Grøndals Teatret / Grøndal Bio, København |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 |
 GRØNDALS
TEATRET / GRØNDAL BIOGodthåbsvej 231 Åbnet 6. august 1937 Lukket 11. oktober 1984 Grøndals Teatret – ofte blot kaldt Grøndal – åbnede fredag den 6. august 1937 med premieren på den østrigske ”Syngende ungdom”. Skuespiller og teaterdirektør Aage Garde er bevillingshaver til den nye storbiograf opført i højloftet portalbue-stil med plads til 800 gæster. Biografen er tegnet af arkitekt Erik Bunch og resultatet bliver taget vældig godt imod. I Politiken kaldes den ’overordentlig smuk og tidssvarende’. Biografen har et let skrånende gulv og er delt op i plateauer med behagelige, skindbetrukne røde stole. Bagerst på gulvet er der to mindre rækker i hver side. Herefter tre partier med to midtergange, der munder ud i en række med ekstra god benplads, hvorefter en enkelt midterrække fører ned mod prosceniet. Korkplader og mineraluld på de olivengrønne vægge betyder, at akustikken skulle være virkelig god. De 626 pladser er placeret på gulvet, mens balkonen har 174 pladser. Døre og paneler er nøddebrune, mens loftet er hvidmalet. Der er fire udgangsdøre i hver side. Prosceniet og fortæppet er kanelfarvet og er det eneste lidt kedelige at se på i den ellers vellykkede sal, noteres det, selvom det er dekoreret med motiv af antiloper og fantasitræer. Ligesom mange andre biografer i tiden har den indirekte vægbelysning med et behageligt, gulligt skær både på bagvæg og sidevægge. I loftet er der opsat lysekroner. I tilknytning til biografens foyer er der et lille spisested ved navn ’Bali’, mens der er danseskole i kælderen under biografen. Over det kalkstensbeklædte indgangsparti lyser biografens navn i grøn neon. Der er to små plakatskabe på hver side af indgangspartiet til billetsalget, hvorfra man nogle meter inde i bygningen træder ind til en tolv meter lang og lys, gummibelagt foyer med kiosk. • Gå til stoleplan Grøndals Teatret Wienerfilmen vises i ti dage og det er på denne tid et tegn på fin succes. Som så mange andre er åbningen markeret med en premierefilm, men ellers er det ikke hensigten, Grøndals Teatret skal fungere som premierebiograf. Den får dog én til af slagsen allerede den 1. oktober og det er tilmed igen en musikfilm. Filmen er denne gang engelsk og har titlen ”Jazzprinsessen”. Igen er det med succes og ti dages spilletid. Allerede den 18. oktober får biografen en finsk premierefilm, som også får publikum. Snart følger sporadisk både amerikanske og europæiske premierefilm mellem det øvrige repertoire bestående af titler, der har været vist forinden i biografer længere inde mod centrum. Grøndals Teatret viser film i alle genrer, men det er især familiefilmene, der gør sig godt i denne biograf. Tilsvarende har ungdomsfilm og musikfilm et stort publikum her. Det hele blev også godt rammet ind allerede med åbningsfilmen. Under krigen daler antallet af nye film i Danmark drastisk og forsyningskæden holder primært centrumbiograferne mætte, mens brobiograferne må nøjes med de ældre film. De fungerer fortsat godt og da udvalget af film i den lette genre er stort, er det intet problem for Grøndal at lokke publikum til. Det lykkedes Garde under hele krigen at klippe samtlige indslag med Hitler ud i de tyske ugerevyer. Således kom man under hele 2. verdenskrig aldrig til at se Hitlers ansigt i denne biograf. Efter afslutningen vender premieretiderne tilbage den 14. maj, hvor der blændes op for ”Hold Back the Dawn” (”Det må ikke blive morgen”) med Olivia de Havilland, Paulette Godard og Charles Boyer. Filmen bliver, som de fleste andre på dette tidspunkt, utrolig populær. Om