Nora Bio, København |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 |
 Nora
Bio som Elgiganten den 6. oktober 2021. Foto: Thomas HauerslevNORA BIO Nørrebrogade 217 (nr. 231 siden 1937) Åbnet 13. april 1935 Lukket 2. april 1977 Nora Bio blev tegnet af Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe som seneste skud på stammen i deres snart lange række af københavnske biografpaladser. Den gamle Café Petersdal indrettet i en endnu ældre gård fra 1801 måtte lade livet sammen med et par butikker og adskillige lejligheder fordelt på to etager ovenover og et baghus, der strakte sig vinkelret bagud. Biografen når kun lige akkurat at blive færdig til åbningen. Morgenen forinden stod stilladserne stadig og tårnede sig op foran indgangspartiet og lærredet var endnu ikke sat op. • Gå til stoleplan Nora Bio Biografen åbner med en rimelig bred og ganske dyb indgangsportal i et tilbageskudt forhus med to sidebygninger, der skråner ind mod biografindgangen, der er trukket flere meter tilbage fra fortovet ud mod Nørrebrogade. Det var således en biograf, der virkelig tiltrak opmærksomhed. En høj og bred baldakin strækker sig yderligere lidt udover. Ovenfor er der et uafbrudt vinduesparti med ’Films Teater’ stående henover. Etagen er indrettet til inspektørbolig. Øverst på bygningen er der malet et stort motiv, hvor man kan se storbyskorstene i baggrunden foruden et tydeligt Eiffeltårn. Over på huset rejser Nora Bio sig i neonlysende kæmpebogstaver med god luft imellem. Indgangspartiet har stribevis af plakatskabe på siderne, mens billetkontoret i glas er placeret for enden foran indgangsdørene på hver side. Et vindfang skråner herefter nogle trin op mod venstre. Foyeren på tværs inde bagved er malet i vinrøde farver og indrettet med grønne hvilebænke påført læderbetræk foruden flere store udstillingsskabe og en lækker chokoladekiosk samt telefonboks som det moderne slagnummer. Loftet var dekoreret med to loftsmalerier af Anton Hansen. Salen blev beskrevet som lignende en Zeppeliner og venstredrejet bag foyeren i forhold til indgangspartiet. Den 920 kvadratmeter store funkissal uden balkon var indrettet med 1.184 dybtrøde stole, hvor udvalgte sæder var udstyret med teleslynge. Stolene var efter forlydende de smukkeste såvel som de mest behagelige, teaterverden endnu havde set. Der var seks udgangsdøre i højre side. Biografen overgår Colosseum som den største udenfor centrum. Lærredet havde grønt fortæppe dekoreret med sølvmotiver af Thor Bøgelund, men prosceniet var ellers ikke pyntet særligt op. Faktisk ligner det til forveksling et fremtidigt tv-apparats billedfelt med dens buede rundinger. Loftet var hvælvet af akustiske årsager og indirekte belyst af skrånende, gule overvægge, der gav Zeppeliner-virkningen. Der var ti meter til loftet og ofret mange penge på et effektivt ventilationsanlæg. Operatørrummet var udstyret med to topmoderne Bauer-maskiner og et sindrigt linsesystem, der efter sigende kunne projicere et endnu større billede på lærredet end øvrige biografer af tilsvarende størrelse. Der er desuden opsat som første sted i Skandinavien opsat et tone-smalfilmsapparat til skoleforestillinger og særarrangementer, som biografen kommer til at afholde rigtig mange af. Man går så højt op i det, at biografens direktion selv planlægger at foretage filmoptagelser rundt om i landet og vise dem forud for det ordinære program. Opførelsen af biografen stod i 750.000 kroner, mens inventar og udstyr løb op i yderligere 170.000 kr. I pressen betegnes den nye biograf som ren luksus. Alle de særlige tiltag illustreres ved, at biografen drives af Arbejdernes Oplysningsudvalg, siden Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF) og dermed på