Min Barndoms Biograf |
Tilbage til
forsiden |
| Samlet af: Johs. Wienberg-Larsen, og med enkelte oplysninger fra Ole Taudal Poulsens bog »Midtjyllands Biografer« samt informationer fra lokale aviser | Dato: 15.10.2017 |
Ry Biografteater |
|
 Johs.
Wienberg-Larsen med Gaumont-Kalee maskine hjemme i privaten. - Jeg har skam haft en filmmaskine hjemme i stuen - hentet i Rødding Bio,
Skodborg.Biografen i Ry - i sandhed min barndoms biograf - åbnede i trediverne og havde dengang plads til ca. 200. Mange gange tog jeg cykelturen fra Skovsrod til Ry, hvor jeg hentede gode - og mindre gode - oplevelser i dette eventyrets mørke. Ja, det var rent eventyr, når lyset blev dæmpet og glaspladerne med reklamer for lokale butikker blev skubbet ind foran kulbuelyset og objektivet stillet (næsten) skarpt, mens Ken Griffins inciterende hammongorgel-spil eller taktfast marchmusik blev frembragt med slidte stifter og knasende 78'plader og flød ud fra de store højttalere bag lærredet! Direktør var først Olga Sigurdsson. I starten af halvtredserne blev hun afløst af hotelejer Holger Hansen. På det tidspunkt var der endnu pause midt i forestillingen. Der var kun én filmmaskine, filmrullerne skulle skiftes. Folk gik udenfor for at trække frisk luft, og det gav nogle gange lidt flere folk i salen efter pausen... Stig Olesen fra Århus boede i Ry i den periode, og han fortæller: Jeg stod tit udenfor biografen, og når pausen var forbi, smuttede jeg med de øvrige folk inden for i salen og så den sidste halvdel af filmen. Det skete mange gange i de år, og der var mange unge mennesker, der prøvede det, beretter Stig Olesen. I 1963 blev antallet af pladser reduceret til 172 og ved samme lejlighed blev der installeret cinemascope i Ry Biografteater. Efter næsten 25 år med ægteparret Hansen som direktør, blev Finn Grønver i 1975 biografens nye leder, og han reducerede i 1979 antallet af pladser til 120. |
Læs mere her: Herning fik nyt Biografcenter Internet link: wienberg-larsen.dk |
 Ry
Biograf fotograferet af Michael Jensen 12. juni 2014Kurt Winther overtog biografen 15. september 1980, men allerede et år senere blev Ry Biografteater overtaget af en gruppe borgere i byen, der mere eller mindre omdannede biografen til et kulturhus for byens borgere. Den hed herefter Foreningen "Ry biografteater I/S" med folk som Jørn Grønkjær og Per Krarup i ledende stillinger. Der holdes bl.a. en årlig generalforsamling. I 1982 røg pladsantallet ned til 112; det var en passende størrelse til en by som Ry. Biografen har haft et godt tag i publikum, bl.a. i 1988, hvor man lavede et lørdagsarrangement med de to franske film "Kilden i Provence" og "Manon i Kilden". Der blev bl.a. serveret fransk mad til de 106 personer, der overværede forestillingen, omsætningen nåede over 9000 kr. denne aften. Et lignende arrangement blev holdt i februar 1989 med "1900 I-II". Netop her i denne biograf oplevede jeg mine første film. Det brændte sig ind i et meget ungt sind, da jeg så »Præsten i Vejlby« instrueret af Carl Th. Dreyer. Men jeg fik efterhånden også set mere muntre film. Sidenhen har jeg bl.a. haft stor fornøjelse af eftermiddage i Ry Biografteater med "kortfilm" på programmet. Herligt at sidde der og bare glo med en slikpose i hånden, mens mere eller mindre interessante og kreative film blev oprullet på det hvide lærred... |
|
Kinoteatret, Silkeborg |
|
 Her, i
Kino,
Silkeborg, stiftede jeg for første gang rigtigt bekendtskab med
filmen og dens teknik - takket være filmoperatør Severin, kaldet "Mølleren", en
god ven af min far fra hans tid i Vendsyssel. Skulle der måske være en eller
anden, der ved noget om denne herlige mand, Severin, vil jeg gerne høre om det.
Jeg kendte ham kun som "Severin", men det vender jeg tilbage til senere.
Silkeborgs første biograf åbnede omkring 1907-08. Den var i første omgang
privatejet og hed "Kinografen", senere blev der skiftet navn til "Kinoteatret".
