| |
Kino-Teatret / Kino, Odense |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
01.02.2023 |
Kino
i november 1991. Foto: Thomas Hauerslev
Kino-Teatret / Kino Asylgade 3
Åbnet 29. november 1919 Lukket 14. maj 1995 Odenses første
grandiose storbiograf åbner lørdag den 29. november 1919 som erstatning
for Kino-Uglen i Vestergade. Samme ejer driver fortsat
Kosmorama på Kongensgade og
disse forbliver endnu her i 1919 byens to eneste biografer. Tilbage i
årene mellem 1908 og 1910 havde der været fire, men Kino-Teatret var med
sine 499 pladser knap fire gange så stor som ’uglen’ og tilsvarende langt
større end Kosmorama, der rådede over 219 sæder.
Åbningsprogrammet var Mauritz Stillers svenske kærlighedsdrama ”Den
blodrøde blomst”, en af årets helt store succesfilm, som med pause varede
næsten 2½ time. Så fint skulle det være, at teatret i sine åbningsannoncer
(og ofte siden) stavede sit efternavn med ’th’. Det var næsten som at gå i
det levende teater og de store foyerområder kommer til praktisk anvendelse
i pauserne. Billetpriserne bliver også sat derefter. Det koster nu to
kroner for en nummeret billet på balkonen, 1.35 for de bagerste rækker på
gulvet og 1 kr. for de øvrige pladser. Helaftensprogrammet har endda
yderligt forhøjede billetpriser. De behagelige birketræstole kommer fra
Odense Stolefabrik, men benpladsen var det generelt sparsomt med. 342
pladser var placeret på gulvet, mens balkonen rummede 157. Fra
den enorme, kraftigt oplyste facade med to tempelsøjler bygget henover
indgangsportalens sider på stensokler, træder man ind i en mindre,
højloftet forhal med billetkontor på hver side mod højre. Derfra træder
man ind i en stor foyer opført parallelt med Asylgade, der holdt i
teglstensrødt, hvidt og guld blev karakteriseret som smuk og stilfuld. Fra
denne fører en bred trappe op til balkonfoyeren i grå og hvide farver. Kun
heroppe er der garderobe svarende til den forhøjede billetpris til disse
eksklusive pladser. Trappeafsatsen prydes af et stort kalkmaleri af
Marlo-Joensen, som også står bag salens motiver. Salen skulle man i øvrigt
vænne sig til udover, at den var særdeles højloftet. Odenseanerne var slet
ikke vant til en så markant balkon, der rakte udover næsten halvdelen af
rummet, hvis afdæmpede udsmykning over et panel i varme, blå farver
rummede motiver af blade og fugle. Øverst er væggene hvide med små
skulpturer af billedhugger Elias Ølsgaard. Scenen rummer orkesterplads til
en trio, mens et gråt fortæppe skjuler lærredet. Operatørrummet er
placeret bag balkonen og udstyret med to forevisningsmaskiner. |
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Kino
i november 1991. Foto: Thomas Hauerslev
Kino-Teatret ledes af kaptajn Ludvig Petersen og ejes mange årtier frem
fortsat af A/S Kinografen ved overretssagfører, direktør Johan Hans
Christian E. Hecht-Petersen som bevillingshaver og siden hans søn, Gustav.
Selskabet blev etableret helt tilbage i 1908 sammen med Jens Rasmussen og
Niels Hansen Nielsen, der siden drev
Central Teatret og Cirkus
Varieté i Cirkusbygningen i
København, ligesom han i 1917 fik biografbevilling til World Cinema
sammesteds. Herfra trækkes økonomiske paralleller til Palladium-selskabet,
som i et halvt århundrede forbliver en af Kino-Teatrets hovedleverandører.
