Kosmorama / Colosseum, Frederikshavn |
Tilbage
til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.05.2025 |
 Kosmorama
Frederikshavn, åbningsannonceKosmorama / Colosseum Danmarksgade 80 Åbnet 21. oktober 1906 Lukket august 1923 Ny sal åbnet 26. december 1923 Lukket 28. februar 1957 Atter ny sal åbnet 8. november 1957 Lukket 2. juni 1990 ’Der er intet sparet for at gøre Kosmoramas frederikshavnske filial saa fin og tiltrækkende som muligt’ skriver Vendsyssel Tidende som afslutning på en svært begejstret artikel om ikke bare Kosmoramas komme men filmens muligheder som ikke alene ren underholdning men tilmed ’opdragelses- og belæringsmiddel’ og en ’uskyldig glæde, der i sig rummer mange momenter af kundskab’. Ikke dårligt anskuet i august 1906 og samtidig en smule profetisk, da Kosmorama først åbner søndag den 21. oktober ugen efter direktør Constantin Philipsen har indviet et tilsvarende Kosmorama i Hjørring. Modsat denne by indretter man sig i Frederikshavn i en fortil nydelig bygning på Danmarksgade 80 opført år 1889 i fire etager tilhørende Janus Christensen, der vistnok havde været skipper. Et omdannet butikslokale til højre for trappen op til de øvre etager med bl.a. tandlægeklinik lægger lokale til vindfang og et lille venteværelse pyntet med trævægge og her bagved salen, der ved at banke muren ned til et værksted opført af træ ude i gården via nye bjælker og jernplader forbindes med forhuset, hvor salen så her igennem strækker sig temmelig smal med plads til omkring 115 tilskuere. Der gives forestillinger hver time kl. 18 på hverdage og søndag fra kl. 16. • Gå til Registrant over Constantin Philipsens arkiv Ifølge avisomtale skal Philipsen i juni 1907 have solgt Kosmorama til et interessentskab bestående af musikforlagsdirektør Holger Gleesen og nogle lokale borgere heriblandt Christensen, der selv bliver bevillingshaver. Det sker proforma, da Gleesen blot agerer stråmand for Philipsen, som ikke ønsker at fremstå alt for dominerende rundt om i landet, da han risikerer, det vil sætte en kæp i hjulet for atter flere biografprojekter. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer 7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer Historien om 70mm og De Store Formater • CinemaScope | Widescreen • VistaVision | Todd-AO • "Windjammer" i Cinemiracle • "Dette er Cinerama"! • Vises "i Sensurround" High-Impact biografdesign |
 Colosseum
Frederikshavn med sit første program 2. juledag 1923Samme år har to fotografer åbnet Biograf-Teatret i først Hotel Cimbria nede ved havnen for nogle måneder at flytte ind i et helt nyt hus heroppe på Danmarksgade opført med biografen for øje. Tynget af konkurrencen slår de sig i april 1909 sammen med Kosmorama for at spare annoncerne. Det varer dog kun til september 1910, hvorefter tingene fortsætter som forud dog fortsat uden ret megen reklame, hvilket selv avisredaktionerne sukker over nok mest fordi, man derved går glip af dejlige indtægter. Omvendt gider redaktørerne så heller ikke skrive et kuk om dem. 1917 kunne være gået hen og blevet lidt af et skæbneår, da først Biograf-Teatret udvides til næsten dobbelt størrelse henover sommeren, mens Palads Teatret ved juletid støder til i den gamle dansesal Aftenstjernen, men der er åbenbart fortsat publikum til Kosmorama, som herefter er byens absolut mindste. I maj 1923 sælges ejendommen for 120.000 kroner til et konsortium bestående af skibsmægler Petersen, skibsbygmester Nielsen og sadelmager Mortensen, der fortsat med Janus Christensen som kaptajn søsætter en omfattende plan, der går ud på at rive træhuset ned for at bygge en langt større biograf. Således kommer