| |
Biograf-Teatret, Aalborg |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
11.12..2024 |
Biograf
Theatrets facade, hvor der vises "levende billeder". Public
domain.
Biograf-Teatret
Nytorv 10
Åbnet 2. december 1905
Lukket 29. august 1907
I juni 1896 beretter Amtstidende grundigt om udviklingen af billeder til
at blive levende, sådan som Wilhelm Pacht nu har hjemtaget en række til
premiere i
Kjøbenhavns Panorama. I november 1897 vises ”Edisons levende
billeder” for første gang i Aalborg, hvor Kinematografen giver et antal
forestillinger hos Arbejderforeningen på Algade 19. Voksne betaler 25
øre, mens børn kommer ind ti øre billigere ind til det, der beskrives
som en temmelig tåget forestilling. Forbedret under senere navn som
Kinoptikon gives forestillinger rundt om i byen, hvor eksempelvis
Klubben Enighedens store sal i Østeraa, der siden ombygges til
Kino-Teatret
for at ende som Fotorama, i maj 1898 benyttes til fremvisning af et
større program bestående af 14 titler.
Helt ekset bliver man samme efterår 1898, da rygtet løber som en
steppebrand, hvorledes filmindslagene i
Københavns Cirkus
Varieté er
blevet en aldeles formidabel succes, så nu må flere store sale i brug.
Her bliver Aalborg Varieté og Koncertsal opført i 1897 på Danmarksgade
ved Frederikstorvet den absolut foretrukne, men både Aalborg Teater og
Arbejderforeningen kan fortsat være med, før
Apollo – senere Palads Teatret – bag Beiers Hotel på Bispensgade bliver det helt store nummer
fra 1. oktober 1901. Som surrogat for tre søstres optræden på de skrå
brædder vil direktør Beier som del af underholdningen i stedet
præsentere levende billeder og det fortryder han ikke.
Filmene er slet ikke til at få sparket ud af Apollo som munter
afslutning på en festlig aften og i efteråret 1904 fylder de sommetider
det hele, da nordmændene Fernander & Hallseth kommer til byen med deres
strimler, hvis billeder forekommer bedre og tydeligere end noget som
helst hidtil. Beier arrangerer desuden et større antal
eftermiddagsforestillinger for børn, der udelukkende består af film, så
der er snublende nært tale om regulær biografdrift selv i de
allertidligste år, idet Apollo også er i besiddelse af eget filmapparat.
|
Læs
mere her:
City Bio, Aalborg
Bioscopeteatret, Aalborg
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle
filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er
Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70
|
Panacolor
Dimension 150
|
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Biograf-Teatret
i januar 1906
Beiers arrangement lægger grundstenen for den indgroede
børnefilmstradition Aalborg gennem årene oparbejder i
filmklubsammenhænge og byen får med udspring netop herfra en decideret
børnebiograf i form af Bio Boulevarden mange år inden, noget tilsvarende
finder vej til København.
Apollo fortsætter ustoppeligt i 1905 delvist betjent af forskellige
omrejsende selskaber fra august atter med besøg fra Norge, mens Beier på
sviptur til Berlin medbringer film hjem herfra, ligesom han engagerer en
fotograf dernede til at optage film for sig, der sammen med de øvrige
strimler skal folde sig ud i den kommende sæson. ’De skal se. Det bliver
sensation’, forklarer direktøren Amtstidendes interesserede
kulturskribent. ’Hele vinteren?’. ’Ja, ja. Vi har jo erfaring for, at
aalborgenserne holder af de levende.’
Akkurat før Biograf-Teatret slår dørene op, kæmper Aalborg Varieté og
især Apollo om publikums gunst, hvor Beier slår på tromme for sine
’eminente programmer’, der ’aldrig fejler’. Førstnævnte glemmer ikke
filmen, men koncentrerer sig efterhånden om sine optrædende gæster, mens
Apollo fortsætter med udelukkende at fremhæve filmindslag i forbindelse
med koncertforestillingerne.