I 1922 får Ludvig Petersen en stilling hos forsikringsselskabet Danmark og
drager til København, hvorved direktørposten overtages af Jens Peder
Dalborg, som også overtager ledelsen af Kosmorama. I julen 1923
får man sig en alvorlig konkurrent i form af
Palads Teatret på
Vestergade 38. Der blev kæmpet imod med næb og kløer, men
Justitsministeriet, som havde fået magten over antallet af
biografbevillinger til hvert enkelt by og ligeledes stod for uddelingen
(dog ofte på lokale anbefalinger), kunne ikke negligere Odenses
indbyggertal. To biografer var naturligvis alt for lidt. Indehaverne af
Palads spenderede over én million kroner på opførslen og indretningen, der
sagde spar to til alt, man ellers havde set. Den store sum penge var
delvist tilvejebragt via
Palads
på Axeltorv i København, hvis direktør Sophus Madsen på dette tidspunkt
ejede Dansk-Svensk Film, hvor Oluf Hansen i sin tid var ansat og
avanceret. Provinspaladserne opstår med ham i spidsen, men man måtte i
hvert tilfælde sørge for en lokal bevillingshaver. I kølvandet opstår der
således også Palads Teatre i både
Aalborg og Vejle.
Kino-Teatret måtte i den grad lægge sig i selen i kampen om publikums
gunst og det bliver i lige så høj grad en sag om at få de bedste
filmleverancer. Salen i Vestergade kunne man simpelt hen ikke overgå.
Ved tonefilmens ankomst kunne man muligvis i Kino-Teatret have slået
en ekstra sekser, idet direktør Otto Nørmark fra Palads Teatret nede i
Berlin havde overværet en tonefilmsforestilling, der bestemt ikke efterlod
noget godt indtryk. ’Sjældent har jeg hørt noget så forfærdeligt’ og
slutteligt ’Forsigtighed tilrådes. Man ved, hvad man har, derimod ikke,
hvad man får’. Der gik dog ikke mange uger, før det var Palads, der var
først på banen udi tonefilmsudstyr med Kino-Teatret halsende bagefter.
Kino tog revanche i februar 1947, hvor man som den første efter krigen i
Danmark kunne installere et helt nyt Western Electric anlæg som erstatning
for det gamle. Tilbage mellem 1930 og 1931 kunne man konstatere en
gevaldig publikumsfremgang på hele 50%, da Kino-Teatrets lærred begyndte
at tale. |
|
Spoletårn
fra Scankino og to Philips DP75 70mm maskiner i Kino's operatørrum i
november 1991. Foto: Thomas Hauerslev
Fra 1932 er Dalborg fortsat direktør, mens Gustav
Hecht-Petersen efter at være startet som operatør i større omfang tager
sig af den daglige drift. Da A/S Kinografen i 1940 må afstå
Fønix-Teatret, som i 1932
er kommet til efter en udvidelse af det gamle Kosmorama, er det Gustav
Hecht-Petersen, som tegner Kino-Teatret, der fra 1944 ofte blot annoncerer
som ’Kino’. Efter faderens død i 1954 overtager han efter nogen tid også
bevillingen, mens Tage Nielsen, søn af Niels Hansen Nielsen, er fungerende
direktør. Han havde fra midt i 1920’erne været direktør for
Filmcentralen-MGM, som på dette tidspunkt også udlejede Palladiums titler,
der ikke mindst omfattede Fy & Bi. Han var siden ejer og bevillingshaver
af World Cinema, men måtte vinke farvel til denne i 1946 efter at være
blevet afsløret i sortbørshandel under krigen, hvilket københavnerne
snakkede forfærdelig meget om. I Odense slap han nemmere under radaren.