Colosseum – eller Colossæum som en sjælden åbningsannonce skriver – til verden et år før en dobbelt så stor kæmpebiograf også gør navnet ære i København. Opbrydningen af Kosmorama med hammer og sav går i gang i oktober, hvorpå opførslen af den nye sal tager fart i rask tempo. Af 426 nye pladser i den 24 meter lange sal er 360 stole placeret på gulvet, mens yderligere 66 sæder findes på balkonen, der uden nødudgang bagtil før 1928 strækker sig henover operatørrummet og stykket foran salens indgang ude til højre. For at nå denne skal man lidt barokt spadsere over til en trappe fra salens venstre side. Loftet er inddelt i omkring 200 felter med en elektrisk pære anbragt i hvert enkelt. Væggene har hver syv støttepiller med lys øverst på hver af tre armstager, så rummet er mildest talt blændende oplyst. Lærredet er heller ikke længere ensomt ophængt men part af en teaterdekoration, som det formuleres – altså et proscenium dækket af fortæppe, som i hvert fald til åbningen trækkes for og fra ved hvert eneste akt. Tre udgangsdøre fra gulvet fører ud mod gården til venstre. |
|
 Colosseum
foyer, 1957. Billede: Fotograf Frigga, Frederikshavn.Hvad der står tilbage af Kosmorama i forhuset, udgør nu den nye foyer, hvor man træder ind i en vestibule med billetkontor på hver side af dørene ind mod en prangende foyer med kiosk akkurat til venstre og springvandsfontæne formet som et fabeldyr med guldfisk omgivet af blomster og grønne planter. Man aner mere og mere, hvor københavnerne finder inspiration året derpå. Pudsigt nok er der, hvad toiletterne angår – forud for sin tid, må man sige – lagt op til kønsneutrale af slagsen, men det vil man ikke på daværende tidspunkt gå med til fra de højere instanser. Operatøren har sikkerhedsmæssigt forsvarligt sin egen dør ind til maskinrummet fra gården. Åbningsfilmen 2. juledag 1923 er en tysk cirkusfilm med Luciano Albertini og Lya de Putti kaldet ”Dødskløften”. Fra 1925 er biografen i hænderne på svineslagteriets direktør A.P. Tøttenborg og smedemester S.L. Heisel foruden fortsat Janus Christensen som bevillingshaver. Efter ombygningen til tonefilm i 1930 skæres der lidt til foran lærredet, hvorfra Colosseum har 418 pladser at gøre godt med. Provinsskuespiller og teaterdirektør Peter Kjær er kørt træt i turnélivet, da han i april 1931 søger og får bevilling til Colosseum, som han fra juni driver med dygtig hånd, hvor han bl.a. sørger for, at den enormt populære ”Ben-Hur” fra 1926 med Roman Novarro i januar 1932 vises i den nye tonefilmsudgave som første sted i provinsen. Han havde straks sommeren forinden investeret i det nye, hundedyre anlæg fra Western Electric. Denne efterfølgende sommer overtager han desuden ledelsen af Palads Teatret i Aalborg, som han året derpå søger bevilling til. Da han så også får den, stilles som betingelse, at han i stedet afgiver Colosseum, som i december 1934 kommer i hænderne på Hakon Jarle, der havde været kapelmester på Kasino-Teatret i Aarhus og indehaver af et konditori. Den 22. maj 1945 lukker politiet så Colosseum og arresterer direktøren, der overgives til de allierede anklaget for at være tysk spion. I det seneste halve år har biografen spillet uden bevilling, da man i efteråret havde nægtet Jarle forlængelse, men man kunne dengang ikke effektuere en lukning, idet teatret, som det blev forklaret, stod under særlig tysk bevågenhed. Hans brøde bestod i at have plantet en radiosender i en blomsterkasse på sit arbejdsværelse, hvor han i tilfælde af en engelsk invasion i Vendsyssel kunne holde den tyske efterretningstjeneste orienteret. For sin rolle blev han betalt 300 kroner om måneden. |
|
 Colosseum,
1957.
