City-Biograf / City Biografen / City, Aalborg | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 11.12.2024 |
 Porten i Bispensgade 16 vidner om den biografmæssige fortid. I gulvet ses et flot "CITY" skilt stadig. Foto 20. juli 2010: Thomas HauerslevCity-Biograf / City Biografen / City Bispensgade 16 Åbnet 8. november 1908 Lukket 31. januar 1985 Søndag den 8. november 1908 åbnes Aalborgs nyeste biograf omme bag det nyopførte Bispensgade 16 af tidligere direktør Anders Møller Sahl fra Kosmorama på Algade 33, der er ophørt tilbage i januar. Placeringen er interessant, for allerede inden da forlød det i oktober 1906, at netop det monumentale byggeri på Bispensgade i fire etager incl. kvist med beboelse og forretninger i stuen muligvis skulle indeholde biograf. Akkurat i midten er der portindgang til gården, hvor et blueprint fra 1907 angiver en større bygning i to etager omme bagved til nærmere bestemt brug. ’Eventuelt badeanstalt’, står der nedenunder. Den tror vi ikke en døjt på. Bygningens ejere er et konsortium bestående af bl.a. købmand Steensen og direktør R. Hegelund, som er herrerne, der i juli 1908 får tilladelse til at opføre City-Biograf. De øvrige interessenter er Christian Fode, Kauffeldt, Steensen og Vorbech. Udvendigt pryder CITY i et mosaikgulv, der sammen med skabe siden oplyses af lysreklamer over facaden, som med tiden bliver større og større, ligesom en senere baldakin får vokseværk med plakater og billeder hele vejen ind gennem porten her midt i Cityhus, der fremme i 1937 har City Bio stående i en rund bue henover. Også en cigarforretning til venstre har gennem nogle år filmudstilling i vinduet. Henover en mindre gårdsplads fører nogle trapper op til en indgangsportal med billetkasse. Bagved ligger en ottekantet foyer smykket i guld og orientalske farver med opgang til balkon og et helt igennem elektrisk maskinrum. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Inde i gården ses CITY's plakatrammer. Foto 20. juli 2010: Thomas HauerslevSalen strækker sig skrånende mod højre akkurat som den oprindelige tegning angiver holdt i lyse farver pyntet med kalkstuk. Udover hvad der måtte foregå oppe på lærredet, er loftet den største attraktion ligeledes med stukornamentering og en stjernevrimmel af elektriske pærer. Med god plads mellem rækkerne findes bare 126 stole på gulvet, mens den klejne balkon pyntet med fløjl og silke rummer 23 blødt betrukne sæder. I alt findes 149 siddepladser, men publikum må gerne stå op, hvorved biografen i praksis rummer mange flere, hvad der bagved og i siderne er gjort plads til. På programmet første dag ses den italienske flåde i ”Fremtidens søslag” samt et tilsvarende italiensk renæssancedrama om Giordano Brunos martyrdød på bålet (her kaldet ”Giordono Bruno”), som i øvrigt lader til at være premiere. Desuden ses ”De fortryllede hoveder” og afslutningsvist en ustyrlig morsom strimmel om mesterdetektiven Sherlock Holmes spillet af en engelsk bulldog. Ejerskabet er sin sag men den daglige ledelse lagt i hænderne på den handelsuddannede Sophus Madsen født her i Aalborg, som i mange år har haft flair for det tekniske med endnu større sans for det kunstneriske. Fra maj 1898 stod han bag Arena Teatrets allerførste filmforevisninger i Tivoli. Siden rejste han rundt med noget, der ligner cirkusforestillinger, som han bl.a. præsenterer i Slagelses Casino-teater i efteråret 1905 en hel del år før også dette en kort periode fungerer som regulær biograf. Sine erfaringer bringer han med sig hjem til Aalborg Varieté og Koncertsal på Frederikstorvet, der ved direktør Schandorph sammen med Beier på Apollo i Bispensgade konkurrerer med de de regulære biografer ved også at vise film, som Madsen da stod for i førstnævnte. I juni udvides balkonen ind over salen, der med en fiksere rækkeopstilling og skrånende gulv nu har 69 pladser, hvorefter biografen herfra råder over 195 sæder. | |
