biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Kino-Teatret / Kino, Odense

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.02.2023
Kino i november 1991. Foto: Thomas Hauerslev

Kino-Teatret / Kino
Asylgade 3
Åbnet 29. november 1919
Lukket 14. maj 1995
 
Odenses første grandiose storbiograf åbner lørdag den 29. november 1919 som erstatning for Kino-Uglen i Vestergade. Samme ejer driver fortsat Kosmorama på Kongensgade og disse forbliver endnu her i 1919 byens to eneste biografer. Tilbage i årene mellem 1908 og 1910 havde der været fire, men Kino-Teatret var med sine 499 pladser knap fire gange så stor som ’uglen’ og tilsvarende langt større end Kosmorama, der rådede over 219 sæder.
 
Åbningsprogrammet var Mauritz Stillers svenske kærlighedsdrama ”Den blodrøde blomst”, en af årets helt store succesfilm, som med pause varede næsten 2½ time. Så fint skulle det være, at teatret i sine åbningsannoncer (og ofte siden) stavede sit efternavn med ’th’. Det var næsten som at gå i det levende teater og de store foyerområder kommer til praktisk anvendelse i pauserne. Billetpriserne bliver også sat derefter. Det koster nu to kroner for en nummeret billet på balkonen, 1.35 for de bagerste rækker på gulvet og 1 kr. for de øvrige pladser. Helaftensprogrammet har endda yderligt forhøjede billetpriser. De behagelige birketræstole kommer fra Odense Stolefabrik, men benpladsen var det generelt sparsomt med. 342 pladser var placeret på gulvet, mens balkonen rummede 157.
 
Fra den enorme, kraftigt oplyste facade med to tempelsøjler bygget henover indgangsportalens sider på stensokler, træder man ind i en mindre, højloftet forhal med billetkontor på hver side mod højre. Derfra træder man ind i en stor foyer opført parallelt med Asylgade, der holdt i teglstensrødt, hvidt og guld blev karakteriseret som smuk og stilfuld. Fra denne fører en bred trappe op til balkonfoyeren i grå og hvide farver. Kun heroppe er der garderobe svarende til den forhøjede billetpris til disse eksklusive pladser. Trappeafsatsen prydes af et stort kalkmaleri af Marlo-Joensen, som også står bag salens motiver. Salen skulle man i øvrigt vænne sig til udover, at den var særdeles højloftet. Odenseanerne var slet ikke vant til en så markant balkon, der rakte udover næsten halvdelen af rummet, hvis afdæmpede udsmykning over et panel i varme, blå farver rummede motiver af blade og fugle. Øverst er væggene hvide med små skulpturer af billedhugger Elias Ølsgaard. Scenen rummer orkesterplads til en trio, mens et gråt fortæppe skjuler lærredet. Operatørrummet er placeret bag balkonen og udstyret med to forevisningsmaskiner.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 

Kino i november 1991. Foto: Thomas Hauerslev

Kino-Teatret ledes af kaptajn Ludvig Petersen og ejes mange årtier frem fortsat af A/S Kinografen ved overretssagfører, direktør Johan Hans Christian E. Hecht-Petersen som bevillingshaver og siden hans søn, Gustav. Selskabet blev etableret helt tilbage i 1908 sammen med Jens Rasmussen og Niels Hansen Nielsen, der siden drev Central Teatret og Cirkus Varieté i Cirkusbygningen i København, ligesom han i 1917 fik biografbevilling til World Cinema sammesteds. Herfra trækkes økonomiske paralleller til Palladium-selskabet, som i et halvt århundrede forbliver en af Kino-Teatrets hovedleverandører. I 1922 får Ludvig Petersen en stilling hos forsikringsselskabet Danmark og drager til København, hvorved direktørposten overtages af Jens Peder Dalborg, som også overtager ledelsen af Kosmorama.
 
I julen 1923 får man sig en alvorlig konkurrent i form af Palads Teatret på Vestergade 38. Der blev kæmpet imod med næb og kløer, men Justitsministeriet, som havde fået magten over antallet af biografbevillinger til hvert enkelt by og ligeledes stod for uddelingen (dog ofte på lokale anbefalinger), kunne ikke negligere Odenses indbyggertal. To biografer var naturligvis alt for lidt. Indehaverne af Palads spenderede over én million kroner på opførslen og indretningen, der sagde spar to til alt, man ellers havde set. Den store sum penge var delvist tilvejebragt via Palads på Axeltorv i København, hvis direktør Sophus Madsen på dette tidspunkt ejede Dansk-Svensk Film, hvor Oluf Hansen i sin tid var ansat og avanceret. Provinspaladserne opstår med ham i spidsen, men man måtte i hvert tilfælde sørge for en lokal bevillingshaver. I kølvandet opstår der således også Palads Teatre i både Aalborg og Vejle. Kino-Teatret måtte i den grad lægge sig i selen i kampen om publikums gunst og det bliver i lige så høj grad en sag om at få de bedste filmleverancer. Salen i Vestergade kunne man simpelt hen ikke overgå.
 