Billede: Fotograf Frigga, Frederikshavn.Kommunen får herefter dispensation til at genåbne biografen og ender med selv at søge bevilling, som man får i oktober 1946 anført af ingen ringere end selveste borgmester Harald Jensen. Det er, lyder det, kommunens hensigt at anvende biografens overskud til en ny kulturinstitution. Fire år senere har man tænkt sig at opføre et tip-top moderne billedteater på Rimmensgade, hvor en grund allerede er opkøbt til formålet, men det bliver aldrig til noget. Hilsen til den forrige direktør eller ej har Gefion Film den 14. november 1956 en danmarkspremiere til Colosseum på ”Spion i Berlin” med Willy Birgel. Hvor utroligt det end kan lyde, tænkes Colosseum udvidet yderligere i 1957 for bedre at ligne de mere komfortable biografer, der siden er kommet til rundt om i landet heriblandt ikke mindst Palads Teatret, der startet i 1917 som byens tredje biograf allerede var flyttet til noget større. Det lader sig gøre ved at inddrage naboejendommen i nr. 78, hvis baghuse bestod af ombyggede garager fyldt med ragelse og såmænd en overdækket mødding, som det blev beskrevet med særligt øje på hvorfor, det vil være fortjenstfuldt at rive dem ned. For ikke at gå glip af indtægter over det langvarige ombygningsarbejde, flytter Colosseum simpelthen en periode adresse, da man efter sidste forestilling den 28. februar med Gina Lollobrigida i ”Romerinden” (!) lægger beslag på Badmintonhallen. Første visning derovre finder sted den 5. april dog kun på et halvårligt lejemål, som løber til september, hvor den nye skulle stå klar. Igen bliver den gamle sal revet helt ned. Et par måneder forsinket præsenterer Colosseum sig udvendigt nu med blodrødt neonlys og ny indgangsportal med billedskabe foran glasdørene ind mod et funktionalistisk billetsalg indrettet i venstre side til den hurtigst mulige ekspedition med indbyggede udstillingsmontrer udlejet til byens handlende. Fra forhallen træder man videre ind i en storslået foyer, hvor blanke koralpudsede søjler knejser mod et rudeinddelt loft hvorfra kranse med lamper hænger ned omkring søjlerne. Hvilepladser findes langs de to sidevægge og der er naturligvis også chokoladekiosk i hjørnet samt nyindrettede toiletter. Fra foyeren fører to dobbeltdøre ind mod trapper op til biografsalen forgrenende sig ud mod hver side, mens man til teaterforestillinger omvendt kan spadsere ret frem mod en stor publikumsgarderobe, der strækker sig under salen frem mod yderligere garderober og omklædningsrum for optrædende gæster i det nye Colosseum, som nu tænkes drevet som en kulturel højborg. |
|
 Colosseum,
1957.
Billede: Fotograf Frigga, Frederikshavn.Efter forhåndspræsentation den 7. november startende med en film i det gamle normalformat, bredes lærredet ud til tre film yderligere, der demonstrerer den nyeste teknik, CinemaScope, som allerede mange andre har fået. Der er stor genåbning dagen efter med den italienske dokumentar ”En svunden verden”, der på plakaten som Italiens første bredfilm lokker med sydhavseventyr og bare bryster på et 5,4 x 12,6 meter bredt lærred, hvor Colosseum i sandhed nærmer sig romerske dimensioner sådan cirka +/- 49.000 siddepladser og i hvert fald blødere heroppe i Frederikshavn, hvor 705 gæster nu kan sætte sig tilrette hver aften og hele 292 stole placeret på den nye terrasse, der med to gange ned gennem salen er opdelt i tre afdelinger strækker sig bagud i stedet for den gamle balkon henover med spritnyt operatørrum øverst. I den modsatte ende dækker et gyldent fortæppe det store lærred, der ved teaterforestillinger udspændt på ramme køres på hjul helt tilbage på scenen. Loftet over prosceniet er beklædt med blå fliser, mens sceneåbningen flankeres af både blå og røde farver. Da 350 mennesker har været involveret i selve ombygningsarbejdet, var der mange, der skulle takkes, hvor især kommunens folk har travlt med at klappe hinanden på skuldrene. Med de nye indbydende forhold er der snart optræk til ”Panik i pigeskolen” med Terry-Thomas som en af mange film yderligere, der får danmarkspremiere de kommende år, hvor flere distributører som både Dansk-Svensk og MGM har set sig glad. Sidstnævnte kommer eksempelvis med Curd Jürgens iført ”Døden i uniform”. Tak skæbne, vi aner slet ikke, hvordan det endte for den stakkels Jarle… Det udvidede antal pladser udgør for så vidt et problem, idet nyopførte biografer efter 2. verdenskrig skal have et tilstrækkeligt stort sikringsrum, hvor publikum kan opholde sig i tilfælde af krigshandlinger eller lignende. Indretningsministeriet tillader – efter omstændighederne – at sikringsrummet kun kan skaffe plads til 455 svarende nærmest til det antal, der oprindeligt var plads til i den gamle bygning. Som vi efterhånden alle ved, gælder det jo blot om at være stor nok eller som i dette tilfælde en kommunal modpol. Fravigelsen kommer dog med den klausul, at civilforsvaret om nødvendigt kan påbyde Colosseum straks at skulle lukke. |
