Kosmorama (1908) / Fønix-Teatret (1932) / Fønix, Odense |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.02.2023 |
 Fønix
facade november 1991. Foto: Thomas
HauerslevKosmorama (1908) / Fønix-Teatret (1932) / Fønix Kongensgade 31 Åbnet 5. februar 1908 Lukket 5. juni 1932 Ny sal åbnet 26. august 1932 Lukket 3. maj 1942 Atter ny sal åbnet 5. november 1942 Lukket 14. september 1995 ’Odense Kosmorama’ åbner i det nye Odinsborg på adressen, hvor Carl Friis’ varehus i årevis havde holdt til, før bygningen udbrændte i 1906. Brandtomten lå hen i et år som skueplads, før det nye etagebyggeri kom til og Kosmorama dermed kunne slå sine døre op onsdag den 5. februar 1908. Fra gaden ligner biografen en hvilken som helst butik med to store udstillingsvinduer på hver side af indgangen. Det hele er fyldt med krummelurer. Salen beskrives som ’et stort, endogså meget stort lokale med højt til loftet, talrige udgangsdøre, rigelig anvendelse af elektrisk lys og i øvrigt særdeles smukt udstyret og dekoreret.’ Der er 219 pladser endda med en for tiden ganske fin afstand mellem stolerækkerne, så der var lagt op til skarp konkurrence mellem byens to biografer. Odenses første permanente biograf var åbnet af Søren Nielsen, der efterfølgende ekspanderede i København. Dér var Constantin Philipsen først på pletten med sit Kosmorama allerede i 1904. I julen 1907 har Philipsen netop åbnet et Kosmorama i Kerteminde og vældig interesseret også i Odense. Her har byrådsmedlem, urmager Lund imidlertid allerede i forening med direktørerne bag Kosmorama i Holstebro tilbage i maj opnået tilladelse til at både opføre og indrette en helt ny biograf med udgangspunkt i sidstnævntes nystiftede selskab Dansk Films-Kompagni med selvbestaltet speciale i ’fuldstændig indretning af biografteatre’. Sammen har de dannet et aktieselskab, hvor der næppe var levnet plads til Philipsen, selvom hans navn spøger i senere beretninger. Det havde givet været fornuftigt at alliere sig med lokale kræfter oppe i systemet, idet politimesteren ikke lod til at være synderlig filminteresseret. Det er til gengæld samtlige af byens 4.500 skolebørn, som Kosmorama snedigt har inviteret gratis i biografen i dagene op til den egentlige åbningsdag, hvor programmet bl.a. består af naturbilleder fra Trollhättan og tyrefægtning i Spanien. Man garanterer hver uge altid at have et geografisk eller etnografisk billede fra den store verden på lærredet, i uddannelses øjemed en særdeles smart proklamation. Lærredet var i øvrigt det eneste i hele biografen, der føltes lige lovlig småt. Underligt nok med tanke på loftshøjden. Ligesom byens første biografteater ofte praktiserede, gives to separate programmer med start på skift hver halve time. Man kan forud hygge sig i venteværelset foran salen, der er indrettet med telefon og kiosk samt cigarudsalg m.v. Noget, man slet ikke kan forestille sig i dag og selv for en biograf anno 1908 en kende usædvanligt. Der var tillige udstillingsmontrer og skrivepult. De første måneder vises programmerne med adgang ved hver programstart, men fra sidst i april kan man gå ind og ud, helt som man lyster. Man indrømmer, at man ligesom i Vestergade godt kunne ønske sig flere gæster til forestillingerne, end tilfældet var og forsøger med de nye metoder at gøre sig attraktiv. Den 30. juni 1908 går hele beholdningen af film op i røg, men allerede dagen derpå er der skaffet nyt program med ilbud. I 1914 knyttes bånd med konkurrenten, da man lader samme forretningsførende tage sig af begge biografer. Siden nøjedes man også med samme direktør. Førstnævnte var vist noget ulden i kanten, han blev i