Det var fra starten beliggende ud til gaden i den nyopførte ejendom Søndergade
15. I 1915 flyttede "Kinografen” til adressen Vestergade 6, hvor den havde til
huse indtil lukningen i 1987. I 1936 overtog AOF bevillingen og Poul Nord blev
ansat som direktør. Han havde dog kun pladsen i ca. 3 år. I 1939 blev Aage
Christensen ny direktør, en stilling han havde i næsten 32 år. Der blev
installeret cinemascope i Kino i midten af halvtredserne.Kino havde fra begyndelsen 333 pladser, senere blev antallet udvidet til 395, og på et senere tidspunkt røg tallet ned til 345. I januar 1971 blev Kino overtaget af Erik Jørgensen. Han startede med "Rend mig i Revolutionen" (NFK) med bl.a. Poul Bundgaard og Helle Hertz. Den gik ikke ret godt. I stedet sendte filmselskabet "3 piger i Paris", og den blev en stor succes. Mange film blev set af over 10.000 mennesker, bl.a. "Løgneren" med Frits Helmuth, "Olsenbanden i Jylland" og "Midt om natten", men bedst af alle var "Mig og Charley". Den blev set af mere end 20.000 mennesker. Men handlingen foregik også i Silkeborg og omegn. Det Ældre Silkeborgs Filmklub havde hjemsted i Kino. Til deres forestillinger blev vist film som Morten Korchs "De røde heste vinder løbet" (ASA). I samarbejde med det lokale dagblad arrangerede Erik Jørgensen en gratis forestilling en søndag eftermiddag. Der blev annonceret med 343 gratis billetter til Kino. Det var filmen "Funny People", der den dag fyldte Kino til sidste plads. Kino havde som faste filmleverandører bl.a. Nordisk Film og United Artists. Det betød også, at man her fik Silkeborg-premiere på film som "Olsenbanden" og "Agent 007". Der var altid fuldt hus til disse film. Det længste en film har været på plakaten i Kino er 10 uger. Jydske Bank var ejer af bygningen hvor Kino havde til huse, og de ville ikke længere forlænge lejemålet. 15. april 1987 lukkede Kino. Den sidste film blev "Døden på larvefødder" (Scala Film). Den blev ikke set af ret mange. Filmmaskinerne og stolene blev købt af "Rampelys" - Den Lille Biograf i Silkeborg. Biografbygningen er nu ombygget til kontor- og forretningslokaler. Bl.a. er der i det gamle billetsalg indrettet en tøjbutik. Tidl. biografdirektør Erik Jørgensen havde en tid en kunsthandel i Silkeborg. |
|
Severin i operatørrummet |
|
 Johs.
Wienberg-Larsen's væg med tekniske billeder af avancerede filmmaskiner.Mine forældre og jeg tog undertiden en biograftur med Nr. Vissing rutebilen til Silkeborg - og senere tog jeg selv turen ud i denne eventyrets verden. 21-forestillingen sluttede normalt tids nok til, at jeg kunne nå at komme med rutebilen tilbage, afgang fra Silkeborg kl. 23,00, men hvis filmen føst sluttede omkring dette tidspunkt, aftalte jeg med chaufføren, om han ville vente, til jeg nåede tilbage kort efter kl. 23.00. Dengang var det en naturlig ting, at rutebilen ventede på sådan en knægt... Prøv i dag at lave en sådan aftale med en buschauffør...! Det var Bio på Tværgade eller Kino, Vestergade, som var "vore" biografer. Jeg kendte, son tidligerer nævnt, en af operatørerne i Kino, Severin - eller »Mølleren«, som Ejnar Larsen sagde. Han var en af fars bekendte fra de unge dage i Vendsyssel. De var som regel to operatører, og jeg beundrede deres fingerfærdighed, når de arbejdede med teknikken og sørgede for, at publikum virkelig fik noget for pengene! Jeg tog ofte turen op ad den lange trappe på siden af Kino-bygningen og besøgte Severin i operatørrummet - og tro mig, jeg syntes det var et rent himmerige med de store filmmaskiner med det fantastiske kulbuelys, der tændte med en karakteristisk kraftig hvislende lyd. Et billede af kulstængernes indstilling kastedes op på bagvæggen i operatørrummet, og operatørerne justerede ofte afstanden ved kulbuen. Severin lærte mig at skifte kulstænger i kulbuelyset, og han viste mig, hvordan han splejsede reklamefilm og forfilm sammen, inden spolerne kom på maskinerne. Jeg stod med store øjne og så til, ganske og aldeles opslugt. Og hvilken fantastisk teknik, når der blev kørt over fra én maskine til en anden, uden publikum opdagede det... Der var perforeret nogle huller i et af filmens hjørner, og når disse tonede frem, råbte operatøren ved den maskine, der skulle til at slutte: "Lys", og maskine to tændte kulbuelyset. Når næste hold huller kom, lige inden strimlens billeder sluttede, startede maskine to og med et håndtag lukkedes op for lyset, mens maskine ét gik i sort, og samtidig var tonen (lyden) overtaget af den nye maskine. Det var måske oplevelserne i Kino, der bevirkede, jeg som ung blev udlært filmoperatør i Bio, Søndergade i Herning - hos biografdirektør Andersen, hvor Henrik Bruun var inspektør. Det var i årene 1961-62. |
|
Silkeborg Bio |
|
 Klik
på billedet for at se en forstørrelse. Billetter fra Knud Sørensen's
samlingEfter lukningen af den gamle Silkeborg Bio, blev der i 1950 åbnet en helt ny biograf af samme navn. Den gamle biograf havde 220, mens den nye fik ikke mindre end 657 pladser. Bevillingshaver var dengang Silkeborg Kommune. Daglig leder var den kendte biografdirektør Oluf Larsen. Han opnåede gennem årene at komme med i flere bestyrelser i biografbranchen, bl.a. i Biografteaterforeningen for Købstæderne. Omkring 1958 blev der installeret cinemascope i Silkeborg Bio. I øvrigt kostede det nye biografbyggeri i 1950 700.000 kr. Oluf Larsen havde ledelsen af Silkeborg Bio indtil udgangen af 1967, hvor han overtog ledelsen af Astoria Bio i Ålborg. Fra 1968 blev biografen overtaget af Henning Staunsbjerg. Han blev bl.a. kasserer i Foreningen af Kommunale Biografer i Danmark. I 1975 reduceres antallet af pladser i Bio til 550. I 1978 blev der bygget en sal 2 med 74 pladser. Efter lukningen af Kino og Arena blev Silkeborg Bio byens eneste rigtige premiere-biograf. Det er meget svært med kun to sale at vise alle nye film, udlejerne står nærmest i kø for at få filmene op i Silkeborg. Så det er ikke noget problem for Henning Staunsbjerg at få film til byen, tværtimod. |
|
Teatersalen i Silkeborg |
|
|
Efter lukningen af Kino i 1987 var Silkeborg Bio med to sale byens eneste
premiere-biograf, "Den Lille Biograf" med to sale køres som Art-Cinema og der
spilles en del repriser. Med kun to sale kan det være svært for
udlejningsselskaberne at få deres film op i Silkeborg. Det var årsagen til at
direktør Torben Villesen fra Dansk Filmindustri lejede Teatersalen på Torvet,
opstillede filmmaskiner og ca. 400 stole og gav filmen "Rambo 3"
Silkeborgpremiere her. Som daglig leder af disse forestillinger blev Erik
Jørgensen, tidligere direktør for Arena Bio 1-2 og Kino i Silkeborg, ansat.
