Regina-Teatret / Arkade Bio, Århus | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 02.05.2024 |
 Aktieselskabets Fotoramas nye hovedsæde i Regina komplekset (1921)Regina-Teatret / Arkade Bio Søndergade 53 Åbnet 1. januar 1921 Lukket 31. maj 1985 Siden 1906 har Fotorama drevet biograf i Aarhus og er på landsplan længe den mægtigste aktør på markedet, men overhovedet ingen steder er det før 1918 selskabet selv, der har bevilling. I mange tilfælde var det hyrede folk placeret så behageligt langt nede i fødekæden som eksempelvis blot en inspektørstilling, at det dårligt gik op for øvrigheden, hvem der dikterede slagets gang. Man kunne selvfølgelig særligt i hovedstaden undre sig over, hvordan eksempelvis en pensioneret teaterskuespiller pludselig kunne hitte penge til at indrette og drive biograf hvor det nu end måtte være. Disse står imidlertid altid i skyggen af berømte herrer som Constantin Philipsen eller Sophus Madsens frembringelser. Omvendt måtte eksempelvis Ole Olsen længe døje udelukkende med fokus på filmproduktion, som heldigvis for os får gevaldig ny vind i sejlene trods nedtur netop i årene omkring og efter den første verdenskrig. Denne herres filmarbejde var af særlig betydning for de senere så væsentlige produktionsbevillinger til biografdrift, der da blev tildelt de største filmselskaber, men på dette tidspunkt i historiens vingesus kommer Fotorama til kort. Endnu er den første egentlige biograflov kun under opsejling i 1920 – hvor skruen siden strammes i både 1932 og 1939 – så Fotorama er på sin vis heldig, da man i 1919 får tilladelse til at opføre et filmpalads i provinshovedstaden – Regina-Teatret, der med sine 939 pladser bliver alletiders største udenfor København. Den overgås i 1921 kun af Palads i København samt Kino-Palæet og Cirkusbygningens World Cinema. Fotorama er endda begunstiget af dobbelt held, for ud over byrådet nu finder det betimeligt at tildele selskabet den århusianske bevilling, man endnu aldrig har haft, opnår selskabet faktisk halvskjult også bevilling til Teatret i Haderslev, som opkøbes i november 1919, mens byen endnu er tysk, hvorefter nye jagtmarker udi biografer åbner sig hernede et halvt år senere. Allerede siden 1918 har selskabet haft bevilling til Phønix Teatret i Esbjerg, men denne må selskabet dog give slip på, efter Regina er åbnet. De havde lovlig godt styr på mere end torsk derovre i fiskeribyen. Det hele udspringer i Aarhus af filmproduktion, oprindelig fotograf Hermansens utallige, lokale billeder. Siden blev Skaarup og Schnedler-Sørensens film så populære, at direktørerne halvt om halvt blev kapret af Nordisk Films Kompagni for en kortere eller længere periode alt efter, hvordan man anskuer det. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Regina Teatrets åbningsprogram 1. januar 1921Mens dette nu meget større filmselskab kæmper en brav kamp om indflydelse i hovedstaden, er det jyske Fotorama allerede totalt dominerende i Aarhus, hvor man i praksis driver samtlige biografer. Fra 1921 således fire – fremme i 1923 hele fem, hvor også Biografen på hjørnet af Nørregade og Norsgade støder til. Helt i begyndelsen, før dørene slås op, står Johannes Hansen påtegnet som officiel bevillingshaver identisk med postmesteren fra Skanderborg, der i noget af en bevillingsgryde rådede over én af disse vidunderlige bevillinger, som i sin tid var udnyttet i Det Ny Teater overflyttet fra Frederiksbjerg Biograf-Teater, men siden blandet sammen med Folketeatret, som – alt sammen styret af Fotorama – går sine egne veje over Kasino til det nye folketeater på Bruunsgade, som åbner i 1923. Hvor Regina-Teatret kommer til verden, lå der frem til 1919 en række gamle fabriksbygninger omkring Søndergade, der i tidernes morgen hed Schandorffsgade, som var blevet forladt i 1913. Facaden på en ejendom, der først var på vej til at blive fjernet nogle måneder senere, styrter delvist sammen og værre endnu ødelægger nedstyrtningen en cementstøbning i udgravningen ved siden af, hvor arbejderne måtte springe for livet. En lang række store træer sprang ud for sidste gang i maj, da også disse blev fældet indenfor samme måned, men snart dækkes hele området af et nyt, højt plankeværk, der tiltrækker mange nysgerrige sjæle i håbet om at stjæle sig til et blik på, hvad fremtiden må bringe. Det monumentale byggeprojekt i nyklassicisme er tegnet af arkitekt Axel Johannes Høeg-Hansen. Regina-karéen skal udover biograf både rumme forretninger, beboelse, selskabslokaler og restauration i stuen samt café akkurat til højre i tilknytning til et hotel, der ligeledes får navnet Regina med indgang fra Sønder Allé. Desuden skaffer bygningen nyt kontor og lager for Fotorama helt oppe under taget. Det nystiftede A/S Regina ejes sammen med A/S Kosmorama og Frederiksbjerg Biograf-Teater udover Frede Skaarup af Eduard Schnedler-Sørensen, der har personlig bevilling til Vesterbros Teater i København og en særdeles travl herre, da han i disse år instruerer en lang række film ude i Valby. Bestyrelsen består herudover af Kosmoramas bevillingshaver, købmand Mikael Johansen samt speditør Eduard Bergmann og den fortsat kapitalstærke Martin Peter Drescher, som i 1923 dropper sit hverv som russisk vicekonsul, men er da også allerede mere interessant for ham selv udnævnt til ridder af Dannebrog, hvilket i øvrigt også Johansen er. Det forhindrer ham dog ikke i at benytte sin titel i al tid fremover. Byggeriet var i starten anslået til at koste to millioner kroner, men ender i omegnen af fire, hvilket var en gigantisk udskrivning anno 1920. Selv selskabets aktiekapital måtte udvides til det flerdobbelte i forbindelse med etableringen. Udvendigt bliver det en majestætisk bygning i sin enorme udstrækning – på dette tidspunkt det største byggeri i Aarhus nogensinde pyntet i fjerde sals højde med meterhøje, dekorative vaser – men selve biografens indgangsportal forekommer ikke voldsomt prangende efter tidens standard, da plankeværket endelig pilles ned lillejuleaftensdag. Hvor der langs Sønder Allé skabes bred indgang til hotellet, er der i Søndergade-krydset blot en relativt smal passage mellem plakater og billedskabe ind mod to billetkasser placeret foran et venteværelse i sig selv blot en smule bredere end indgangspartiet, som ifølge Jyllands-Posten uden moderne søjler og karnapper i sin indadvendte halvbue står stejlt og trodsigt. Ved nytårstid er butikkerne slet ikke klar til indflytning, biografen havde førsteprioritet og selve hotellet med sine 84 elegant udstyrede værelser åbner først midt i februar. Det lykkes tilmed at få spiritusbevilling til caféen, byrådet var særdeles imødekommende i nærmest enhver retning. | |