”Rejsen gennem det umulige” instrueret af Georges Méliès er for
Biograf-Teatrets vedkommende en velvalgt film at lægge ud med lørdag den
2. december 1905. Som et hele 20 minutter langt hovedprogram i 35 scener
er det den længste film, man overhovedet har set i byen. Historien
drejer sig om en forskningsekspedition, der mere og mere eventyrligt
under farefulde situationer med nedstyrtninger og kollisioner bevæger
sig fra jernbane helt ud i rummet og ind i solen for at ende nede under
havets overflade i undervandsbåd med udsigt til en farlig
kæmpeblæksprutte alt sammen inspireret af Jules Verne og sandelig noget,
der kan måle sig med Apollos frembringelser. Filmen har i København haft
premiere i Cirkus
Varieté den 3. april og distribueres siden som ”Rejsen
gennem firmamentet”. Børn og voksne elsker den og får herudover nogle
billeder fra ”Vandfontænen i Versailles” og ”Godsejerens første ridetur”,
som var en falden-på-halen komedie.
|
|
Mr.
Alfred E. Gee. Fotograf ukendt.
Med 125 løse stole placeret i et højloftet butikslokale til venstre i
slagter Koopmanns ejendom fra 1879 på Nytorv, er der modsat fx Apollo
ingen servering i Biograf-Teatret, som det bemærkes i avisspalterne, men
hele eventyret udspiller sig også i løbet af bare 35-40 minutter.
Indgang sker mellem to opmalede butiksvinduer med salen bagved kun
adskilt af to røde gardiner bag kassen. Ikke så mange dikkedarer.
Billetprisen er 25 øre for voksne og 15 øre for børn, men for en
reserveret plads bagtil af de gode, må man slippe det dobbelte. Ugen
efter gælder det ”Kong Haakons afrejse fra København” samt et
pengeskabsrøveri, stjålne svin og en julegås på afveje foruden ”Maleren
og drankeren” samt en fransk, koloreret og lystigt dansende ”Cake Walk”.
Normalt spilles hver time fra kl. 16 til 22 og på søndage fra kl. 14.
Bag forretningen står elektrotekniker C.A. Rasmussen sammen med
englænderen Alfred James Gee, der af politimesteren på anbefaling fra
politiinspektøren i København med baggrund i garanti for indsigt og
kyndighed får bevilling på livstid. Den 27-årige Gee har allerede en
begivenhedsrig historie bag sig, som man i øvrigt kan læse
tilbageskuende om i
Odenses Palads, men kendte også Aalborg glimrende,
da han kortvarigt havde drejet film i begge byens varieteer. I Odense
åbnes nævnte først helt fremme i 1923, men da pudsig beslægtet med
Palads Teatret her i byen (altså Apollo) med reference til
København.
Længe inden når Gee at sætte gevaldigt aftryk på Aalborgs
biograflandskab efter at have startet biograf i København tilbage i
april 1905 blot få dage efter eventyrlighederne i Cirkusbygningen,
nemlig
Biografteatret sammen med Ole Olsen, der som grundlægger af
Nordisk Films Kompagni året derpå snart bliver kendt af de fleste. De to
er ikke just perlevenner.
Gennem 1906 er Biograf-Teatret med sine nærtbeslægtede artsfæller udi
varietéverden en guldgrube, der kalder på mere af det samme. ’Aalborg som biografteatrenes paradis’ præsenterer en overskrift sig i
Amtstidende sidst i oktober, hvor politimester Gad har udstedt nye
bevillinger. Der er således ikke mindre end fire biografer mere på vej
foruden en i
Nørresundby, men så kommer der heller ikke flere, er man
vis på. En af de heldige straks har nemlig straks videreudlejet sin
bevilling og står derved til at tjene en bunke penge uden overhovedet at
røre en finger. Desuden er man sig såre bevidst, at de fem-seks-syv
etablissementer risikerer at udkonkurrere hinanden.
Fem uger senere kan man more sig gevaldigt over at læse om det
aalborgske biografdelirium. Det sker mandag den 3. december efter
indvielsen af de første to nemlig
Fotorama og Kosmorama. Lægges dertil
varietéteatrene, kunne man fra om lørdagen se film ikke mindre end fem
steder i byen, hvor Apollos direktør Beier endda netop er draget til
Hamborg ’for at udsøge særlige fine ting’.
|
|
Amtstidendes skribent går fra sin tømmermandsagtige weekendcrawl rundt
til alle filmtemplerne med
’en nederdrægtig følelse af, at der hele
tiden bliver trukket et smalt baand med de vildeste scenerier forbi mit
øje. Jeg ser kun denne ene lysende filmstrimmel. I en uendelighed bliver
den ved at snurre… Det er en frygtelig tilstand at gå rundt i… Det halve
Aalborg led af den sygdom i gaar’
– efter mange andre også havde været
et smut forbi både her og der og så tilbage forfra igen i filmrus efter
mere. Tilstanden er aldrig kureret men kun blevet værre. Det meste af
verdens befolkning har dog lært at leve med den stærk smitsomme sygdom,
hvis symptomer hurtigt mildnes til biografdirektørernes store
fortrydelse.