"Rambo 3" spillede i 3 uger i oktober 1988, men der kom ikke så mange mennesker,
at det kunne betale sig at fortsætte forsøget med andre film. |
|
Den Lille Biograf i Silkeborg |
|
|
Silkeborgs lille Art-Cinema biograf åbnede i Nygade 31 i november 1977, på samme
tidspunkt som en anden ny biograf, Arena, åbnede. Den daglige ledelse var lagt i
hænderne på direktør Anker Nielsen og inspektør Michael Rasmussen. Det var som
navnet siger en lille biograf med kun 56 pladser. I 1982 flyttede denne lille
kulturbiograf til Bindslevs Plads, til kulturhuset "Rampelys". Her var der bl.a.
indrettet en café, og der blev plads til to biografsale med 102 og 42 pladser.
Den Lille Biograf var ene om at have danmarkspremiere på den tjekkiske film
"Urtiden" (Dan-Ina-Film) 1. april 1982. Også andre film har haft premiere i Den
Lille Biograf, bl.a. "Alle vi børn i Bulderby" (Cinnamon). Biografen har været
med i en del kavalkader, bl.a. Nordisk Filmuge i 1985 og sommerkavalkade i 1988.
En film som "Ronja Røverdatter" (Jesper Film) samlede så mange mennesker, at den
har været vist i Den Lille Biograf i tre omgange. Det har været en af biografens
største filmsucceser. I sommeren 1987 blev biografen renoveret med nye stole og
nyt apparatur, der var købt fra det nyligt lukkede Kino i Vestergade. De nye
lokaler blev taget i brug 12. september 1987. Desværre ville folk i Silkeborg
ikke mere se kunstneriske film, og ifølge Biografteaterforeningens Medlemsblad
er biografen lukket. |
|
Arena Bio 1-2 |
|
 Arena
Centret omkring 1982. Foto: Knud SørensenSilkeborg-biografen Arenq 1-2 åbnede 12. november 1977. Direktør var Erik Jørgensen, der i forvejen havde Kinoteatret. Det var noget af en oplevelse at besøge denne moderne biograf, og jeg havde megen glæde af at blive vist rundt i det store operatørrum og se alt det tekniske og alle disse utrolige hjæpemidler, oparatøren havde til sin rådighed. Biografsalene kom jo til at ligge i samme bygning som et helt nyt bowlingcenter. Biografen lå i et godt område med et godt befolkningsgrundlag, og der var meget fine parkeringsmuligheder. Det var fra starten meningen, at Arena skulle køres som reprisebiograf, men i den store sal med 174 pladser blev der lagt ud med en danmarkspremiere på den norske film "Andersens store kup" (Obel Film) med Rolv »Fleksnes« Wesenlund. I sal 2 med 136 pladser blev der lagt ud med en repremiere på »Gøgereden« (UA) med Jack Nicholson. Den havde ved premieren i 1976 i Kino haft stor succes, og det fik den også her. Der blev gjort forsøg på at køre Arena som Art-cinema biograf med film som "Christiana F", men det gik ikke, og efterhånden blev Arena brugt på den måde, at de film, der var udspillet i den store sal i Kino blev flyttet til de lidt mindre sale i Arena. En slags samkøring mellem de to biografer. Men Arena fik aldrig den store succes, og 28. maj 1982 lukkede den. Maskinerne blev solgt til et kinofirma og stolene blev solgt til Vera Lysholt i Grindsted Kino. Biograflokalerne bruges efterfølgende af Silkeborg Bordtennisklub. |
|
Svære tider for de mindre biografer!