Ved tonefilmens ankomst kunne man muligvis i Kino-Teatret have slået en ekstra sekser, idet direktør Otto Nørmark fra Palads Teatret nede i Berlin havde overværet en tonefilmsforestilling, der bestemt ikke efterlod noget godt indtryk. ’Sjældent har jeg hørt noget så forfærdeligt’ og slutteligt ’Forsigtighed tilrådes. Man ved, hvad man har, derimod ikke, hvad man får’. Der gik dog ikke mange uger, før det var Palads, der var først på banen udi tonefilmsudstyr med Kino-Teatret halsende bagefter. Kino tog revanche i februar 1947, hvor man som den første efter krigen i Danmark kunne installere et helt nyt Western Electric anlæg som erstatning for det gamle. Tilbage mellem 1930 og 1931 kunne man konstatere en gevaldig publikumsfremgang på hele 50%, da Kino-Teatrets lærred begyndte at tale.
 

 
Spoletårn fra Scankino og to Philips DP75 70mm maskiner i Kino's operatørrum i november 1991. Foto: Thomas Hauerslev

Fra 1932 er Dalborg fortsat direktør, mens Gustav Hecht-Petersen efter at være startet som operatør i større omfang tager sig af den daglige drift. Da A/S Kinografen i 1940 må afstå Fønix-Teatret, som i 1932 er kommet til efter en udvidelse af det gamle Kosmorama, er det Gustav Hecht-Petersen, som tegner Kino-Teatret, der fra 1944 ofte blot annoncerer som ’Kino’. Efter faderens død i 1954 overtager han efter nogen tid også bevillingen, mens Tage Nielsen, søn af Niels Hansen Nielsen, er fungerende direktør. Han havde fra midt i 1920’erne været direktør for Filmcentralen-MGM, som på dette tidspunkt også udlejede Palladiums titler, der ikke mindst omfattede Fy & Bi. Han var siden ejer og bevillingshaver af World Cinema, men måtte vinke farvel til denne i 1946 efter at være blevet afsløret i sortbørshandel under krigen, hvilket københavnerne snakkede forfærdelig meget om. I Odense slap han nemmere under radaren.
 
Efterkrigstiden byder i Kino på mange danmarkspremierer og ligesom byens øvrige også mange solo, men de er sjældent helt så markante som i Fønix. Oftest var det mindre film fra Palladium og Constantin Film, der fandt ly i Asylgade, men så fik man naturligvis fortsat særligt førstnævntes store titler, når de var udspillet i storbiografen i København, hvis man altså ikke kunne bryste sig af sampremiere, hvilket ofte var tilfældet. Ligeledes var Preben Philipsens tyske ”Winnetou”-produktioner via Gefion og Constantin tilsvarende dundersucceser, der kunne fylde salen til sidste plads. På andre film som ”Angélique” med Michèle Mercier kunne man prale med omsætningstal, der i foråret 1965 lå helt oppe på halvdelen af Palads i København, hvilket betød, at fortsættelsen den 9. august samme år fik danmarkspremiere her i Kino et halvt år før, den i København kom op i Nygade og Rialto.
 
I 1955 fejrer man sammen med Folketeatret bysbarnet med danmarkspremiere på dobbeltprogrammet ”Fyrtøjet” og ”Kejseren og Nattergalen”, to kortere animationsfilm fra hhv. Sverige og Tjekkoslovakiet samlet under titlen ”Den store H.C. Andersen”. Ved fællespremierer med andre byer kunne man eksempelvis fra den 10. april 1967 se ”Grevinden fra Hong Kong” med Charles Chaplin.
 
I juni 1956 har Tage Nielsen og Gustav Hecht-Petersen fået installeret CinemaScope. Projektet omfattede udover større og bredere lærred en udvidelse af balkonen bagtil, hvor der i samme åndedrag blev indskudt en ekstra etage over vindfanget til kontorer, mens operatørrummet flyttes helt op under loftet. Balkonen rummer herefter 266 pladser, mens der bliver plads til 391 på gulvet, i alt 657 sæder.
 
 
Kino i august 1986. Foto: Thomas Hauerslev

I 1958 fejres A/S Kinografens 50-års jubilæum med premiere på scope-filmen ”Vores allesammens far” med Marcello Mastroianni og Vittorio De Sica. I bestyrelsen sad på dette tidspunkt også arkitekt Erik Rasmussen, søn af Kinografens tredje medstifter. I operatørrummet kunne man fra 1963 finde tredje generation af familien Hect-Petersen, da Kaj Hecht-Petersen nu er under biografoplæring.
 
I 1964 lukker Kino i tre måneder for en gennemgribende modernisering af lokalerne, hvor salen efterfølgende fremstår med renere linjer og smukkere farver i gult og hvidt, prosceniet holdt i blåt og hvidt, mens fortæppet nu er rødt. Et ur til højre fortæller klokken, det brugte man også i Palads Teatret. Også foyeren pyntes op med særlig fokus på Niels Hansens, prægtige kæmpemaleri på reposen ved trappeforgreningen op mod øvre foyer. Genindvielsen finder sted den 4. september med Lone Hertz som ”Tine” i Knud Leif Thomsens filmatisering af Herman Bangs roman.