hvert fald nogle år senere beskyldt for urent trav i regnskabsbøgerne. I sommeren 1914 holdt direktør Topp Kosmorama lukket nogle uger for en restaurering af lokalerne, som lod til at overraske. Nu var der både venteværelse og en ekstra foyer, begge med direkte adgang til salen som var hurtig og nem at både fylde og tømme. ’Enkle, rene linjer men smukt’, lød beskrivelsen af ’Det nye Kosmorama’, der havde store billedudstillinger at byde på, såfremt man indfandt sig i tilstrækkelig god tid og fremfor cigarer, var det herefter lakridspiber eller lignende søde sager, der blev forhandlet. Der genåbnes fredag den 14. august 1914 med ”Filmens dronning” som hovednummer. I marts 1918 snuppes to 15-års knægte på fersk gerning, da de er i gang med at fortære en hel pakke påskeæg, som de nu ikke har bøffet i chokoladekiosken, men fra en lastvogn parkeret ude på gaden. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Fønix
facade 30. august 2023. Foto: JG, biografmuseet.dkMellem 1919 og 1922 er Ludvig Petersen direktør for både Kosmorama og Kinografen, der med tiden er blevet til Kino-Uglen, før den i november 1919 nedlægges for at blive flyttet til Asylgade, hvor Kino-Teatret åbner den 29. november med helt nøjagtig 499 pladser. Herefter er Kosmorama pludselig gået hen og blevet den lille både hvad angår sal og nydelige venteværelser. I 1922 indtræder Jens Peder Dalborg som leder af begge teatre og i sommeren 1924 lukkes Kosmorama atter nogle dage i juni for at blive restaureret. Nu er man end ikke længere nr. 2 men nr. 3, da Palads Teatret er åbnet 2. juledag 1923 endnu større og mægtigere end Kino-Teatret, hvor der i den nye storbiograf på Vestergade er plads til hele 753 gæster. Kosmorama må vente helt til 1932, før der sker noget afgørende. I begyndelsen af 1930 var der dog installeret tonefilmsanlæg, men det har ikke meget at byde på den første tid, da de københavnske premierebiografer lægger langtidsbeslag på mange af titlerne. Dalborg søger kontinuerligt forbedringer i samråd med A/S Kinografen og den 5. juni 1932 lukker Kosmorama sine døre for sidste gang med William Haines i ”Kun en gigolo”. Den gamle sal bliver praktisk talt revet ned, men indgangspartiet bevares sammesteds dog trukket en anelse tilbage med fire søjler foran udstillingsvinduerne fortsat med døren placeret i midten ind til vestibulen med billetkontoret og foyeren bagved nu i røde farver. Salen er smukt oplyst af hvide PH-lamper og fremtræder i douce, grøn dragt med 364 nye, magelige og velpolstrede sæder fra Odense Stolefabrik, altså 145 pladser flere, end der kunne sidde i det gamle Kosmorama og benpladsen gjort endnu bedre. Væggene er prydet af meterhøje korkpaneler. Det hele er ’overordentlig smukt og hypermoderne indrettet’, også akustikken var man særdeles tilfreds med. I operatørrummet er der opsat nye kinomaskiner fra BOFA, så man kan nedbringe antallet af pauser til blot én. Åbningsfilmen er ”Himmelhunden” med Hoot Gibson og Kosmoramas nye navn er fremover Fønix-Teatret. Ligesom i Kino-Teatret opererer man nu med nummererede pladser, men fra de forreste rækker kunne man flere dage senere ikke desto mindre høre en barnestemme udbryde ’Æv! Det hedder Kosmorama endnu!’. Direktionen havde åbenbart ikke fundet anledning til at benytte biografens nye billetark til de billigste rækker foran, før de gamle sæt var opbrugt. Det kunne man naturligvis ikke byde byens yngste og der blev sikkert hurtigt rettet op på fortrædelighederne. Det blev i hvert fald anbefalet at få dem puttet i kakkelovnen i en fart. |
|
 Fønix's
Cinemccanica Victoria 8 serienumre: nr 1:
83077 2: 83078.