|
|
|
Karup Bio blev startet i 1950 af direktør Kristian Kjær Frederiksen, og der var
fastansat en operatør, el-installtør Peter Døssing. Der var 204 pladser, og ofte
måtte der sættes ekstra stole og bænke ind. Siden modernisering i 2004 fungerer
Karup Bio fint og er godt besøgt til forskellige arrangementer, film og foredrag
og tiltag for skoler og institutioner. Der er installeret projektor, foruden der
kan vises de traditionelle 35mm film. Godt 100 borgere har dannet et
anpartsselskab, og bestyrelsen er på 7 medlemmer plus 18 frivillige. Svære tider Ser vi lidt tilbage, fik Karup Bio nye maskiner i 1958, så der kunne vises cinemascopefilm, og der var 247 pladser. Kjær Frederiksen drev biografen til december 1982, og der blev lukket og slukket. Der blev gjort flere forsøg på at genstarte biografen, og der blev oprettet et anpartsselskab. Kommunen gav et tilskud, og der blev solgt anparter. 1997 blev der foretaget en renovering af det tekniske udstyr og der blev sat 77 nyere stole ind, mens andre stole blev fjernet. Der blev dermed 171 pladser. Bestyrelsen besluttede at ombygge biografen totalt i 2003. Der kom arkitekt på, og der blev solgt stolesponsorater til virksomheder og nye anparter til private. Omtober 2004 stod biografen færdigrestaureret og moderniseret efter en total ombygning med nye stole, nyt varmeanlæg, THX godkendt lydanlæg med surround-højttalere og THX godkendt filmfremviser og projektor samt nyt indgangsparti, ny kiosk, foyer og toiletter. Sidst er pladsantallet reduceret til 103, og salen er gjort kørestolsvenlig og der er installeret teleslynge. |
|
Dengang jeg nær var blevet biografejer
|
|
|
Engesvang Kino har haft en lang og spændende historie. Der har været både
mølleri og telefoncentreal i bygningerne. 1949 blev der for første gang kørt
film i Kino Engesvang - med Jens Jensen som intiativtager. I det første leveår
blev biografteatret overdraget til Mary og Anders Peter Sørensen. Den nyere
historie fortæller, at driften af Kino efterhånden var urentabel. Folk i byen
kørte til Silkeborg, Herning og Ikast og så de nye film der, mens de endnu var
aktuelle. Der gik jo ret længe, før filmene nåede til Engesvang. Jeg var på et
tidspunkt nær ved at købe Engesvand Kino i mine unge, "letsindige" år. Jeg
besøgte biografen nogle gange og forhandlede med Mary Sørensen og en
ejendomsmægler fra Silkeborg. Også sønnen Kaj blev jeg godt kendt med, og vi var
de fineste venner. Han kørte taxa og skolebus en del af tiden, og desuden havde
han et slags tømrerværksted i forlængelse af biografbygningen, og der planlagde
jeg at etablere bortrykkeri; - det var jo mit fag. Jeg erfarede, at der i
biografbygningerne havde været smedje og senere mølleri og kornhandel, og i
forhuset havde været telefoncentral. Altså blev i 1949 i baghuset indrettet
biograf, som fungerede i cirka 30 år. I 1959 brændte biografen, men den blev
åbnet igen året efter, nu med 169 pladser og et nyt, stort lærred. Mine
forhandlinger med ejerne førte ikke til noget - selv om hele herligheden kunne
erhverves for cirka 400.000 kr. Som nævnt blev konkurrencen fra bl.a. TV for hård og Kino Engesvang lukkede i 1980. Cirka halvandet år fortsatte Nr. Snede Rejsebio med at vise film i biografen. Fra 1990 blev "Den Gamle Biograf" anvendt til en slags forsamlingshus, og 2000 blev det "nye" kulturhus indviet, efter en komplet nyindretning. |
|
Sdr. Felding Bio, SF-Bio - senere Dagmar Bio |
|
 Gengivet
med tilladelse fra Jens Udbye, Dagmar BioJeg har kendt en del til biografen i Sdr. Felding - takket være mit kendskab til Ejvind Kristiansen, der i rigtigt mange år ejede bygningen og boede i privaten, der hørte til biografen. Jeg har ofte besøgt ham, og flere gange kom han her til Snejbjerg for at få en sludder om stort og småt, om den fælles interesse, musikken - og om biografdrift i gamle dage, som han helt tydeligt savnede. Stemningen med publikum, og det at tilrettelægge et godt program, der kunne trække folk af huse. Og han fortalte om sin lille fabrik, hvor han fremstillede fliseskærere, og det hyr, han havde med at få patent på en genial skæremaskine. Sdr. Felding Bio åbnede egentlig 12. november 1954. Biografens direktør var Emil Kristiansen og det var altså sønnen, Ejvind Kristiansen, der var inspektør. Åbningsdagens filmprogram bød på to danske film, til eftermiddagsforestillingen "Han, hun og Hamlet" (FCP) med Fy og Bi fra 1932. Det var i øvrigt den første Fy og Bi-film med tale. Til aftenforestillingen spilledes "Adam og Eva" (NKF) med Louis Miehe-Renard, Sonja Jensen og Poul Reichhardt i hovedrollerne. De fleste danske film trak normalt fuldt hus i Sdr. Felding. Biografen havde plads til 156 personer, fordelt på 16 rækker. I januar 1966 overtog Ejvind Kristiansen så biografen, og på det tidspunkt blev Sdr. Felding Bio forsynet med et nyt lærred, så der herefter blev mulighed for at vise cinemascopefilm. Nyt navn til biografen... I maj 1967 lukkede biografen for en større ombygning. Der kom bl.a. nye stole i salen. Ombygningen kostede 130.000 kr. Da SF-Bio - Sdr. Felding Bio - genåbnede 28. november 1967 var det med nyt navn. - For ikke at blive forvekslet med et nyt politisk parti, SF, gav jeg biografen et nyt navn, Dagmar Bio, opkaldt efter min kone, fortalte Ejvind Kristiansen. Ved genindvielsen 28. november 1967 var der Sdr. Felding premiere på "Slap af Frede" (NKF) med Ove Sprogøe og Morten Grundvald. Normal spilletid i Dagmar Bio var fra kl. 20.15, og i mange år spilledes også lørdag eftermiddag. Desværre gik det i Sdr. Felding som så mange andre steder: Publikumsbesøget svigtede, og den sidste forestilling i Dagmar Bio blev spillet 11. april 1983. Den sidste film i biografen blev "Amazonjunglens Slavelejr". |
