Folketeatret – Camera 2 – Filosoffen / Biocenter Odense / Biocentret |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.02.2023 |
 Biocentret
i november 1991. Foto: Thomas HauerslevFolketeatret – Camera 2 – Filosoffen / Biocenter Odense / Biocentret Ny Vestergade 18 (i dag Filosofgangen 19) Åbnet 21. august 1948 Lukket 14. september 1995 Folketeatret er en karakteristisk bygning fra 1895 opført i romantisk schweizerstil af arkitekt Emil Schwanenflügel, der også stod bag adskillige øvrige, markante bygningsværker i Odense lige før århundredeskiftet. Huset opføres ved Odense å på hjørnet af Ny Vestergade og Filosofgangen, der endnu blot havde karakter af gangsti. Ny Vestergade var – som navnet antyder – også relativt nyanlagt i 1886. Folketeatret var tiltænkt udelukkende at fungere som sommerteater med 476 pladser, men selskabet bag teatret gik konkurs. Sæsonen efter blev driften forandret til helårsbrug, hvorved navnet skiftede fra Odense Sommertheater til Odense Folketheater. Serveringsteatret var særligt kendt for at have lanceret fællessangen ”Sejle op ad åen” digtet af Lauritz Stephan til melodi af Emilius Carl Wilhelmi netop i forbindelse med indvielsen. I årene efter blev der spillet stribevis af revyer, operetter og folkekomedier på teatrets skrå brædder. Forhuset var ved åbningen indrettet med kælderrestaurant, vestibuler og smålokaler samt galleri med sidesaloner. Der var søjlegang opført i træstuk hele vejen rundt om teatersalen, som var inddelt i loger og bænkerækker. Til højre for teatersalen lå en veranda med køn rosenhave ned mod åen, som i 1904 fik en musiktribune, hvor der nu om sommeren var musikalsk underholdning til serveringen. Da Filosofgangen blev udvidet til en gennemkørselsvej henover et stykke af åen, opførtes i 1933 i stedet en sidebygning, der under navnet Rosenhaven fremover fungerede som danserestaurant. Der var indgang til højre for hovedbygningen og desuden adgang fra Filosofgangen. Den 1. maj 1944 beslaglagde tyskerne begge bygninger og brugte dem som soldaterhjem under navnet Deutsches Haus. I maj 1945 forsvandt to bogstaver fra muren, der nu frydefuldt proklamerede ’Deutsche aus’. Herefter benyttedes lokalerne en rum tid af Røde Kors for russiske flygtninge. I 1948 er vi nået frem til biografæraen. Der var allerede i foråret 1946 diskussion om at omdanne det misrøgtede teater til biograf i ni ud af årets tolv måneder, hvor man mellem juli og september således fortsat skulle spille sommerteater som i gamle dage. I efteråret blev planerne vedtaget, men problemerne var mangfoldige. Under genopretningen opdagede man eksempelvis, at det gamle teater var kraftigt angrebet af husbukke og kradse midler måtte til. Ved hjælp af kæmpeslanger fra en maskine opsat i gården blev der pumpet giftgas ind i alle krogene. Biografen tog det gamle teaternavn til sig, men blev i folkemunde kendt som ’Flodbio’ og hed aldrig andet. Alternative navne kom der ellers rigeligt af siden. Rosenhaven var atter blevet restaurant, før den efter en tid som udstillingslokale, bl.a. for en kæmpe modeljernbane i 1952, blev til bilforretning i 1956 og siden byggemarked, før det levende scenerum vendte tilbage i 1982 for egnsteatret Banden. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Folketeatret