socialdemokratisk bevilling med tidligere folketingsmand Robert Lundberg som direktør. Man havde i oktober året forinden fået bevilling til en ny storbiograf i kvarteret omkring Hillerødgade og Nørrebro Station. Blandt gæsterne til åbningsforestillingen ses den senere statsminister Jens Otto Krag. Så stor var interessen forud, at Thorvald Stauning havde holdt tale ved rejsegildet en bidende kold januardag blot tre måneder forinden. Robert Lundberg åbner Nora med den britiske ”Jernhertugen” fra Kosmo Film, der har George Arliss i hovedrollen. Man har indrykket store annoncer i dagbladene adskillige dage forud. Filmen bliver en strålende succes og vises i elleve dage. På premieredagen var alt udsolgt mange timer i forvejen. Presset på noteringen var så stort, at man mente at kunne have solgt fem gange så mange billetter. Anmelderne finder filmen god, men understreger i forskellige vendinger, at englænderne fortsat har meget at lære af amerikanerne… |
Læs
mere her: Nora Bio, København Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Nora Bio oparbejder et glimrende samarbejde med Kosmo Film og siden
øvrige mindre distributører, der med succes får deres film op i denne
kæmpebiograf, selvom de ikke nødvendigvis spiller så længe. Det er med
nutidige øjne ganske fantastisk, hvor stort et publikum, der rent
faktisk kunne mønstres i en storbiograf som Nora til film fra disse
mindre selskaber. Ikke fordi de var mindre, men fordi filmene ofte var
’kulturfilm’, dvs. ’artfilm’ i dag. Noras premieretitler med sociale
temaer var ofte omdrejningspunkt for dramatiske skæbnehistorier.
Herudover kunne man også finde helt almindelige spændingsfilm på
programmet eller en god amerikanske komedie ikke at forglemme alle de
danske lystspil og dramaer. Apropos at forglemme blev en af biografens
allerstørste succeser det første år netop ”Forglemmigej” med den
italienske tenor og skuespiller Beniamino Gigli, der var kolossalt
populær i Danmark. Selvom Nørrebro-borgerne var glade for deres storbiograf, var anmelderne jævnligt efter den og stak til biografens partipolitiske tilhørsforhold. Man havde skiftet ”Jernhertugen” ud med en traditionel spændingsfilm ved premieren den 24. april på Sherlock Holmes-filmen ”En studie i rødt” med Reginald Owen. Efter denne sås en svensk premiere på ”Brændinger”. Begge blev distribueret af Skandinavisk Film. Den 13. maj var der premiere på en tysk film med titlen ”En mand af folket”, hvor anmeldere pointerede, at biografens ledelse selv havde navngivet den. Denne film kom fra det lille selskab Nordlys, der havde accepteret Nora-direktionens forslag i stedet for en mere direkte oversættelse. Filmen blev senere omdøbt til ”Hvis jeg var chef” i øvrige biografer, der passede bedre til originaltitlen ”Wenn ich König wär”. Den handlede om en bilmekaniker, der for en dag får lov at boltre sig som generaldirektør på en fabrik og naturligvis redder den fra fallit. Visse gik så langt som at kalde ledelsesdriften for aldeles skandaløs med denne affaldsdynge af en film, man beskyldte for at have udpræget nazistiske tendenser. Ved de forrige film var biografen beskyldt for at nære kapitalistiske tilbøjeligheder. Det var ikke nemt at være Nora Bio. Fem dage efter skifter man program til atter en danmarkspremiere fra Kosmo. Denne gang ovenikøbet en Buster Keaton-film med titlen ”Greven af Paris”. Denne måtte vel siges at være noget mere afslappet end de foregående programmer uanset politiske tilhørsforhold. Det siger på sin vis også sit om biografens slingrende filmvalg, så deri havde anmelderne måske ikke uret, selvom man helt forsømte at bedømme filmene på deres egen præmis. Man fandt ”Greven af Paris” sindssvagt morsom og den var biografens