide lidt afsavn i
skønheden for de praktiske forbedringer i og med, der nu var plads til 505 som
altid lækre sæder fra Odense Stolefabrik og et helt nyt tonefilmsanlæg fra
B&O.
Balkonen forsvandt, men der blev plads til en lille privat loge øverst i den nye
tilbygning. Den nye proscenium var stort med flot fortæppe, fra loftet er der
indirekte belysning og væggene belagt med mandshøje træpaneler. Samtidig er
foyeren flyttet over i et lavt nabohus til venstre, hvorfra der etableres en ny,
relativt smal indgangspassage til foyeren, der i rumfang er en del større end
den forhenværende og løber parallelt med salens venstre side. Her er der udover
en stor kiosk med is og konfekture pyntet op med hvilebænke,
Thorvaldsen-relieffet ”Musernes Dans på Helikon” og blomsterdekorationer ved
vinduet bagtil med farvet glas. ’Gaa i Kino’ ses med store, sorte bogstaver
øverst på forhusets gavl mod Nørrevoldgade, over den nye indgang i huset til
venstre, opsættes en baldakin, hvor der efter krigen stråler kraftigt lys i to
Kino-skilte. Der genåbnes den 25. januar 1943 med Bodil Kjer og Mogens Wieth i
”En herre i kjole og hvidt”.
I 1944 får ”Nyborg kalder” premiere efter manuskript af biografdirektøren
himself, en kort dokumentarfilm om byens udvikling gennem århundrederne primært
produceret for andre byer med henblik at lokke turister til og som dokumentation
for eftertiden. Filmen begynder i øvrigt med Mogens Kilde, der giver den en
ordentlig skalle ved wurlitzerorglet i Palladium i København.
Tolver Christensen er også initiativtager til teaterforestillinger på volden, så
han rækker et stykke ud over biografens rammer, men gør fremdeles alt for at
holde Kino i førersædet. I 1955 bliver man længe før Odense den første biograf
på Fyn, der kan vise film i
CinemaScope, da det nye anlæg indvies den 10. marts
med Guy Madison i ”Den sidste kommando”.
Tolver Christensen forblev en gevinst for biografen gennem 31 år frem til sin
pension som 73-årig i 1966, hvor han blev afløst af den 40 år yngre Jens Peter
Matthiesen, der tre år forinden havde overtaget
Aarup Bio. Matthiesen renoverer
i 1967 hele salen, der herved reduceres til 462 pladser med bedre benplads på
rækkerne.
Genåbningen var planlagt at finde sted med ”The Sound of Music”, men da
håndværkerne blev færdige før planlagt, blev von Trapp-familien udskiftet med
Lee Marvin og Burt Lancaster i den hårdtslående ”The Professionals”. Planer om
at installere
Todd-AO i biografen blev opgivet og det samme blev en planlagt
særforestilling af Roger Cormans ”De vilde engle” som
Statens Filmcensur forbød
som en af sine sidste ugerninger, inden voksencensuren blev ophævet. Filmen
kunne dog vises til lukkede forestillinger og en sådan havde Nyborg
Turistforening planlagt i samråd med direktøren, men ikke taget højde for
kommunens oldgamle formynderiske tilbøjeligheder (jf. byens tidligere
biografhistorier) og årsag til, den overhovedet at have sat sig på bevillingen,
men da det jo forholdt sig sådan, at kommunen ejede biografens apparatur og ikke
ønskede at lade hånt om censurens beslutning, ja, så kom der ingen vilde engle
til Nyborg. I denne omgang. Lokalavisen morede sig med en filosoferende
betragtning om, hvad en filminstruktør af Roger Cormans kaliber kunne få ud af
det, hvis han lavede en film om Nyborg.
Allerede fire år senere flytter Matthiesen til
Kosmorama i Haderslev og bliver
her de næste fem årtier, hvorefter 38-årige Leif Mønsted bliver den ny drivkraft
for kommunens biograf. Mønsted var både producent og skuespiller med stor
interesse for musik, teater og kunst i det hele taget. Ligesom Odense havde fået Camera 2, en lille sal i tilknytning til
Folketeatret med fokus på artfilm,
skulle Nyborg også have en tilsvarende. Disse planer trak dog ud i henved ti år,
men i stedet fandt lødige, danske film vej til byen i større grad end hidtil og
nu blev det også til flere danmarkspremierer, hvor man forud kun havde haft
enkelte, bl.a. Svend Methlings ”Et eventyr om tre” den 19. april 1954.