|
 Colosseum
billetsalg, 1957. Billede: Fotograf Frigga, Frederikshavn.I august 1977 er Svend Aage Mogensen ny direktør, hvor salen reduceret til 687 pladser konstant tælles efter – ikke om sæderne står der hver aften, men hvordan det lyder med regnskabet, hvor biografen konstant skal finansiere alt det andet og så er det selvfølgelig skidt, hvis det ikke går godt. Om netop Mogensen også var den rette mand, er der adskillige, der stiller spørgsmålstegn, hvor hans kvalifikation efter sigende var, at han var flink. Det er jo udmærket og skuer vi lige tilbage, var der for resten allerede i 1976 et underskud på 71.507,00 kroner, hvis ørerne ellers stemmer, hvilket så var 63.607 kroner mere end det foregående år. I 1979 er det imidlertid så vokset til 192.412 kroner og i 1980 kalkulerer man i byrådet med i 1981 at skulle sætte helt præcist 298.500 kroner (ikke 300.000) til ved driften af storbiografen med de ufattelig mange pladser – til stadighed i konkurrence med Palads, for hvilket det på forunderlig vis endnu var lykkedes anpartsselskabet bag at tjene penge, selvom kommunen havde gjort sit for at forhindre, at man derovre i 1978 fik tre sale og (indtil videre) måtte nøjes med to. Det fik gjort kommunen så misundelig, at man i 1980 selv ville have to, men også Colosseum som fremtidens biograf begynder kommunen at stille sig noget tvivlende for. Teatersalen vil man dog beholde for tydeligvis enhver pris. I januar 1982 lyder det, at Colosseum står foran en større renovering, der omfatter hele huset, hvor den totalt ombyggede ejendom da skal indeholde undervisningslokaler til kommunens musikskole, ligesom forbedrede sceneforhold skal gøre afviklingen af (de få) teaterforestillinger langt smidigere med udvidet skuespillergarderobe foruden stedet skal benyttes til koncerter, hvorfor naturligvis akustikken skal være helt i top. De gamle stole er slidt op og det foreslås at reducere sædeantallet gevaldigt til omkring 450, hvor scenen da skal rykkes frem, mens man samtidig vil afskaffe biografforestillingen om lørdagen, hvor publikum er limet fast til kukkassen. På kommunens årsbudget er der totalt afsat 2,5 millioner til kulturelle aktiviteter, så det rækker slet ikke, hvor prisen for den påtænkte ombygning fremme i november 1983 anslås til 2,7 millioner. |
|
 Colosseum
indgangsparti, 1957. Billede: Fotograf Frigga, Frederikshavn.Ombygningen gennemføres i foråret 1985, hvor biografen lukker i marts for først at genåbne fredag den 26. juli, hvor sæder og scene er skiftet ud for de 3,5 millioner kroner, det endte med at koste. 486 stole blev det til, men allerede i juni 1989 er det nødvendigt atter at holde lukket i to uger for denne gang at reparere gulvet, som ellers også skulle være blevet sat i stand de fire år forinden. Alle ombygninger har stort set kun til formål at styrke teaterdriften, der fortsat fylder såre lidt. I juli og december 1989 vælger man (u)beslutsomt at holde biografen lukket alene fordi, disse de foregående år har været de to dårligst besøgte måneder, selvom et personale fortsat skal aflønnes, mens der på de resterende ti måneder langes 12.000 billetter over skranken. Biografen vil helt sikkert bestå, lyder det upåagtet, men et halvt år senere drejes nøglen alligevel om for evigt. ”Det er mig der snakker” med John Travolta og ”Hund og mand imellem” med Jim Belushi er de to sidste i Colosseum lørdag den 2. juni 1990. Da filmene takker af, er blodet fra de neonrøde bogstaver flydt udover facaden, der har mistet fordums pragt. Alt herefter er noget rod for kommunen, der ikke kan sælge bygningen for den formidable sum af 15 millioner kroner, man har i tankerne. Den sidste gladiatorkamp har fundet sted, da stedet i maj og juni 2003 rippes for inventar fra maskiner i operatørrummet øverst oppe til sminkerum med spejle under scenen. De efterhånden let falmede lyseblå og røde stole fordeles mellem 300 til en teatertrup hjemhørende på Amager, mens resten strander på Læsø, hvortil Finn Krogh ’sammen med et sjak af filmglade stamkunder’ bringer de sidste 150. Bygningen overtages herefter af et ejendomsselskab, der har taget Colosseum til sig også af navn I 2004 rives både det gamle forhus og biografen ned for at opføre et gigantisk glashus med kontorer samt H&M-forretning sådan som samme tøjkæde forinden havde bygget nyt, hvor Hjørrings Bio havde ligget. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Biograf-Teatret (1907 #1), Frederikshavn | Biograf-Teatret (1907 #2), Frederikshavn | Palads Teatret (1917), Frederikshavn | Palads Teatret (1942), Frederikshavn | Colosseum (i Badmintonhallen), Frederikshavn | Palads Teatret (2022), Frederikshavn |
|
 • Gå til Kosmorama / Colosseum, Frederikshavn |
|
 • Gå til Kosmorama / Colosseum, Frederikshavn |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret onsdag, 28 maj 2025 17:52:06 |
|