største succes de første måneder. Herefter kom et danmarkspremiereprogram fra endnu et lille selskab, Atlas, som bestod af ”Luftens vovehals” med Richard Talmadge og ”Præriens helt” med Tom Tyler. Altså igen noget helt andet, tredje eller fjerde. Der kom også snart premierefilm fra større selskaber som Fotorama og MGM, men man holdt fast i filmene fra de små distributører, som alle fik en hæderlig chance i Nora. Flere af dem var givetvis tilbudt øvrige biografer i centrum forinden, men snart var det som om, Nora blev fleres førstevalg og det gode samarbejde med smådistributørerne holdt ved. Desværre lukkede adskillige af dem relativt hurtigt på grund af den manglende succes. Særligt var det vanskeligt at afsætte filmene rundt om i provinsen. Det var samtidig svært at tjene alle pengene ind i den store Nora-biograf, der alt andet lige ikke kunne vise filmene alt for længe ad gangen, når man hver aften havde knap 1.200 sæder at fylde. Nogle af de mest bemærkelsesværdige og succesfulde premierefilme i Nora fra mindre selskaber sidst i 1930’erne tæller titler som den tyske antikrigsfilm ”Krigens ansigt” fra Baltic Film den 21. juni 1935 og den ligeledes tyske ”Verdens Herre” fra samme distributør den 7. oktober. Titlen og handlingen om en menneskabt maskine, der lader til at have destruerende kræfter, kan man tygge lidt på i dag. Der kommer endnu nye filmselskaber til, bl.a. Bavaria Film, som ikke overraskende har planlagt at specialisere sig i tyske titler. Nora får atter vanskeligere ved at samle et publikum til dem og Bavaria når kun at udsende et par stykker. Den sidste hed såmænd ”Krak”. Efterhånden blev det de store amerikanske selskaber, der tog over og Nora kom med på en del store bropremierer på amerikanske film fra MGM. Amerikanske fællespremierer i brobiograferne var relativt sjældne i begyndelsen, hvor det oftest var danske film, der kom op alle steder på én gang. I 1935 sås nu i adskillige biografer ”Det brogede slør”, ”Sequoia” og ”Den anden kvinde” med William Powell og Myrna Loy. Skandinavisk Film kunne nu også være med, da de gav den tyske ”Den er kriminel” med den vanvittigt populære Anny Ondra premiere i både Odeon, Park, Roxy og Nora. Selv den svenske ”Kanske en gentleman” med Adolf Jahr gav selskabet bropremiere fire steder foruden i Nora. Den første danske fællespremiere var man med på, da ”Fange nr. 1” med Christian Arhoff kom op den 16. september 1935. |
|
 To
billetter fra 20. december 1953. Fra Jonas Præstekjær's samlingNora vedholdt at være premierebiograf, men pressen var lige så vedholden med at råde biografens ledelse at tilstræbe en rolle som reprisebiograf fremfor premierebiograf. Man mente sig bedrevidende på samme måde, som Windsor i pressen efter deres åbningspremiere-fiasko i 1933 blev rådet til at holde sig fra premierefilmene og i stedet hengive sig til repriserne, hvad Windsor rent faktisk gik hen og fik stor succes med. Det var jo trods alt finere at vise de film, der forinden havde været vist i eksempelvis Alexandra Teatret. Mente man. Nora gik ’Nørrebro’-vejen og tilstræbte snarere et familievenligt repertoire krydset med den nærliggende Colosseums mere spændingsmættede stil. En uge før biografens et-års fødselsdag gik der halvvejs inde i Lau Lauritzen og Alice O’Fredericks ”Week-end” ild i filmen og folk måtte evakueres, hvilket skete hastigt gennem udgangsdørene men i ro og orden. Operatøren kom ikke til skade, men filmens ene akt gik tabt til flammerne. Åbenbart fik operatøren reddet resten ud og selv slukket ilden, før brandvæsenet nåede frem. Der var efter sigende anrettet betydelig skade på rummet, som dog planlagde at spille igen dagen efter. Det var mandag i påskeugen, så der var alligevel