 Regina Teatret i tegning, gulv 1920Fra forhallen med separat billetkontor til forudbestilte billetter træder man videre ind i kuppelsalen, hvor man virkelig overraskes. Det er en rotunde, hvis hvælving strækker sig op over taget. Her i midten står på hævet sokkel Svend Rathsacks Harlekin, der i lueforgyldt bronze har løftet sin maske under det stærke ovenlys fra en stjernehimmel i et blågrønt og lilla skær, mens væggene er pyntet af samme kunstners otte motiver med Harlekin og Columbine i en hel lille pantomimeforestilling, som illustrerer filmens tavse kunst. Rathsack har akkurat forinden til stor begejstring vægudsmykket Kino-Palæets nedre foyer i København og her opsat en tilsvarende Harlekinfigur i bronze og billedhuggeren benyttes siden til dekorationer i Alexandra Teatret i København fremme i 1924. Rotunden rummer desuden udsalg af kiosklækkerier samt egetræstrappe op til balkonen og adgang til yderligere to foyerområder med hver sine rummelige garderober og herfra store døre ind til den rektangulære sal. Den ene foyer strækker sig langs salens venstre side, mens den anden følger bagvæggen her også med adgang til toiletter. Alle de bagerste rækker inddeles i særlige logeafsnit afskærmet af silkegardiner, mens det bliver endnu finere oppe på balkonen, hvor der udover et par overdådigt udsmykkede små stuer findes selvstændig garderobe og en helt særlig kongeloge med operatørrummet placeret mellem værelserne. Kongelogen er i funktion allerede en dag tidligere end alle de øvrige, da Regina ved en helt særlig forhåndspræsentation den 30. december 1920 har royalt besøg ved selveste hendes majestæt dronning Alexandrine samt prinser med følge, mens et feststemt publikum af byens spidser er inviteret til indvielsesfest selveste nytårsaftensdag, hvor hovedfilmen for første gang løber gennem fremvisningsapparaterne, som der er to af. | |
 Regina Teatrets balkon i 1921 med logepladser, særlig fin foyer og operatørrumDybe og bløde velourtæpper strækker sig ned gennem hele salen og alle dens mange rækker med stolene godt polstret selv nede foran den helt enorme scene velegnet til optræden med forsænket orkestergrav og et kønt, grønt fortæppe foran ’et billedlærred fire gange saa stort som Mary Pickford hidtil har optraadt paa i Aarhus’. Hun er siden at se her på Søndergade i ”Vaskepigen” og flere andre, men det er nu Priscilla Dean, der har hovedrollen i Regina-Teatrets åbningsfilm, ”Jomfruen fra Stambul”. Separate udgangsdøre er der ved åbningen ikke forfærdelig mange af, da man som udgangspunkt skal tilbage i foyerområderne efter de hatte og al det pæne overtøj, det finere borgerskab forventes at have parkeret herude. Fra bagvæggens foyer fører en bred udgang via passage til Sønder Allé, mens man dog, hvis det ikke kan være anderledes, fra hver side af prosceniet kan træde ud i gården med portudgang mod Søndergade. Også med en generelt forhøjet billetpris var tanken naturligvis at illudere en slags provinsudgave af ’Filmens Kgl. Teater’ i relation til det nye Palads, ja, faktisk er det ganske nøjagtigt Aarhus’ syvende vidunder udi biografer. Hele 4,50 kr. koster den dyreste billet på balkonen svarende til godt 120 kroner i dag. Herudover er salen noget af det smukkeste, man har set for et biografteaters vedkommende med loftinddelte felter, forgyldte lister og vægflader holdt i overvejende varme, røde farver med stænk af guld og sort prydet med en række små medallioner med relieffer af dansende og fløjtespillende figurer i dæmpet, silketilsløret belysning og ligeså fra loftets enorme lysekrone. ’Det vil være meningsløst at sammenligne denne teatersal med Aarhus teaters’, skriver Stifts-Tidende. ’De har intet med hinanden at gøre. Aarhus Teaters sal er broderet med guld og guld og guld. Regina-Teaters sal er et digt, hvor farver rimer paa linier. Den er smuk, ikke fordi den er ny, men fordi den aldrig bliver gammel.’ Nytårsaftensdag fremsiger forfatter Hans Hartvig Seedorf Pedersen en prolog om Kong Harlekin, der bereder sig til festen med selve forestillingen indledt af billeder om hans majestæt kongen og dronningens seneste udenlandsrejse. Filmatiseringen af hans roman ”Røverne fra Rold” får 27 år senere julepremiere i Regina. | |
 Regina Teatret med sin første danmarkspremiere mandag den 21. marts 1921 kl. 16Som et rigtigt teater bliver der også kun spillet én aftenforestilling omkring kl. 20 men herudover også hver dag kl. 16. Der er et stort orkester på hele tolv mand tilknyttet ledet de fleste stumfilmsår af kapelmester Harald Andersen efter, man ved åbningsarrangementet har lånt Steen Jensen fra det københavnske Palads, som allerede var bekendt med filmen og dermed havde noder parat. Herudover er der tilknyttet en gevaldig personalestab, hvor man forud har averteret efter hele 16 kontrollører heraf 12 kvindelige foruden 8 garderobedamer. Desuden behøvedes indtil flere operatører, ligesom der til enhver tid er tre billetdamer på arbejde ad gangen. Der skulle således gerne være udsolgt til næsten hver forestilling med den gevaldige investering og de fortløbende udskrivninger in mente og modsat hovedstadens paladser bestemt ingen lukkeperioder i forhold til sommerferie. På den officielle åbningsdag 1. januar 1921 sniges også forestilling ind kl. 18, hvor man tager hul på den nye æra med jomfruen hentet hertil direkte fra Metropolteatret, det nuværende Grand, efter som antydet at være åbnet i Palads midt i november for herefter at spille som det kun andet program i det tilsvarende nyåbnede Kino-Teatret i Aalborg. Filmen kommer endda ikke fra Fotoramas eget distributionsselskab, men Palads-direktør Sophus Madsens Dansk-Svensk Film. Madsen havde ikke ufortjent ry som manden med næse for det allerbedste og programmet bliver også nærmest skamrost, hvilket gør bekymringer om biografens størrelse til skamme, da publikum valfarter til aftenforestillingerne, hvor der kan noteres udsolgt så godt som næsten alle ni spilledage. Fra mandag den 5. januar kommer man endda den yngste generation i møde ved på hverdage at give børneforestilling kl. 16.30 – her eventyret om ”Hans og Grethe” og i dette tilfælde en Fotorama-titel ligeledes hentet til Aarhus direkte fra København, nu Victoria Teatret, som selskabet også har (haft) visse økonomiske interesser i. Fremme ved mandag den 21. marts holder man selv danmarkspremiere på en amerikansk filmatisering fra 1918 om ”Ali Baba og de 40 røvere”, mens der om aftenen blændes op for aarhuspremiere på Victor Sjöströms svenske triumf ”Køresvenden”. Er filmen om aftenen også sidenhen forbudt for børn gives ofte separat eftermiddagsforestilling. På søndage vises dog altid hovedprogrammet. Pr. 1. august er redaktør Oluf Jensen ved Helsingør Dagblad ansat som ny direktør for Fotorama og Regina samt til at forestå ’administrationsforholdet’ med byens øvrige biografer. Hans opgave består desuden i at holde skik på firmaets tekstningsfaciliteter i Rosensgade, indtil de flyttes mod øst til Nygade placeret henover Alexandra Teatrets sal. Her til en begyndelse er det loftet over Regina, der nu fyldes med et stort arkiv bestående af tusindvis af fotos og plakater i nydelig orden fra gulv til tagryg foruden, der bliver maskinpark for forevisningsapparater til egne biografer og videresalg, sådan som selskabets stifter Thomas S. Hermansen allerede var begyndt i 1906. Der installeres desuden et helt særligt, brandsikret boksrum til film, der ikke er i cirkulation. Udenfor Aarhus handler landets biografer sædvanligvis med faste distributører og for Fotoramas vedkommende drejer det sig i disse år om cirka 150 fast tilknyttede spredt ud over det ganske land foruden Island og Færøerne. Før sin redaktørtjans har Oluf Jensen drevet Helsingør Biografteater mellem 1910 og 1914, hvor det i øvrigt blev lukket af myndighederne for i 1915 at blive genetableret andetsteds på Stengade nu som Biografen på delt bevilling med Industriforeningen, der samtidig driver teater på etagen ovenfor i samme baggårdsbygning. En sådan kombination kunne netop Skaarup tidligere være faldet for i lyset af sine egne, mangfoldige arrangementer udi teater- og biografkompositioner på kryds og tværs. Fotorama (og Regina) er særdeles begejstret for sin nye direktør, der udtaler, at det er helt hen i vejret, når der andre steder tales om Fotoramas eneherredømme.
