Lys-Teatret Harmonia (1912) / Thalia-Teatret (1914) / Kosmorama (1921) | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk med kinotekniske detaljer af Thomas Hauerslev | Dato: 24.05.2023 |
 Kosmorama på Torvet, sommeren 2000. Foto: Thomas HauerslevLys-Teatret Harmonia (1912) / Thalia-Teatret (1914) / Kosmorama (1921) Søndertorv 3 (siden Torvet 3) Åbnet 26. december 1912 Lukket 6. maj 2018 I et gammelt hus på Südermarkt, Søndertorv 3, drev Ferdinand Wonsmos gæstgiveri med forretninger i kælderen og havde inde bagved en mægtig restaurant ved navn Kolossæum, hvor hovednummeret var det årlige maskebal til fastelavn. I 1900 lader han det gamle hus rive ned for at opføre et nyt, relativt smalt men langstrakt hus i fire etager ved arkitekt H. Holler, hvor Kolossæum nu føres ud til gaden med et festlokale bagved. I januar 1903 købes huset af J. Kahlke, der omdøber stedet til Flora. Han sælger nøjagtig et år senere etablissementet videre til Heinrich Haase, der allerede i juni bytter Flora ud med et gæstgiveri i Flensborg, hvorfra hr. Sørensen nu vender til Haderslev. Ikke længe efter sælger så han Flora videre, denne gang til den velhavende Hans Michael, der bosætter sig i ejendommen, mens Sørensen fortsat driver stedet. I oktober 1906 køber Michael et hus ud mod Klosteret, et vejstykke omme bagved til venstre med henblik på nedrivning for at skabe en ny indkørsel til gårdhaven bag Flora, der var opstået efter nedbrydningen af det gamle Kolossæum. Her havde den gode restauratør nemlig tænkt sig at opføre en helt ny sal. Allerede i november samme år viser han film for et begejstret publikum i sin lille festsal, sådan som Concordias koncertsal overfor havde gjort kort forinden og ser store perspektiver. Det kommer ikke helt til at gå, som han oprindelig havde tænkt. Huset ud mod Klosteret bliver stående, i stedet benyttes den allerede eksisterende portpassage i forhuset ud mod Søndertorv, der fører ind til et par øvrige baghuse, som Michael også ejer. Bag restaurant Flora opføres nu i foråret 1908 en rummelig og højloftet sal med galleri båret oppe af smalle søjler, men først i november 1912 ansøger Michael om tilladelse til at indrette salen som biograf med 224 pladser. Han fik af sikkerhedshensyn kun tilladelse til at opstille 200 på gulvet. I de tyske tegninger indgik ’kinomatografisk teater’ og ’kosmorama’ som den generelle betegnelse over indretningen af disse sale med levende billeder, men dette bliver i første omgang til Lichtspiel-Theater Harmonia, i de dansksprogede annoncer Lys-Teatret Harmonia i direkte oversættelse af det jævnligt benyttede tyske biografnavn i filmens barndom. Senere blev Harmonia faktisk til Kosmorama efter en tid som Thalia-Teatret. Der havde allerede forud indtil 1915 ligget en biograf ved navn Kosmorama i Gravene, mens Selskabet Harmonien siden 1850 havde holdt til i Goskierstrasse 19, Gåskærgade og fra 1910 benyttet salen her på Søndertorv som større samlingssal, men også restauranten havde skiftet navn fra Flora til Harmonia. Huset i Gåskærgade blev i 1936 selv udvidet med en stor teatersal, der delvist overtog forestillingerne fra Teatret på Gammelting ved Nørretorv, da det nedbrændte i 1937, men det er en ganske anden historie. | Læs mere her: • Kosmorama (1906) • Teater med Levende Billeder / Biograf-Teatret / Haderslev Biograf-Teater • Teatret • Central-Teatret • Palads-Teatret • Kino-Palæet / Kino (1925) • Bio 25 / Slotsbio • Garagebio / Cinema Paradiso • Kosmorama 6100 Kosmorama, Haderslev Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Kosmorama på Torvet, sommeren 2000. Foto: Thomas HauerslevDer var i 1912 ingen foyer i tilknytning til biografen her på Søndertorv, der drives på Hermann Feders bevilling. Fra passagen