morgenen den 18. maj 1946 bliver salen raseret af en voldsom brand på grund af rygning. Foyeren bliver også svært beskadiget. Kun operatørrummet slipper fri, idet det var adskilt af en brandsikker mur. Det var især biografsalens korkisolation, der viste sig at blive et selvforstærket bål. Da branden indtraf, viste man den utroligt populære ”Greven af Monte Christo” som helaftensfilm. Greven overlevede altså og det gjorde tilladelsen til rygning i biografsale også, selvom emnet atter var oppe til diskussion. Park Teatret var udbrændt nogle år tidligere og Nørreport Bio også svært beskadiget kort efter åbningen. Ligeledes havde der været adskillige andre brande rundt om i hele landet. Tæt ved Grøndal således også i Vanløse Bio. Biografen genåbner først den 15. november med premiere på George Cukors ”En kvindes ansigt” med Joanne Crawford. Her er det Erik Stengade, der har forestået det nye rum med udsmykninger af Mogens Lorentzen. I den nye biograf bliver der 781 pladser. Man har beholdt stilen med de røde stole og lagt røde gulvtæpper på. Ellers er biografsalen holdt i et mere simpelt look end tidligere og malet i lyse farver med nye motiver på siderne af prosceniet. Nye store hjørnelamper og den indirekte loftsbelysning gør det ud for lyset i en lidt mørkere sal, hvor især udgangspartierne beskrives som lovlig dunkle. Over facadens indgangsparti har biografen fået en baldakin. I 1950’erne kommer Grøndal med på en del af bropremiererne på en række populære danske film. Det er fortsat disse, der tiltrækker det største publikum. Aage Garde dør i september 1955 og det bliver nu filminstruktøren Alice O’Fredericks, der får bevillingen efter at have ansøgt om biografbevilling gennem tolv år. O’Fredericks er især kendt for de samtidige filmatiseringer af Morten Korchs romaner og ”Far til fire”-filmene, men har en lang karriere bag sig. Den strækker sig helt tilbage fra 1934, hvor hun instruerede sine første film sammen med Lau Lauritzen jr. Ved sin tiltrædelse i august 1956, hvor biografen har gennemgået endnu en modernisering med nyt lydanlæg og en opgradering til at kunne vise CinemaScope, er hun i selskab med sin filmstjerne, Lille Per, i form af Ole Neumann. Den lille charmetrold skaber naturligvis opmærksomhed omkring begivenheden. Ingen grund til at nævne de mange danske ASA-film i Grøndal, der vises under hendes ledelse. På nær nogle få københavnerpremierer viser biografen ikke længere særlig mange udenlandske premierefilm. Der er dog et lille intermezzo omkring 1965-66. Her vises eksempelvis ”Pas på strisserne” i den populære engelske ”Carry on”-serie. Det går så godt, at distributørerne Dansk-Svensk og Europa Film forsøger sig med nogle flere, der også fungerer ganske hæderligt. I november således endnu en af biografens populære musikfilm. Denne gang ”Fang mig, hvis du kan” med den engelske popgruppe The Dave Clark Five. Intet overgår dog biografens succes med de danske folkekomedier. O’Fredericks var svækket af gigtsygdom, der til sidst fæstnede hende til en kørestol. Hun havde forestillet sig en mere stilfærdig tilværelse som biografdirektør, men fortsatte alligevel instruktørgerningen helt frem til sin død i februar 1968. På grund af det svigtende helbred og sine mange filmopgaver var biografdriften i det store hele uddelegeret til en daglig leder. Første mand var Svend Borch og siden Ejner Johansen. Da Johansen dør i 1967, overtages denne post af Haagen Fritz-Petersen, som også overtager bevillingen, da O’Fredericks dør året derpå. Fritz-Pedersen kommer fra Bristol på Strøget og iværksætter endnu en lille modernisering af biografen. I 1972 overtager Kai Kaisou Grøndals