 CITY Biografen står der stadig og er idag et diskotek. Biografen var lang og smal og uegnet til CinemaScope. "Ryan's Daughter" havde Aalborgpremiere i CITY, og er aldrig vist i 70mm i Aalborg, selv om der eksisterede 2 70mm kopier i sin tid. Foto 20. juli 2010: Thomas HauerslevSommeren 1911 byder på flere indvendige forandringer, som åbenbarer sig, da City genåbner efter to måneders sommerferie og ombygning søndag den 6. august som ’ikke alene Aalborgs men vistnok Danmarks smukkeste og eleganteste Biograf-Teater.’ Damerne har fået kurve til deres hatte og i salen er der proppet en ekstra stolerække ind bagerst, idet publikum efter nyt politidiktat fra april ikke længere måtte stå op. Således er City nu oppe på 207 – og det er alt for få. Da Sophus Madsen får status af direktør, har han selv penge i foretagendet, hvor Sahl fornuftigt nok ikke blander sig i dispositionerne, idet Madsens næse for film er helt exceptionel. I 1912 starter han sideløbende Dansk-Svensk Film med tanke på at udvikle kendskab til broderlandets frembringelser, som han de kommende år hiver mange kunstneriske succeser hjem fra. Idéen har han tumlet med lige siden 1900, hvor han efter Arena udover sine akrobatiske indslag også har handlet med film i både Norge og Sverige. Trods navnet nøjes han slet ikke med disse, men finder også perler fra resten af kontinentet og de første er såmænd tyske og franske og slet ikke svenske. Dansk filmproduktion involverer han sig også i. I september 1912 drister Madsen sig til at annoncere med, at City-Biograf er byens eneste, der drives af Aalborg-folk, hvilket er korrekt for konsortiets vedkommende, men virket bringer ham ofte til København, hvor han efterhånden solidt polstret i september 1915 mander sig op til selveste Constantin Philipsen om sammen med sine allierede at overtage Palads Teatret i den gamle hovedbanegård. På det tidspunkt har han allerede gennem godt et år haft personlig bevilling til Metropolteatret i Mikkel Bryggers Gade og må derfor opgive at varetage den daglige ledelse i Aalborg. Filmene af hans vedbliver selvfølgelig at få premiere i City, som han fortsat har økonomisk interesse i. Ny forretningsfører bliver hr. Burmester, der frem til oktober 1915 har ledet Klubhavens Biograf-Teater og herfra en periode desuden stået for det praktiske vedrørende filmleverancer osv. til Palæteatret. | |
 I juli 1920 får Sahl tilladelse til at flytte bevillingen over til Kompagnihuset på Østeraagade, der bygges om for at rumme Kino-Teatret med 554 pladser. Egentlig står City da til at blive nedlagt, for der vil ikke blive tale om en sjette biografbevilling, lyder det fra byrådet. I stedet får Biograf-Teatret allerede beliggende på Østeraa mulighed for at overtage den større City-Biograf, hvilket på sin vis var glimrende for konsortiet, som dermed fik den højest tænkelige husleje for en bygning placeret i en baggård. I oktober sluttes under den gamle ledelse af med en rask amerikaner i form af ”Barpigen fra Alaska” med Dorothy Phillips søndag den 24. oktober. I starten af december går konkurrentens Edvin Berndtsson i gang med en modernisering af foyeren, der suppleres med nyt billetsalg i en vestibule trukket ud foran i gården, hvor retiraderne i øvrigt endnu befinder sig.Hegelund & Co. står fortsat som ejer af City-Biograf, der fortsætter uden at skifte navn 2. juledag. Første program under ny direktion bliver ”Maud – en genganger fra de døde” med Jack Holt, som får københavnerpremiere nogle måneder senere i Biorama, hvis direktør Ingvar Jørgensen her i Aalborg er i konsortium med Alfred James Gee. Han er hidtil Biograf-Teatrets bevillingshaver, men nu i spidsen for City, der ledet af Berndtsson fortsætter traditionen fra Østeraa som værende først i landet med de amerikanske film fra Universal. Det er heroppe, filmene beviser sit værd uden altid at opnå tilsvarende succes i København, hvor de oftest nøjes med at blive sat op i den beskedne Østerbro-biograf. Også den næste i City er en danmarkspremiere nytårsdag, ”De sminkede læber” med Louise Lovely. Efter nogle år glider Bioramas distribution af Universals titler ud i sandet, da Jørgensen koncentrerer sig om biografdrift. Han kommer højt på strå med det langt større Triangel Teatret og trækker sig tilsvarende ud af Aalborg for i stedet at investere i sønnens Metropol nu placeret på Strøget, som senior køber af Sophus Madsen. Biografhistorien hænger sammen som ærtehalm. City savner dog ikke amerikanske film, for her får man i stedet noget, der ligner Aalborg-monopol på titlerne fra Paramount, hvilket bestemt ikke stiller biografen ringere. Da så Sophus Madsens filmsnapse flytter over i Apollo, som i september 1924 er omdannet til Palads Teatret, har Kino-Teatret også brug for, hvad Paramount kan levere af spændende sager, men City får som hidtil de fleste, bl.a. Cecil B. DeMilles første filmatisering