Da Kastrup kommune i 1972 i forbindelse med bevillingssystemets ophør gik ind i
biografdrift med henblik på at omdanne sin biograf til et samlet kulturhus, slog
Leif Mønsted sammen med fru Birthe til og flyttede til Amager, hvorved Jørgen
Jalborg bliver næste mand i rækken her i Nyborg. På dette tidspunkt nedrives de
lave huse mod Nørrevoldgade, hvorefter forhus og sal står blottet. Der var nu
planer om i tidens ånd at udvide biografen med discotek i gadeplan og herover
placere den projekterede sal 2, men i stedet anlægges parkeringspladser.
Den nye sal står først færdig i foråret 1980 og placeres i den helt modsatte
side, hvor nabohuset på denne side nu også rives ned til fordel for den
nuværende bygning med en ny sal ovenover placeret ind mod gården. Samtidig får
biografen sin nye foyer, som den næsten ser ud i dag dog væsentlig forskønnet.
Under ombygningen er der midlertidig indgang i højre side af det gamle forhus,
der forud (og siden) blev benyttet som lager. Man kunne samtidig benytte en
nødudgang som nød-indgang. Den nye foyer på helt traditionel vis indrettet med
separat kiosk og et usædvanligt billetsalg i rundbueform. Sal 2 med 110 stole
blev indrettet ovenover med både stort lærred og fortæppe og her kakler på
væggene lidt i foyerens ånd med det nye, rå murstenslook som 1970’ernes nye
biografer rundt om i landet allerede havde frembragt adskillige af. Udvendigt er
der også kun mursten med indgang gennem en lille portal. Den gamle sal, som
stort set ikke blev berørt, har fremover 410 gule stole, mens den lille sals er
blå. Siden reduceres den store sal yderligere til 320 pladser.
Jørgen Jalborg havde en vis lighed med Harald Madsen, der spillede Bivognen i
filmene om ”Fy & Bi” og sammen med en lokal restauratør i forklædning som
Fyrtårnet, optrådte de to rundt om i byens gader i forbindelse med
indsamlingerne til ’Flygtning 81’. Både revy og teater finder fortsat vej
indendørs og i forstærket grad, men biografdriften er vedblivende første
prioritet.
I 1995 overtages Kino 1+2 af Helge Christiansen, som kom fra
Ishøj kommunes biograf. I 2004 ofrer man i Nyborg 2,3 millioner kroner på nyt gulv i den gamle,
der som ny multisal herefter har 233 højryggede lænestole, mens scenen udvides
til dobbelt størrelse. Kun de første fire rækker er fremover på plant gulv og
kan fjernes efter behov, mens der kommer ny hældning på resten. Der kommer også
nyt loft og forbedret akustik. Toiletterne moderniseres og der kommer disk med
kombineret salg af slik og billetter. Det står alt sammen klar til ”Harry Potter
og fangen fra Azkaban”, den tredje i rækken, som får premiere den 11. juni. I
2009 udskiftes stolene i den lille sal, der lidt usædvanligt kommer fra
Tjekkiet. De oprindelige kom også langvejs fra, dengang fra Spanien. Farven er
her stadig blå.
Christiansen fortsatte uden flere store forandringer frem til sin pension i
2016, selvom det var lige før, endegavlen var skvattet sammen under en kraftig
storm i 2013. Herefter sker der noget af en omvæltning, da Kino 1+2 bliver til
Kino Vino med vinbar i foyeren kombineret med et udvalg af søde sager. Det er
Simon Storgaard og Jacob Nielsen, der tager initiativ til den nye, spøjse
kombination, som lader til at fungere perfekt i netop denne foyers rammer.
Kommunen ejer stadig biografen, som de forpagter ud. Det blev i 2016 diskuteret
at slå driften sammen med kulturhuset Bastionen i Borger- og
Håndværkerforeningens gamle sal i Nørrevoldgade, der i 110 år forinden lagde hus
til byens Billedteatret i Industrihotellet, men man endte med at lade begge steder
fortsætte virket. Nielsen trak sig ud af biografdriften i august 2020.
Udenfor er parkeringsarealet blevet til en lille hyggelig plads, der fortsat har
udsyn over den gamle sal, der fremstår køn og nymalet med træer slyngende sig op
ad den store sals højre side. De to har i dag hhv. 223 og 102 pladser.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
• Gå til
Billedteatret i Industrihotellet
• Gå til
Elektrisk Kinomatografteater
• Gå til
Kongegades Biografteater / Fotorama
• Gå til
P.C. Grønnings Biograf / Grønnings
Biograf / Nørrevolds Biografteater / Biografen
• Gå til
Kino-Teatret (1927) / Kino / Kino Vino
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
|
|
|
|
|
|
• Gå til Kino-Teatret (1927) /
Kino / Kino Vino |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
01-01-2024 |
|
|