På sigt bliver det Fotorama på Bispetorvet, der i overvejende grad helliger sig selskabets mest kunstneriske titler – i 1920’erne importeres de fortsat i alt overvejende grad fra Tyskland – mens Regina i sin selvbestaltede rolle som provinsens Palads viser den brede palet med en stor del af det samme repertoire direkte overført fra hovedstaden eller kort efter, men også Kino-Palæets repertoire indgår. Endnu er der oftest blot én eneste kopi i cirkulation af hver enkelt titel til samtlige landets biografer. | |
 Regina i 1922 (public domain)I 1922, hvor Fotoramas gamle bånd til Nordisk langsomt er ved at blive kappet, har selskabet genoptaget sin grundlæggers gamle metier, da Eduard Schnedler-Sørensen under vejledning af bl.a. Knud Rasmussen både har foranlediget og stået bag kameraet til en række enestående optagelser fra ’det vidunderlige hvide land under Dannebrogs røde flag’, hvorved ”Den store Grønlandsfilm” allerede i februar ved premieren i Panoptikon Teatret i København har fået stribevis af lovprisninger med på vejen. Midt i april kan den beskues i Regina, som sidst i maj også viser en kortfilm produceret af Fotorama i forening med byrådet, som bringer publikum rundt i århusianske institutioner som brand- og hospitalsvæsenet samt byens 2. banegård, der blev pillet ned det efterfølgende år og erstattet af en midlertidig træbygning. Samme år blander Fyrtårnet & Bivognen sig i det ellers noget mere noble repertoire. Disse titler kommer fra et nystartet filmselskab med udspring i Sverige, der senere som Palladium får egen biograf i 1938, men i mellemtiden indlogerer sig i Cirkusbygningens førnævnte World Cinema. En sjælden men kær gæst bliver også Charles Chaplin med sit plejebarn og idolet Rudolph Valentino, der som en af de allerførste fik unge piger til at spare ekstra sammen, så der blev råd til en af de dyre Regina-billetter. Sommetider går det lystigt for sig i andre amerikanske lystspil, hvor også Harold Lloyd gør sig til i eksempelvis ”For Himlens skyld”, der får danmarkspremiere både her og i City-biografen i Aalborg den 22. oktober 1926, men ellers viser Regina gerne mange skæbnetunge, europæiske dramaer – også fra førnævnte Sverige, hvis gravalvorlige titler med Sjöström in mente før Bergman langt overskyggede de danske frembringelser i 1920’erne fraregnet Carl Th. Dreyer, der også lavede nogle af sine film på den anden side af Øresund. Dog kunne Nordisk via Fotorama præsentere nogle ’baskere’ baseret på internationalt forlæg, særligt A.W. Sandbergs Charles Dickens-filmatisering af ”David Copperfield” med premiere sidst i 1922 og aldeles forglemt af eftertiden. | |
| |
 Regina-Teatrets facade februar 1959 (AarhusArkivet.dk; fotograf Ib Hansen)Et sådan havde man faktisk allerede haft ovre i Folketeatret, men det forsvandt med tonefilmen, eftersom det blev benyttet som akkompagnement til filmen. Det nye (og helst større) skulle i teorien blot være staffage og shownummer og igen spøger den store scenes utallige muligheder for interaktion. Idéen med orgel bliver dog aldrig til noget. Det nærmeste man kommer, bliver det herlige instrument man får se, da Snehvide holder bal sammen de syv dværge i Walt Disneys klassiske tegnefilm, verdens allerførste helt rigtige af slagsen i spillefilmslængde. I forbindelse med Regina-premieren den 24. oktober 1938 afholdes stort optog på Søndergade og ude foran Reginakrydset, sådan som det kendes af navn den dag i dag. 1939 bliver et begivenhedsrigt år for Regina-Teatret (og Fotorama), hvor den ene afløser den anden på godt og ondt. I marts installeres det nyt ventilationsanlæg og udvendigt begynder nedrivningen af facadens store reklamer henover sommeren for også at hugge lidt af toppen over indgangen. Herefter skal den fremstå ’smukkere end nogensinde’ nu med neonrør tittende frem som en slags baldakin løbende ned over indgangsportalen og ind i passagen, hvor også det gamle billetkontor er væk. Større skabe fyldt med billeder og plakater lokker på hver side og sommetider helt udover facaden fra Søndergade til alléen i husets fulde buelængde. Fra det nye billetkontor som et helle midt i indgangspartiet kan man ekspedere dobbelt så mange gæster som hidtil gennem et system planket fra Palladium, som man slet ikke kan frigøre sig fra at skæve over til, selvom Regina nok skulle kunne stå oprejst på egne, stærke ben. Bagved er rotunden malet op i nye farver med blå stjernehimmel besat med gyldne stjerner. I stedet for et antal kurvemøbler i foyeren er der nu anbragt røde sofaer; også garderoberne har fået en tur med malerpenslen, som stråler i lysegrøn kulør. Regina-Teatrets indre beholder den samme dybrøde farve som hidtil, idet den fremstår rigtig i forhold til de hvide billeder, som Oluf Jensen forsøger at forklare det. Prosceniet er dog forandret med nye projektører, mens de 933 stole ompolstres med lysegrønt betræk a la garderoben og ligeså fortæppet. Det er jo dog håbets farve. Der installeres også et helt nyt lydanlæg hentet hertil direkte fra USA samt nye foreføringsmaskiner fra Zeiss-Ikon foruden lampetter overalt. Alt i salen både lyder og syner så perfekt som dertil. Genåbningen finder sted den 12. august 1939 med premiere på Benjamin Christensens ”Skilsmissens børn”, hvor den 15-årige århuspige Grethe Holmer i sin debutrolle overværer begivenheden på særtilladelse fra justitsminister Steincke, da filmen var forbudt for børn under 16, men det hjalp jo nok, at både kongen og dronningen var inviteret til at overvære begivenheden. Snart dryppes malurt i bægeret som forsmag på det, der går hen og bliver værre, da det forbydes biograferne at drive fælleskontor i Reginabygningen. Frede Skaarup havde i sin tid taget initiativet, hvilket faktisk var gået hen og blevet til noget modsat hans tidligere forsøg på at samle de forenede danske distributionsselskaber under samme tag, hvor frygten ikke ubegrundet havde været, at man kunne lægge skumle planer i frokostpausen eller henover eftermiddagsteen for slet ikke at tale om aflytning af konkurrentens spændende samtaler med både ind- og udland. Meget senere dannes Foreningen af Filmudlejere i Danmark, som med fælles sekretariat udfylder en noget anden rolle men anledning til samme skrupler, der til alle tider har afstedkommet en vis overvågning med små nålestiksoperationer