Teatret, da biografbevillingssystemet ophæves. Han erhverver sig også Vester Bio på Vesterbrogade og omdøber denne til City Bio, mens Grøndals Teatret fremover kaldes Grøndal Bio. Kaisou erhverver siden også Gentofte Kino. Den 26. december 1974 har både City og Grøndal premiere på komedien ”Hærens skøre gutter” med Terence Hill. Den bliver vildt populær og er en af Grøndals største succeser i mange år. Den markerer samtidig biografens sidste premierefilm og er endda kun en københavnerpremiere. Den 20. september har ”Pigen og drømmeslottet” haft danmarkspremiere som den sidste. Kaisou senior lagde primært kræfterne i City Bio og overdrager 60 år gammel i 1976 ledelsen af den evigt grønne Grøndal til sin 23-årige søn, Niels. Sønnike er formentlig mere på bølgelængde med biografens fortsat ungdommelige publikum. Junior imponerer farmand med at sælge 531 billetter til sit første eftermiddags-dobbeltprogram, der i biografens ånd bestod af en ”Far til Fire”-film og så en ”Tarzan”-strimmel. Desuden køres på med de vanlige midnattere i weekenden. Der er fortsat mange danske film på programmet, selvom man nu må holde sig til repremiererne. Disse er der publikum til, lige indtil videoen vinder indpas i folks hjem nogle år senere. Det indtræffer så i begyndelsen af 1980’erne og Niels Kaisou ser sig nødsaget til at lukke biografen i 1982 på grund af stærkt svigtende tilskuertal. Lukningen finder sted den 1. juli og den sidste film er naturligvis dansk. Det er ”Flådens friske fyre”. Biografen er på dette tidspunkt meget nedslidt. Kaisou har ikke ofret meget på den. Han tager i øvrigt al brugbart inventar med sig, incl. filmmaskinerne, som han benytter i en af sine øvrige biografer. Kaisou havde i 1976 også erhvervet Vanløse Bio. Herefter overtager han først driften af City Bio og ved faderens død desuden Gentofte Kino foruden adskillige øvrige biografer rundt om på Sjælland. Siden involverer Kaisou sig for en periode i biografdrift i Faaborg. Biografen genåbnes af en medborgerforening et års tid senere, den 14. august 1983. Det er tanken, stedet skal fungere som kulturhus med kombineret teater, kor, discodans og biograf. Biografen var ellers på nippet til at blive omdannet til supermarked, sådan som man har set så mange andre steder. Denne genåbningsdag vises ”Gummi Tarzan” for børnene, mens der til aftenprogrammerne med start nogle dage senere er planlagt en længere kavalkade af forskellige mere eller mindre kendte udenlandske titler. Altså et generelt andet repertoirevalg. Operatørrummet har fået nyt udstyr overtaget fra den ene sal i Broadway på Vesterbrogade, der netop var lukket. Det løber trods lokal opbakning til initiativet desværre ikke rundt for den nye sammensatte kreds af biografledere. Publikum kom slet ikke i det nødvendige omfang på grund af det stærkt reducerede antal ugentlige forestillinger. Man ser sig derfor nødsaget til at lukke igen i 1984. Det sker torsdag den 11. oktober med Francis Ford Coppolas ”Dommedag Nu”. Allersidste livstegn er fællessang i biografen med Erik Grip og Ebbe Kløvedal Reich lørdag den 9. februar 1985. Denne gang er lukningen desværre definitiv, selvom der nogle få år senere gøres et sidste forsøg på at nå til enighed med kommunen om en rimelig husleje for lokalerne, der henstår i forfald. I 1992 blev det besluttet at rive den medtagede biograf ned for at gøre plads til en boligblok med ældreboliger. Det skete i april 1993 og ældreboligerne ligger der nu den i dag i al sin tristesse. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om |
|
 • Gå til Grøndals Teatret / Grøndal Bio |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:13:00 |
|