Nogle år senere renoveres salen yderligere, hvorved antallet skrumper til 562 og der installeres DP75 maskiner i operatørrummet i januar 1968. Odense har nu provinsrekord i antallet af 70mm-biografer, det er den sjette og sidste i rækken, der får installeret dette kæmpeformat her i byen.
 
I 1972 sælges Kino-Teatret til Rialto ved Preben Philipsen, efter konkurrencen på biografmarkedet er givet fri. Rialto køber ved samme lejlighed også Grand og senere samme år desuden Apollo på Middelfartsvej. Kaj Hecht-Petersen indtræder nu som daglig leder. I 1976 videresælges til Lademann Film med Mogens Kruse og siden Lejf Bernt som direktør for biograferne også vest for Storebælt.
 
I foråret 1975 indkøbes Cinemeccanica Victoria 5 maskiner, mens der i 1977 investeres i nye
Todd-AO forstærkere. Sidste film i 70mm vises tre år senere. Balkonen er nu i maj 1977 bygget om til sal 2 med 144 pladser, mens en ny sal 3 indrettes i balkonfoyeren med plads til 64. Her måtte fire betonsøjler fjernes og erstattes af jerndragere. Salen strækker sig udover den gamle, smukke trappe, hvor drejningen venstre om fremover fungerer som nødudgang for denne sal, mens den højre giver adgang til de to nye sale. Sal 1 på gulvet har herefter 245 pladser og fået et nyt operatørrum i et tidligere kontor over vindfanget, mens det gamle fremover virker for sal 2. Balkonen måtte skæres i bunden og hæves for, at billedprojektionen nu kunne ramme lærredet nedefra, hvilket også betød hoveder på lærredet, når folk rejste sig på de bagerste rækker. Hældningen i sal 2 var derfor samtidig heller ikke som på balkonen forud. Omtrent halvdelen af stolene skiftes og de nye indsættes primært i sal 2 og 3.
 
 
Kino i august 1986. Foto: Thomas Hauerslev

Fra 1978 er Kurt Stecher fra biografen i Otterup direktør for både Grand og Kino 1-2-3, mens Kaj Hecht-Petersen fortsat tager sig af den daglige drift. I maj 1980 deles sal 2 yderligere i to, hvor sal 2 og 4 herefter råder over hhv. 66 og 68 pladser, som åbner den 9. juni. Udvendigt opføres ved samme lejlighed en række ekstra udhængsskabe til de mange nye filmplakater og billeder. Stecher trækker sig ud i foråret 1983, hvor der bl.a. har været opsat spilleautomater uden fornøden tilladelse.

• Gå til mere om Biograferne i Odense i '80erne

Nordisk Film Biografer opkøber Kino i 1985 samtidig med, selskabet også overtager Fønix og Grand. Aage Degen er fremover daglig leder med ansvar for driften af kædens biografer i Odense, hvoraf Grand allerede ophører i december 1987 og bygges om til discotek (i dag supermarked). I 1988 er operatørrummet i Kinos sal 1 indrettet med Sparkjær-anlæg. På dette tidspunkt er det allerede planlagt at opføre et helt nyt multiplex, men der går adskillige år, før planerne realiseres. Kino lukker tre måneder før Fønix, søndag den 14. maj 1995. Til allersidste forestilling var der udsolgt til Quentin Tarantinos ”Pulp Fiction”, der spillede i byen på 8. måned, mens de øvrige film talte Kurt Russell i ”Stargate”, Hugh Grant i ”En forfærdelig stor historie” og slutteligt ”Highlander 3” med Christopher Lambert.
 
En del af det gamle udstyr sælges til Brørup Bio. I efteråret smadres en del af udhængsskabene foran biografen, som i 1999 ombygges til en forretningsejendom med etageadskillelse gennem hele den store sal. I 2022 er der restaurant og bar i hele den gamle biograf, der efter mange år i hvide, grå og beige farver henover en tid som hvid og blå i dag nærmere fremstår mat grå som ved åbningen.

 
Kino's flotte KINO skilt i neon i august 1986. Foto: Thomas Hauerslev

70mm Maskiner
Philips DP75

Billet telefon
Odense 4250 (54-55)
12 42 50, (58-64)
09 12 42 50, (72-83)
64 12 42 50 (90-91)

Pladser
500 (49-55)
654 (58-59)
634 (63-64)
612 (68-69)
562 (72- )
242 (78-83)
271 (90-91)
269 ( -91)

 
 
Kino som K T Radio i efteråret 2000. Foto: Thomas Hauerslev
 
 
Kino som K T Radio i efteråret 2000. Foto: Thomas Hauerslev
 
 
Kino som restaurant, 22. marts 2024. Foto: Thomas Hauerslev

 
 
  
  

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
 
 
  
  
  

• Gå til
Kino-Teatret / Kino, Odense
 
Gå: tilbage - op
Opdateret lørdag, 23 marts 2024 10:48:39