Efterkrigstiden byder i Kino på mange danmarkspremierer og
ligesom byens øvrige også mange solo, men de er sjældent helt så markante
som i Fønix. Oftest var det mindre film fra Palladium og Constantin Film,
der fandt ly i Asylgade, men så fik man naturligvis fortsat særligt
førstnævntes store titler, når de var udspillet i storbiografen i
København, hvis man altså ikke kunne bryste sig af sampremiere, hvilket
ofte var tilfældet. Ligeledes var Preben Philipsens tyske
”Winnetou”-produktioner via Gefion og Constantin tilsvarende
dundersucceser, der kunne fylde salen til sidste plads. På andre film som
”Angélique” med Michèle Mercier kunne man prale med omsætningstal, der i
foråret 1965 lå helt oppe på halvdelen af Palads i København, hvilket
betød, at fortsættelsen den 9. august samme år fik danmarkspremiere her i
Kino et halvt år før, den i København kom op i
Nygade og
Rialto. I 1955 fejrer man sammen med
Folketeatret
bysbarnet med danmarkspremiere på dobbeltprogrammet ”Fyrtøjet” og
”Kejseren og Nattergalen”, to kortere animationsfilm fra hhv. Sverige og
Tjekkoslovakiet samlet under titlen ”Den store H.C. Andersen”. Ved
fællespremierer med andre byer kunne man eksempelvis fra den 10. april
1967 se ”Grevinden fra Hong Kong” med Charles Chaplin. I juni
1956 har Tage Nielsen og Gustav Hecht-Petersen fået installeret
CinemaScope. Projektet
omfattede udover større og bredere lærred en udvidelse af balkonen bagtil,
hvor der i samme åndedrag blev indskudt en ekstra etage over vindfanget
til kontorer, mens operatørrummet flyttes helt op under loftet. Balkonen
rummer herefter 266 pladser, mens der bliver plads til 391 på gulvet, i
alt 657 sæder. |
|
Kino
i august 1986. Foto: Thomas Hauerslev
I 1958 fejres A/S Kinografens 50-års jubilæum med
premiere på scope-filmen ”Vores allesammens far” med Marcello Mastroianni
og Vittorio De Sica. I bestyrelsen sad på dette tidspunkt også arkitekt
Erik Rasmussen, søn af Kinografens tredje medstifter. I operatørrummet
kunne man fra 1963 finde tredje generation af familien Hect-Petersen, da
Kaj Hecht-Petersen nu er under biografoplæring. I 1964 lukker
Kino i tre måneder for en gennemgribende modernisering af lokalerne, hvor
salen efterfølgende fremstår med renere linjer og smukkere farver i gult
og hvidt, prosceniet holdt i blåt og hvidt, mens fortæppet nu er rødt. Et
ur til højre fortæller klokken, det brugte man også i Palads Teatret. Også
foyeren pyntes op med særlig fokus på Niels Hansens, prægtige kæmpemaleri
på reposen ved trappeforgreningen op mod øvre foyer. Genindvielsen finder
sted den 4. september med Lone Hertz som ”Tine” i Knud Leif Thomsens
filmatisering af Herman Bangs roman.
Nogle år senere renoveres
salen yderligere, hvorved antallet skrumper til 562 og der installeres
DP75 maskiner i operatørrummet i januar 1968. Odense har nu provinsrekord
i antallet af
70mm-biografer,
det er den sjette og sidste i rækken, der får installeret dette
kæmpeformat her i byen. I 1972 sælges Kino-Teatret til
Rialto ved Preben
Philipsen, efter konkurrencen på biografmarkedet er givet fri. Rialto
køber ved samme lejlighed også Grand og senere samme år desuden
Apollo på Middelfartsvej.