|
 Gengivet
med tilladelse fra Jens Udbye, Dagmar BioBiografen stod som bekendt stadig intakt, det var blot at sætte en film i maskineriet. Det vil sige, de gamle kulbuelampehuse skulle erstattes af xenonlys - eller det allerbedste senere: En teknik med projektorer og DVD/computer-teknik. Men Ejvind Kristiansen havde altså ingen planer om at genoptage biografdriften - det bedyrede han mig. Jeg var nok en af de sidste, der besøgte Ejvind Kristiansen, da han var i stand til at vise rundt i biografen. Han tog som sædvanligt venligt imod, og sagde, at han altid bød venner og bekendte velkommen med en drink. Og vi satte os i foyeren, mens han fortalte om tiden med biografen. Både dramatiske og fornøjelige beretninger. En ting var helt sikkert, jeg måtte overhovedet ikke fotografere i biografen, og han ville ikke have så meget som én linje i avisen om ham og hans biograf, som stadig stod intakt og fin - en ren kulturperle! Jeg forsøgte flere gange, men det lykkedes ikke at overtale Ejvind Kristiansen til et interview, ligesom han ikke ville ses på billeder, om det så var til mit eget private fotoalbum! Her stod han klippefast, og senere forsøg på at komme indenfor med kameraet gav ikke resultat overhovedet. Derimod var jeg velkommen for et glas og en snak. Som musiker var Ejvind Kristiansen også aktiv i en række år; han spillede blandt andet i en gruppe, han kaldte Dagmarkvartetten. Sommeren 2009 døde Ejvind Kristiansen. Mange i området ønskede biografbygningen bevaret, evt. som et kulturhus, til film, udstillinger og måske koncerter. Man arbejdede i Sdr. Felding Lokalråd på at opbygge et slags center i Dagmar-bygningen, der skal virke som en del af den kommende Skjern Å Nationalpark. Tillige kunne biografen rumme en form for turistkontor og informationskontor, der skal være med til at oplyse om byen over for turister og andre interesserede. En række initiativrige borgere har skaffet kapital, så huset blev købt, og der kan bl.a. vises film - ikke med de gamle maskiner, men med moderne projections-teknik, og salen er ofte ramme om musik- og foredragsarrangementer. |
|
Hernings første biograf |
|
|
Den første biograf i Herning åbnede 4. februar 1907. Murersvend Baltzersen var
manden bag biografen. Den var indrettet i Hotel Hernings sal og fik navnet
Fotorama - opkaldt efter biografen Fotorama i Århus. Hernings biograf fik
tilnavnet: »Theater for levende billeder«. To andre havde også søgt
biografbevillingen i Herning, men Baltzersen og hans økonomiske bagmænd - fra
Fotorama i Århus - betalte 1.000 kr. til Fattigkassen, og så blev de forrest i
køen for at starte biograf. Det første program denne 4. februar 1907 var på godt
en time, og en annonce anbefalede: »Engelsk fodsport« og »Fata Morgana«. Et
program, som blev meget rost af den lokale presse. Senere i 1907 åbnede
Kosmorama-biografen ved Hotel Vestjylland. Fotorama, der havde adressen
Østergade 7A, flyttede omkring 1911 til Jyllandsgade, hvor bygningen nu huser en
cykelforretning. |
|
Fotorama, Herning |
|
|
Det hedder sig dog, at Hernings største biograf,
Fotorama, åbnede i 1905 på
første sal på Hotel Princess. I alle 75 år Fotorama har eksisteret, var det med
familien Axelsen som ejere. Den første Fotorama-biograf havde 275 pladser, men
da den nye biograf blev indviet i januar 1955 steg antallet af pladser til 543,
det ny Fotorama blev opf'ørt i Bredgade 6. Fotorama var i mange år ene biograf i
Herning, men i 1942 åbnede Herning Bio. Men der var masser af publikum til begge
biografer. Det nye Fotorama havde sin første forestilling 28.januar 1955.
Biografen var fra starten med cinemascope-lærred og maskiner, der kunne vise de
store film, og fra 1962 kunne Fotorama også vise film i 70mm Todd-AO. En hel del
film fik også danmarkspremiere i Fotorama , bl.a. "Helt skør med biler"
(Criterion Film). Det var 15. juni 1962. "Alien - den ottende passager"
(Col-Fox) 12. oktober 1979 og den sidste 2. juledags-premiere, "Bjørnesøen"
(Col-Fox) 26. december 1979. Fotorama havde også i en årrække succes med
midnatsforestillinger fredag og lørdag kl. 23.15. Udover Herning Bio var der i
de mellemliggende år også kommet en række nye biografer til i Herning. Det store
Cinema Center i Nørregade, Scala i Tjørring og Cinematografen på Brændgårdvej.