facade 30. august 2023. Foto: JG, biografmuseet.dkVed biografåbningen lørdag den 21. august 1948 var der plads til 550 gæster i salen, der som første program bød på ”Manden med pilefløjterne” med bl.a. Roddy McDowall på rollelisten. Kinomaskinerne i operatørrummet kom fra Western Electric, som også Kino-Teatret havde fået installeret nyeste model fra året forinden. Salen havde fået en helt ny balkon med 150 pladser og var holdt i blå farver med skyer i loftet, der skjulte varmluftsindblæsningen. De blå stole var leveret af Odense Stolefabrik og ligeledes fortæppet var blåt, gjort af sammenbragte tøjstykker på grund af efterkrigstidens varemangel. Selv kontrollørerne var i blå uniformer med guldstriber. En chokoladekiosk blev placeret ved indgangen til salen, mens der var garderobe på første sal mellem stuen og balkonen, som lå placeret ½ etage længere oppe. Arkitekterne bag ombygningsprojektet var Ivar Christensen og Erik Engelstoft i nært samarbejde med Vagn O. Kyed, der siden 1932 havde stået bag mange projekter i og omkring Odense. Flot tog det sig ud indvendigt, men facaden blev betragtet som noget blodfattig. Skiltet på taget var end ikke kommet på plads ved åbningen, man havde forestillet sig noget i neon. Folketeatret får utallige danmarkspremierer gennem årene og har succes på film fra alle lande, amerikanske som danske og øvrige europæiske, mens planerne om revyteater gik i glemmebogen. Blandt teatrets hovedleverandører er distributørerne Teatrenes-Films-Kontor med stribevis af ekstremt populære danske Saga-produktioner, Dirch Passer-film og meget andet godt, der kunne tænde de røde lygter aften efter aften. Blandt amerikanske kommer ”Duel i flammer” med Alan Ladd op her som første sted i landet den 15. marts 1961 og særligt International Pictures giver en række af sine europæiske titler danmarkspremiere her i teatret, en del af dem af særlig lødig karakter. Mandag den 30. juli 1956 kan Folketeatret indvie sit helt nye CinemaScope udstyr med Odense-premiere på John Wayne i ”Ingen vej tilbage”, uden der i denne forbindelse måtte afgives sæder for det større lærred. Odense Kommune er lige fra åbningen bevillingshaver med tidligere skuespiller på teatret, Karl Jørgensen som direktør, mens alle byens øvrige biografer drives af private aktører. Ved Jørgensens død i 1966 ansættes Bjørn Feldballe Petersen fra Bio Fredericia som ny leder. I det efterfølgende, særdeles begivenhedsrige år blev der installeret nyt Todd-AO anlæg til 70mm, en ny Cinemeccanica Victoria X og Cinemeccanica C/65 model, ’det fuldtransistoriserede anlæg for optisk og magnetisk lydgengivelse’, som fuldautomatiseres i 1970. Kommunen levnes på sigt en fordel i at kunne disponere bredt, ikke mindst i forhold til en direkte interaktion mellem kommunen og ministeriet, da man som den første i landet i november 1967 af kulturminister Bodil Koch får særbevilling til at indrette en kunstbiograf. I København endte Kinopalæet også med at få dispensation til tre sale, men disse blev aldrig til noget. I Odense skulle den nye ’art-cinema’ indrettes i den tidligere garderobe, der nu ikke længere blev benyttet, ud fra den betragtning, at så mange eksperimenterende film aldrig fik en chance i byens store sale, selvom Folketeatret viste nok så mange endda. Her på de gamle gulvtæpper kunne der blive plads til en smal sal, 6 meter bred og 13 meter lang med 80 pladser fordelt på 11 rækker, siden afkortet en smule til 64 stole. Det er alt sammen meget lig den nuværende og endnu mindre sal 5 i Dagmar i København, der først kom til verden nogle år senere. |
|
 Biocentret
