Kino-Palæet / Kino, Haderslev (1925) | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 15.04.2023 |
 Kinopalæet Haderslev i 1944 med nye udgangsdøreKino-Palæet / Kino (Haderslev) (1925) Nørregade 20 Åbnet 22. oktober 1925 Lukket 9. februar 1986 I forhuset fra 1901 på Nørregade 20 lå Crome & Goldschmidt med en elegant lingeri- og manufakturhandel i tre etager. Her ansøger direktør Christian Holst Christensen fra Palads-Teatret i Bispegade i januar 1925 om tilladelse til at flytte sit biografteater fra Anton Hundevadts dengang mindre magasin til Crome & Goldschmidts baghus, hvor det er påtænkt at omdanne de to nederste etager i det fire etager høje pakhus til biograf. Bjælkelaget mellem stuen og første sal skulle derved helt fjernes. Der bliver plads til balkon med 80 stole med adgang over et lille sidehus, der udover lille foyer rummer billetkontor og toiletter. Der kommer 258 pladser på gulvet incl. en række billige stole opstilles langs venstre væg og dermed plads til i alt 338, hvilket er over hundrede flere, end der kunne sidde i Palads-Teatret og næsten lige så mange som i Kosmorama. Crome & Goldschmidt står nu som ejere af den nye biograf med Christensen som lejer og bevillingshaver. Der er adgang gennem port i forhuset, som bliver kraftigt oplyst af det store forretningsmagasin. Ligesom Kosmorama på Torvet i de tidlige år er der kun udgang til gården og alle skal ind og ud samme sted. ’Selvom forhuset brænder, vil porten kunne holdes fri, da den er massivt udført’, forklares det af stadsbygmesteren. De var dristige i Haderslev dengang. Porten bliver fyldt med billedskabe på den ene side, mens der kommer store lysreklamer over biograffacaden inde i gården. Kino-Palæet åbner den torsdag den 22. oktober 1925 med George Arliss i ”Den grønne gudinde”. Fra marts 1930 er der installeret tonefilmsanlæg med Evelyn Brent i ”Broadway” som første titel. I 1941 gives tilladelse til at genindrette pakhusets øverste etager med lager og ny systue, hvilket bl.a. krævede opførelsen af en ny, smal mellembygning og brandtrappe henover udbygningen, hvor operatørrummet var placeret i gården. Balkonen lader selv fremme i december 1945 til ikke at have nogen separat nødudgang, men på dette tidspunkt bliver der på gentagne krav fra brandmyndighederne etableret ny udgangspassage fra gulvet gennem to døre på hver side af prosceniet, der fører bagud gennem en længere passage højre om mod Slotsgade. Den forreste af de tidligere udgangsdøre, der førte direkte mod foyeren, bliver til indgang. To år forinden havde også Kosmorama fået ny flugtvej i forbindelse med en større ombygning. Det gamle magasin er nu skobutik tilhørerende konfektionsvirksomheden F. Engel, i baggården fortsat med Christensen som direktør. Han dekoreres ifølge notat efter krigen med den belgiske orden Croix des Maquisards for sin heltemodige indsats i modstandsbevægelsen. Hans søn, der også var stærkt involveret, havde arbejdet som operatør i biografen, da han på vej mod England via Sverige for at melde sig i krigstjeneste druknede i Øresund den 8. juli 1943. | Læs mere her: • Kosmorama (1906) • Teater med Levende Billeder / Biograf-Teatret / Haderslev Biograf-Teater • Teatret • Central-Teatret • Palads-Teatret • Lys-Teatret Harmonia (1912) / Thalia-Teatret (1914) / Kosmorama (1921) • Bio 25 / Slotsbio • Garagebio / Cinema Paradiso • Kosmorama 6100 Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Kino Haderslev 1976I januar 1946 installeres to nye Kalee-kinomaskiner, som den 22. august 1953 præsenterer solopremiere på ”Latter uden ende”, et dog beskedent tysk-amerikansk program med stumfilmsstjerner som Buster Keaton, Harold Lloyd og Chaplin foruden nogle tyske filmklip. Filmen er aldeles ukendt i eftertiden, den blev et par måneder senere vist en enkelt gang i Windsor på Peter Bangsvej. Nordisk Film, som man handlede med her i Kino-Palæet, kunne fra tid til anden tilbyde premierer på danske titler samt en italiensk-tysk romantisk produktion med titlen ”Forglem mig ej”. Små distributører satte ved enkelte lejligheder også helt nye film op her i Kino-Palæet, som i mange år lå til den mere seriøse side i forhold til Kosmorama. Man ventede også tre år længere end konkurrenten, før der blev installeret bredformat. Det skete først i 1958, hvor udgangsdørene atter må rykkes. Forreste række fjernes ved samme lejlighed for det bredere lærred og da man her temmelig sent i historien fjerner siddepladserne på tværs langs siden, er der fremover plads til 320 gæster. I 1960 købte en ung kvinde billet til den forkerte forestilling og blev så vred, at hun smadrede ruden i billetkontoret, hvilket endte i retten, hvor hun blev dømt en bøde på 