Det var nok for mange biografer i en by som Herning; derfor besluttede Harry
Axelsen sig for at lukke Fotorama i sommeren 1980. 75 års filmhistorie var
forbi. Aktivbanken overtog biografbygningen i august 1980. |
|
Landsbyen bliver biografcenter |
|
|
I den store danserestauration, Tyrolerlandsbyen/ Landsbyen, åbnedes 2. april
1974 Hernings nye stor-biograf, Cinema Center, i første omgang med to sale. I
resten af bygningen fortsættes med danserestaurationen Landsbyen og
steakrestaurant Mads Doss. Cinema Center var den første biograf i Herning med
flere sale. Første film på programmet i den store sal med 210 pladser var
"Papillon" (Columbia Film). I sal B med 76 pladser var der seks uger senere
premiere med en karate-film. Direktør for Cinema Center var Jens Jacobsen,
inspektør Peter Møller Jensen og for filmsættelsen stod Just Petzer, der senere
blev kendt for storfilmen "Døden på larvefødder" (Scala film). I 1977 blev Cinema Center overtaget af Gunnar Obel fra Obel Film i Thisted. Han havde forinden haft en lang række biografer landet over, bl.a. Kinopalæet i Nykøbing Mors, Royal og Kino 1-2-3 i Thisted, Colloseum og Alexandre i København. Peter Møller Jensen fortsatte som inspektør. 30. maj 1979 indviede Gunnar Obel to nye sale, sal C med 110 og sal D med 72 pladser. 17. oktober samme år kom der også en sal E med 51 pladser. Disse store udvidelser var nok hovedårsagen til, at Herning inden for det næste års tid oplevede tre biograflukninger, det var Fotorama, Kommunens Cinematografen i Biblioteket og Scala i Tjørring, der alle drejede nøglen. I oktober 1983 blev den store sal raseret af en pyromanbrand. Gunnar Obel solgte 19. december 1985, ikke alene Cinema Center, men også Obel Film, der flyttede til København. Obel selv flyttede til England, men er dog siden vendt hjem til Danmark igen. Cinema blev overtaget af Pia og Peer Bruun, der også havde Herning Bio. Hermed fik de kontrollen over alle otte biografsale i byen. Herning Bio 1-2-3 solgte de 1. februar 1987 til Cinema-inspektøren Peter Møller Jensen, for helt at kunne koncentrere sig om Cinema, men da Bio 1-2-3 måtte lukke i oktober 1988, vendte Peter Møller Jensen tilbage til Cinema som direktør. Pia og Peer Bruun trak sig ud af biografbranchen. Cinema Center er 1989 Hernings eneste biograf. Der er fem sale med i alt 519 pladser. |
|
Bio, Herning |
|
 Bio's
indretning, 1973 fra
The Rialto Cinema
Group Denmark. Gengivet med tilladelse.Bio, Herning startede i 1942 på hjørnet af Bryggergade og Bredgade, hvor Maibom Sko nu ligger. Biografen havde dengang 233 pladser. Det var her, jeg i de glade ungdomsdage blev udlært som filmoperatør. Direktør var John Grunnet Andersen. I 1955 blev den nye Herning Bio jo bygget i Søndergade. Her var der 537 pladser, så det var en kæmpebiograf, Herning her fik. Biografen havde samme størrelse som byens anden biograf dengang, Fotorama. I 1965 fik Herning Bio nye maskiner. Det gav mulighed for at vise de store 70 mm Todd-AO film. Herning Bio var allerede i tresserne en biograf, udlejerne regnede med. Det gav jævnligt biografen nogle danmarkspremierer, bl.a. 1. september 1967, hvor Europa Film satte Dirch Passer-filmen "Elsk din næste" op i Herning Bio. Midnatsforestillinger blev kørt hver lørdag aften, men disse forestillinger ophørte siden hen, da interessen var dalende. John G. Andersen havde Bio frem til 1972. Han døde i 1980, 81 år gammel. Constantin Film med Preben Phillipsen i spidsen overtog Bio, daglig leder blev Svend A. Christensen med lejlighedsvis hjælp af Poul Rahbek, direktør for Palæ Teatret i Ålborg. Biografen havde dengang 456 pladser. Lademann Film overtog Bio i 1976, Mogens Steen Kruuse, der også var direktør for Palads i Århus, blev ansat som direktør og inspektør, mens Søren K. Simmelkjær tog sig af den daglige ledelse. Det varede dog kun til 1978, hvor Henrik Bruun, der også var direktør for Scala i Tjørring, overtog Bio. Henrik Bruuns søn og svigerdatter, Pia og Peer Bruun, overtog efter kort tid den daglige ledelse. Bruun åbnede i en helt ny tilbygning en sal 2 med 93 pladser. Indvielsen fandt sted sidst i oktober 1979. 2. juledag 1979 havde Bio fælles danmarkspremiere på "Olsenbanden overgiver sig aldrig" (NFK) med Cinema Centret. Sal 3 åbnede 9. juli 1981 med 44 pladser. I 1982 blev sal 1 reduceret til 408 pladser. Herning Bio havde som faste leverandører UIP, Dansk Filmindustri og Alliance Film. I februar 1987 trak Pia og Peer Bruun sig ud af Herning Bio for helt at hellige sig Cinema Centeret, som de også havde. I stedet blev Cinemas inspektør gennem 15 år, Peter Møller Jensen, ny direktør for Bio. I 1987 fik den store sal helt nye stole, 408 i alt. Peter Møller beholdt de faste filmleverandører. Det gav bl.a. danmarkspremiere på film som »Crocodile Dundee 2«, »Agent 007«, »The Living Daylight«, »Frækkere end Politiet tillader 2«, »Rambo 3« og film som »Hjælp vi flygter« og »Mio min Mio« kom også hurtigt til Herning. »Crocodile Dundee 2» spillede i 14 uger og blev i de første tre uger set af over 10.000 mennesker. Ved Danmarkspremieren på »Frækkere end Politiet tillader 2« havde Peter Møller Jensen en halvsides annonce i Herning Folkeblad. Der blev virkelig gjort noget for at få folk i biografen. En filmkavalkade med 56 film på 56 dage blev kørt i sommeren 1988. I september 1988 fik Peter Møller Jensen besked på, at biobygningen på Søndergade var solgt til andet formål. Sidste spilledag var søndag 23. oktober 1988. Der blev kun spillet i to sale og programmet var: 14.15 og 16.15: »Pippi stikker af« (Cinnamon Film), 14, 16 og 18.45: »Rødtotterne og Tyranos« (Kærne) og kl. 19: »Et råb om frihed« (UPI). Der kom ikke ret mange mennesker på denne sidste, triste dag. Filmselskaberne UIP, Dansk Filmindustri, Alliance Film og de andre leverandører var kede af Bios lukning. Det ville blive sværere at få de nye film op i Herning, når der kun var Cinema Center tilbage. Peter Møller Jensen købte Cinema Center, Pia og Peter Bruun ønskede at træde tilbage. De 408 nye stole i sal 1 blev solgt til Nordisk Film og de står i dag i to sale i Palads i København. Herning Bio 1-2-3 er i dag ombygget til et butikscenter. |
|
Jyllandsgadeteatret - kommunal biograf |
|
|
Hernings første kulturbiograf,
Jyllandsgadeteatret, åbnede i november 1968. Biografen havde plads til
150 personer. Bevillingshaver var Herning Kommune. Jyllandsgadeteatret
tog film til byen som de andre biografer ikke viste. Det var film, som
ikke havde tag i et større publikum. Det eventuelle underskud der måtte
blive, dækkede Herning Kommune. Daglig leder var bibliotekar Preben
Tøttrup og de største succeser med ham som leder var "Elvira Madigan" og
film med den japanske instruktør Akira Kurusawa. Preben Tøttrup forlod
Jyllandsgadeteatret 1. november 1971 og blev afløst af Hans O. Græsvig.