i november 1991. Foto: Thomas HauerslevKommunen havde allerede ansøgt om tilladelse tidligere på året, men var tvunget til at sende bevillingen i udbud. Man havde ikke forestillet sig andre ansøgere til en så lille biograf, men havde forregnet sig i forhold til de bittesmå byer med minimalt publikumsunderlag, så fra biografen i Sdr. Nærå meldte direktør Eskild Mosegård Christensen sig på banen. Han endte i stedet med at få tilladelse til at indrette Imperial på Dalumvej, som åbner med en kæmpesal den 9. december 1969. Således kommer ’Camera 2’ til verden tirsdag den 23. april 1968, nøjagtig fem år før ABCinema officielt åbner som Danmarks første multibiograf med to sale på Rådhuspladsen i København. Situationen i Odense skilte sig trods alt ud, men det gør velsagtens alle nyskabelser. En stor del af det overskud, kommunen gennem alle år genererede på biografdriften, blev i forvejen kanaliseret over til driften af Odense Teater. Efter åbningen af Camera 2 skulle det formodede overskud på Folketeatrets drift fremover benyttes til at dække det forventede underskud, der særskilt måtte blive ved at drive art-cinema. Det nye navn er valgt med forbillede i Camera-biografen, der siden oktober 1965 havde været navnet for Boulevard Teatret på Sdr. Boulevard i København, som også lægger navn til det fortsat eksisterende udlejningsselskab i dag tilhørende Grand Teatret. Camera 2 åbner med Jan Troells ”Her har du dit liv” på plakaten sammen med kortfilmen ”Knud” af Jørgen Roos om polarforskeren Knud Rasmussen. Trods størrelsen er der plads til to 35mm-kinomaskiner samt et 16mm-apparat i operatørrummet. Der vises ikke reklamefilm. Der er på dette tidspunkt indrettet en ny hovedindgang til begge biografer i mellembygningen til højre foran Rosenhaven. Tre år senere indrettes grillbar i foyeren, der ved samme lejlighed renoveres med nye toiletter og i 1974 kommer en tredje sal til verden, hvor den oprindelige balkon nu bliver til ’Filosoffen’ med plads til 105 gæster. Hvor det havde kostet 110.000 kroner at indrette Camera 2 i 1968, løb prisen op i 400.000 kroner for Filosoffen, hvis første program er ”Vore bedste år” med Barbra Streisand og Robert Redford. Den store sal, der nu har 360 pladser, viser da ”Skolepige-sex og frække drenge”, så det er sammen med de kunstneriske strimler i Camera 2 noget af et sammensurium . Alle sale med deres individuelle navne deler fortsat samme foyer og billetsalg. En oktoberaften i 1975 under en western med Gene Hackman bliver en kontrollør skudt i maven med et oversavet haglgevær i forbindelse med et væbnet røveri mod Folketeatret og dør efterfølgende på Odense Sygehus. Gerningsmanden fanges 2½ døgn senere efter en intens menneskejagt. På det store lærred tæller nogle af årtiets danmarkspremierer Steve McQueen og Dustin Hoffman i ”Papillon” samt ”Alien – den 8. passager” med Sigourney Weaver. Folketeatret fik Dolby Stereo CP50 anlæg i 1980. I oktober 1976 bliver Folketeatret, Camera 2 og Filosoffen bragt sammen under annoncer for ’Biocenter Odense’ men fortsat mange år endnu med deres separate navne herunder og folk gik alligevel fortsat blot i Flodbio. Udvendigt flyttes dørene nogle år senere tilbage til den oprindelige teaterindgang med navnet Biocentret under en ny baldakin. Facaden er på dette tidspunkt blå og hvid omkring indgangspartiet, mens resten af bygningen fremstår nymalet i matbrun og hvid. • Gå til mere om Biograferne i Odense i '80erne I 1988 fejrede biografen 40 års jubilæum bl.a. med Lone Hertz og Dirch Passer i ”Frk. Nitouche” og i december samme år var der premiere på en knap to timer lang dokumentarfilm med titlen ”Engang i Odense var der…” om byens historie gennem århundredet. Filmen havde haft danmarkspremiere tidligere på måneden i Koncerthuset og blev herefter vist gratis i Ny Vestergade kl. 11 i juledagene og genoptaget en måneds tid senere. |
|
 Biocentret's