fra myndighedernes side, når man har anet urent trav, hvad dog aldrig har givet end besvær for parterne, eftersom der aldrig har været noget at komme efter. Fotorama havde endnu ikke opgivet sine gamle drømme, men her i 1939 under distributionsarmen i kompagniskab med det nystiftede Cimbria Film for 150.000 kroner optaget ”Jens Langkniv” med Poul Reichhardt i sin første bærende hovedrolle, som et par uger forsinket får danmarkspremiere mandag den 5. februar 1940. Det sker imidlertid under store forhåndsprotester og bekymringer, der aldrig står tordnende klart i forhold til alle de historiske filmberetninger, man hidtil har været præsenteret for. Selskabet har dog selv ageret lovlig godt i rollen som lyseslukker allerede under optagelserne, som når det drejede sig omtagelser i Den Gamle By måtte ’optages om natten’ for ikke at eksempelvis ’bilhorn sneg sig ind i filmen’, der foregik i 1600-tallet. Følingen var ikke som 30 år forinden i Polyhymnias gård (jf. fortællingen om Fotorama under Aarhus Teater) og begejstringen dengang total allerede før premieren. I stedet udløb bulletiner om, at ’ingen maa se optagelserne’, hvilket alt sammen betød, at publikum forventede at se makværk fremfor mesterværk. Det betød også, at Marguerite Viby som ”En pige med pep” fra Nordisk Film måtte stille sig midlertidigt om bag køen. | |
  Det bliver desværre selskabets uigenkaldeligt sidste film, der helt tager livet af Fotorama i rollen som ikke blot produktions- men også distributionsselskab akkurat før, krigen når til Danmark og gør ondt værre. Allerede dagen efter forlyder det fra Aladdin i København, at der kun havde været knap 50 gæster til 19-forestillingen, hvilket skal ses i lyset af de 884 pladser på Amagerbrogade. Filmen spiller dog også i fem andre københavnske biografer, hvor man kunne notere sig bedre besøg, heriblandt Alexandra Teatret, men efter fire dage pilles den af, kun én i hovedstaden tager fredagen med. I Regina holder den sig på plakaten en uge, men selskabet forventer ikke umiddelbart, den kommer rundt andre steder i landet end de to øvrige biografer i hhv. Aalborg og Randers, der allerede viser den (og udviser herved atter dårligt købmandsskab). Så dårligt spillede den for resten heller ikke herovre i Jylland og så dårlige anmeldelser havde den heller ikke fået i forhold til så mange andre etc. Fremme i september er der sågar på opfordring repremiere ude i Viby Kino, hvor publikum var lige begejstret for lange knive og margueritter.Det hele skulle nok have været grebet helt anderledes an, men hvorom alting er… onsdag den 14. februar giver Dagmar i København premiere på den russiske ”Min barndom”, første del af tre om Maxim Gorky og den eneste, vi får at se i Danmark, da den bliver selskabets allersidste premiere. Det afstedkommer også et farvel til Dreschers søn, Helge Christian Gotfred, der de seneste fem år havde fungeret som direktør for filmdistributionen og ansvarlig for ”Jens Langkniv”. Allerede på månedens sidste dag afholdes den første af flere ekstraordinære generalforsamlinger på hotellet, hvor ’konsul’ Drescher fremsætter forslag om at lade filmselskabet træde i likvidation på grund af fejlslagne forretninger; ikke blot Helges dispositioner mht. Jens men også på baggrund af de tyske film, der havde været Fotoramas guldhorn nærmest fra begyndelsen. Dem havde man også mistet hovedparten af. Her dominerer Palladium nu markedet og det skal snart vise sig, at statskontrollerede, tyske distributører selv rumsterer med planer på den korte bane. Distributionen af Fotoramas titler overgår herefter til Atlantic Film, men selskabet består i sin anden konstellation. Blot få uger senere bryder krigen ud herhjemme, hvor værnemagten ender med at rykke ind i Hotel Regina, mens det ejendommelige Fotorama nu glædeligt kan notere sig et overskud på 376.000 kroner for regnskabsåret 1943-44 og kan slet ikke dy sig, hvad der bl.a. kommer til udtryk ovre i Kasino. Også hvad historieskrivningen angår, gik det lidt bedre for Nordisk Film, da ”Tordenskjold går i land” med Hans Kurt og Karin Nellemose, men ikke meget. Både hotellet og teatret føler sig først helt frigjort af krigens lænker 12. oktober 1945, hvor Johan Jacobsens modstandsdrama ”Den usynlige hær” som den første af sin slags får århuspremiere en uge efter Palladium. Skaarup var trådt ud af selskabet i april 1924 mange år før sin død i 1942 og havde for længst skabt sit eget Skaarup Film, hans ene søn siden sit eget, mens Martin Peter Drescher gik bort i juni 1944. Eduard Schnedler-Sørensen dør i september 1947 efter at være fratrådt som direktør for Fotorama året forinden i juli 1946. Han drev fortsat Vesterbros Teater, men havde da netop i 1946 samtidig købt Nygade 3 af sit gamle selskab, der de seneste fem år var benyttet til levende teater, efter Alexandra Teatret blev lukket som biograf i 1940 på grund af uoverensstemmelse angående huslejen og på Hjalmar Davidsens bevilling flyttet over til Gl. Torv to år senere. I stedet indrettes levende teater på Nygade, før filmene finder vej tilbage. Under krigen havde det tyske udlejningsselskab UFA så tilmed overtaget Fotoramas netop lukkede distributionskontor på københavneradressen. | |
  A/S Fotorama har udover Regina-foretagendet fortsat penge i Folketeatrets bygning på M.P. Bruunsgade og enkelte ’biografaktiver’ i form af det fortsatte ejerskab af biografbygningen på Nørregade samt Kosmorama i Skanderborg. Store Torvs Kosmorama er man for længst ude af, men efter krigen kaster selskabet sig hovedkulds ud i ny hotel, varieté- og teatervirksomhed, sådan som det havde været Skaarups ekspertise og endda, som før antydet, et af hans særdeles velkendte numre, Kasino. Fotorama-historien fortsætter med flere beretninger derovrefra samt på Nørregade, mens fotoramaet under Aarhus Teater har et selvstændigt, forsat kapitel som Aarhus Scala i 1955. Hotel Royal, som A/S Fotorama opkøber i marts 1948, er også voldsomt interessant i denne forbindelse, idet Royal Cinema A-B åbner her fremme i oktober 1973. Fotoramas tråde udover byen og videre rundt i hele landet har altså i det historiske perspektiv været ikke bare betragtelige men særdeles omfattende som det mest indflydelsesrige selskab alene målt på involvering i biografvirksomhed direkte som indirekte, før