Biograf-Teatret – Det Ny Teater, Århus | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 24.03.2024 |
 Biograf-Teatret - Det Ny Teater - åbningsprogram 28. august 1910Biograf-Teatret – Det Ny Teater Banegaardsgade 43-45 Åbnet 28. august 1910 Lukket 30. april 1918 Søndag den 28. august 1910 kl. 16 åbner Aarhus’ nyeste og i alle måder nobleste og fineste teater, som man i forskellige vendinger formulerer det i annoncerne. Som åbningsprogram vises det italienske kunststykke ”Broder-rivalerne” eller ”Francesca af Rimini” givetvis som morsom hilsen til Fotorama på Bispetorvet, ”Blandt urskovens dyr”, ”Fabriksbarnet” og ”Den tærnede nederdel” med humoristiske indfald. Biograf-Teatret (der i annoncerne gerne men ikke altid præsenterer sig med ’h’ i et eller begge sine teaternavne) afløser det mindre end fire år gamle biografteater på Bruunsgade ovre på den anden side af banen og beholder i officielle dokumenter sit tilhørsforhold til Frederiksbjerg, da det drives af et underselskab til Fotorama, A/S Frederiksbjerg Biografteater. Det Ny Teater er for så vidt kun et appendiks til navnet for at signalere den nye placering, men benyttes længe som logo og sommetider alene. Bevillingen er officielt i hænderne på postekspedient Johannes Hansen, som i marts 1911 udnævnes til postmester i Langå og fem år senere Skanderborg. Flytningen havde flere årsager men mest af alt, var det fornemmelsen, at en mere central placering ville tiltrække flere gæster. Trods langt de fleste biografsæder i byen havde Biograf-Teatret på Frederiksbjerg både haft den laveste omsætning og lavest til loftet, hvilket uden hældning ikke var praktisk med over 30 rækker stablet op bag hinanden. Det ændrer sig nu, hvor det nye i antal solgte billetter hurtigt placerer sig midt imellem Kosmorama og Fotorama, hvorved førstnævnte efter i begyndelsen at have annonceret som ’byens ældste biografteater’ måske nok erkendte det ikke alt for hensigtsmæssige i netop denne formulering og i øvrigt selv går hen og flytter i 1912. Bevillingen til denne skiftede da også hænder – og kommer nu ligesom Det Ny Teater ind under Fotoramas paraply, hvorefter selskabet driver samtlige byens tre biografer. Det Ny Teater ligger ved siden af Hotel Kronprinsen få skridt fra stationen og er med 275 stole i antal siddepladser blot en brøkdel mindre end det forrige. Til gengæld er hele stedet populært og salen langt mere rummelig med pænt højt til loftet. Hotellet er opført i 1899 med stor have bagved og en udendørs veranda, hvor der i 1901 afholdes sommerkoncerter, før man året efter opfører en sal til formålet. Også på hotellet jonglerer man sidst i årtiet med kapitalen, hvor et udvidet antal interessenter i nyt aktieselskab køber komplekset for 215.000 kroner. Samtidig har byens beredvillige politimester nu gives koncertsalen en mere løssluppen status i form af en varietébevilling, hvorved der i sommeren 1909 opføres en sal ekstra helt ude til højre i ly af skønne træer ved en sti. Denne bliver senere til det nederste stykke af Park Allé og er i dag en del af Banegårdspladsen, hvilket senere går hen og bliver fatalt for foretagendet, som her i august 1910 nu får levende billeder op på nyt lærred, mens varietéen en kort stund i stedet holder til i koncertsalen frem til juni 1911, hvor musikken atter tager over i september. Salen er nydelig at beskue med loft af hvidt glas inddelt i felter mellem træbjælker og et tilsvarende kridhvidt lærred spændt ud i forgyldt ramme over scenen med klaveret placeret i en gulvforsænkning. Langs begge de stærkt dekorerede sider løber en blomsterbalkon med levende planter og i den modsatte ende, hvor fremvisningsapparetet er placeret, findes heroppe tilmed en lille, lav balkon med adgang via en jerntræppe. Pladserne er alle bænkerækker, ligesom man havde det forud på Frederiksbjerg. Stolene er de samme som forud, alt sammen jo relativt nyt, så egentlig er der blot investeret i det nyindrettede maskinrum. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Det Ny Teater viser 'Esmeralda - Notre-Dame Kirkens hemmelighed' september 1912 (AarhusArkivet.dk, Hammerschmidt Foto)Biografteatret kører den første tid sit eget lille løb uden meget at berette, men så i første omgang fældes den af ordensmagten, som 2. januar 1912 lukker butikken midt under aftenvisningerne af ”Venus”, der her ved aarhuspremieren gik for fulde huse. Nu havde filmcensur hidtil ikke fyldt synderlig meget i byen, hvor den fortsat godhjertede politimester og hans højrehånd udi dette sanselige virke ikke ofte havde følt trang til at forbyde hverken dette eller hint, men nu var den altså virkelig gal. Selvom unge individer i undervisningsøjemed kunne lære alt om Venus, den romerske gudinde for kærlighed og skønhed, så havde teatret altså ’med rundhaandet liberalitet givet børn adgang til at skue Venus’ yndigheder’ i skikkelse af den 31-årige, århusianske frk. Marie Niedermann her foreviget af Fotoramas tilknyttede skuespillerstab fra teaterscenen. For en sikkerheds skyld var den angivet forbudt for børn at overvære, men dem var der masser af i salen foruden myriader af voksne tillokket af gadeplakater og udhængsbilleder, som Biograf-Teatret altid præsenterede rigeligt af. I København, hvor filmen havde haft premiere i Edison Biograf et par måneder forinden, var den overhovedet ikke forbudt nogen at overvære, men i Aaarhus var den altså af en så blufærdighedskrænkende karakter, at ingen overhovedet måtte beskue skønhedsåbenbaringen. Hvad der rent faktisk hændte, var, at politiet nu på bestyrtet anmodning i bedste Chicago-stil stormede biografen og løb afsted med Venus under armen, mens publikum så måbende til. ’Venus vil rimeligvis også blive forbudt i andre jyske byer’ noterer man sig allerede dagen efter så langt væk som i Lolland-Falsters Stifts-Tidende, mens man fra Viborg, i hvilken by filmen ikke havde været vist, kunne berette om en ’en ualmindelig lummer forførelseshistorie, med nogle scener der trodser enhver beskrivelse’. Problemet bestod i virkeligheden i, at censor slet ikke havde set filmen før 1. forestilling, da den (ifølge gengivelsen) var programsat i sidste øjeblik – måske man havde sine bange anelser? | |
 Venus på teaterscenen - vedr. historien til Biografteatret - Det Ny Teater (public domain)Historien bliver mere kulørt som dagene går. Der fortælles om, hvordan direktionen har smuglet filmen ind i programmet og at man burde skamme sig. På et tidspunkt rumsterer også skrønen, at en århusiansk dreng skulle have begået mord efter at have set voldsomme billeder i byens biografer, men erotik… det var altså en kende for stærkt for almenvellet, hvor det i øvrigt var Stifts-Tidenderne rundt om og Aarhu(u)s-udgaven i særdeleshed, der hyppigst var ude med riven, selvom det dog er denne, der noget indigneret viderebringer budskabet om Venus’ bortførelse. Affæren var endnu en af årsagerne til indførelsen af landsdækkende censur det efterfølgende år, så man undgik lignende episoder. Allerede dagen derpå var man klar med nyt program, denne gang ”Jernbanens datter” med Nordisk Films stjernefrø Valdemar Psilander, som dog ikke omtales i annoncen. Den slår i stedet på den senere biografdirektrice Else Sandberg (på dette tidspunkt ditto 31-årige fru Frölich) i titelrollen som 18-årige Eva i en virkelighedsbaseret historie fra czarens rige avisomtalt netop med denne overskrift et års tid forinden. Filmen har haft danmarkspremiere i Kosmorama nytårsdag og spiller nu åbenbart i hele to biografer de næste tre dage. Efter en uge i detentionen sættes Venus på toget tilbage til København, hvor hun kommer op på Sønderbros Biograf-Teater – forløberen for Else Sandbergs første Merry-biograf samme sted. Nu er den dog forbudt for børn og vises kun til de to sene aftenforestillinger. Man skulle vist ikke risikere noget. I april forlænger Biograf-Teatret sit averterede Psilander-program ”Politimesteren”, så alle kunne nå at more sig. I andre byer hed filmen ”Den undvegne”. Om man skulle lægge noget i det..? Biograf-Teatret lader til om ikke ligefrem at være en røverbule, så i hvert fald med tiden både tiltrække og gladelig fremvise mere kulørte eksistenser. Er der statslige begravelser eller kroninger i såvel Fotorama som Kosmorama, kan man i stedet se heltemodige cowboys og farlige indianer på lur i Banegaardsgade, som derfor snildt kan sammenlignes med det københavnske Vesterbros Teater, et tilsvarende men noget ældre varietéteater, der fra 1913 udelukkende er begyndt at fungere som biograf. Det drives for resten også af Fotorama, så det giver jo alt sammen god mening. | |