af ”De ti bud”, der kommer op i april 1925. I kamp om størrelsen, som det hele handler om også i Aalborg, planlægges samme år en yderligere udvidelse af balkonen for bagtil i venstre side at rage ud over den nye forhal. Ved samtidig at rykke operatørrummet tilbage bag trappeopgangen over højre side giver det foroven en gevinst på 38 sæder, hvilket betyder, at 245 kan få plads i City Biografen, som den nu kaldes, hvor de fjerne pladser i det ophøjede faktisk bliver mægtig populære al tid fremover. Som udelukkende filminteresseret forekommer det besynderligt, idet man fra bagerste rækkes yderste stole nærmest overhovedet ikke kan se lærredet. Pladserne tjente vist helt andre formål. Palads Teatret er først med tonefilm i julen 1929, men straks i det nye år følger Palæ og City i raske skridt, hvor det bliver Petersen & Poulsens danske opfindelse fra Nordisk Tonefilm, som installeres. I denne forbindelse bliver operatørrummet bragt up to date, så det følger de nyeste vedtægter, hvad angår brandfarlighed, hvorved der bliver direkte adgang fra en udvendig trappe, hvad i øvrigt Fotorama Teatret bedre placeret og vokset langt større ikke kan leve op til. Denne må derfor i efteråret med pengene fra kistebunden købe sig ind i Kino-Teatret, som langt større var mere hensigtsmæssig at forandre. Første talende film i City skulle have været ”Fingeraftrykket” med Harold Lloyd fra onsdag den 12. februar som endnu en danmarkspremiere fra Paramount, men den må man vente lidt på i Aalborg, for i stedet at hilse på Mary Eaton som ”Miss America” kl. 17, 19 og 21 – biografens foretrukne spilletider. | |
 Først i 1937 når City Biografen op på de 387 pladser, den herefter råder over i sine velmagtsdage. Det sker ved at udvide salen gevaldigt meget længere end nogen troede muligt nemlig hele tolv meter, hvor halvdelen af en bagvedliggende værksteds- og beboelsesbygning rives ned. Uden samtidig at være blevet spor bredere, er det fremover en langstrakt affære. En ny reserveudgang fører gennem baghusets gård til venstre ud mod Jomfru Ane Gade, der endnu ikke er faldet igennem som Syndens Hule. Salen står bagtil med den eksisterende ornamentering med vægge og loft i lyse farver. Stolene er alle stofbetrukne og i operatørrummet har et helt nyt tonefilmsanlæg erstattet Petersen & Poulsen, der hurtigt kørte træt. Åbningsfilmen onsdag den 8. september 1937 bliver ”Kongen og korpigen” med Joan Blondell og denne gang som danmarkspremiere. Hvad der endnu mangler i stor stil, er noget så elementært som toiletter i foyeren, mr. Gee. Først i april 1948 gives tilladelse til at indrette sådanne indendørs fremfor den herskende rutetrafik i baggården, hvorfor man i øvrigt heller aldrig havde foretrukket de længste film. I den retning er det pudsigt, at City bliver frontløber, når det kommer til den tekniske udvikling. Det er her, man ser Vincent Price folde sig ud tredimensionelt under farefuld ledelse af ”Vokskabinettet”, som også bliver den eneste af slagsen, der overhovedet gør sig bemærket, når man tager de økonomiske briller på. De farvede glas blev aldrig populære og installationen hurtigt pakket sammen for at blive parkeret i kælderen sammen med flere af direktørens gamle optagelser fra byen. Endnu mere utroligt lykkes det at installere widescreen som første sted i centrum, efter Kinografen i Vejgaard havde taget dem alle på sengen i juli 1954. Mr. Gee er still going strong, men pensioneret og har ikke haft meget med biografen at gøre i det daglige, da Edvin Berndtssons dør samme juni måned. Det får 35-årige Mamie Daisy Gee, da hun indsættes som godkendt bestyrer i november. Navnet har hun fra sin mor Daisy Gilfort, som Gee har giftet sig med i december 1900 efter at have gjort hendes fars bekendtskab i Tivoli, hvor denne optrådte som linedanser, alt imens han selv baksede med sine film. Frk. Gee er uddannet balletdanser fra Det kongelige Teater, har selv stået på Pantomimeteatret og undervist hele tre balletskoler, da hun flytter til Aalborg. Stolene står foran udskiftning og med paradoksalt endnu bredere CinemaScope, når den smalle sal ned på 354 sæder, hvor balkonens kyssepladser til stor fortrydelse for mange bliver elimineret. Fra mandag den 22. august 1955 vises således ”Ingen vej tilbage” med John Wayne fra Warner endda for City noget så sjældent som en helaftensforestilling kl. 16 og 20. 2½ år senere er City fra 1. januar 1958 den første i midtbyen til for anden gang at bryde den selvbestaltede blokade, langt de fleste af landets biografer har tilsluttet sig mod amerikanske filmselskaber grundet filmlejen, som i Aalborg senest er smuldret to måneder forinden, da Scala åbner langt ude af Hobrovej med ”Carmen Jones”. På Bispensgade vises ”Martin og Lewis på tyvejagt” altså Dean og Jerry. | |