Nordisk Film Biografer voksede ud af Palads. Tilbage i Regina-Teatret er Oluf Jensen også død, han i juni 1946. Bivognen Harald Madsen er en af mange ansøgere til den genopslåede bevilling, hvilket også omfatter Jensens enke og Aarhus Kommune, men det bliver sceneinstruktør Svend Gade fra Det Kgl. Teater, som oppe i pensionsalderen knap 70 år gammel får den tildelt i januar 1947. Gade er udmærket bekendt med filmens verden, idet han både har skrevet manuskripter og instrueret, bl.a. den temmelig bedagede ”Balletten danser” med Bodil Kjer som den seneste tilbage i 1938 og et årti forinden i såvel USA som Tyskland, hvor han bl.a. var medinstruktør af ”Hamlet” i skikkelse af Asta Nielsen, der havde været at beskue her i Regina tilbage i juni 1921. Da også Gade dør fem år senere i januar 1952 bliver bevillingen atter ledig. Som reglementet foreskriver, skal samtlige ansøgninger gennem kommunale hænder, før der tages endelig stilling i Justitsministeriet, men i dette tilfælde undlader kommunen helt at pege på andre end sig selv som prioritet, da man i over fem år har haft en bevilling liggende i skuffen til en ny biograf i Langenæs-kvarteret, som imidlertid aldrig var etableret. Så nemt gik det dog ikke med retter fra ta’ selv-bordet. Det bliver i stedet endnu en skuespiller fra det kongelige, der begunstiges – denne gang Johannes Meyer, som langt flere kendte fra talrige film. Ligesom Niels Edvard Jacobsen (le Tort) i det allerførste Kosmorama tilbage i stumfilmens barndom nøjes også Meyer med en lille lejlighed i Aarhus, mens han så for øvrigt bliver boende i sit elskede København. På søndage lader han sig dog gerne fotografere foran Regina kl. 5, 7 og 9, som man spøgte. ’Han var københavner med stort K og vidste lige så meget om Århus som nordkoreanerne om sønderjysk kaffebord.’ Bedre kunne det vist ikke udtrykkes. I byrådet havde man gennem et halvt århundrede været tvangsfikseret af den idé, at i hvert fald bevillingshaveren skulle være bosat i byen for at opretholde denne og nægter således at indstille til forlængelse, da den udløber fem år senere, men igen trodser justitsministeriet. Træt af ævl og kævl søger Meyer et par år senere om at få flyttet sin bevilling over til Metropol på Strøget i København og da det efter megen ståhej lykkes, er det endegyldigt farvel og tak til Aarhus. Nu havner bevillingen så rent faktisk oppe på kommunekontoret i februar 1961, hvor man priser sig lykkelig og nikker til Odense, der har drevet Folketeatret på kommunal bevilling siden indvielsen som biograf i 1948. | |
 Regina Teatret gulvplan efter ombygning til CinemaScopeIvrige biografgæster havde nu i femten år lidt af fatamorgana ude omkring Langenæs og blandt argumenterne for, hvorfor kommunen så absolut ikke skulle have haft Regina-bevillingen, opførtes bl.a., at man for længst burde have gjort som i Esbjerg eller Aalborg fremfor at ’flytte ind i huse, der som regel er bygget af dristige og fremsynede biograffolk for at blive ledet af tilsvarende folk’, som Biograf-Bladet skrev med slet skjult reference til netop Fotorama og Skaarup. På den anden side havde nabokommunen Brabrand-Aarslev i 1957 bekostet opførslen af Vest Teatret for at lade denne biograf blive drevet som efterslæb for en lige så længe ubenyttet privatbevilling og se bare, hvad det førte med sig, kunne man fra kontorgangene replicere (og læse om derude). I december 1960 havde der været 22 ansøgere udover kommunen, heriblandt også Edvard Betzer fra Park Teatret i den tilsvarende forstad Risskov nord for byen, der en del år senere efter bevillingssystemets fald ender med at indrette førnævnte Royal Cinema og så biografleder Alice Nisker, kommunen selv har sat på porten ved nu at foranstalte lukning af Biografen på Nørregade, der var tvunget til ophør et halvt år forinden. Den kunne man dog snildere have overtaget, da direktricen på 97 trods alt var død. Tilbage hang en lidt grim lugt i bageriet. Efter kommunen er kommet til kagefadet, er der til gengæld ikke en eneste privatdrevet biograf tilbage i centrum. Frk. Valborg Nielsen udnævnes til leder – det var hun såmænd allerede under Meyer – og kan i 1961 for øvrigt fejre 50 års jubilæum, da hun så tidligt som i 1911 var antaget af Fotorama som kontorassistent og siden Reginas åbning avanceret til kontorchef og siden varetaget hele den daglige administration. Hvor Meyer havde haft mere travlt med at spille teater og på film, var 1950’erne nu ikke gået helt hen over hovedet på Regina-Teatret. Allerede under Gade har dronningen 9. maj 1951 haft eksklusiv danmarkspremiere på ”Sømænd på vulkaner” med Gene Kelly i godt selskab med Frank Sinatra og den 7. april 1958 gælder det eksempelvis ”Tommy Steele spiller op”. | |
 Regina-Teatret set mod lærredet i august 1958 (AarhusArkivet.dk, fotograf Børge Andre Venge)Nu foranledigede Fotorama sammen med Meyer, at der atter byggedes om og denne gang endda nok så gevaldigt, da salen forlænges fjorten meter ud i gården med plads til et bredt CinemaScope-lærred flere år forsinket i forhold til byens øvrige, hvorved man alene på gulvet med 50 nye sofasæder når op på 850 stole alle med bedre benplads end hidtil. Regina når nu med balkonen op på i alt 977 pladser, hvor operatørrummet indrettes med plads til et ekstra fremvisningsapparat, såfremt teatret siden skulle få installeret Todd-AO. Stereofonisk lyd høres fra 16 højttalere opsat rundt om i salen foruden tre omme bag lærredet, der er vokset fra knap 8 til provinsens suverænt bredeste på 14 x 5,5 meter dækket af et gigantisk tæppe i syv afstemte farver. Væggene er beklædt med teglværksrøde plader og palisander på balkonsiderne, mens det nye loft foran scenen fremstår hvidt med teaktræs-trekanter og resten ligeledes hvidt med mørkegrå friser i ny belysning også i selve gulvet, der er belagt med rødt linoleum, alt i alt ’meget mere festligt’. Arkitekt Niels Christian Skjøth jr. er mand bag tegningerne; 22 år forinden havde hans far forestået ombygningen af Folketeatret i M.P. Bruunsgade til landets første, terrasseopdelte biograf. Genåbningen finder sted en dag forsinket, lørdag den 16. august 1958 med Carol Reeds ”Trapez”, der har Tony Curtis, Burt Lancaster og Gina Lollobrigida på plakaten selvfølgelig med trapezen bredt ud i scope. I 1960’erne er Balling og Bond blandt hovedkræfterne bag en række af Reginas gyldne øjeblikke. Bl.a. ”Goldfinger” får danmarkspremiere, efter ”Mission: Drab” som den første havde haft premiere oppe i Palads, men ved siden af indskrænkes snapsene til hotellets hovedrestaurant, mens husets to øvrige, heriblandt natrestauranten Cosy Corner, lukkes i december 1966. Fem måneder senere drejes nøglen også om for selve hotellet 1. maj. Herefter udlejes to etager til Justitsministeriet (og siden politiet) mens 30 hotelværelser omdannes til udlejning på månedsbasis (og giver siden ophold for flygtninge). Ud mod gaden indrettes ny grillrestaurant og butikker. Fotoramas ejerskab splittes nu op med et datterselskab og aktiemajoriteten placeret hos et københavnsk ejendomsforetagende, hvor advokat og bestyrelsesmedlem Herluf Cohn bliver direktør også for den århusianske gesjæft, før det til allersidst ender hos sønnen Erling. | |
