Biograf-Teatret, Aalborg | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 11.12..2024 |
 Biograf Theatret's facade, hvor der vises "levende billeder". Fotograf ukendtBiograf-Teatret Nytorv 10 Åbnet 2. december 1905 Lukket 29. august 1907 I juni 1896 beretter Amtstidende grundigt om udviklingen af billeder til at blive levende, sådan som Wilhelm Pacht nu har hjemtaget en række til premiere i Københavns Panorama. I november 1897 vises ”Edisons levende billeder” for første gang i Aalborg, hvor Kinematografen giver et antal forestillinger hos Arbejderforeningen på Algade 19. Voksne betaler 25 øre, mens børn kommer ind ti øre billigere ind til det, der beskrives som en temmelig tåget forestilling. Forbedret under senere navn som Kinoptikon gives forestillinger rundt om i byen, hvor eksempelvis Klubben Enighedens store sal i Østeraa, der siden ombygges til Kino-Teatret for at ende som Fotorama, i maj 1898 benyttes til fremvisning af et større program bestående af 14 titler. Helt ekset bliver man samme efterår 1898, da rygtet løber som en steppebrand, hvorledes filmindslagene i Københavns Cirkus Varieté er blevet en aldeles formidabel succes, så nu må flere store sale i brug. Her bliver Aalborg Varieté og Koncertsal opført i 1897 på Danmarksgade ved Frederikstorvet den absolut foretrukne, men både Aalborg Teater og Arbejderforeningen kan fortsat være med, før Apollo – senere Palads Teatret – bag Beiers Hotel på Bispensgade bliver det helt store nummer fra 1. oktober 1901. Som surrogat for tre søstres optræden på de skrå brædder vil direktør Beier som del af underholdningen i stedet præsentere levende billeder og det fortryder han ikke. Filmene er slet ikke til at få sparket ud af Apollo som munter afslutning på en festlig aften og i efteråret 1904 fylder de sommetider det hele, da nordmændene Fernander & Hallseth kommer til byen med deres strimler, hvis billeder forekommer bedre og tydeligere end noget som helst hidtil. Beier arrangerer desuden et større antal eftermiddagsforestillinger for børn, der udelukkende består af film, så der er snublende nært tale om regulær biografdrift selv i de allertidligste år, idet Apollo også er i besiddelse af eget filmapparat. Beiers arrangement lægger grundstenen for den indgroede børnefilmstradition Aalborg gennem årene oparbejder i filmklubsammenhænge og byen får med udspring netop herfra en decideret børnebiograf i form af Bio Boulevarden mange år inden, noget tilsvarende finder vej til København. Apollo fortsætter ustoppeligt i 1905 delvist betjent af forskellige omrejsende selskaber fra august atter med besøg fra Norge, mens Beier på sviptur til Berlin medbringer film hjem herfra, ligesom han engagerer en fotograf dernede til at optage film for sig, der sammen med de øvrige strimler skal folde sig ud i den kommende sæson. ’De skal se. Det bliver sensation’, forklarer direktøren Amtstidendes interesserede kulturskribent. ’Hele vinteren?’. ’Ja, ja. Vi har jo erfaring for, at aalborgenserne holder af de levende.’ Akkurat før Biograf-Teatret slår dørene op, kæmper Aalborg Varieté og især Apollo om publikums gunst, hvor Beier slår på tromme for sine ’eminente programmer’, der ’aldrig fejler’. Førstnævnte glemmer ikke filmen, men koncentrerer sig efterhånden om sine optrædende gæster, mens Apollo fortsætter med udelukkende at fremhæve filmindslag i forbindelse med koncertforestillingerne. | Læs mere her: City Bio, Aalborg Bioscopeteatret, Aalborg Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Mr. Alfred E. Gee. Fotograf ukendt.”Rejsen gennem det umulige” instrueret af Georges Méliès er for Biograf-Teatrets vedkommende en velvalgt film at lægge ud med lørdag den 2. december 1905. Som et hele 20 minutter langt hovedprogram i 35 scener er det den længste film, man overhovedet har set i byen. Historien drejer sig om en forskningsekspedition, der mere og mere eventyrligt under farefulde situationer med nedstyrtninger og kollisioner bevæger sig fra jernbane helt ud i rummet og ind i solen for at ende nede under havets overflade i undervandsbåd med udsigt til en farlig kæmpeblæksprutte alt sammen inspireret af Jules Verne og sandelig noget, der kan måle sig med Apollos frembringelser. Filmen har i København haft premiere i Cirkus Varieté den 3. april og distribueres siden som ”Rejsen gennem firmamentet”. Børn og voksne elsker den og får herudover nogle billeder fra ”Vandfontænen i Versailles” og ”Godsejerens første ridetur”, som var en falden-på-halen komedie. Med 125 løse stole placeret i et højloftet butikslokale til venstre i slagter Koopmanns ejendom fra 1879 på Nytorv, er der modsat fx Apollo ingen servering i Biograf-Teatret, som det bemærkes i avisspalterne, men hele eventyret udspiller sig også i løbet af bare 35-40 minutter. Indgang sker mellem to opmalede butiksvinduer med salen bagved kun adskilt af to røde gardiner bag kassen. Ikke så mange dikkedarer. Billetprisen er 25 øre for voksne og 15 øre for børn, men for en reserveret plads bagtil af de gode, må man slippe det dobbelte. Ugen efter gælder det ”Kong Haakons afrejse fra København” samt et pengeskabsrøveri, stjålne svin og en julegås på afveje foruden ”Maleren og drankeren” samt en fransk, koloreret og lystigt dansende ”Cake Walk”. Normalt spilles hver time fra kl. 16 til 22 og på søndage fra kl. 14. Bag forretningen står elektrotekniker