30 kroner foruden at skulle betale erstatning for ruden, hvilket alt sammen løb op i over 400 kroner. Filmen fik hun ikke set. Christensen havde drevet først Palads-Teatret og dernæst Kino-Palæet i en menneskealder, før han trak sig tilbage som 86-årig efter mere end 55 år som biografdirektør. Den 14. juni 1975 blev Kino-Palæet således overtaget af Jens Peter Matthiesen, der på dette tidspunkt havde været direktør for Kosmorama i fem år efter den forrige ejers død. Christensen selv dør halvandet år senere, i januar 1977. Under en mindre renovering i salen, udbryder der 14. oktober 1975 brand i de gamle lagerlokaler ovenfor, hvor stolene stod opmagasineret. Samtidig er det evident, at en gennemgribende modernisering af den efterhånden temmelig gamle og nedslidte biograf er nødvendig. I første omgang bliver Matthiesen klar allerede inden jul, hvor ”Olsen-banden på sporet” får danmarkspremiere 2. juledag. Året efter går håndværkerne atter til makronerne i november. Palæet bygges om og genopstår nu blot som Kino 2. juledag 1976 med danmarkspremiere på næste trekløver-film i rækken, ”Olsen-banden ser rødt”. Balkonen er nu fjernet og erstattet af et vældigt operatørrum. Der er nu blot 160 pladser i salen, hvis ombygning er forestået af arkitekt H.J. Christensen. Foyeren er tilsvarende renoveret med nye toiletter, billetsalg og udvidet kiosk. Ombygningen løb op i 1,2 millioner kroner. | |
 Blandt det kommende, fortsat overvejende seriøse repertoire vises bl.a. Bernardo Bertoluccis ”1900” i to dele, mens Obel Film den 25. februar 1977 sammen med Royal Cinema i Aarhus og Scala i Holstebro gav Kino danmarkspremiere på den tredje film om den israelske befrielsesaktion i Ugandas Entebbe-lufthavn udenfor hovedstaden Kampala under den danske titel ”Entebbe – Operation Thunderbolt”. I december 1977 ansøges om tilladelse til at indrette en minibiograf med 41 plads henover foyeren, hvis hidtidige funktion som kontor havde været behersket. Salen var tænkt som en art-cinema, der kun skulle fungere mandag til torsdag med forestilling kl. 20 mellem de traditionelle forestillinger kl. 19 og 21 i den store sal, som dermed udelukkende skulle vise et bredere repertoire. Projektet bliver ikke til noget. I den fortsat seriøse programlægning er film som ”Verden ifølge Garp” med Robin Williams en stortræffer i 1983, der blev set af 3.500 i Kino, mens Susse Wold i ”Den kroniske uskyld” kunne trække lige så mange i efteråret 1985. Herudover var Matthiesen nødt til fremdeles at vise det smallere repertoire eller genoptage tidligere tiders succestitler, da udlejerne efterhånden forlangte, at han satte attraktive danmarkspremierer op i det større Kosmorama. Det var ulykkeligvis ikke længere rentabelt for Matthiesen at opretholde to biografer i en by af Haderslevs størrelse, ligesom han også netop havde overtaget Kino i Aabenraa. Efter ombygningen i 1976 havde Matthiesen ellers erklæret, at Kino var den, der stod ham nærmest, selvom han havde bolig i huset på Torvet. I Kosmoramas store sal havde han i 1985 noteret fremgang på næsten 35 procent, mens både sal 2 og Kino havde oplevet dalende besøg i forhold til året forinden, så pr. 9. februar 1986 er det slut på Nørregade. Sidste program var David Leans sidste film ”Vejen til Indien”, der spillede i tre uger. Kino havde da givet underskud to år i træk og ingen anden havde været interesseret i at overtage driften af en baggårdsbiograf. Matthiesens ene datter var opvokset i biografmørket, men havde tre år forinden sammen med sin nye mand, som var operatør i Kosmorama, overtaget Kino i Grenå. Her driver Nia og Gert Skov fortsat biograf. Mellem 1984 og 1987 drev de også den gamle biograf i Ebeltoft frem til dennes lukning, mens Matthiesens anden datter Britt Kirch sammen med sin mand fra 1983 drev Biograf-Theater. De relativt nye stole tog Matthiesen med til en nyindrettet sal i Aabenraa, mens filmmaskinerne efter sigende endte deres dage på lossepladsen. De næste ti år står Kino tom, før bagbygningen rives ned i 1995 og erstattes af et nyt boligbyggeri i samme rumfang som den gamle bygning nu med adressen Høppners Gård 8 navngivet efter et fhv. nabohotel i nr. 22. • Gå til Kosmorama (1906) • Gå til Teater med Levende Billeder / Biograf-Teatret / Haderslev Biograf-Teater • Gå til Teatret • Gå til Central-Teatret • Gå til Palads-Teatret • Gå til Lys-Teatret Harmonia (1912) / Thalia-Teatret (1914) / Kosmorama (1921) • Gå til Bio 25 / Slotsbio • Gå til Garagebio / Cinema Paradiso • Gå til Kosmorama 6100 | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | |
 • Gå til Kino-Palæet / Kino (Haderslev) (1925) | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 09-03-2024 |