 Regina-Teatrets operatørrum juli 1958 (AarhusArkivet.dk, fotograf Børge Andre Venge)Valborg Nielsen går på pension ved udgangen af 1968. Inden da har kommunen atter skævet til Odenses kommunale folketeater, da Bjørn Feldballe Petersens bror Edvin fra Bio Fredericia (hvor han i sig selv havde afløst broderen tilbage i juli 1966) ansættes som ny leder af Regina pr. 1. januar 1969. Det sker for som fuldstændig pendant til Odense at skabe en fremtidig storbiograf suppleret med en lille art-cinema akkurat som Folketeatret havde fået sig i form af Camera 2 med fælles billetkontor, hvis altså ikke Aarhus Scala kom dem i forkøbet, derovre tumlede man med tilsvarende planer. Det er også hensigten at hjælpe den moderne børnefilm yderligere på vej – bl.a. gennem filmklub, men der kommer dog ingen dispensationer fra Kulturministeriet til hverken den ene eller den anden. Først i november 1972 præsenteres nye, gevaldige planer for Regina, hvor kommunen afsætter op mod 1,2 millioner kroner til en gennemgribende modernisering, der nu hvor bevillingssystemet er afskaffet, samtidig vil betyde, at man uden at spørge om lov hos andre end brandmyndighederne kan indrette en helt ny sal, hvor lejemålet samtidig står foran forlængelse. Der skal imidlertid tælles knapper, for det seneste regnskabsår havde trods alt blot genereret et overskud på 50.000 kroner for Regina-Teatrets vedkommende. Et større kunstinteresseret biografpublikum skal dermed finde vej, hvis projektet skal hvile i sig selv. Det forgangne år havde en dissekering af repertoiret budt på ganske andet, omtrent halvdelen bestået af ’westerns i mellemkvaliteten’ og ’et par sekundafilm’ var det også blevet til. Kun Egon Olsen havde man det rigtig sjovt med. Før man når så langt, er der i den fortsatte, linde strøm af premierer til det store Regina en dansk premiere helt eksklusivt 15. december 1972 Aase Schmidts børnefilm ”Smil mand!” om pubertetsproblemer fra Nordisk halvanden uge før den i København sættes op i World Cinema, hvor cirkusdirektør Eli Benneweis tilfældigvis havde set filmen, der egentlig var produceret til tv, men efterladt ham så begejstret, at han havde udset den som sin julepremiere og foranledigede, at filmen blev blæst op fra 16 til 35mm. Den beslægtede ”Lars Ole, 5.c” af århusianske Nils Malmros er på dette tidspunkt allerede færdig, men ikke fået premiere endnu. Det sker i dette tilfælde også før København, hvor den først kommer op i Dagmar halvandet år efter sin danmarkspremiere i Århus 26. marts 1973, der da finder sted i Aarhus-Hallens nye biograf netop med dette navn, Biografen. Formentlig fordi der alligevel ikke havde været ret meget at smile af ovre i Cirkusbygningen. Her i Regina-Teatret spiller den dog som planlagt frem til jul, de sidste dage med tab af 21-forestillingen, men hvorfor overhovedet sætte en film henvendt 10-15 årige op til forestillinger udelukkende kl. 19 og 21? Filmen var i øvrigt gjort af samme århusianske blod som Malmros, da instruktøren er født i Halling Sogn og uddannet journalist på Demokraten, før hun kom til Danmarks Radio, der havde forestået produktionen. Det var i øvrigt DR’s anden af sin slags samme år, som forinden havde budt på ”Operation Kirsebærsten”. Det var heller ingen succes. I januar 1973 sælger Fotorama en aktiepost på seks millioner kroner til A/S Lauritzen (siden L.J. Investering), der i øvrigt blot er endnu et datterselskab, svarende til halvdelen af bygningens totalværdi som (lovligt) led i skattespekulation og herefter går forandringerne snart i gang foruden som tidligere nævnt også ovre i Royal. Der er på dette tidspunkt netop indgået aftale med kommunen om fortsat lejemål af biografen de kommende ti år, for hvilken kommunen årligt betaler 470.000 kr. | |
 Regina I-II januar 1980 med billetsalg og chokoladeautomater i passagen (AarhusArkivet.dk; fotograf Preben Hupfeld)Den 6. maj 1973 lukker Regina-Teatret efter fra 23. april at have vist ”Bag 110. gade” med Anthony Quinn som danmarkspremiere (en uge før Palladium) for således at blive delt op i to. Gulvet med fremover 601 pladser får installeret nye, bløde stole nu med samtlige rækker opsat amfiteatralsk, mens den let udvidede balkons nye sal, hvor romerne fremover lægger beslag på nummereringen, beholder 118 lidt ældre sæder og det gamle operatørrum lettere justeret med Regina II samtidig trukket lidt ind bagved omkring hver side, hvor der engang var kongelig garderobe og balkonfoyer. Et nyt operatørrum til Regina I placeres midt i de gamle loge-områder, der havde overlevet helt frem til nu. I foyeren omdannes garderoberne til lager, mens ny udgang fra oven mod Sønder Allé placeres til venstre for den gamle, brede udgangspassage, der bygges om til kontor. Herudover består kiosken som hidtil, men der bliver også mulighed for at forsyne sig fra automater overfor billetsalget i passagen. Regina I-II åbner fredag den 3. august 1973 med danmarkspremiere (atter) fem dage før Palladium i København på Alistair MacLean-filmatiseringen ”Frygten er mit våben” med Barry Newman og Suzy Kendall i den store, mens lillebror giver ”Chok” af Roman Polanski med Catherine Deneuve. Året derpå venter en uventet kæmpe succes i form af ”Sidste stik” med Paul Newman og Robert Redford, der spiller fire måneder i Regina I, mens samme Redford flopper ovre i Kosmorama med filmatiseringen af ”Den store Gatsby”. Samtidig lægger Hasse & Tages ”Æblekrigen” beslag på balkonsalen henover tilsvarende tre måneder, hvilket slet ikke var meningen med denne sal, som skulle sikre en konstant tilgang af kunstneriske film, som ellers svært ville få en chance i byen. Den ære tilfalder i vid udstrækning således Palads, i lidt mindre grad Royals ene sal sent på aftenen og i endnu mindre grad Aarhus Scala i forhold til tidligere. Feldballe Petersen har ellers fået flere greb stillet til rådighed, da han fra juli 1974 gennem nogle år også bliver ansvarlig for driften af Folketeatret på vegne af Fællesforeningen og derovre forestår ombygning til tre sale i 1975, ligesom han i 1977 overtager ledelsen af Vest Teatret i Brabrand, der lagt ind under Aarhus Kommune i foråret 1970 fra dette år atter selv varetager driften. Dertil kommer faderens gamle biograf i Hornslet (den senere Kom-Bi) fra november 1978 her dog blot som repertoireansvarlig, mens en ny biografdirektør bliver tør bag ørerne. | |
 Regina 1 med rækkeoversigt i 1973Sidst i årtiet har Regina premiere på en række børnefilm fra små distributører, der kommer op i Aarhus som første sted i landet, bl.a. ”Julemanden og de tre bjørne” i november 1978, men der var ikke mange klejner i det, for både Biografen og Royal havde sat sig bedre på dette marked. Edvin Feldballe Petersen føler det fortsat som sin pligt at hjælpe de allermest besværede film på vej, men økonomisk stod det meget bedre til med Christopher Reeve som ”Superman” 2. juledag samme år fra Nordisk, der da afløser ”Olsen-banden går i krig” som den næste store snaps, efter banden et par måneder forinden havde været endnu en gevaldig Balling-succes, før den blev rykket over til Aarhus Bio Center i Folketeatret, hvilket var én og samme sag, sådan som også Odenses Folketeater legede Biocenter i disse år. Øst for Paradis er på dette tidspunkt kommet til verden og her vil man gerne frigøre Regina II fra sine selvpåtvungne lænker, hvorved man fremover gerne ser større film fra Regina I flytte ovenpå, hvilket umiddelbart hjælper en smule på økonomien. I februar 1981 råder Aarhus Kommune over 24 biografsale. I København går bølgerne højt omkring den forestående lukning af Kinopalæet og at der er for mange sale også i Aarhus, er hver eneste af byens biografdirektører så inderligt klar over, som Stifts-Tidende pointerer, men hvem tør tage skridtet? Kim Pedersen ovre i Biografen ikke så forfærdelig langt fra Regina udtrykker siden sin lettelse over, at det var andre, der drejede nøglen om, for hans mindre sale hørte bestemt ikke byens bedste. Til gengæld når han i sidste ende op på fire – og det ku’ udlejerne li’ – ligesom han gennem sin far har gode forbindelser til gode film via C.I.C., der siden bliver (en del af) UIP. Han får også (lidt senere) fingre i Biocentret, hvor formand Ejgild Andersen heller ikke længere her i 1981 mener, medlemmerne i Fællesorganisationen kan pålægges at smide flere penge i den sivebrønd, det gamle folketeater er ved at udvikle sig til. Først ved Kim Pedersen bliver den skude vendt. Det bliver Aarhus Scala, der ender med at lukke ved udgangen af april – endda med samme program som Kinopalæet – hvor man i forvejen har annonceret en gevaldig ombygning af hele baduljen. | |
 Regina 1 i 1973Året ender ganske dramatisk, da Reginabygningen kommer på tvangsauktion. I november 1981 lyder således de allersidste noteringer fra gamle Fotorama, der da sammen med L.J. Investering ApS er gået konkurs. Komplekset var på dette tidspunkt vurderet til knap 21 millioner, men overtages af Sparekassen SDS for beskedne tolv. I 1982 sælges den til forsikringsselskabet Hafnia Haand i Haand for 13,5 millioner kroner, mens skyerne trækker sig fortsat sammen over reginahjørnet. Inde i teatret droppes de nummererede pladser, da der efterhånden kan noteres et kolossalt spild af nærmest ubenyttede billetark. I foråret 1983 lyder nu den triste nyhed fra kommunekontoret, at det hele er forbi. 62 år gammel skal Regina-Teatret lukke sine døre i juni, hvor ”Døden i grotterne” efter Alistair Macleans roman er udset til sidste film i den store sal og som ni år gammel endda en repremiere. Til gengæld kommer den så fra det pertentlige udlejningsselskab Regina, der nu ikke har noget med Aarhus at gøre, men sigende var det vel. Sigende var det også, at det netop i disse år af de store havde været tre af byens større (atter) privatdrevne biografer, der gav overskud, nemlig Biografen, Palads og Royal, mens både Fællesorganisationens folketeater, den selvejende institution Ahl Strands Kosmorama (førhen lærerforeningens) og så kommunens Regina (samt Vest Teatret) præsterer underskud. Biocentret havde fællesorganisationen på dette tidspunkt to år forinden atter overvejet at lukke, men valgt at forpagte ud til Mogens Betzer, der var blevet et job fattigere efter nedlæggelsen af Aarhus Scala som biograf. Han opgiver dog allerede i efteråret 1982, hvorefter Bio Center står tom frem til februar 1983, hvor det genåbnes af Jacob Terndrup. Feldballe Petersen var særligt tungsindig over, at end ikke Nordisk Film ville udleje en ”Olsen-banden” film til Regina som afsked den 22. juni. Her havde man allerede i april, da de første rygter som en steppebrand havde spredt sig til København, straks taget kontakt til øvrige biografer om det fortsatte samarbejde mellem Århus og Valby. Han udtaler desuden kort efter til Stifts-Tidende: ’Jeg er sikker på, at om få år er det en enkeltperson eller ét selskab, der sidder på al biografdrift i Århus’ med reference til den nylige overdragelse af Sandberg-kæden til Nordisk, men får kun delvist ret for en kortere periode, da både CinemaxX-kæden kommer til og Øst for Paradis består særdeles udvidet. | |