 Bortset fra CITY skiltet i gulvet, kan man ikke se, at her lå en biograf. Foto 20. juli 2010: Thomas HauerslevMellem 1963 og 1964 forandres alt inventar fra gadens neonreklamer til baldakin og billedskabe, mens foyeren får en omgang til. Inde i salen bliver rækkerne opstillet forskudt af hinanden og antallet af stole reduceret yderligere til 306. Bispensgade er på vej til at blive gågade, hvilket sker i 1965, hvor den således tager form efter Strøget i København derovre med eneret på Disney-tegnefilmene i Metropol, hvor mesterens her i byen oftest har været vist i Palads. Denne nærmeste konkurrent er lukket undrer ulykkelige omstændigheder i marts 1963, men mutters alene på gaden er der ingen grund til krokodilletårer, da City nu kan få ”Frk. Nitouche” fra Teatrenes Films-Kontor. Annelise Reenbergs senere nytårsdarling med Lone Hertz og Dirch Passer runder 60.000 solgte billetter henover 15 uger. Det er City Biografens største succes nogensinde og slår samtidig byens rekorder fra samme selskabs ”Styrmand Karlsen” og ”Den gamle købmandsgaard”. Nytårsforestillinger havde City i sig selv kørt frem til 1962 denne dag på året kl. 16 og 20. I 1967 har Mamie Gee selv en lille rolle oppe på eget lærred, da hun medvirker i ”Onkel Joakims Hemmelighed”, som får danmarkspremiere 24. november siden bedre kendt som ”Nyhavns glade gutter”. En meget lille, jovist, men dog en rolle, da restaurationen, hvor en række scener er optaget on location ejes af en gammel veninde. Sidst i 1960’erne forandrer meget sig, da censuren afskaffes, mens Mamie sætter mere ind på eftermiddage for at drosle ned sent om aftenen, hvor det i weekenden efterhånden går livligt for sig i nabolaget. City havde alle dage haft bevilling til højeste afgiftsklasse og spiller fortsat mindst tre forestillinger. Fra december 1971 tages således også lørdag formiddag i brug for i stedet at give afkald på ugens midnatsforestilling. Mødre på strøgindkøb kan aldeles praktisk parkere ungerne til ”Far til fire” i halvanden times tid. Året derpå forsvinder de sidste restriktioner i bevillingssystemet, men direktricen fortsætter samme spor som hidtil og gør sig de bedste anstrengelser for repertoiret, selvom det snart begynder at halte med tilkomsten af multibiograferne. Papa er da gået bort forinden i august 1970, 92 år gammel. Mandag den 1. og tirsdag den 2. december 1980 fejres familiens 75-års biografjubilæum, hvilket nok må siges at være sensationelt og ligeså billetprisen, der i anledningen er sat ned til 75 øre. De næste år går det også drastisk nedad med besøgstallet, hvor også det engang så populære Palæ er lukket i maj 1983 efter en deroute med sit repertoire. Dette finder herefter vej til City, hvor man i forvejen havde reklameret for hinandens titler, ligesom begge havde udvist særlig interesse for ASA-Panoramas film og udviklet en vis overenskomst om ’how to survive’. Det bliver i City Obel Film, der får den tvivlsomme ære at runde af med ”Zombiernes by”, som nogle dage deler plads med ”Sommersex i St. Tropez”, før den sidste knalder ud som slutprogram på begge aftenforestillinger torsdag den 31. januar 1985. Et par måneder i forvejen var der i en helt anden ende af spektret besøg af Bodil Udsen i ”Min farmors hus”, men ved juletid havde Citys sidste danmarkspremiere på denne årets mest respekterede premieredag været en gang tysk ”Skolepigesex med kærlig hilsen” frk. Gee, som alligevel med stor værdighed tager sin pension fra biografbranchen. Lukningen skyldtes et tilbud om at indrette biografen til discotek, hvilket kunne ske ved at etageopdele salen eller rive den helt ned for at bygge nyt. Der går et par år, før musikken flytter indenfor de eksisterende mure hægtet sammen med Jomfru Ane Gade 10 og indgang herfra, hvor Zwei Grosse Bier Bar i dag fester løs. Balkonen blev taget ned, ligesom forhallen og operatørrummet forsvandt i gården . | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | |
| Gå: tilbage - op Opdateret onsdag, 11 december 2024 16:10:31 |