nogle lukkedage efterfølgende og 2. påskedag kunne man afholde premiere på det engelske drama ”Tilbage til livet”. Biografen giver forestillinger for nødlidende børn allerede i 1936 i form af indtægterne fra en midnatscabaret og gentager det ofte siden. Der arrangeres også forestillinger til andre godgørende formål. Man er sit ansvar meget bedvidst, men det var nu en gerning, som mange biografer i byen også udførte. Så gode var de sociale foranstaltninger virkelig ikke dengang og biograferne trådte ofte hjælpende til. Nora Bio holder således i årevis forestillinger hver 14. dag for arbejdsløse, ligesom man jævnligt benytter biografen til politiske møder. Der afholdes også foredrag og koncertarrangementer med eksempelvis unge solister, hvor biografen gerne kvit og frit lægger sal til. Violinisten Wandy Tworek spiller under krigen og Holger ’Fællessanger’ Hansen er også på besøg. Oplysningsforbundet var mere end glade for de mange sociale og kulturelle indslag, men mindre begejstret for Robert Lundbergs linje i det almindelige biografrepertoire. Han fratræder derfor som direktør sidst i 1939. Justitsministeriet overvejer at give ham en bevilling til Istedgades Biograf, der bliver til den nye Casino, men den går i stedet til Emanuel Gregers. Ib Kolbjørn bliver ny direktør for Nora, som han leder frem til 1961. Som krigen nærmer sig skrumper også antallet af premierekopier fra udlandet og det er snart kun de danske film, der kommer op i mere end en enkelt københavnsk biograf. Derfor fordeler de nye film fra de amerikanske selskaber sig også snart næsten udelukkende mellem centrumbiograferne, mens brobiograferne viser dem siden. Derfor falder premiereantallet også hurtigt i Nora omkring 1940, hvor der efter krigens begyndelse kun er en enkelt westernpremiere fra Paramount med titlen ”Geronimo - den røde hævner” og et par tysk premierefilm fra Palladium i 1941 så uskyldigt lydende som ”Ung pige i huset” og ”Flodens børn”. Fra sverige sås ”Melodien fra Den Gamle By” og i 1942 ”Styrmand på eventyr” og et par stykker yderligere. Kun en enkelt dansk bropremiere kunne Nora samles til i 1943 og atter en lidt større i 1944 i form af ”Biskoppen” med Ib Schønberg. Det betød dog ikke manglende succes for Nora, der havde forrygende gode tal gennem alle krigsårene. Lykken var nu stor her som alle andre steder, da man den 14. maj 1945 kunne fejre befrielsen med ”En af vore maskiner savnes”, der samlede fulde huse gennem fire uger. Man fortsætter rask væk med endnu et krigsfilmsprogram, der består af Frank Capras veldrejede amerikanske propaganda-dokumentar ”Nazisterne går til angreb” i serien ”Why We Fight” samt en tilsvarende engelsk med titlen ”Royal Air Force’s kystkommando”. Efter denne skiftes til et mere lystigt premiereprogram med titlen ”Vi charmører”, der har Judy Garland og Mickey Rooney i hovedrollerne. |
|
 Efter disse veksler Nora mellem øvrige, nyere film, der har spillet
andre steder forud og som der fortsat er godt med publikum til. Med
mellemrum er Nora atter med på danmarkspremierer, men det er næsten
altid sammen med øvrige biografer, nu kopierne igen tilflyder landet i
et højere antal. De udenlandske premierer er oftest skandinaviske eller
engelske lystspil, hvis det ikke er amerikanske musicals. Dem kunne man
som bekendt godt lide i Nora. Blandt Noras danske premierer ses film som
”De pokkers unger og ”Diskret ophold”. De få solopremierer af mere
intellektuel karakter, som fortsat finder vej en sjælden gang, fungerer
stort set aldrig og tages altid af efter tre-fire dage. Det sker for en
håndfuld franske i 1947-48 fra Atlantic Film og en en sjælden russisk,
som man atter har forsøgt sig med. Det bliver denne gang en enlig svale.