 Regina II i 1973Direktør Ole Pagels fra Hafnia ved ikke, hvad der skal komme i stedet. Der er allerede truffet aftale om noget af maskineriet, der for den ene sals vedkommende skal flyttes over til det nye musikhus på Thomas Jensens Allé, hvor man påtænker sommetider at vise relevante musikfilm, hvilket også kommer til at ske men først en del år senere. En supermarkedskæde har været inde i billedet til at overtage Regina, men det samme har en filmmand – en ganske engageret herre, skal det vise sig. For… ganske overraskende genåbner Regina begge sine sale lørdag den 3. september, da ukuelige Per Hauberg fra Malling Bio ikke har fået tilfredsstillet sine storbiografdrømme, efter han i juli 1980 overtog 3 Falke Bio i hovedstaden for at drive denne til udgangen af april 1981. Det var længere, end Hauberg ender med at tegne sig for her i Regina, hvor han er udmærket bekendt med operatørrummene, da han i sine helt unge dage kortvarigt har jongleret som operatør herinde. Hauberg lægger ud med Audrey Hepburn og Rex Harrison i ”My Fair Lady” fra egen distribution kl. 16 og 20 i den store, sådan som han også var startet op, da han overtog Park Teatret i Risskov i juli 1978, mens Jesper Film leverer ”Den røde sol” med Charles Bronson og Toshirô Mifune til balkonsalen. Det går noget bedre med førstnævnte her i byen, hvor den holder sig på plakaten en måneds tid efter blot to dage ovre på Nygade i København, som i stedet kastede sig i støvet for den romerske kejser ”Caligula” for gud ved hvilken gang (i Aarhus skete det selvfølgelig i Royal). Nygade Teatret var navnet for Fotoramas gamle Alexandra. Hauberg ved ikke rigtig, hvilket ben, han skal stå på i Regina og forsøger sig både med Rambo og Picasso. For sidstnævnte kunstners vedkommende er der igen tale om den svenske duo Hasse & Tages filmeventyr, hvor han efter overraskende stor succes påtænker en kavalkade af titlerne fra Jesper Film, som han kommer godt ud af det med. I samme september havde Folketeatret atter lukket sine døre for offentligheden nu for en længere periode, da Terndrup er gået konkurs også med Rio ude i Højbjerg. | |
 Regina II bibeholdt i-1985 med udvidet butiksarkade på nyt, indskudt plan over den store salPå Søndergade omdøbes Reginabygningen officielt til Hafniahus og i oktober 1983 har forsikringsselskabet fået styr på fremtiden. Der skal fremover være butikscenter i den store sal, som etageopdeles med omkring tyve forretninger fordelt henover begge. Regina II nu med 108 pladser får imidlertid lov at blive stående som funktionsdygtig biograf. Per Hauberg påtænker at fortsætte, men må dog indstille driften, mens byggearbejdet står på, da støv er filmenes værste fjende, som han forklarer. Regina I skal lukke senest den 1. februar, forlyder det endvidere, hvorefter indretningen af ’Hafnia Arkaden’ kan påbegyndes. Den store sal spiller imidlertid allerede sidste gang den 8. januar 1984. Stolene fra denne ender herefter ude i Vest, der ellers officielt også var nedlagt, men fornøjede fortsat børn med skolebio. Den 11. marts lukker også sal II for ombygning. Sidste program som Regina bliver ”Min søsters børn” kl. 16.30 efterfulgt af Wolfgang Petersens klaustrofobiske krigsfilmsmesterværk ”U-båden” kl. 19 og 21.15. Året derpå lukker Kosmorama i øvrigt også – i første omgang skal det vise sig – med Petersens næste tyske filmbedrift i form af ”Den uendelige historie”. Hjemme i Malling savner lokalpublikummet at se sin lune direktør hver aften og formentlig gælder det også den anden vej rundt. Med andre ord bryder Hauberg sit løfte og vender ikke tilbage til Søndergade. Det bliver selveste Edvard Betzer, der nægter at gå på pension, nu han 24 år forsinket endelig får en fod indenfor i teatrets gamle balkonsal, som da i øvrigt slet ikke længere må kalde sig Regina, det havde Hafnia nemlig bestemt. Fredag den 23. november 1984 genåbner Regina II som Arkade Bio ved fra kl. 12 og hver hele time frem til kl. 19 at vise tegnefilm for børn, mens centrets nye lejemål fejrer arkadeindvielsen under stor festivitas, hvor bl.a. Østjydsk Musikforsyning lægger lyd til. Otte dage senere er Betzer trådt til og viser ”Dyrlægens plejebørn” med Dirch Passer kl. 14 og 16.15, mens den kl. 19 og 21 står på familieaction fra Hong Kong i ”Mad Mission - for fuld drøn”. Betzer vil i højere grad end hidtil satse på eftermiddagsforestillinger for børn og drømmen om premierebiograf som i gamle dage lever for en kort stund frem mod juleaften, men det bliver i begge tilfælde ved de gode intentioner. Nogen fandt i den retning morskab i reference til titlen på åbningsrepertoirets aftenprogram. | |
 Regina den 22.07.2023. Der står igen "Regina" øverst på facaden Foto: Thomas HauerslevDet går hurtigt støt ned ad bakke – i særdeleshed, hvis man spejder efter kvalitet og lødighed oppe på lærredet forplumret også af Folketeatrets genopstandelse 2. juledag og premierefilm kunne Betzer kun få til Royal. Allerede fra 7. januar spilles dobbeltprogram kl. 14.30 og 19 og filmene som ugerne går bestemt ikke tilladt for børn. Fremme i maj 1985 vises temmelig stygge ting fra Obel Film som ”Djævelen fra Gestapo”, der end aldrig får premiere i København, mens allersidste kombination ugen derpå frem mod 31. maj præsenterer ”Sexmord på pigeskolen” i selskab med ”Mondo Cannibale”, som bliver Reginas svanesang i Arkade-påklædning. Man forstår egentlig godt, hvorfor alle tidligere beretninger om den engang så hæderkronede biograf sluttede nede i grotterne tilbage i juni 1983. I november 1985 indlemmes balkonsalen i resten af historien. Hafnia bliver siden til City Arkaden og i det nye årtusinde, hvor bygningen nu er handlet for 90 millioner, forandrer butikkerne sig gevaldigt og står lukket i kortere eller længere perioder, før hele karréen restaureres frem mod 2018 og tager sit gamle navn tilbage. Udenoms lejemål er ved inddragelse af gårdstykket vokset sammen med den gamle sal i stuen, mens Bahne optager indgangen og de øvrige foyerområder samt det gamle café- og restaurationshjørne ud mod alléen. Sidst men ikke mindst har herreekviperingshandler Kaufmann i den modsatte side selvfølgelig nappet et godt stykke af Reginas gamle garderober, det giver vel næsten sig selv. Forretningen var allerede flyttet ind dengang i 1921 og skal være så hjertelig velkommen. Ovenpå er der indrettet nye kontorer, en stribe lejligheder og hygsom gårdhave på taget. I midtpunktet af det hele – den store, gamle rotunde – står fortsat Harlekin som for hundrede år siden, fredet, mens han forgæves spejder efter længselsfulde biografgæster. De allerseneste år skammeligt delvist skærmet af reolsystemer med diverse pyntevarer. Men han er der endnu, derinde, som et sidste levn fra en svunden tid. | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | |
 • Gå til Regina-Teatret / Arkade Bio, Århus | |
| Gå: tilbage - op Opdateret lørdag, 06 juli 2024 14:44:33 |