70mm maskiner fra Cinemeccanica i november 1991. Foto: Thomas HauerslevSamme år var Gråbrødre Biografen kommet til i oktober, men selvom Grand var lukket året forinden, var der efter manges mening fortsat alt for mange siddepladser i byen. Som kommunal biograf blev man i denne tid ikke længere levnet de samme filmiske godbidder som forud. Teatrets tidligere så succesrige leverandører af film var for længst lukket og Biocentret var afhængig af film, der primært ikke fandt plads i Kino og Fønix. Den sidstnævnte havde man en tid drevet på forpagtning, før også denne blev overtaget af Nordisk Film Biografer. I 1990 overlader Feldballe Petersen den daglige drift til Ole Nielsen fra Cafe Biografen og Gråbrødre men ved lukningen af sidstnævnte to år senere, går man nu sammen med Nordisk Film om fælles drift af alle biografer undtagen Cafe Biografen i Brandts Klædefabrik. Kommunen er nu trådt helt ud af biografeventyret. Samme år støves 70mm-apparaturet af til en planlagt repremiere på ”Dr. Zivago”. Der annonceres med start mandag den 23. april, men forestillingerne aflyses. Publikum må vente til 1992, hvor Ron Howards "Far and Away" vises i storformat efter Imperial i København, siden Ron Frickes "Baraka" og Stanley Kubrick's gode gamle ”Spartacus”, der nu præsenteres i uklippet originalversion. Biocentret spiller ligesom Fønix sidste gang torsdag den 14. september 1995, hvor ”Braveheart”, ”French Kiss” og ”Fjenden i dybet” blev de sidste tre film på plakaten. Dagen efter åbner Metropol Biograferne i banegårdscentret. Ved lukningen var der 348 stole tilbage i den store sal. Herefter blev Biocentret til Teaterhuset, hvor der i 1997 nu atter var levende teater i begge bygninger med Den Fynske Opera som ny aktør i den gamle rosenhave. Camera 2 vendte halvt om halvt tilbage til sit tidligere virke, men Filosoffen på den gamle balkon blev der ikke pillet ved. Den blev stående og benyttedes af Odense Film Festival, der før digitaliseringen så utallige film igennem her i salen i udvælgelsesprocessen forud. Lokalerne tilhørte nu Teater Momentum. ’Vi er jo et teater, men vi synes da lige så godt, vi kunne bruge biografen, når nu den var her’, som teaterleder Jens Svane Boutrup fortalte Fyens Stiftstidende i 2006. Der er på dette tidspunkt 80 pladser i den korte men brede balkonsal. Teatret kalder den selv for ’Den Røvsmalle Biograf’, hvilket handlede mere om, at det var smalle film, der blev vist end en reference angående rummets udseende og dermed ikke at forveksle med den gamle, smalle Camera 2. |
|
 Folketeatret, 22. marts 2024. Foto: Thomas HauerslevDen egentlige genåbning fandt allerede sted den 8. december 2005 med en række kunstvideoer. Fra 2006 blev der sporadisk vist art-film som i gamle dage på 35mm, eksempelvis Christian Braad Thomsens ”Karen Blixen – Storyteller” og Lars von Triers ”De fem benspænd”. Der kom nu typisk kun 15-20 gæster pr. forestilling, så det var ikke nogen alvorlig konkurrence for Cafe Biografen i klædefabrikken, der i forvejen har vist disse film i ordinært program. I 2022 står Folketeatret atter øverst med sorte bogstaver på den gamle facadebygning, nymalet i orangegult og hvidt. Der er indgang til begge teaterhuse omkring hjørnet fra Filosofgangen. Den Røvsmalle Biograf fungerer fortsat, siden 2007 blot som filmklub for de absolut smalleste, helst mest obskure titler. Der er i tilknytning en ’møgbillig bar’. Virket er i dag omtrent som Husets Biograf i Rådhusstræde i København. biografmuseet.dk's trivia: Civilingeniør dr. tech. V L Jordan havde beregnet akustikken. Der var blandt andet placeret nogle specielle dybtone absorbenter. Stolene var fra Odense stole- og møbelfabrik. 70mm Maskiner Victoria X Billet telefon Odense 2680 (49-55) 09 12 26 80 (58-83) 66 12 26 80 (90-91) Pladser 550 (54-55) 565 (59-64) 557 (68-69) 360 (82-83) 348 ( -91) |
|
|
|
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord |
|
 • Gå til Folketeatret – Camera 2 – Filosoffen / Biocenter Odense / Biocentret |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret onsdag, 08 januar 2025 11:33:02 |
|