Biografen delte lokaler med teatergruppen Team. Det gjorde
forestillingerne lidt uregelmæssige, og af praktiske grunde flyttede
Jyllandsgadeteatret i 1975 ud på Centralbiblioteket på Brændgårdsvej og
skiftede samtidig navn til Cinematografen. |
|
Cinematografen på biblioteket |
|
|
Cinematografen blev oprettet i 1975 som
afløser for det lukkede Jyllandsgadeteater. Herning Kommune, der var
bevillingshaver, indrettede et lokale til 100 personer på
Centralbiblioteket på Brændgårdsvej. Den daglige leder af
Jyllandsgadeteatret, Hans O. Græsvig, blev også leder af den nye biograf.
Der blev spillet hver aften kl. 19 og 21. Publikum svigtede, og kommunen
besluttede at lukke Cinematografen. Sidste forestilling var 20. november
1979. Hans O. Græsvig har siden været leder af den nu også lukkede
Kinografen i Vejle. |
|
Scala, Tjørring |
|
|
Scala Bio, Gavnøvej 4 i Tjørring blev opført i 1975. Der var plads til 149
personer. Det var Henrik Bruun som direktør og Peer Bruun som inspektør, der
ledede Scala. Bruun-familien overtog senere driften af Bio 1-2-3 og Cinema
Center i Herning. I 1979 blev Scala overtaget af Poul Markussen, men på grund af
den hårde konkurrence fra de øvrige biografer i Herning-området, besluttede Poul
Markussen sig for at lukke. Scala kunne ikke overleve som reprise-biograf, de
store film kom alle op i Bio og Cinema og de premierefilm, som Scala kunne få,
var dem de andre ikke ville have. Det var dem, der ingen penge var i. Scala
spillede sidste gang 31. august 1980. |
|
Brædstrup Bio |
|
|
Jeg har haft mange gode timer sammen med Birthe og Per Rusholt i Brædstrup. Det
hele blev indledt med en tv-udsendelse. For en enkelt gangs skyld beskæftigede
fjernsynet sig med biograferne og deres problemer. Netop fjernsynet var blevet
hver mands eje, og der var næsten altid en film på aftenprogrammet - til skade
for biograferne landet over. Per Rusholt fortalte levende om, hvordan han havde
drevet Brædstrups biograf frem i en kombination af stort arbejde, kontakt til
foreninger og institutioner og valg af film. Han havde endog planer om at udvide
biografen med en sal-2. Jeg kontaktede Per Rusholt telefonisk og fortalte om min
interesse for film og biografer i det hele taget, og han inviterede mig til at
kigge ind. Det blev til mangen god snak med Per Rusholt, og jeg så med beundring
på, hvordan han snakkede hyggeligt med publikum og hvordan han udbyggede det
tekniske anlæg, så det blev så god en oplevelse som muligt for biografgængerne. Lidt historie Kinoteatret i Brædstrup, Bredgade 33, blev opført i 1941 som afløser for den gammel biograf, der netop var blevet lukket. En nat i 1941, mens biografen var under opbygning, væltede en kraftig storm flere af bygningens mure. Samme nat væltede kirketårnet af byens kirke. Det medførte en del snak i byen. Der blev sagt, at det var satan, der væltede kirketårnet og Gud, der væltede biografen. Biografen havde 199 pladser og direktøren var A. Bay Nielsen. I 1953 blev antallet af pladser udvidet til 225 og omkring 1958 fik biografen nye maskiner. Bay Nielsen havde biografen frem til 1967, hvor den blev overtaget af radiohandler A. Winther Jacobsen. Normale spilletidspunkter i biografen var på det tidspunkt kl. 20 eller 20.15. 2. oktober 1972 blev biografen overtaget af Birthe og Per Rusholt. Sidstnævnte havde tidligere været operatør i Silkeborg Bio. Antallet af pladser var på daværende tidspunkt 204. I oktober 1976 blev Brædstrup Bio ombygget til to sale med 159 og 50 pladser. Første film i sal 2 var "Gøgereden" (UA) med Jack Nicholsen. Den blev set af mange mennesker, så mange, at Brædstrup havde den største belægningsprocent uden for København! Den største succes i Per Rusholts tid som direktør var dog "Conwoy" (NFK) med Kris Kristoffersen, men også repriser som "Borte med blæsten" (MGM) og de gamle Morten Kroch-film kunne trække folk i biografen. Brædstrup Bio var en biograf med fuldt moderne udstyr. Bl.a. var der opsat Dolby-stereo i de to biografsale. Per Rusholt var en overgang i bestyrelsen for Biografteaterforeningen for Provinsen. I 1979 blev Jørn Christensen ansat som inspektør. Per Rusholt sluttede i Brædstrup 22. juni 1982 med »Agent 007 i hendes majestæts hemmelige tjeneste« (UA) og »Det sextossede hospital« (Toofa Film). Lis Simoni overtog herefter Bio, men lukkede ret hurtigt sal 2 og gik ned til blot fire forestillinger om ugen. Brædstrup Bio lukkede omkring 1985. Tørring Bio nedlægges Som inspektør var Jørn Christensen blevet antaget. Birthe og Per Rusholt overtog i starten af firserne de to Horsens-biografer Bio og Palæ, derfor stoppede de i Tørring. Selv om Bio blev overtaget af Fritz Christoffersen, gik der ikke længe, inden byen atter var uden biograf. Tørring Bio lukkede i 1983. |
|
Palæ Teatret i Horsens |
|
| Palæ Teatret åbnede i Horsens 15. marts 1916 og er en af landets ældste
biografer, der endnu er i drift. Palæ havde fra starten 410 pladser og direktør
var Krøyer Hansen. Under krigen blev Svend Kragh Hansen ansat som inspektør.