Tandtromler og toneanlæg til 70mm er intakt, men objektiver til 70mm aldrig indkøbt,
da der ikke var film at køre. Den ene filmbane til 70mm ligger stadig
(april 1991) i originalindpakket plastic. Har aldrig været pakket ud. Foto:
Thomas HauerslevFra den 18. november 1935 står publikum i kø langt ned ad gaden til premieren på ”Danmarksfilmen” af Poul Henningsen, som havde officiel premiere her fire uger før, filmen kom op i Kinografen i København, der gennemgik tilsvarende forandringer, før denne endte som Bristol. Sidst i 1930’erne kunne man præsentere danmarkspremierer på westerns med William Boyd som Hopalong Cassidy. Fønix-Teatret blev ikke underligt betragtet som byens ’revolverbiograf’. Endnu en fugl Fønix-genopstandelse finder sted atter ti år senere, i 1942, hvor A/S Kinografen to år forinden måtte afstå Fønix-Teatret, som herefter drives på Dalborgs personlige bevilling. Det havde længe skuret, at det overhovedet kunne lade sig gøre med en art dobbeltbevilling her i Odense, men nu gik den heller ikke længere. Hecht-Petersen beholdt Kino-Teatret, mens Dalborg for næsen af utallige øvrige ansøgere altså fik bevillingen til Fønix, som han trods filmvalget havde ledet dygtigt i snart tyve år foruden været ansvarlig for det lødigere repertoire i Kino. Odinsborg ejes på dette tidspunkt under krigen af bogbinder & fabrikant Otto Führmann og trods omstændighederne lykkedes det her som mange andre steder i landet af opføre en endnu større sal, selvom byggeriet trak gevaldigt ud (ligesom alle andre biografbyggerier på denne tid). Her sker det ved hjælp af arkitekterne Ivar Christensen og Erik Engelstoft fra Køge, mens mange andre ombygninger blev forestået af Holger Pind. Resultaterne var stort set lige flotte. Det gamle Fønix lukkede den 3. maj 1942 med Gary Cooper i ”Til sidste mand”. Dalborg havde funderet over, om man kunne tåle at holde lukket så længe, ombygningen ville vare. Hvor den første havde varet knap tre måneder, var denne projektet til fem og endte med at vare seks. Der blev spekuleret i at indrette Folketeatret i Ny Vestergade som midlertidig biograf, men det blev ikke til noget – i denne omgang. Byggeriet var anslået til at koste en kvart million kroner, men løb 100.000 over budget. Kun to ydermure fra den tidligere sal bliver denne gang stående, mens den ene side rives helt ned, så teatret kan gøres tykkere, ligesom Café Odin til venstre må lade livet, så salen også får fylde bagtil. Herudover opnås også et væsentlig større, nu hele femten meter bredt indgangsparti, der i spadeform trækkes helt ind under huset med en usædvanlig stor og åben, syv meter dyb indgangsportal med billetkontor direkte til gaden i midten samt række indgangsdøre af glas og kiosker med henholdsvis konfekture og aviser på hver side. Foyeren er nu smukt afdæmpet indrettet med behagelige sofaer og kønne malerier med eventyrmotiver af Svend Saabye. Salen bliver tilsvarende løftet gevaldigt; man måtte ikke bygge i højden, så der blev i stedet gravet i dybden og bagtil også i bredden, hvor salen gøres terrasseformet med foyeren strækkende sig ind under den bagerste tredjedel, som herunder rummer toiletter og garderobe. En tæppebelagt trappe fører op midt i salen, der bagerst rummer en eksklusiv loge med blot seks pladser. Palads Teatret var også indrettet med loge, som det ikke lykkedes at overgå. En række på fire søjler i hver side af den løftede terrasse og to bagved i midten virkede ikke alt for generende. De 526 nye sæder kom naturligvis fra den lokale stolefabrik, mens de nye kinomaskiner i operatørrummet var fra Gaumont Kalee. Der var genåbning den 5. november 1942 med Carl Alstrup i ”Nat-ekspressen” og en kort musikfilm som indledning. Den 1. oktober 1943 har Fønix-Teatret en stor danmarkspremiere på egen hånd, da ”Det ender med bryllup” mellem Poul Reumert og Berthe Qvistgaard her i Odense, halvanden måned før filmen kan opleves i København. I 1948 kunne man for første gang i otte år tænde for facadens store lysreklame, hvor Fønix og biografens store gadeur atter strålede i neon ned ad Kongensgade. Ligesom Kino-Teatret siden 1944 overvejende foryngede sig til ’Kino’ blev Fønix-Teatret ofte blot til ’Fønix’ i annoncerne. |
|
 Fønix's
fine neonskilt på gågaden med tilhørende ur.