Kaj Hecht-Petersen indtræder nu som daglig leder. I 1976 videresælges til
Lademann Film med Mogens Kruse og siden Lejf Bernt som direktør for
biograferne også vest for Storebælt. I foråret 1975 indkøbes
Cinemeccanica Victoria 5 maskiner, mens der i 1977 investeres i nye
Todd-AO forstærkere. Sidste
film i 70mm vises tre år senere. Balkonen er nu i maj 1977 bygget om til
sal 2 med 144 pladser, mens en ny sal 3 indrettes i balkonfoyeren med
plads til 64. Her måtte fire betonsøjler fjernes og erstattes af
jerndragere. Salen strækker sig udover den gamle, smukke trappe, hvor
drejningen venstre om fremover fungerer som nødudgang for denne sal, mens
den højre giver adgang til de to nye sale. Sal 1 på gulvet har herefter
245 pladser og fået et nyt operatørrum i et tidligere kontor over
vindfanget, mens det gamle fremover virker for sal 2. Balkonen måtte
skæres i bunden og hæves for, at billedprojektionen nu kunne ramme
lærredet nedefra, hvilket også betød hoveder på lærredet, når folk rejste
sig på de bagerste rækker. Hældningen i sal 2 var derfor samtidig heller
ikke som på balkonen forud. Omtrent halvdelen af stolene skiftes og de nye
indsættes primært i sal 2 og 3. |
|
Kino
i august 1986. Foto: Thomas Hauerslev
Fra 1978 er Kurt Stecher fra
biografen i Otterup
direktør for både Grand og Kino 1-2-3, mens Kaj Hecht-Petersen fortsat
tager sig af den daglige drift. I maj 1980 deles sal 2 yderligere i to,
hvor sal 2 og 4 herefter råder over hhv. 66 og 68 pladser, som åbner den
9. juni. Udvendigt opføres ved samme lejlighed en række ekstra
udhængsskabe til de mange nye filmplakater og billeder. Stecher trækker
sig ud i foråret 1983, hvor der bl.a. har været opsat spilleautomater uden
fornøden tilladelse.
• Gå til mere om Biograferne i Odense
i '80erne
Nordisk Film
Biografer opkøber Kino i 1985 samtidig med, selskabet også
overtager Fønix og
Grand. Aage Degen er
fremover daglig leder med ansvar for driften af kædens biografer i Odense,
hvoraf Grand allerede ophører i december 1987 og bygges om til discotek (i
dag supermarked). I 1988 er operatørrummet i Kinos sal 1 indrettet med
Sparkjær-anlæg. På dette tidspunkt er det allerede planlagt at opføre et
helt nyt multiplex, men der går adskillige år, før planerne realiseres.
Kino lukker tre måneder før Fønix, søndag den 14. maj 1995. Til
allersidste forestilling var der udsolgt til Quentin Tarantinos ”Pulp
Fiction”, der spillede i byen på 8. måned, mens de øvrige film talte Kurt
Russell i ”Stargate”, Hugh Grant i ”En forfærdelig stor historie” og
slutteligt ”Highlander 3” med Christopher Lambert. En del af det
gamle udstyr sælges til
Brørup Bio.
I efteråret smadres en del af udhængsskabene foran biografen, som i 1999
ombygges til en forretningsejendom med etageadskillelse gennem hele den
store sal. I 2022 er der restaurant og bar i hele den gamle biograf, der
efter mange år i hvide, grå og beige farver henover en tid som hvid og blå
i dag nærmere fremstår mat grå som ved åbningen.
|
|
Kino's
flotte KINO skilt i neon i august 1986. Foto: Thomas Hauerslev
70mm Maskiner Philips DP75
Billet telefon Odense 4250 (54-55) 12 42 50, (58-64) 09 12 42 50, (72-83) 64 12 42 50 (90-91)
Pladser 500 (49-55) 654 (58-59) 634 (63-64) 612 (68-69) 562 (72- ) 242 (78-83) 271 (90-91) 269 ( -91)
|
|
Kino
som K T Radio i efteråret 2000. Foto: Thomas Hauerslev
|
|
Kino
som K T Radio i efteråret 2000. Foto: Thomas Hauerslev
|
|
Kino
som restaurant, 22. marts 2024. Foto: Thomas Hauerslev
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn,
Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø,
Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
|
|
|
|
|
|
|
|
• Gå til Kino-Teatret / Kino,
Odense |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 08 januar 2025 11:33:03 |
|
|