trådte man direkte ind i den sandfarvede sal, hvor billetsalget var placeret umiddelbart indenfor døren med scene og lærred akkurat bagved. Den forhenværende indgang fra forhuset via den oprindelige lille sal blev afspærret. Operatørrummet lå placeret i den modsatte ende, sådan som det lod til at være kutyme her i Haderslev og blev både aflukket og brandsikret. Åbningen finder sted 2. juledag. I juli 1913 gives nu tilladelse til at opsætte 221 klapstole, men så skulle alle døre også holdes åbne og haspet under forestillingerne. Fra januar 1914 er navnet Thalia-Theater eller på dansk Thalia-Teatret, efter ledelsen i november 1913 er overtaget af C. Kollerbohm. Nu tilføres teatret 76 permanente siddepladser på galleriet ved etableringen af en trappeudgang henover lysapparatrummet, der ved samme lejlighed har fået opsat en ny fremføringsmaskine. Samtidig bliver der indsat ekstra klapstole på tværs langs væggene på gulvet, der således fremover rummer plads til 245 og dermed i alt 321 tilskuere, men der er fortsat ingen foyer. Billetsalget sker fremdeles inde i selve salen, hvilket gør det besværligt for balkongæsterne, der skal ud i gården og ind i porten, hvor der trappe op. Biografen er byens største, solidt plantet her bag Søndertorv, der endnu er byens helt centrale samlingsplads. Thalia-Teatret viste ligesom Harmonia forud altid en længere ’ugeoversigt’ identisk med de senere så berygtede propaganda-ugerevyer, hvor Wochenschau i nazi-redigering blev præsenteret som ’Dansk Film-Avis’ for alle landets biografgængere under 2. verdenskrig. Allerede fra 1914 præsenterede man flittigt krigsreportager, langt flere her syd for grænsen frem til 1920 end længere mod nord og er i 1916 under en årelang forsyningskrise en tid den eneste biograf i byen, der har lov til at vise film. | |
 Prevost 70mm maskine i Kosmorama 2 på Torvet, sommeren 2000. Foto: Thomas HauerslevThalia lukker i januar 1918, da Kollerbohm køber Teatret på Gammelting ved Nørretorv, der i sin tid flyttede biografforestillingerne den modsatte vej til Søndertorv. Nu flyttede biografen på sin vis tilbage igen, men den 9. september 1921 genåbnes Thalia nu under navnet Kosmorama. Salen var blevet lettere restaureret af arkitekt Bløcher i 1920, men dengang fik man ikke lov at genåbne. Biografen på Torvet 3 havde dermed stået tom i 3½ år. Det var en tidligere bankfilialbestyrer fra Esbjerg med rod i regnskabsbøgerne, der efter en tid som både rejseagent, skibsreder og kreaturhandler havde benyttet overgangsordningerne i forbindelse med genforeningen til at opnå bevilling i Haderslev, hvilket ikke huede de eksisterende biografer, der udover Teatret på Gammelting bestod af Palads-Teatret i Bispegade og Biograf-Teatret på Jomfrustien. Gustav Forum havde allerede i oktober 1919 forsøgt at opnå tilladelse til at genåbne Thalia-Teatret men i første omgang fået afslag grundet indretningen. Efter genforeningen påberåbte han sig fortsat i besiddelse af en tysk biografbevilling og opnåede faktisk en dansk, da han fik overbevist både politimesteren og byrådet om, at lokalet her faktisk var at foretrække, såfremt det blev sat yderligere sikkerhedsmæssigt i stand, nu renoveringen var tilendebragt. Som kompromis etableres en ny balkonudgang henover klosterhusets tag. Genåbningsprogrammet bød på den svenske ”Erotikon” af Mauritz Stiller og der er fortsat plads til 321 tilskuere, så selve komforten var i hvert fald ikke anderledes end forud. I eftertidens skriverier er Forum beskyldt for mangt og meget, bl.a. at have drevet både Kosmorama i Esbjerg og flere andre sønderjyske biografer forud, men intet af dette synes at have noget på sig. Han har dog haft penge i indtil flere. Tværtom skulle den trinde Forum have været en