Neon har dog set bedre tider her i november 1991. Foto: Thomas HauerslevDen 2. januar 1950 blev det helt sensationelt, da der denne dag var danmarkspremiere på ”De røde heste” syv dage før resten af kongeriget fik filmen at se. Sensationelt, naturligvis fordi dette var den første af 1950’erne og 60’ernes ekstremt populære Morten Korch-filmatiseringer, men forfatteren var som bekendt født lige udenfor Odense og tilstede ved gallapremieren, hvor han fik overrakt en buket blomster, mens direktørens søn, inspektør Henrik Dalborg på vegne af Poul Reichhardt tager imod en kurv gulerødder. God smag og godt påfund. Der var naturligvis røde lygter og kø langt ned ad gaden hver eneste dag i ugevis. De næste årtier havde Fønix kolossal succes med alt, der smagte af Korch fra ASA-selskabet og ”Far til fire”, hvor en flok børnemedvirkende fra ”Far til fire og ulveungerne” blev inviteret til forpremiere. Stribevis af film havde solopremiere i Fønix og der var flere store sager imellem, bl.a. ”Slagsmål ombord” med Eddie Constantine den 10. februar 1958 og samme hovedrolleindehaver i ”Eddies farligste eventyr” og ”Eddie – hemmelig agent” henholdsvis den 2. marts og 2. november 1964 foruden ”Gangsterbandens skræk” den 18. marts 1966. Man var også først med ”Elvis i kattepine” den 2. oktober 1967. I januar 1966 dannes Rosenklubben, en forening for pensionister. Ved indvielsen i Fønix var der levende underholdning ved Odense Politiorkester. Da bevillingerne gives fri og voksencensuren ophæves, hvorved de uniformerede ikke længere behøver holde øje med, hvad der foregår her og der, ses adskillige frække danmarkspremierer i Fønix i starten af de frigjorte 70’ere. ASA og Panorama var alle dage storleverandør af titler til biografen og endte også som ejere. Gamle direktør Dalborg var død som 90-årig i 1966, hvorefter biografen blev videreført af sønnen. I 1972 renoverede Henrik Dalborg den store sal, der blev reduceret til 421 pladser. Han solgte i 1974 til Just Betzer, der havde startet Panorama-selskabet, men fortsatte som daglig leder. I 1979 bygges Fønix om til to sale med hhv. 336 og 127 pladser, hvor lydsystemet blev forbedret med Dolby-Stereo, byens første biograf med dette anlæg. Sal 1 optager den bredeste del bagtil, mens den nye sal kommer til foran og således forbliver begge lærreder ganske store. En lille sal 3 blev indrettet med 47 pladser i en del af foyeren i december 1980, hvorved indgangspartiet blev trukket ud i venstre side, mens resten af facaden blev flyttet tilbage helt ud mod gaden og lukket til med plakatskabe. Billetkontor og chokoladekiosk blev ved samme lejlighed flyttet længere indenfor. Aviserne havde man skilt sig af med. • Gå til mere om Biograferne i Odense i '80erne I 1983 overtages biografen på forpagtning af kommunen ved Bjørn Feldballe Petersen, der også leder Biocentret. Det var der mange, der af konkurrencehensyn ikke brød sig om. I 1985 overtages driften så af Nordisk Film Biografer, som også overtog Grand, der var kommet til verden i 1958 foruden Kino, som hermed endte under samme hat som det tidligere Fønix. Aage Degen blev ansat som leder af biografen indtil et par år før lukningen i september 1995, hvor Nordisk Film er gået sammen med Ole Nielsen og Jørgen B. Christensen om at samle biograferne, som de har drevet i fællesskab siden 1993, under ét i form af Metropol Biograferne i banegårdscentret, i dag Nordisk Film Biografer Odense. Der var allerede i 1994 udfærdiget tegninger til omdannelsen af biografen til pub med ny etageindskydelse gennem sal 1 og øvrige udjævninger af de gamle lokaler. Sidste program torsdag den 14. september 1995 bestod af det venlige spøgelse ”Casper”, ”Die Hard – Mega Hard” med Bruce Willis og Joel Schumachers ”Batman Forever”. I 2022 er der restaurant i gamle Fønix. 70mm Maskiner Victoria 8 Billet telefon Odense 17 74 (49-55) 11 77 74 (58-69) 09 11 77 74 (78-83) 66 11 77 74 (90-91) Pladser 526 (49-69) 421 (78-79) 334 (82-83) 336 (90-91) |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord |
|
 • Gå til Kosmorama (1908) / Fønix-Teatret (1932) / Fønix, Odense |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:14:28 |
|