I 1950’erne er det Morten Korch og Far til fire-filmene, der trækker fulde huse til Nora som i så mange andre københavnske biografer. Der vises også en del øvrige danske film fra ASA foruden en række danske film fra Nordisk og enkelte fra Palladium og øvrige. Derudover bliver udenlandske premierer en sjældenhed bortset fra nogle få norske og svenske. Efterhånden som danskerne er begyndt at tilgive tyskerne, kommer der flere af slagsen til landet igen foruden naturligvis film fra Østrig. De fungerer alle dage bedst i provinsen og særligt i Jylland, hvor mange af dem får danmarkspremiere. Nogle kommer aldrig til hovedstaden, mens andre finder vej til Casino på Istedgade. Nora tager også en del af dem fra sidst i 1950’erne. Det fortsætter på samme måde i begyndelsen af 1960’erne. Danske film fungerer altid rigtig godt, men en sjælden amerikansk premiere fra United Artists gør ikke noget væsen af sig og tages lynhurtigt af plakaten. En film med twist og rock’n’roll trækker noget bedre et par år efter. Knud Børge Lundberg bliver forretningsfører for AOF og direktør for Nora Bio i 1961. Han havde arbejdet som operatør i sin ungdom og var søn af biografens første direktør, som efternavnet også antyder. Lundberg junior forbliver direktør for biografen lige indtil lukningen. Nora Bio lukker søndag den 23. juni 1963 efter sidste forestilling for en større ombygning, der har været planlagt gennem et par år. Ombygningen løber helt frem til august og foretages af Holger Pind som hans biografprojekt nr. 101. Herefter kan salen i endnu videre omfang benyttes som teater og koncertsal og give de optrædende kunstnere lidt bedre forhold end forud. Teater bliver der nu aldrig rigtig noget af. Den væsentlig større scene og to nye sofarækker reducerer antallet af pladser til 1.029, der alle opstilles amfiteatralsk. Der er fire indgangsdøre og to midterrækker ned gennem de bagerste elleve, mens en enkelt midtergang fører videre ned til scenen. I alt er her nu 36 rækker. Moderniseringen har været nødvendig, så biografen fortsat kan stå distancen i konkurrencen med de øvrige biografer. Således installeres DP70-maskiner til Todd-AO i operatørrummet, der tidligere har været opsat i Villabyernes Bio. Genåbningen finder sted den 12. august med premiere på det danske lystspil ”Sikke’n familie” og resultatet kaldes for intet mindre end et mirakel. Altså biografen, ikke filmen. Salen er malet i nye farver, der skal give en gunstigere rumvirkning og der er ny akustisk beklædning på væggene. Loftet er sænket betragteligt, hvilket giver et bredere salsindtryk. Lærredet er rykket frem på den fremskudte scene og der er indrettet to mindre rum på hver side i forlængelse af sidegangene. Der er også opsat nyt fortæppe, men ellers har man været nødt til at spare på materialerne, idet der faktisk på dette tidspunkt er byggestop i Danmark. Alligevel er det også lykkedes at renovere toiletterne og foyeren domineres nu i den ene ende af en ny glasvægsmosaik af Preben Hornung, der om aftenen belyses udefra. Anton Hansens to loftsmalerier er bevaret men nu oplyst af nye, moderne belysningselementer. Indgangsdørene i glas er ført helt ud til gaden og der bygges tre små, nye billetkontorer hver især på skrå i samme stil som Saga på Vesterbrogade. |
|
 Nora
Bio den 6. oktober 2021. Foto: Thomas HauerslevBiografen fremstår med andre ord som helt ny, selvom den er 28 år gammel. Tanken var at omsætningen kunne forøges så betragteligt, at der indenfor 4-5 år kunne opføres et helt nyt forhus i 8-10 etager med kontorer til AOF’s oplysningsarbejde og skole for medarbejderne. Ved genindvielsen holder kulturminister Julius Bomholt tale og statsministerens frue, skuespillerinden Helle Virkner, fremsiger en prolog af Sigfred Pedersen. Før filmforevisningen underholder Wandy Tworek atter i selskab med Per Thielmans strygeorkester og Preben Uglebjerg m.fl. Før hovedprogrammet gives en halv time lang forsmag på ”Mytteri på Bounty” i 70mm, der ugen efter kommer op i Tre Falke. Den må man som almindeligt publikum endnu glæde sig lidt til i det moderniserede Nora. Selv med reduceret sædeantal går Nora Bio sværere tider i møde op