Allerede efter nytår noteres en kraftig nedgang i besøgstallet samtlige
steder, hvilket er temmelig uheldigt, idet biograferne skal omsætte for
tilsammen omkring 50.000 kroner årligt for, at det overhovedet løber
rundt, hvilket i salg af voksenbilletter alene ville udgøre 200.000.
Således har tre direktører i april holdt samråd og diskuteret, om man
kunne slå sig sammen til én, sådan som det fungerede forud, da kun
Biograf-Teatret var i aktion. Den femte er endda slet ikke startet endnu,
men Klubhavens Biografteater, som åbner i Enighedslund den 20. maj, står
udenfor, da det kun tænkes benyttet om sommeren. Tror man da. Kosmorama
er heller ikke med på legen grundet nyligt ejerskifte 1. april.
Aalborg Bioscope-Teater, der begyndte sine forestillinger den 21.
december, er villig til at afgive sin bevilling for 8.000 kroner, hvor
Biograf-Teatret kræver 9.000, mens Hermansen vil have 10.000 for at
nedlægge Fotorama. Man forestiller sig at kunne komme overens, såfremt
Hermansen vil sætte sin fordring lidt ned, så man ender på 25.000
kroner, hvor driften da skal samles i det bedste lokale af de tre, som
er det, Bioscope råder over med Biograf-Teatrets bestyrer Edvin
Berndtsson i front. Her forventes en årlig omsætning på 30.000 kroner,
hvilket med fradrag af driftsomkostninger på 20.000 vil give et pænt
overskud – og forekommer altså den eneste måde, hvorpå de levende
billeder forventes at kunne overleve uden bevillingshavernes bankerot.
Yderligere pengestærke mænd vil tiltræde det nye konsortium, der vist
lidt i spøg går under navnet Anglo Continental Biograph Syndicate.
Blandt dem er Bioramas
Søren Nielsen, men Hermansen ikke til at
overbevise og Fotorama sejler derfor sin egen sø. Mr. Gee og Rasmussen
bliver til gengæld enig med bioskopets Julius Nielsen om at flytte
driften af Biograf-Teatret derover, så fra lørdag den 1. september er
forestillingerne henlagt til Østeraagade på strækningen ned mod havnen.
Sidste program de få meter væk på Nytorv finder sted to dage forinden
med optagelser fra Island om kongens besøg og hjemkomst, der på
opfordring forsætter om lørdagen. Kan Gee ikke blive løst fra sin
tidligere huslejekontrakt, er det hensigten fortsat at give
forestillinger på den gamle adresse hver søndag, hvor biograferne har
langt den største omsætning, men det bliver ikke aktuelt.
Landbosparekassen flytter ind i 1912 og bliver på adressen i årtier, før
Salling overtager bygningen for at rive den ned i oktober 1976 til
fordel for en udvidelse af stormagasinet til højre.
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Kosmorama |
Fotorama |
Aalborg Bioscope-Teater /
Biograf-Teatret |
Klubhavens Biografteater /
Klub-Biografen / Vesterbro Teater / Vesterbro Biografteater / Vesterbro
Stumfilmteater |
City-Biograf / City
Biografen / City |
Apollo / Palads
Teatret |
Fotorama-Teatret |
Haandværkerforeningen |
Palæteatret / Palæ |
Kino-Teatret / Fotorama |
Kinografen Vejgaard /
Kinografen |
Vesterbro Bio / Astoria /
Metropol |
Bio Boulevarden |
Scala Bio / Scala bio center |
Europa Bio / Symfonien |
Aalborg Hallen (Cinemiracle
& "Windjammer") |
Teater Bio |
Porno Cinema |
Bio 5 |
Cinema 180, Tivoliland |
Biffen |
BioCity / Nordisk Film
Biografer Aalborg Kennedy |
Biffen
Nordkraft |
Nordisk Film Biografer
Aalborg City Syd |
|
|
|
|
|
|

• Gå til
Biograf-Teatret, Aalborg |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
søndag, 02 februar 2025 11:53:28 |
|
|