C.A. Rasmussen sammen med englænderen Alfred James Gee, der af politimesteren på anbefaling fra politiinspektøren i København med baggrund i garanti for indsigt og kyndighed får bevilling på livstid. Den 27-årige Gee har allerede en begivenhedsrig historie bag sig, som man i øvrigt kan læse tilbageskuende om i Odenses Palads, men kendte også Aalborg glimrende, da han kortvarigt havde drejet film i begge byens varieteer. I Odense åbnes nævnte først helt fremme i 1923, men da pudsig beslægtet med Palads Teatret her i byen (altså Apollo) med reference til København. Længe inden når Gee at sætte gevaldigt aftryk på Aalborgs biograflandskab efter at have startet biograf i København tilbage i april 1905 blot få dage efter eventyrlighederne i Cirkusbygningen, nemlig Biografteatret sammen med Ole Olsen, der som grundlægger af Nordisk Films Kompagni året derpå snart bliver kendt af de fleste. De to er ikke just perlevenner. Gennem 1906 er Biograf-Teatret med sine nærtbeslægtede artsfæller udi varietéverden en guldgrube, der kalder på mere af det samme. ’Aalborg som biografteatrenes paradis’ præsenterer en overskrift sig i Amtstidende sidst i oktober, hvor politimester Gad har udstedt nye bevillinger. Der er således ikke mindre end fire biografer mere på vej foruden en i Nørresundby, men så kommer der heller ikke flere, er man vis på. En af de heldige straks har nemlig straks videreudlejet sin bevilling og står derved til at tjene en bunke penge uden overhovedet at røre en finger. Desuden er man sig såre bevidst, at de fem-seks-syv etablissementer risikerer at udkonkurrere hinanden. | |
 Fem uger senere kan man more sig gevaldigt over at læse om det aalborgske biografdelirium. Det sker mandag den 3. december efter indvielsen af de første to nemlig Fotorama og Kosmorama. Lægges dertil varietéteatrene, kunne man fra om lørdagen se film ikke mindre end fem steder i byen, hvor Apollos direktør Beier endda netop er draget til Hamborg ’for at udsøge særlige fine ting’. Amtstidendes skribent går fra sin tømmermandsagtige weekendcrawl rundt til alle filmtemplerne med ’en nederdrægtig følelse af, at der hele tiden bliver trukket et smalt baand med de vildeste sceneriet forbi mit øje. Jeg ser kun denne ene lysende filmstrimmel. I en uendelighed bliver den ved at snurre… Det er en frygtelig tilstand at gå rundt i… Det halve Aalborg led af den sygdom i gaar’ – efter mange andre også havde været et smut forbi både her og der og så tilbage forfra igen i filmrus efter mere. Tilstanden er aldrig kureret men kun blevet værre. Det meste af verdens befolkning har dog lært at leve med den stærk smitsomme sygdom, hvis symptomer hurtigt mildnes til biografdirektørernes store fortrydelse. Allerede efter nytår noteres en kraftig nedgang i besøgstallet samtlige steder, hvilket er temmelig uheldigt, idet biograferne skal omsætte for tilsammen omkring 50.000 kroner årligt for, at det overhovedet løber rundt, hvilket i salg af voksenbilletter alene ville udgøre 200.000. Således har tre direktører i april holdt samråd og diskuteret, om man kunne slå sig sammen til én, sådan som det fungerede forud, da kun Biograf-Teatret var i aktion. Den femte er endda slet ikke startet endnu, men Klubhavens Biografteater, som åbner i Enighedslund den 20. maj, står udenfor, da det kun tænkes benyttet om sommeren. Tror man da. Kosmorama er heller ikke med på legen grundet nyligt ejerskifte 1. april. Aalborg Bioscope-Teater, der begyndte sine forestillinger den 21. december, er villig til at afgive sin bevilling for 8.000 kroner, hvor Biograf-Teatret kræver 9.000, mens Hermansen vil have 10.000 for at nedlægge Fotorama. Man forestiller sig at kunne komme overens, såfremt Hermansen vil sætte sin fordring lidt ned, så man ender på 25.000 kroner, hvor driften da skal samles i det bedste lokale af de tre, som er det, Bioscope råder over med Biograf-Teatrets bestyrer Edvin Berndtsson i front. Her forventes en årlig omsætning på 30.000 kroner, hvilket med fradrag af driftsomkostninger på 20.000 vil give et pænt overskud – og forekommer altså den eneste måde, hvorpå de levende billeder forventes at kunne overleve uden bevillingshavernes bankerot. Yderligere pengestærke mænd vil tiltræde det nye konsortium, der vist lidt i spøg går under navnet Anglo Continental Biograph Syndicate. Blandt dem er Bioramas Søren Nielsen, men Hermansen ikke til at overbevise og Fotorama sejler derfor sin egen sø. Mr. Gee og Rasmussen bliver til gengæld enig med bioskopets Julius Nielsen om at flytte driften af Biograf-Teatret derover, så fra lørdag den 1. september er forestillingerne henlagt til Østeraagade på strækningen ned mod havnen. Sidste program de få meter væk på Nytorv finder sted to dage forinden med optagelser fra Island om kongens besøg og hjemkomst, der på opfordring forsætter om lørdagen. Kan Gee ikke blive løst fra sin tidligere huslejekontrakt, er det hensigten fortsat at give forestillinger på den gamle adresse hver søndag, hvor biograferne har langt den største omsætning, men det bliver ikke aktuelt. Landbosparekassen flytter ind i 1912 og bliver på adressen i årtier, før Salling overtager bygningen for at rive den ned i oktober 1976 til fordel for en udvidelse af stormagasinet til højre. | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | |
| Gå: tilbage - op Opdateret onsdag, 11 december 2024 16:17:37 |