gennem 1960’erne, hvor publikum får vanskeligere ved at løsrive sig fra tv-kassen derhjemme. Det hjalp ikke tilstrækkeligt, at man havde fjernet tv-illusionen i Noras egen sal. Det nye forhus bliver også kun ved drømmene og i Noras sidste levetid fremtonede facaden væsentlig mere mat. I 1967 har man givet tilladelse til indretningen af en bistrobar i forbindelse med biografens indgangsparti, men flyttes over i sideforretningen til højre. Over vinduerne på første sal sås nu kun de to velkendte teatermasker, der ikke længere jublede som i fordums tid, men Nora Bio lyser alle dage over bygningens top. Filmene skiftede også karakter op gennem 1960’erne til i overvejende grad at bestå af populære titler, danske som amerikanske og hvad der ellers havde tiltrukket publikum i centrumbiograferne forinden. Der var fortsat danmarkspremierer på programmet efter moderniseringen i 1963 og man deler nogle østrigske film med Casino, som der ikke kom ret mange til hverken det ene eller det andet sted. Ellers vedblev det snart med kun at være premiererne på danske film, der kunne trække folk til, men dem blev der også længere imellem. Snart bestod de udenlandske premierer af titler, filmselskaberne ikke kunne afsætte i midtbyen og det betød i mange tilfælde også, at der ikke var særlig mange penge i dem og slet ikke til at fylde Noras store sal. Filmene endte med kun at spille en fire-dages tid og de fleste var tysksprogede. Ofte satte man dem op om mandagen. Fungerede de ikke, kunne man altid nå at skifte dem ud med en mere indbringende repremiere i weekenden, der var ugens bedste dage. Dette princip var ikke nyt. Sådan havde man tænkt fra biografernes side lige siden filmens barndom. (Mandag) den 3. marts 1969 var der premiere på katastrofefilmen ”Bombe ombord” fra ASA Film, som egentlig var produceret til tv. Det var den sidste amerikansk-producerede solopremiere og den gik præcis som skildret ovenfor. De efterfølgende år deler man en lille håndfuld premierefilm med Merry og den ene tillige med Platan. Det var en karatefilm, som var temmelig ulig Noras øvrige repertoire. Man kunne dog notere et midnatspremiereprogram på en tysk gangsterfilm fra Obel med titlen ”Gangsterkrig” den 24. februar 1973, som ingen anden københavnsk biograf havde orket at vise forud. Selve damarkspremieren havde fundet sted i Rudkøbing fire år forinden. Den 6. april har man et tilsvarende program, hvor den tysk-israelsk producerede ”Deadlock - dødens by” fra Cinema Film vises en enkelt sen aften. Hvorfor denne ikke havde regulær premiere i København er et af de mere uopklarede spørgsmål, men filmselskabet undlod besynderligt nok ved flere lejligheder at sætte sine film op i storbyen. ”Deadlock” var to år forinden kommet op i Palads i Odense. Allersidste egentlige premiere er også sidste bropremiere i traditionel forstand på en udenlandsk film. Det er den tyske ”Forår på Elmehøj” den 3. maj 1976. Søndag den 6. marts 1977 har Nora et nyt tegnefilmshow med Søren Spætte og Tom & Jerry. Biografen sælges på dette tidspunkt til en købmand for tre millioner kroner. Sidste spilledag finder derfor sted en måned senere, hvor ”Alt på et bræt” med Dirch Passer, Preben Kaas og Jørgen Ryg er på programmet lørdag den 2. april kl. 19 og 21. Selvsamme lørdag kan man i aviserne læse annoncer om nedrivningsmaterialer og 1.000 brugte stole ved henvendelse til biografen fra mandag den 4. april. Fremviserne rykkede ud til Vanløse Bioo, men de slidte stole var svære at slippe af med. Supermarkedet åbner som Favør og eksisterer i små tyve år. Efter et par år med tomme lokaler genåbner gamle Nora som Elgiganten og fik en helt ny glasfacade. Forretningen har udover den oprindelige inspektørbolig på første sal også inddraget de omkring liggende butikker. Bagved står den gamle sal som en kæmpekolos, der skiller sig markant ud fra husene omkring sig. Udefra ligner den måske ikke den gamle Zeppeliner, men folk med kendskab til gamle biografbygninger ved nok, hvad man står overfor. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Nora Bio, København |
|
 • Gå til Nora Bio |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:13:02 |
|