 Venus før bortførelsen fra Det Ny TeaterNatten til søndag den 11. april 1915 udbryder der ild, som når at blusse længe, før den bliver opdaget af en soldat ved to-tiden. Brandvæsenet møder talstærkt op og når at redde koncertsalen ved siden af, hvor ilden akkurat kun når at slikke sig frem til gulvplankerne nede foran scenen. Ilden var opstået på anden side af muren under den forhenværende varietéscene bagved i nogle små rum, der benyttedes af biografens personale til påklædning og opbevaring ikke mindst af dagens omsætninger, der for lørdagens vedkommende var gået op i flammer med mønterne smeltet sammen til en stor klump. Glasloftet i salen faldt stykvist ned og brandmændene kæmpede kontinuerligt med at undvige fragmenterne. Efter to timer har man fået bugt med ilden. Scenen og lærredsvæggen er delvist forkullet og klaveret kommer garanteret ikke til at give mere lyd fra sig, konstateres det nøgternt. Kælderrestauranten i koncertbygningen led ikke så meget brandskade som det modsatte, da vandet stod to meter højt efter det så i øvrigt vellykkede redningsforsøg. Hotel, koncert og biografbygning ejes på dette tidspunkt atter af Jens Christian Nielsen, som havde opført Kronprinsen tilbage i 1899 og overtaget det igen, da aktieselskabet bag forandringerne i 1909 allerede havde trukket sig ud i 1911 efter helt at have opgivet varietéscenen. Dér var Kasino mægtigere. ”Krigsfangens elskerinde” med Henny Porten hænder der intet med, selvom det er atter en stakkels film, der kun når én enkelt spilledag i Biograf-Teatret. Det hele forekommer dog ikke mere alvorligt end, at man forventer at kunne genåbne efter to-tre uger og håndværkerne var dengang gjort af en helt særlig støbning. Allerede 26. april 1915 slås dørene atter op med noget så festligt som ”De tre musketerer” efter Alexandre Dumas’ roman. Den eneste synlige forandring var såmænd et nyt glasloft nu holdt i mørke farver. I 1917 fremlægger byudvalget for sin store, reviderede plan om en total forandring af hele området fra banegården parallelt med banegårdsstrækningen og venstre om helt op mod det, der senere bliver det nye rådhus. Den fangede hoteldirektøren vist, men Fotorama skulle nok have lyttet og set bedre efter, hvor omsiggribende det hele ville ende. I juli noteres det specifikt, at Biografteatret må ofres. Ved årsskiftet forinden kunne man læse, at den modsatte hjørneejendom ved Bruunsgade og Banegaardsgade var ved at blive solgt til Fotorama for 85.000 kroner med henblik på at flytte Biografteatret herover, men at der ville komme til at gå nogle år på grund af forskellige lejemål, der først skulle afvikles. Dette dementeres dog straks af Fotorama. Her giver man i stedet hoteldirektør Nielsen et knippelgodt tilbud i oktober ved at opkøbe hele Kronprinsen for den formidable sum af 225.000 kroner for i stedet at flytte Biografteatret over i koncertsalen, der da bygges helt om og udvides betragteligt for yderligere 65.000 kroner. | |
 De projekterede forandringer i sommeren 1917 med betydning for Biograf-Teatret og senere FolketeatretDet er fortsat konsortiet bag Biograf-Teatret Frederiksbjerg med penge fra Skaarups Fotorama, der forestår denne del af forretningen på dertil hørende bevilling nu slået sammen med byens fjerde, der er tilfaldet Arbejdernes Fællesorganisation, som har droppet tanken at indrette biograf i Amaliegades Forsamlingsbygning, for i stedet at tjene penge på biografbevillingen ved at udleje den til Fotorama (og altså A/S Frederiksbjerg Biograf-Teater), sådan som Kosmoramas bevillingshaver også gør. Således opstår nu Folketeatret og med dettes 549 pladser får Fotorama råd til fremover – en tid – at kanalisere bevillingsvederlag over til ikke bare én men to forskellige indehavere. Det lød snart som et helt lille gangstersyndikat, selvom alt foregik fuldt lovligt og uden hemmelighedskræmmeri. Det bliver dog alt sammen, som man kan læse mellem linjerne, en kort fornøjelse i de nye rammer – alene på grund af byudviklingsplanerne. I første ombæring lukkes Det Ny Teater tirsdag den 30. april 1918, hvor man de sidste to dage kan se det tyske drama ”Kampen mod løgnen”, der relaterer sig til Henrik Ibsens ”En folkefjende” foruden en kortere amerikansk farce kaldet ”Knoldesparkerne paa skolebænken”. | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Folketeatret (1918), Århus | |
 • Gå til Biograf-Teatret – Det Ny Teater, Århus | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 05-05-2024 |