Efter næsten 30 år i dette job blev han i 1976 direktør for Palæ. Horsens
Filmklub havde i mange år forestillinger i Palæ, bl.a. i 1972, hvor der blev
vist film som "Weekend" og "Jøden fra Kiew" samt "Dagens Skønhed". I årenes løb
er det også blevet til mange danmarkspremierer. Svend Kragh Hansen var ejer af
Palæ frem til 2. marts 1981, hvor den blev overtaget af Per Rusholt, der i
forvejen drev Bio i Horsens og med en fortid som biografejer i Brædstrup og
Tørring. I 1985 indrettede Per Rusholt en sal 2 på balkonen med 66 pladser, mens
sal 1 rummede 205 pladser. Årets borger i Horsens Per Rusholt blev i 1988 valgt som årets borger i Horsens - flot! Han har selv installeret Dolby Stereo i Palæ, og i 1989 har han kørt sommerkavalkade med ny film hver dag. Blandt de faste filmleverandører til palæ er Constantin Film og Dansk Filmindustri. Teater Bio i Horsens - også i Per Rusholts eje Teater Bio skulle ifølge historien være den første biograf i Horsens. Den åbnede omkring 1910 i Kasernegården, men flyttede nogle år senere til det gamle teater. Biografen havde 650 pladser, og bevillingshaver var Arbejdernes Fællesorganisation. Teater Bio var den eneste biograf i Horsens indtil 1916, hvor Palæ Teatret blev bygget. Direktørmæssigt ligger det lidt småt med oplysningerne omkring de første år af biografens historie, men i 1945 var det Ove Jensen. Han installerede cinemascope-masiner omkring 1958. På samme tidspunkt blev der opsat nogle ekstra pladser, så antallet kom op på 601. Teater Bio er til dato den største biografsal i Horsens nogensinde. I 1970 blev biografen overtaget af Hans Haubjerg. Han indrettede bl.a. børnepasning i forhallen, mens forældrene kunne se film i biografen. Haubjerg havde Teater Bio til 1978, hvor den tidligere inspektør, Thorkild Kristensen overtog den. Dog kun for en kort periode. 22. oktober 1979 blev Teater Bio overtaget af direktøren fra biograferne i Brædstrup og Tørring, Per Rusholt. Med det nye direktørskifte kom Teater Bio til at hedde Bio Horsens. Antallet af pladser var på det tidspunkt 585. Ca. 18. måneder senere, i 1981, overtog Per Rusholt også Palæ Teatret i Horsens, og for helt at hellige sig dette, besluttede Rusholt sig for at lukke Teater Bio. Det var den første biograflukning i Horsens. Den sidste forestilling fandt sted 28. maj 1982. |
|
Phønix Teatret i Ikast |
|
|
Phønix i Ikast åbnede i 1938. Biografen havde 225 pladser, bl.a. var der
to loger med hver 9 pladser. Det var noget uhyre sjældent i biograferne. Det
fandtes i Fotorama i Aalborg; her var dog kun én loge, placeret i bagvæggen på
balkonen. Første film i Phønix var "Den Kloge Mand" med Carl Alstrup og Ebbe
Rode i Hovedrollerne. Direktør for Phønix var dengang Viggo Siefert. Han
installerede cinemascope i midten af halvtredserne og i 1971 fik han opsat 70mm
anlæg. I halvtredserne forøges antallet af pladser til 324, men i 1966 blev det
igen reduceret til 260. Fast spilletid var kl. 20.00, fredag og lørdag var der
midnatsforestillinger kl. 22.30, og søndag eftermiddag blev der spillet fast kl.
16.00, enkelte gange også kl. 14.00. Ikast var ikke en by, som filmselskaberne brugte, når deres film skulle have danmarkspremiere, Filmene blev først vist i Herning, inden de kom op i Ikast, men 26. april 1965 genudsendte Rex Film "Gårdmandssønnen"; Ny-premieren foregik i Ikast. I 1975 blev Phønix Teatret overtaget af Herluf Wisby Møller og han havde biografen frem til 1980, hvor den blev overtaget af Lizzi og Per Hubertz. I begyndelsen af firserne havde biograferne det meget hårdt. Publikum svigtede og det tog livet af Phønix Teatret i Ikast. Biografen lukkede i 1984. |
|
Ikast Bio |
|
|
Tro ikke, det er slut med Phønix - nu Ikast Bio. - Den er i dag en moderne
foreningsbiograf med tre biografsale. Én med 2o3 pladser og to sale med hver 107
pladser. Alle sale er forsynet med Dolby Surround lyd, store lærreder og gode
stole med kopholdere. Inden man går ind til filmen tilbydes et bredt udvalg i
foyerens kiosk. Ikast Bio er et fællesskab med musikspillestedet Bakkehuset og
den kommunale Ikast-Brande musikskole, altså der er tale om et stort
kulturcenter med mange tilbud. |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:17:19 |
|