særdeles afholdt skikkelse og tabet stort, da han uventet døde i januar 1930, hvorefter Kosmorama overtages af revisor O. Olsen. I september 1930 udvides lysapparatrummet, som man fortsat kaldte det, da der installeres tonefilmsudstyr. Blandt de første film ses og høres Marlene Dietrich som ”Den blå Engel”. En lille foyer er det nu også blevet til i det oprindelige venteværelse, men den vokser sig først større syv år senere. Den handelsuddannede landbrugs- og automobilforhandler udi Ford-modeller, Svend Wæver, bliver ny direktør i 1935, mens familien Michael fortsat giver sit besyv med i nærved samtlige spørgsmål, hvilket lod til at volde en del besvær. Mest besværet var man måske af den børnehave, der lå i en endnu fjernere bygning allerbagerst i gården, som fortsat var i restauratørfamiliens ejerskab. Passagen ud mod gaden forsynes nu med en spøjs lysreklame-tromle, der med et omfang på fem meter drejer rundt og reklamerer med det aktuelle program. Der er desuden de vanlige billedskabe på hver side af indgangspartiet og hele vejen ind gennem portpassagen. Yderligere flugtveje havde man midlertidigt glemt alt om i de mellemliggende år. I efteråret 1937 gennemgår Kosmorama sin hidtil største forandring, da salen vendes den modsatte vej. Et nyt operatørrummet placeres i højre side på dispensation, da der ikke var højt nok til loftet, hvor der før var trappeopgang og til venstre herfor udvides foyeren ind i den gamle restaurant, mens en lejlighed ovenover sløjfes til fordel for ny opgang til udvidet balkon. Begge balkonsiderne bliver stående, mens enden ganske enkelt pilles ned og flyttes over, hvor der før var lærred. Sjovt nok sænkes loftet på dette tidspunkt af sikkerhedshensyn, hvilket gør afstanden fra balkon til loft temmelig lav. Loftet hæves igen syv år senere, da man skræller det gamle tag helt af og således løfter salen 2,65 meter, hvilket er omtrent halvanden meter højere end oprindelig. Det nye proscenium bliver fornemt stort med et for tiden enormt lærred og smukt oplyst fortæppe. Der er fremover 286 pladser på gulvet, mens der i den nye balkonopbygning bliver plads til 70 gæster, i alt 356. Alle stole er helt nye. | |
 Kosmorama på Torvet, sommeren 2000. Foto: Thomas HauerslevI sensommeren 1943 nedrives et hjørne af klosterhuset for at kunne forlænge biografsalen fire meter, ligesom der lægges helt nyt gulv med en anelse hældning foran det nye proscenium. Lærredet hæves og får knaldrødt fortæppe. Hele den eksisterende bagbalkon blev (atter) revet ned og genopført forlænget udover salen, mens resterne af sidelogerne endnu bestod uforandret. Alle udgange erstattes af nye og der kommer direkte flugtvej fra både balkon og gulv mod Klosteret. Der indrettes også nye toiletter og for første gang levnes plads til en chokoladekiosk. Med den større foyer forsvinder restauranten helt og bliver til butik, bl.a. trikotageforretning, som siden skrumper til blot en kiosk. Den nye sal fik 369 pladser på gulvet og 128 på balkonen, i alt 497. Stolene var atter nye, denne gang fra Odense Stolefabrik betrukket med hørlærred og opsat forskudt, så udsynet var bedst muligt. På balkonens forside og salens bagvæg påsættes en akustisk regulering af glasuld og perforerede plader. Nye fremvisningsmaskiner og tæppespil kom fra Dansk Kinematograf Fabrik, mens toneanlægget stammede fra Bang & Olufsen. Arkitekterne Ivar Christensen og Erik Engelstoft stod for ombygningen og det var ingen hemmelighed, at krigen bar en stor del af skylden for den hurtige afvikling at byggeriet. En fornyet bevilling til Wæver var faktisk betinget heraf, selvom salen ikke var sikker nok til ligefrem at kunne benyttes som tilflugtsrum. Genåbningsprogrammet 26. november 1943 bød på ”Som du vil ha’ mig” med Marguerite Viby og Ebbe Rode, som blev leveret af Palladium, der netop i krigsårene benyttede biografen som jysk fjernlager for deres mange film fremfor at have dem samlet ét sted. Palladium havde handlet med Kosmorama i årevis og gav trofast en række af deres film sønderjysk premiere i byen. Den nye indretning omkring prosceniet egnede sig strålende til kommende tiders widescreen og ikke mindst CinemaScope, som man kunne vise fra den 25. juli 1955 på en Bauer B12-maskine med Perspecta Sound. Første film i bredformat var ”Den sidste kommando” med manuskript af Samuel Fuller efterfulgt af Richard Burton i ”Men jeg så ham dø”, de to første scope-film på dansk jord. | |
 Kosmorama på Torvet, sommeren 2000. Foto: Thomas HauerslevPalladium gav Kosmorama to udenlandske danmarkspremierer solo i 1955, Guy Hamiltons ”Flugtens nat” med John Mills den 16. september og en endnu større blot et par uger senere i form af Sophia Loren og Anthony Quinn som Attila i ”Barbarernes konge” den 3. oktober. Disse var nu begge kun i widescreen. Årene derpå følger også andre distributører Palladiums eksempel og benytter Kosmorama som premierebiograf. Kosmorama lukker den 19. august 1964 for at genåbne 17. oktober med 70mm-anlæg og Prevost-kinomaskiner i et helt nyt operatørrum over balkonen. Det var første biograf i Sønderjylland med Todd-AO og åbningsprogrammet er ”South Pacific” med Mitzi Gaynor. Et sæt nye stole var atter kommet til, da balkonen bagtil blev udvidet som erstatning for sidelogerne, der nu blev fjernet helt og aldeles til fordel for et endnu større lærred på 8 x 3,8 meter. 28 sæder var tabt på balkonen og 30 vundet men på grund af de forsvundne balkonpiller langs siderne på gulvet, kan der rent faktisk nu blive plads til 513. Wæver har på dette tidspunkt købt hele forhuset af familien Michael for at kunne føre sine planer ud i livet. Fra 1. april 1968 vises David Leans "Doctor Zhivago" i 70mm, siden bl.a. Blake Edwards’ ”Alle tiders race” fra den 27. oktober 1972. I 1966 er man med på automatmoden, da der i foyeren opstilles en kaffe-, suppe og chokoladeautomat til varme drikke, mens billetsalget føres ud i en udvidet vestibule i den bagerste del af den gamle portpassage, da der nu er anden udgang fra gården bagved. Direktør Wæver dør pludseligt i september 1969 blot en uge efter sin bror Knud, hvorefter driften overtages af sønnen, før bevillingen i marts 1970 overgår til Jens Peter Matthiesen, der fire år forinden havde overtaget Kino i Nyborg efter tre år som direktør for Aarup Bio. Han renoverer salen i 1971, der reduceres til 462 pladser med en del nye stole i den store sals bagerste sektion, men foyeren bliver aldrig ført helt ud til Torvet. Arkitekt H.J. Christensen forestår arbejdet både her i 1970 og ved den næste ombygning. Fem år senere lejer Matthiesen Kino-Palæet i Nørregade og fremme i 1985 overtager han tillige Kino i Aabenraa. | Kosmorama har bl.a. vist "Jordskælv" i 70mm. Sidstnævnte oven i købet "i Sensurround" hvilket medførte klager fra naboerne over larmen. |
 Kosmorama på Torvet, sommeren 2000. Foto: Thomas HauerslevGennem 1970’erne tynder det ud i de danske succesfilm på disse kanter, mens årtiets udenlandske træffere tæller ”Det tårnhøje helvede” og ”The Godfather”, der blev set af 8.000. I sommeren 1981 bygges balkonen om til sal 2 med 122 pladser, som åbner den 2. august, hvor der skal være plads til et mere seriøst repertoire, som Matthiesen har stor lyst til at vise, hvis det ikke var fordi pengepungen særligt i Kino længe havde fået ham vænnet fra de tanker. Nu kunne det måske bedre svare sig. Sal 1 har herefter 223 pladser, da operatørrummet til den store sal nu atter er flyttet nedenunder placeret inde i selve salen, mens indgangen rykkes ud til højre. Det var herefter definitivt forbi med 70mm. Nu gik man omvendt den smalle vej på Torvet, hvor man da kunne vise 16mm. Sal 1 viser nu film fra Phillips PF20 med spoletårn og Dolby-Stereo, mens sal 2 indrettes med Sparkær-Stereo. Scankino udførte det tekniske arbejde, kort før firmaet lukkede. Der åbnes i den store sal med Goldie Havn som ”Rekrut Benjamin”, mens den nye viser Lone Hertz i ”Tomas et barn du ikke kan nå” kl. 19 og mindre seriøst dokumentarfilmen ”Av, min hotdog” Kl. 21. Herefter er det titler som Erik Ballings ”Midt om natten” og Blixen-historien ”Mit Afrika”, der tegner Kosmoramas efterfølgende største succeser i hhv. 1984 og 1986. Begge disse var på plakaten i ni uger. I 1990 indrettes efter møje og besvær ny café med kombineret billet- og sliksalg i foyeren, der ni år efter indretningen af sal 2 længe havde set lovlig 70’er-agtig ud. Året efter er ”Danser med ulve” som så mange andre steder i landet årets største film, i Haderslev med seks uger på programmet. I juli 2000 bliver sal 2 moderniseret med relativt nye stole og en ny lounge foran, mens helt nye stole med justerbare sæder fra Skele opsættes i et nedsænket gulv i sal 1, der samtidig får større lærred. En enkelt gammel Prevost-maskine blev fortsat anvendt til reklamefilm i sal 2. Begge sale blev siden udstyret med Dolby Digital og Dolby CP500 processor, hvor der også vises film i 3D. Ombygningen var færdig i august og kostede to millioner kroner. | |
 Kosmorama på Torvet, sommeren 2000. Foto: Thomas HauerslevI 2006 sælger Matthiesen Kosmorama til Torben Jølnæs, der har en biograffortid i Odder, Hornslet og Hadsten. Herefter foretages kun småforskønnelser, mens Jølnæs sonderer terrænet for en ny og moderne biograf i tidens ånd. Det lykkes alt sammen, da han går i kompagniskab med Claus Thygesen, der forud har ledet Nordisk Film Biografer Kolding. Gamle Kosmorama lukkede således den 6. maj 2018 efter sammenlagt mere end hundrede års biografvirke. Den 23. maj 2018 åbnede Kosmorama 6100 med fire sale på Jomfrustien ikke langt fra byens 2. biograf tilbage i 1907. En del gammelt udstyr fra Kosmorama var i 1994 udlånt til en udstilling på Gl. Dok i København. I januar 2019 sælges ud af alt det gamle inventar fra stole og borde til skilte med ’kommer her i teatret’, lamper, højttalere og andet guld fra fordums tider. Selv popcornmaskinen var der afsætning til. Den gamle bygning blev to år senere solgt til et ejendomsselskab, der ombygger huset til tretten nye lejligheder. Facaden var erklæret bevaringsværdig og vil ikke blive forandret. Direktør Svend Wæver (f 1890) (49-69) J Peter Matthiesen (69-00) 70mm Maskiner Prevost Billet telefon Haderslev 34 78 (49-50) Haderslev 2 34 78 (54-69) 04 52 34 78 (78-83) 74 52 34 78 (89-91) Pladser 513 (49-64) 507 (68-69) 462 (78-79) 223 (82-91) • Gå til Kosmorama (1906) • Gå til Teater med Levende Billeder / Biograf-Teatret / Haderslev Biograf-Teater • Gå til Teatret • Gå til Central-Teatret • Gå til Palads-Teatret • Gå til Kino-Palæet / Kino (1925) • Gå til Bio 25 / Slotsbio • Gå til Garagebio / Cinema Paradiso • Gå til Kosmorama 6100 | |
Tegninger | |
 Kosmorama, længdesnit 1943 | |
 Kosmorama 1943 | |
 Kosmorama balkon 1943 | |
 Kosmorama, projektion i sal 1+2, 1981 | |
 Kosmorama 1, 1981 | |
 Kosmorama 2, 1981 | |
 Restaurant Harmonia og indgang til Lys-Teatret Harmonia på Torvet 3 i Haderslev, senere Thalia og Kosmorama. Postkort 1912 | |
 Harmonia i Haderslev nu som Thalia-Teatret med balkonloger i 1914 | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Kosmorama, Haderslev | |
 • Gå til Lys-Teatret Harmonia (1912) / Thalia-Teatret (1914) / Kosmorama (1921) | |
| Gå: tilbage - op Opdateret lørdag, 21 december 2024 11:33:45 |